Skip to main content

Full text of "Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.."

See other formats


'^r-r^'^z 









"ij 



DANMARKS FAUNA 









SVEN GAUN 



Xå' 






1 • 



*!'^ 



BLOMSTER- 



'-■.'«/■■& 






tv i* 



^^:;X* 



->H 



rM^i 






fe- 




DANSK NATURHISTORISK, 
FORENING 



!& 



M 



$ 



Wmm 



[H. 






5^r 



DANMARKS FAUNA ^^i 

ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN 
MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF 

DANSK NATURHISTORISK FORENING 



Bd. 81 



SVEN GAUN 



BLOMSTER 
TÆGER 



MED 127 AFBILDNINGER 




KØBENHAVN 
1974 



Udgivet med støtte af 
Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet 



ISBN 87-87519-00-3 



VINDERUP BOGTRYKKERI A-S 



Forord 

Da tægebindet nr. 12 i serien Danmarks Fauna udkom i 
1912, var det ulykkeligvis allerede forældet. Kort forinden 
havde nemlig professor Reuter fra Helsingfors publiceret et 
arbejde over et helt nyt heteroptersystem, som også for 
mindernes vedkommende bragte meget mere klarhed over 
inddelingen af denne vanskelige familie. 
Bindet her følger den nye systematik og er skabt på grund- 
lag af samlingerne i Zoologisk Museum i København, Na- 
turhistorisk Museum i Århus, egne indsamlinger og talrige 
eksemplarer, som jeg har lånt, fået forærende eller fået 
tilsendt til bestemmelse mange forskellige steder fra. Den 
grundlæggende litteratur er Wagners arbejde i Die Tierwelt 
Deutschlands, bind 41 og 65, Stichels Illustrierter Bestim- 
mungstabelle der Wanzen II, vol. 2, hvorfra navnlig be- 
skrivelsen af formerne stammer, og endelig Southwood and 
Lestons Land and Water Bugs of the British Isles. Bindet 
omfatter alle indtil nu kendte skandinaviske og næsten alle 
nordtyske mirider. 

I beskrivelsen er anvendt flere fremmedord end sædvan- 
lig i bestræbelsen på at gøre bogen mere internationalt an- 
vendelig. Den videnskabelige udvikling har medført, at be- 
stemmelsen af dyrene kræver større viden og bedre hjælpe- 
midler end tidligere, og anvendelsen af internationale be- 
tegnelser er derfor kun naturlig. 

Imagotegningerne er med stor dygtighed udført af fru 
Lyneborg. Hvor iøvrigt intet andet er anført, er tegningerne 
af forfatteren. 

Mange mennesker er jeg tak skyldig for hjælp under ud- 
arbejdelsen af bogen. Stor tak skylder jeg først og frem- 
mest professor Ossiannilsson fra Uppsala, som gennem man- 



ge år med aldrig svigtende hjælpsomhed har lært mig uhyre 
meget. Ligeledes takker jeg universitetsadjunkt Nils Møller 
Andersen for hjælp med tilsendelse af dyr og litteraturhen- 
visninger. Han har som min kontaktmand på Zoologisk 
Museum i København måske overhovedet muliggjort bogens 
tilblivelse. 

Mange andre, som har hjulpet mig, ønsker jeg at takke 
her: Fra Zoologisk Museum i København dr. S. L. Tuxen, 
fra Sverige dr. Gyllensvård, fra Finland dr. Linnavuori, fra 
Norge Gudmund Taksdal, fra England G. E. Woodroffe og 
fra Tyskland dr. Wagner. 

Stoholm ]., den SO. januar 1974. 

Sven Gaim 



Blomstertæger 

(Familien Miridae Hahn) 

Tægerne (Heteroptera) er en underorden af de næbmunde- 
des orden (Hemiptera), og deres mest iøjnefaldende kende- 
tegn er de karakteristiske forvinger - halvdækvingerne - 
hvis forreste del er uigennemsigtig og læderagtig, mens den 
bageste del er tynd og hindeagtig. Under hvilen ligger 
halvdækvingerne næsten altid vandret og dækker hinanden 
med det bageste afsnit. 

Blomstertægerne, minderne (tysk: Blindwanzen, engelsk: 
Gapsid bugs), adskiller sig fra de øvrige tægefamilier ved 
at følgende morfologiske træk er til stede samtidig: Siderne 
af clypeus (se senere) konvergerer mod spidsen, biøjnene 
mangler (heraf den tyske benævnelse), og der findes 4 føle- 
hornsled og 3 fodled. Endvidere er halvdækvingerne opdelt 
i felter på en karakteristisk måde, og her finder vi det let- 
teste kendetegn i de 2 oftest meget tydelige celler, som dan- 
nes af årer i den iøvrigt årefri membran (fig. 2f). Endelig 
er genitalapparatet hos $ assymetrisk udformet, og genital- 
åbningen er drejet til venstre. 

Ikke alene individmæssigt, men også artsmæssigt er blom- 
stertægerne den største tægefamilie i den palæarktiske re- 
gion. Såvel på urter og græsser som på buske og træer er de 
hele sommeren igennem de fleste steder langt hyppigere 
end alle andre tægefamilier tilsammen. Der er beskrevet 
omkring 6000 arter, hvoraf de 1500 er fundet i den palæ- 
arktiske zone. I Mellemeuropa er beskrevet ca. 700 arter, og 
herhjemme er der fundet godt 200. 

Størrelsen varierer herhjemme fra 1,5 til 15 mm. Krop- 
pens form er fra smal langstrakt til kortoval (liniedannet 



til ægformig). Enkelte arter har stor lighed med myrer, er 
myrmecoide. Hudskelettet er tyndt og blødt, særlig bag- 
kroppens. Farverne og farvemønstrene varierer meget også 
indenfor samme art. Om de i de enkelte tilfælde er arvelige 
eller skyldes ydre påvirkning, ved man kun i et fåtal af 
tilfældene noget om. Sikkert er det dog, at farven ofte æn- 
dres i løbet af et individs levetid. 

Dækvingernes farve og farvesammensætning er ofte me- 
get smuk, men det kræver en vis forstørrelse for rigtigt at 
kunne iagttage det. I almindelighed er de grønne, brune, 
røde eller gule med alle overgange. Nogle arter er ensfarvet 
brune eller sorte undertiden med røde eller gule aftegn, og 
disse aftegns farveintensitet afhænger måske af ernærings- 
forholdene. Andre er ensfarvet grønne, dog oftest med mør- 
ke aftegn. Den grønne farve er som regel ret sart, og afble- 
ges mere eller mindre efter døden og ved tørring. 

Behåringen kan være opret, halvt opret eller tilliggende. 
I de to første tilfælde har hårene et almindeligt udseende 
og er runde i tværsnit. Undertiden er de stive og lange og 
kaldes da børstehår. 

De tilliggende hår kan være af almindeligt udseende, un- 
dertiden bløde og silkeagtige som i de hvide striber hos 
Pilophorus (fig. la). Oftest er de dog ± ovale i tværsnit og 
synes noget krøllede og krumme som hos Phytocoris og 
P sallus (fig. Ib). Endelig kan de være mere flade og ens- 
rettede som hos Orthocephalus (fig. le) eller næsten helt 
skælformede som hos Heterocordylus (fig. Id). 




Q 



mv ¥&mi^>^ 




a b c d 

Fig. 1. Behåringen hos a: Pilophorus (den tætte hårrække er hvid) b: 
Phytocoris og Psallus. c: Orthocephalus. d. : Heterocordylus. 



Kønnene ligner hinanden meget, og kun få arter viser ud- 
præget seksualdimorphisme. Hannen er dog gerne lidt slan- 
kere end hunnen, der hos mange arter viser tilbøjelighed til 
kortvingethed. 

Bygningen 

Som hos andre insekter deles mindernes krop i 3 dele: Ho- 
ved, bryst og bagkrop. 

Hovedet (fig. 2 og 8). 

Betragter man hovedet fra oven ser man mellem øjnene 
issen (vertex, fig. 2m). Issens overgang til hovedets bagside 
kan være afrundet (fig. 8j), med en kant (fig. Sk), randet 
(fig. 81) eller skarprandet (fig. 8m). Er issen randet, ses bag- 
til en tværgående liste kaldet nakkelisten. Issen kan des- 
uden være forsynet med en længdefure, et tværnedtryk el- 
ler ved hvert øje have en lille grubeformig fordybning, der 
tydes som rudimenter af biøjnene. Fortil går issen over i 
panden (frons, fig. 2n), hvorfra pandekilestykket (clypeus 
eller tylus, fig. 2 o) udgår. Oftest er der ingen skarp grænse 
mellem disse dele, men der kan findes en tværfure mellem 
dem. Undertiden er panden trukket frem til en næse, som 
dækker clypeus' basis. 

Betragter man hovedet fra siden, finder man i alminde- 
lighed forrest profilen af clypeus (fig. 2 o). Bag denne fin- 
des 2 + tydelige fremadrettede lapper. På den øverste, 
overkæbelappen (gena, fig. 2p), er følehornene indleddede. 
Den underste kaldes underkæbelappen (lora, fig. 2r). 

På hovedets underside ses den 4-leddede snabel (rostrum, 
fig. 2s), som dækker struben. Der er hos miriderne ikke 
dannet nogen rende til snablen. 

Følehornene (antennerne) er 4-leddede. De 2 yderste led 
er som regel de tyndeste og 1. led det tykkeste. Kun sjæl- 
dent er 2. led tykkest (Atr ae to tomus, Heterotoma og Hete- 
rocordylus), og det er som regel det længste. Kun hos Har- 
pocera, Conostethus og Systellonotus er 3. led det længste. 



8 



Leddene kan være stavformige (lige tykke i næsten hele 
længden), tenformige (tykkest på midten og jævnt af smal- 
net mod begge ender) eller kølleformige. 



Brystet (fig. 2). 

Brystet deles i 3 segmenter: Forbryst (prothorax), mellem- 
bryst (mesothorax) og bagbryst (metathorax), og oversiden 
af disse kaldes henholdsvis pronotum, mesonotum og me- 
tanotum. 

Pronotum (fig. 2a) er set fra oven rektangulært og ± 
hvælvet. Oversiden kan, ligesom det bagvedliggende scu- 
tellum, være ± punkteret eller tværrynket (rastreret). For- 
randen, som er smallere end bagranden, er undertiden for- 
synet med en kraveagtig vulst, som kaldes halsringen. Hals- 
ringen kan være meget smal, men er altid skilt fra den øv- 
rige del af pronotum ved en fure. På det forreste afsnit af 
pronotums overside findes på hver side af den længdegå- 




Fig, 2. En miride set fra siden og fra oven, skematisk, a: Pronotum. b: 

Scutellum. c: Clavus. d: Corium. e: Cuneus. f: Membran, 
g: Stinkkirtelåbninger. h: Mellemhoften, j: Femur. k: Tibia. 1: Tarsus. 
m: issen, n: Panden o: Clypeus. p: Gena. r: Lora. s: Snablen, t: Calli. 



ende midtlinie (medianen) 2 ovale, glatte, noget hvælvede 
felter, som kaldes calli (fig. 2t). Pronotum kan iøvrigt være 
forsynet med en midtkøl, en tværfure eller et tværnedtryk. 
Farven kan variere noget, og undertiden kan sorte aftegn 
fra det underliggende mesonotum skinne igennem. På un- 
dersiden danner prothorax et trekantet stykke, xyphus, som 
går bagud mellem forhofterne. 

Scutellum (fig. 2b) udgør den bageste synlige del af me- 
sonotum, som med sin forreste del strækker sig frem under 
pronotum. Scutellum ses som et trekantet parti med basis 
fremad og spidsen bagud, liggende umiddelbart bag prono- 
tum. Scutellum kan på sin forreste del være delt af en tvær- 
fure. Den forreste del er oftest gul og kan ofte ved bevæ- 
gelse af pronotum delvis skjules af dettes bageste del. 

Metathorax ses kun på undersiden mellem mellem- og 
baghofterne. Her findes på hver side tæt foran bagbenenes 
hofter en pæreformig åbning for stinkkirtlerne (fig. 2g). 
Sekretet fra disse kirtler er årsag til, at mirider ikke er sær- 
lig efterstræbte som fødeemne for andre dyr. 

De 2 par vinger er anbragt på meso- og metanotum. 
Øverst ligger dækvingerne, der, som tidligere nævnt, hos 
miriderne har en karakteristisk inddeling. I den forreste 
sklerotiserede del findes ind mod scutellums sider et bånd- 
formigt parti, clavus (fig. 2c), som ofte smalner lidt til for- 
til. Bagtil er det spidst og danner med det tilsvarende 
stykke på den anden dækvinge clavussøm?nen, som ligger 
i dyrets midtlinie. Langs dækvingernes yderrand findes un- 
dertiden en utydelig begrænset strimmel, som kaldes em- 
bolium. Den midterste og største del kaldes corium (fig. 2d). 
Det er tilspidset fortil og har bagtil en bagrand med en in- 
der- og en ydervinkel. Bagranden grænser op til et 3-kantet, 
bagtil spidst parti, som kaldes ciineus (fig. 2e). 

På den inderste del af corium kan ses en længdeløbende 
åre, som kaldes cubitalåren. I den yderste del findes en til- 
svarende kaldet radialåren. 

Bag forvingernes sklerotiserede parti ligger membranen 
(fig. 2f), som er gennemsigtig, men kan være ± mørk eller 



10 



mørkplettet. Ved dens forreste afgrænsning mod cuneus lig- 
ger de 2 for minderne så karakteristiske afrundede celler, 
een indvendig større og een udvendig mindre. De er be- 
grænsede af årer, som kan være udløbere fra årerne i 
corium. Ellers er membranen uden årer. 

Dækvingerne kan være forkortede i ± udstrækning. Re- 
duktionen sker bagfra, idet membranen ikke længere dækker 
bagkropsspidsen. Ved yderligere reduktion forsvinder den 
ene eller begge membranceller, og membranen kan til slut 
kun ses som en søm på den sklerotiserede dels bagrand. Går 
reduktionen videre forsvinder cuneus og dernæst den karak- 
teristiske inddeling. Fuldstændig vingeløse former kan ses. 

Det bageste par vinger ligger sammenfoldede under dæk- 
vingerne. Af interesse kan her nævnes en af årer begrænset 
langagtig celle inderst ved forranden. I denne celle findes 
hos enkelte grupper en kort, blindt endende, tilbageløbende 
åre, som kaldes hamus. 

På brystets underside er de 3 par ben anbragt. Inderst 
(proximalt) findes et ret kort stykke kaldet hoften (coxa, 
fig. 2h), som ligger tæt til kroppens underside. Derefter føl- 
ger et lille trekantet stykke, lårvedhænget (trochanter), der 
altid er sammenvokset med det følgende led, låret (femur 
pi. femora, fig. 2j). Femur er gennem knæleddet forbundet 
med skinnebenet (tibia fig. 2k), som er længere og meget 
tyndere end femur. På tibias yderste (distale) ende er foden 
(tarsus fig. 21) anbragt. Denne består af 3 led, hvoraf det 
yderste er forsynet med kløerne og derfor kaldes kloleddet. 

Kløerne kan have meget forskellig udformning. De har 
undertiden helt proximalt en basaltand (fig. 9b), og de er 
gerne forsynet med karakteristiske vedhæng (fig. 9). Man 
taler om arolier, som udgår fra en sklerotiseret plade mel- 
lem kløerne. Arolierne kan være børsteformige (tidligere 
kaldet empodialhår), lappedannede eller mangle helt. Fra 
selve kløerne og hyppigst fra undersiden udgår pseudoaro- 
lierne. Også disse kan være børsteformige, lappedannede 
eller mangle helt. Er de lappedannede kan de være ± 
sammenvoksede med kløerne. 



11 



Klovedhaengenes form er i 1912 af Reuter benyttet som 
det vigtigste kendetegn ved inddelingen af mirider i un- 
derfamilier. Fra anden side er det hævdet, at vedhængene 
skulle være mindre godt egnede til dette formål. Man har 
haft den opfattelse, at deres eneste anvendelse var som 
hefteredskaber, og derfor ment, at de skulle være udfor- 
mede efter det underlag, dyrene færdedes på, altså være en 
slags analoge dannelser. Dette må imidlertid anses for at 
være forkert. Stenodeminiarterne, der så godt som udeluk- 
kende lever på græsser, har veludviklede lappedannede di- 
vergerende arolier, som tilsyneladende er velegnede som 
hefteredskaber på vejende græsstrå. Men den samme type 
arolier findes hos andre arter, der lever helt andre steder, 
hvor denne udformning tilsyneladende ikke skulle være 
nødvendig. Man finder også forskellige arter mirider, som 
lever på samme plante, men har vidt forskelligt udformede 
klovedhæng. De fleste forskere erkender nu, at bygningen 
af klovedhængene, der også er i overensstemmelse med an- 
dre morfologiske kendetegn, er et karakteristisk træk for 
underfamilierne og i mindre grad for levevisen. Det er vel 
i det hele taget et spørgsmål, om klovedhængenes vigtigste 
egenskab er som hefteredskab. Ligeså sandsynligt er det, at 
det kan være en slags sanseredskaber. 

Bagkroppen er delt i 11 segmenter. Åndehullerne (stigmata) 
sidder på undersiden, et yderst på hvert segment, og bagtil 





a b 

Fig. 3. Genitalsegmentet med paramerer hos Notostira elongata. a: Set 
ovenfra, b: Set skråt bagfra fra venstre side, lidt fra oven. 



12 



sidder kønsorganerne. Hos miriderne er 1. segment stærkt 
reduceret og 10. og 11. segment ganske små og sæde for 
tarmåbningen. 8. og 9. segment er forandrede og sæde for 
kønsorganerne. 

Hannens kønsorganer. Hos $ kaldes 9. segment for geni- 
talsegmentet (fig. 3). Det er næsten cylindrisk, men noget 
indsnævret bagtil. Den nedadvendende side bøjer bagtil 
opad og noget til venstre, således at den bageste åbning, 
genitalkammer åbningen, kommer til at sidde opad og til 
venstre. I venstre side af genitalkammeråbningen kan der 
findes nogle udskæringer, hvorigennem penis føres under 
erektionen. Membranen mellem 9. og 10. segment benævnes 
genitalkammermembranen. Den er stærkt udvidet og dybt 
indkrænget i genitalsegmentet. Denne sækformige dannelse 
kaldes genitalkammeret. I bunden af genitalkammeret er 
penis fastgjort, og på hver side af genitalkammeråbningen 
sidder de 2 uens genitalgrifler (paramerer, gonopoder, en- 
gelsk: claspers). 

Penis er hos miriderne meget kompliceret bygget (fig. 4), 
og det er ikke altid nemt ved den almindelige præparation 
at erkende de finere dele. Penis består inderst af et rør som 
kaldes theca (fig. 4a), som på sin inderste del, hvor den er 
i forbindelse med genitalkammerets bund, er membranøs. 
Bagtil - distalt - bliver theca ofte ± sklerotiseret. Den 
yderste del af penis er - i ikke erigeret tilstand - indkræn- 
get i theca og kaldes aedeagus. Under erektionen krænges 
aedeagus ud gennem thecas munding og ud gennem genital- 
kammeråbningen. 

Aedeagus består foruden af sædlederen (fig. 4b) og den- 
nes munding af en sækformig membranøs dannelse, som 
kaldes vesica (fig. 4c). Vesica kan have membranøse ved- 
hæng, som kan være ± sklerotiserede. Undertiden finder 
man dem i form af et stavformet sklerit (spiculum), hvoraf 
der kan findes flere, og undertiden som tandede, ± for- 
grenede dannelser, der er meget karakteristiske for arten. 

Paramererne (fig. 5) er uleddede, sklerotiserede vedhæng 
af varierende form og størrelse. Den venstre er som regel 



13 




Vig. 4. Delvis erigeret penis hos Pithanus (skematisk efter KuUenberg 
1947). a: Theca. b: Sædlederen, c: Vesica (her er ingen sklerotiserede 

dele). 

langt den mest udviklede og den højre reduceret. Hos Cyl- 
locoris og Orthotylus er den højre paramer dog veludviklet, 
og hos Heterotoma planicornis og Orthotylus tenelliis er 
den endog større end den venstre. 

På en veludviklet venstre paramer kan man som regel 
skelne forskellige afsnit. Fra selve par arner legemet (corpus 
parameri) udgår en basaldel, ved hvilken parameren er fast- 
gjort i genitalkammeråbningen. Endvidere findes en sanse- 
knude (processus sensualis) besat med sansehår, og modsat 
basaldelen løber parameren ud i en dannelse (processus 
hamatus), hvis spids kaldes hovedet eller hypofysen. På 
højre paramer kan man måske tale om en lignende indde- 
ling, men den er meget mere utydelig. Paramerernes form 
kan variere meget og er meget karakteristisk for visse 
grupper, hvor hovedtrækkene går igen i forskellige variati- 
oner (fig. 5). 

Paramererne er bevægelige og har mekaniske funktioner 
under parringen. Desuden virker de sikkert også som sanse- 
redskaber. Når de er i ro, er de således udformede, at de 
ligger tæt til bagkropsspidsen og passer ind i hinanden. 
Sanseknuden vender da gerne opad med den behårede side 
udad. 

Hunnens kønsorganer (fig. 6 og 7). Hos 5 er 8. og 9. 
bagkropssegment på bugsiden delt af en længdespalte dan- 



14 



net af 2 vulster. I denne spalte hviler læggebrodden (fig 6f), 
når den er i ro. 8. og 9. segment danner genitalsegmenterne, 
og de er altså her hos $ symmetrisk byggede. 

Læggebrodden dannes af de to par symmetrisk byggede, 
bladformede vedhæng på 8. og 9. segment (valvulae), der 
ligger tæt sammen. De udgår ved midten af 7. segment, som 
her danner en trekantet plade, squama (fig. 6e), og som 
dækker basis af læggebrodden. Her findes også - ligeledes 
dækket af squama - indgangen til genitalkammeret (bursa 
copulatrix, fig. 6d). Læggebroddens yderste par blade, før- 
ste par valvulae, dækker næsten fuldstændig de inderste, 
andet par valvulae, og er på randene undertiden forsynet 
med tænder i forskellig udstrækning. Som støtte for disse 
blade udgår der fra deres basis 2 grene, som er fastgjort 
indvendig i bagkroppen og her forsynet med 2 runde plader. 
Det inderste par blade er i reglen kun forsynet med tænder 
mod spidsen. Fra bladenes basis udgår der ligeledes 2 grene, 
som er fastgjort i bagkroppen (fig. 6a og b). Under æglægnin- 





Fig. 5. Paramerer (skematisk efter Kullenberg 1947). Øverste række 
Venstre paramerer. Nederste række: Højre paramerer. a: Lygustypen. b 
Orthotylus-typen. c: Phylinaetypen. 1: Sanseknuden. 2: Hypofysen. 3 

Basaldelen. 



15 




Fig. 6. Kønsorganerne hos en miride 9. Til venstre de indre kønsorganer 
hos en Conostethus 9 set ovenfra. Til højre bagkroppen hos en Asciodema 
$ med halvt udslået læggebrod set fra siden, a: Det yderste blads gren. 
b: Det inderste blads gren. c: Læggebrodden, d: Genitalkammeret, e: 
Squama. f: Læggebrodden. (Skematisk efter Wagner 1967). 

gen rejses læggebrodden op, og ved hjælp af de tandede blade 
bores et hul i underlaget, hvor æggene skal placeres. 

Selve genitalkammeret består ligesom hos (5 af en sæk- 
agtig indkrængning af intersegmentalmembranen, her mel- 
lem 8. og 9. bagkropsled. Det kan have en meget indviklet 
bygning med flere udposninger, men man kan i reglen 
skelne mellem en forvæg, en bagvæg og et loft. Loftet er 
anbragt mellem grenene tilhørende læggebroddens yderste 
blade. Bagvæggen er fastgjort til de tilsvarende grene fra 
de inderste blade. Disse vægge, kan være afstivede af ± 
sklerotiserede dele, hvis bygning kan have taxonomisk be- 
tydning. 

Hos mirinaetypen (fig. 7) har bagvæggen i midten en 
fortykkelse (B-strukturen), til siderne og foroven en mem- 
branøs del (A-strukturen) og derunder et lille ± hårklædt 
felt (E-strukturen). Hos orthotylinaetypen er det navnlig et 
par kraftige sklerotiserede plader i genitalkammerets loft 
(K-strukturen, fig. 32), som har betydning. 



Biologi 

Blomstertæger er, som navnet siger, bundet til den levende 
planteverden, hvor de ernærer sig ved at udsuge blade, stil- 
ke, blomster og frugter. De kan kun optage flydende føde, 



16 



og er det ikke ren plantesaft, de søger, vil det udskilte 
spyt opløse plantevævet, så det kan opsuges. Herved be- 
skadiges navnlig de umodne frugter og frø, og hvor tægerne 
optræder i større mængde, kan de gøre skade på forskellige 
afgrøder. Det gælder for eksempel for æbler og pærer (Ple- 
siocoris rugicollis), kartofler (Calocoris norvegicus og Lygus 
pabulinus og blomsterknopper (Lygus pabulinus og Hal- 
ticus). 

Skønt langt de fleste blomstertæger lever af planter (er 
phy tophage), går mange arter ikke af vejen for også at ud- 
suge bløde og forsvarsløse insekter som bladlus og andre. 
Enkelte arter er sikkert helt overvejende zoophage (Pilo- 
phorus, Deraeocoris og andre). 

Hos blomstertægerne er det meget almindeligt, at en art 
kun har een værtsplante. Man kalder disse arter for mono- 
phage, og dermed menes, at størstedelen af deres livsudfol- 
delse og æglægningen sker på denne ene planteart. Her 
træffes også det største antal individer. Men derfor kan 
man udmærket træffe dyrene på andre planter, hvor de sik- 
kert også lejlighedsvist kan finde næring. Det er således 
almindeligt, at man kan ketse imagines og nymfer i vegeta- 
tionen under de træer, hvorpå de lever. Ligeledes vil man 
under artens spredning kunne træffe dem på andre planter 
end de sædvanlige. 

Mange arter kan dog tilsyneladende formere sig på man- 
ge forskellige slags planter, men blomstertægerne er under 
alle omstændigheder, som mange andre insekter, stærkt 
miljøbetingede. Man træffer arter, som udelukkende lever 
på saltelskende urter ved kyster (halophile), og arter, som 
foretrækker varme og meget tørre steder inde i landet 
(xerophile). I den palæarktiske zone findes nogle arter mod 
øst (tørre og varme somre), mens andre er vestlige - atlan- 
tiske (mere fugtige og køligere somre). Nogle er sydlige og 
træffes sjældent eller rent undtagelsesvist her i landet, 
mens andre er nordiske eller endog rent arktiske. Blandt 
disse sidste træffes arter, som finder et passende køligt 
miljø enten mod nord eller oppe i bjergene mod syd. Man 



17 



A. £. 




0,5m 



m 




Fig. 7. Bagvæggen af Bursa copulatrix visende A-, B- og E-strukturen 

hos A: Notostira elongata. B: Notostira erratica. C: Trigonotylus 

ruficornis. D: Trigonotylus coelestialium. (Efter Wagner 1967). 



kalder disse boreomontane. Selv om forholdene i Danmark 
kun er undersøgt i meget begrænset omfang, genspejler den 
palæarktiske fordeling sig indenfor landets grænser. 

Tægerne har ufuldstændig forvandling (hemimetaboli), og 
derfor ligner 1. nymfestadium, der kommer ud af ægget, til 
en vis grad det voksne individ (imago). Miriderne har 5 
nymfestadier og mellem hvert stadium finder et hudskifte 
sted. For hvert hudskifte vokser individet og antager mere 
og mere imagos skikkelse. 1. nymfestadium er meget lille og 
mangler vingeanlæggene. Vingeanlæggene kommer under- 
tiden i 2., men langt hyppigere i 3. stadium. I 4. stadium 
er anlægget til flyvevingerne længere end anlægget til dæk- 
vingerne, men i 5. stadium er det omvendt. Af 5. stadium 
fremkommer de fuldvoksne individer, som i de første dage 
er dårligt sklerotiserede og meget bløde (immature indivi- 
der). Hvert nymfestadium varer omkring een uge lidt af- 
hængig af temperatur og ernæringsforhold. 



18 



Nymferne har en meget tynd og blød hud og skrumper 
derfor betydeligt ved tørring. Farven er som regel sart grøn, 
men nymferne kan også være livligt farvede - som regel 
forskelligt fra imago. De er på forskellige punkter anderle- 
des byggede end imagostadiet. Grænsen mellem scutellum 
og vingeanlæg er meget utydelige. Stinkkirtlerne udmunder 
på ryggen af bagkropsleddene, tarsen er som regel 2-leddet, 
og de mangler fuldstændigt de ydre tegn på kønsorganer. 

Formeringen er kønnet. Kun i eet tilfælde synes den her i 
landet at foregå ved partenogenese, nemlig hos Campylo- 
neura virgula. Æggene overvintrer i reglen. I de tilfælde, 
hvor overvintringen sker i imagostadiet, kan parringen ske 
både forår og efterår. I det sidste tilfælde overvintrer dog 
kun et fåtal eller ingen hanner. De overvintrende imagines 
gemmer sig ved roden af planterne, dybt i græs og mos, 
men nogle arter kan dog være i aktivitet på lune dage hele 
vinteren igennem. Disse arter overvintrer på nåletræer, hvis 
nåle de udsuger (arter af Stenodema, Orthops og Exolygiis). 
Kun i et enkelt tilfælde synes overvintringen at ske i nymfe- 
stadiet (Macrolophus nubilus). 

Under parringen, som særligt er studeret af Kullenberg, 
indtager hannerne stillinger, som er karakteristiske for ar- 
terne. Kort tid efter anbringes de ret store, ofte bananfor- 
mige æg ved hjælp af læggebrodden i forskellige plante- 
dele. Kun hos Strongylocoris og hos Malacocoris anbringes 
æggene ovenpå underlaget. 

Indfangning og præparation 

Minderne fanges overvejende ved ketsning af græs og urter 
og ved nedbankning fra buske og træer. Man skal naturlig- 
vis søge at fange dyrene, mens de er til at få fat på. En- 
hver entomolog ved, at han i jagten på een bestemt art ikke 
alene skal være på det rigtige sted på den rigtige dato, men 
også på det rigtige klokkeslet. Og endvidere skal han an- 
vende den rigtige fangstmetode. Indfangningen skal derfor 
foretages på alle tider af døgnet. Udføres ketsningen ved 
middagstid på en varm sommerdag, tages også tit mirider, 



19 



som normalt opholder sig på jordbunden, men som tvinges 
til at søge til vejrs på grund af jordoverfladens høje tem- 
peratur (for eksempel Systellonotus). 

Dyrene er meget skrøbelige, og da hårlaget nemt gnides 
af, og antenneled mistes, må indfangningen og aflivningen 
foregå med den største forsigtighed. Bedst anvendes en su- 
geflaske, og ofte er det praktisk som flaske at anvende en 
række samleglas med forskelligt mærke på. Dyrene dræbes 
hurtigst muligt med eddikeæterdampe, og man må herunder 
passe på, at der ikke dannes dråber på glassets inderside. 
Det kan have stor betydning for bestemmelsen, hvis man 
noterer, hvilken plante dyret er taget på. 

Dyrene kan opbevares i nogle dage i mættede eddikeæter- 
dampe, men de macererer meget nemt, så ben og antenner 
let går af. Bedst er det derfor at præparere dyrene så snart 
dødsstivheden har fortaget sig nogle timer efter aflivningen. 
Den bedste beskyttelse får de, hvis man klæber dem op på 
rektangulære skiver af elfenbenskarton. Skiverne nåles i den 
ene ende med nål nr. 2 eller 3 og afstanden fra nålen til 
dyrets bagende skal være så rigelig, at der eventuelt kan 
være plads til udpræparerede genitalorganer. Under opklæb- 
ningen anvendes en fin skaftenål samt en meget fin pensel, 
og som klæbemiddel anvendes en passende tynd tragantop- 
løsning i vand tilsat en ringe mængde thymol eller 10 Vo 
solbrolopløsning i alkohol. Dette sidste forhindrer bakterie- 
og svampevækst ikke alene i opløsningen, men også på kar- 
tonskiven. 

Dyret skal på kartonskiven anbringes således, at kroppen 
og hovedet er vandret, og at hovedet har den naturlige bøj- 
ning. Det kan knibe med at få snablen anbragt mellem hof- 
terne, og i mange tilfælde er det nyttigt at bemærke, hvor 
langt snablen når inden monteringen. Antennerne strækkes 
lige frem, hos større arter kan de bøjes tilbage i de 2 yder- 
ste led. Benene bøjes i leddene og anbringes i naturlig stil- 
ling. Hos hannen kan man anbringe genitalsegmentet bag 
dyret, eventuelt i dissekeret tilstand. Når dyrene anbringes 
således, er målingerne nemme at foretage. Den eneste 



20 



ulempe er, at man ikke kan betragte dem fra undersiden 
uden at bløde dem op og vende dem. Denne ulempe und- 
gås, hvis dyrene klæbes op på objektglas og opbevares i ob- 
jektglaskasser. Dette er en opbevaringsmåde med mange 
fordele, men den egner sig bedst til en egen studiesamling. 

Miriderne kan også nåles på minutiennåle eller opbeva- 
res i sprit. Det sidste gælder altid for æg og nymfer. Om 
den øvrige indfangnings- og præparationsteknik henvises til 
Politikens håndbog »Vi ser på insekter«. 

Ved præparation af genitalorganerne hos hannen, må man 
huske, at det har stor betydning, hvis man kan betragte pa- 
ramererne og vesica fra forskellige synsvinkler. Lettest er 
det derfor, når dyret er fastklæbet, men inden bagkroppen 
er tørret, at fjerne genitalsegmentet og om nødvendigt dis- 
sekere det. De 2 paramerer og vesica m. m. kan så anbringes 
hver for sig fastklæbet i tragantopløsningen i en passende 
stilling bag dyret. Har dyret været tørret, opblødes det i 
mættet vanddamp i et lukket glas (for eksempel en petri- 
skål) i 8-12 timer. Undertiden kan segmentet hurtigt opblø- 
des i en dråbe vand anbragt om bagkroppen på papskiven. 
Genitalsegmentet kan derefter behandles som ovenfor 
nævnt. 

Genitalierne er ganske godt beskyttede på denne måde. 
Med en bedre beskyttelse og mere elegant er problemet løst 
af Ossiannilsson (1966). Han anbringer genitalierne i opbe- 
varingsvædske i et kapillarrør, som ved hjælp af et plastik- 
stykke nåles under dyret. 

Hvis en finere undersøgelse er nødvendig, kan følgende 
fremgangsmåde anvendes: Genitalsegmentet koges i ca. 1 
minut i 10 Vo kaliumhydroxydopløsning. Dette sker bedst 
i en lille hvid porcelænsskål. Tiden og temperaturen skal 
varieres lidt efter, hvor sklerotiserede organerne er. Hos 
immature individer skal behandlingen være så varsom som 
mulig. Man kan undertiden hjælpe lidt på bløddelenes op- 
løsning ved at åbne kapslen forfra. 

Efter macerationen overføres kapslen i rigeligt destilleret 
vand for at fjerne kaliumhydroxyden. Under opholdet her 



21 



kan man undersøge paramerernes stilling og udseende fra 
forskellig synsvinkel. Er skierotiseringen ringe, kan præpa- 
ratet farves her ved tilsætning af eosin. Maceration og farv- 
ning kan foretages samtidig, hvis genitalkapslen opvarmes i 
en opløsning af 60 dele 90 Vo mælkesyre og 40 dele glycerin 
tilsat så meget af farvestoffet lignin-pink, at blandingen får 
en kraftig rød farve. 

Efter grundig udvanding, afvandes præparatet derefter i 
iseddikesyre i nogle minutter. Det føres derefter over i 
xylol for at fjerne syren og kan derefter anbringes på et 
objektglas i en dråbe monteringsmedium. Dette kan enten 
være canadabalsam eller euparal. Afvandingen kan også 
ske i ren alkohol, hvorefter præparatet kan overføres di- 
rekte til monteringsmediet. Her udpræpareres organerne og 
anbringes i en passende stilling, og et dækglas anbringes 
ovenpå. For at sikre sig, at organerne beholder stillingen, 
kan man lade præparatet tørre lidt i et støvtæt rum, inden 
en ny dråbe monteringsmedium og et dækglas anbringes. 

Man er nu i stand til at undersøge organerne ved stor 
forstørrelse og i gennemfaldende lys. Metoden har dog to 
væsentlige ulemper: Ved sammenpresningen forsvinder pa- 
ramerernes tredimensionale form, som er et meget vigtigt 
karakteristikum, og præparat og dyr skal fra nu af opbeva- 
res hver for sig. Dette sidste kan dog undgås, hvis man i 
stedet for objekt- og dækglas anvender film, der kan nåles 
under dyret. 

De sklerotiserede strukturer hos hunnen behandles som 
ovenfor beskrevet. De er dog meget mere todimensionale og 
egner sig godt til sammentrykt montering. 

Undersøgelsen 

Meget ofte kan man med lidt øvelse allerede ved at be- 
tragte dyret uden væsentlige hjælpemidler, ved hjælp af 
billeder eller tidligere bestemte dyr, henføre individet til 
en bestemt slægt eller art. Remane taler om det habituelle 
indtryk, som skyldes vor opfattelse af flere komplekse ken- 



22 



detegn uden forudgående nærmere analyse. På dette punkt 
betyder øvelse og genkendelse uhyre meget. 

Men de tider, hvor amatørentomologen tog luppen op af 
vestelommen og bestemte arten, er ved at være forbi, i hvert 
fald for mindernes vedkommende. Een art er blevet til 
flere arter, og de ligner nu ofte hinanden så meget, at en 
nærmere undersøgelse er nødvendig. Hertil anvendes helst 
et binokulært stereomikroskop med måleokular og påfal- 
dende belysning samt helst også et almindeligt mikroskop 
til stærkere forstørrelse. 

Det er vigtigt for bestemmelsen af dyret, at det er intakt 
med ubeskadiget hårlag, og at skierotiseringen er tilendebragt. 
Kønsorganernes bygning hos immature individer kan være 
vanskelig at erkende, og kroppen skrumper stærkt. Antenne- 
leddenes og benenes længde og navnlig indbyrdes længde- 
forhold ændres dog kun lidt ved tørring. De immature in- 
divider har også en lysere og mere udvisket farve. Jo ældre 
imagostadiet er, jo mørkere og mere karakteristisk bliver 
farven i reglen. Men iøvrigt er farvevariationerne hos man- 
ge mirider så store, at man ikke kan tale om farven som 
et karakteristisk tegn. 

De vigtigste undersøgelser koncentrerer sig derfor om de 
enkelte organers bygning og om størrelsesforholdene. 

Organernes bygning. Ved inddeling af miriderne i under- 
familier anvendes klovedhængenes bygning. Ofte er det til- 
strækkeligt at iagttage kløerne fra forskellig synsvinkel på 
det monterede dyr, men det kræver en god forstørrelse. En 
nærmere undersøgelse kan foretages, mens kloleddet er an- 
bragt på et objektglas i en dråbe lactofenol (lige dele fenol 
og mælkesyre). Dråben varmes og leddet vendes under mi- 
kroskopet. Det kræver lidt øvelse at få kloleddet til at ligge 
rigtigt, inden man lægger et dækglas over. 

Undersøgelsen af genitalierne hos hannen kan også ofte 
foretages direkte på det monterede dyr, når de nødvendige 
kendetegn er synlige uden for genitalkammeråbningen. I 
mange tilfælde er det dog nødvendigt at dissekere organer- 
ne og derefter betragte de enkelte dele for sig. Det er meget 



23 



vigtigt, at man kan vende og dreje organerne under be- 
stemmelsen. Paramererne er udpræget 3-dimensionalt byg- 
gede. Selv en ganske lille drejning af disse giver på papiret 
et helt andet omrids, hvilket tegninger fra forskellige taxo- 
nomiske værker giver et tydeligt udtryk for. 

Tegningerne af kløerne og genitalierne i denne bog er 
skematiske og fortrinsvist vist fra den side, hvorfra de fle- 
ste enkeltheder er synlige. Tegningerne skal, for at give den 
bedste forståelse, sammenholdes med beskrivelserne under 
arterne. Størrelsen er kun angivet, hvor det har betydning 
for bestemmelsen. 

De sklerotiserede dele af genitalierne hos hunnen er svæ- 
rere at finde, og det er først i de senere år, at taxonomiske 
undersøgelser på dette område har fået betydning. Skierit- 
terne er næsten plane og undersøges bedst under et dæk- 
glas. 

Undersøgelsen af behåringen skal ske i god belysning og 
om nødvendig med belysning fra forskellige vinkler. Håre- 
nes farve kan undertiden være svære at erkende. Betragter 
man dem med lyset, kan de spejle dette og virke lysere end 
de er. Ser man dem mod lyset, kan skyggevirkningen gøre 
dem mørkere. De tilliggende hårs farve kan også blive mere 
sølvagtige, jo stærkere lyskilde man anvender. I langt de 
fleste tilfælde er man dog ikke i tvivl. 

Størrelsesforholdene. Ved måling af størrelsesforholdene 
anvendes et måleokular, og, når ikke andet er nævnt, måles 
der vinkelret over midten af objektets længdeakse. Det er 
en forudsætning, at alle dele har den naturlige stilling. 

Antenneleddenes længdeforhold volder ingen vanskelig- 
hed, men det lønner sig at måle begge antenner efter. De 
kan være asymmetriske, hvad enten det nu kan skyldes ska- 
der opstået i nymfestadierne eller andre fejl i udviklingen. 

Snablens længde måles til det sted på kroppens under- 
side, hvor spidsen når. Det er meget vigtigt, at hovedet har 
den naturlige stilling, og målingen foretages derfor bedst 
på friske dyr inden monteringen. 

Isse: øjebredden og hovedets bredde måles fra oven vin- 



24 



kelret på hovedets tværakse. Man korrigerer synsvinklen, 
til øjnene synes lige brede. Derefter måles så øjets bredde 
og issens bredde mellem øjnene. Hovedets bredde er issens 
bredde + 2 x øjebredden (fig. 8a og b). 

Hovedets højde og længde måles fra siden ud for hove- 
dets midte. Der måles mellem lodrette og vandrette linier, 
som skærer hovedets begrænsninger (fig. 8c og d). 

Hovedets bøjningsvinkel måles ved den vinkel, som findes 
mellem en linie parallelt med dyrets længdeakse og en li- 
nie gennem issens bagrand og spidsen af clypeus (fig. 8e). 
Jo større denne vinkel er, jo stejlere er hovedet ansat. 

Pronotums bredde måles over det bredeste sted, og dets 
længde måles fra det forreste sted på forranden til det ba- 
geste sted på bagranden. 

Ved måling af tarsalleddene må det erindres, at disse 
ofte er meget skråt afskåret ved enderne. Det er leddets 
hele længde, der er gældende, og dette ses bedst, når led- 
dene betragtes fra siden (fig. 8f, g og h). Længden af 2 
sammenhængene led måles dog i den naturlige forbindelse 
med hinanden. 

Dyrets længde måles fra hovedets forreste begrænsning 
til spidsen af membranen. Hvor denne ikke dækker bag- 
kropsspidsen måles til bagkroppens spids. Her gælder må- 
let kun på friske dyr, for bagkroppen kan skrumpe en del 
ved tørring eller spritopbevaring. Længden, som er angivet 
ved hver art, er ikke absolut gældende. Der kan træffes in- 
divider, som er lidt større eller mindre. 

Bestemmelsen 

Undersøgelsen foretages i den rækkefølge, beskrivelsen og 
tabellerne foreskriver det. Med lidt øvelse og ved brug af 
hjælpetabellen bagest i bogen, lykkes det hurtigt straks at 
ramme den rigtige gruppe, således at de første besværlige 
undersøgelser undgås. Tabellerne anvendes således, at man 
for hvert tal til venstre vælger mellem 2 alternativer og 
følger det respektive tal til højre. Men man må gøre sig 
klart, at disse tabeller, som måske til en vis grad følger dy- 



25 





^ ^ ^ ^ 



J 



m 



Fig. 8. Øverst: Hovedet af en Phytocoris dimidiatus (5 og bagtarsen af 
Psallus luridus. Nederst: Issens form set fra siden, skematisk, a: Øjets 
bredde, b: Issens bredde, c: Hovedets længde, d: Hovedets højde, e: 
Hovedets bøjningsvinkel. f: Længden af første tarsalled. g: Længden af 
2. tarsalled. h: Længden af 3. tarsalled. j: Issen afrundet, k: Issen med 
en kant. 1: Issen randet (med nakkeliste). m: Issen skarprandet. 

rets fylogenetiske udvikling, er kunstigt opstillede, og at 
visse arter kun med vanskelighed lader sig indpasse i dem. 
Derfor gælder det om, til trods for at enkelte ting ikke pas- 
ser, at undersøge alle de træk, som angives at være karak- 
teristisk for dyret. Dette skal så vejes op mod de træk, som 
naboarten besidder. Herved kan langt de fleste dyr med 
sikkerhed bestemmes, mens enkelte kun kan bestemmes 
med en vis sandsynlighed. Nogle hunner kan således kun 
henføres til 2 eller 3 nærstående arter. 



26 

For hver underfamilie og visse andre grupper findes en 
beskrivelse af de vigtigste fællestræk, og når der er flere 
arter i en slægt, findes en slægtsbeskrivelse. Denne gruppe- 
vise karakteristik kan dog godt mangle træk, som allerede 
er nævnt i tabellerne eller i en tidligere beskrivelse. Hvis 
man begynder direkte ved arten, kan det derfor være nød- 
vendig i tvivlstilfælde at gå fremad i bogen. Til slut skal 
det bemærkes, at tabeller og beskrivelser kun gælder for de 
i bogen nævnte arter, men det er kun i ganske få tilfælde, at 
de ikke er alment gyldige. 

Efter beskrivelsen af arten er i parantes angivet, hvor den 
til dato er fundet. D står for Danmark, S for Sverige, N for 
Norge, F for Finland og NT for Nordtyskland. Endvidere 
er hyppigheden angivet ved fra O til 



Følgende forkortelser er anvendt: 

f. (formå): Form. Afvigende udseende, som ikke er arvelig, 
men skyldes ydre påvirkning. I bogen er eventuelle arve- 
ligt betingede farvevariationer dog medtaget her. 
p. (pagina): Side. 
sp. (species): Art. 

s. str. (sensu stricto): I snæver forstand. 
± : Mere eller mindre. 



Blomstertæger, familien Miridae Hahn 

(Capsidae Burmeister) 

Tabel over underfamilierne : 

1. Arolier manglende eller børsteformige, undertiden van- 
skelige at se (fig. 9a, b og d) 2 

- Arolier store, frie og lappedannede (fig. 9c, e, f og g) 6. 

2. Pseudoarolier mangler. Kløer med tydelig basaltand (fig. 
9b). Pronotum med tydelig halsring . Deraeocorinae p. 29. 

- Pseudoarolier synlige (fig. 9a og d). Undertiden er de 
små og svært erkendelige, men da er pronotum uden 
halsring 3. 



27 



3. Pronotum uden halsring. Oftest små og myggeagtige ar- 
ter Phylinae p. 188. 

- Pronotum med halsring 4. 

4. Tarsens 3. led meget tykkere end de andre led. Membranen 
med een celle. Små brunsorte tæger på bregner (fig. 
39-40) Bryocorinae p. 28. 

- Tarsens 3. led ikke tykkere end de øvrige led. Membra- 
nen med 2 celler 5. 

5. Dækvinger delvis gennemskinnelige. Halsringens for- og 
bagrand set fra oven konkav. Pseudoarolierne store (fig. 
9a) Dicyphinae p. 40. 

- Dækvingerne uigennemskinnelige. Halsringens for- og 
bagrand lige. Kropformen myrelignende. Pseudoarolierne 
små Hallodapinae p. j 38. 



Øk 







f 

Fig. 9. Kløer og klovedhæng (skematisk efter Wagner og Weber 1964). 

a — f set forfra, g set fra siden, a: Dicyphus. b: Deraeocoris. c: Lygus. 

d: Bryocoris. e: Orthotylus. f: Orthocephalus. g: Phytocoris. 



28 



6. Arolier parallelle eller konvergerende. Pseudoarolier un- 
dertiden børsteformige (fig. 9f). Pronotum uden halsring 
Orthotylinae p. 141. 

- Arolier divergerende. Pseudoarolier lappedannede (fig. 
9c). Alle grupper undtagen slægtsgruppen Stenodemini 
har en tydelig halsring Mirinae p. 50. 

Bryocorinae Douglas et Scott 

Herhjemme repræsenteres underfamilien kun af 2 små brun- 
lige arter, der lever på bregner. De er karakteriserede ved, 
at dækvingernes yderste åre danner en dyb fure, og ved at 
membranen kun har een celle. Pronotum har en smal hals- 
ring. Arolierne mangler, men pseudoarolierne er bladagtige, 
meget veludviklede og udgår fra kløernes inderside (fig. 9d). 

Genitalsegmentet hos S ^r ret kort. Venstre paramer har 
2 snoede arme, højre paramer er stærkt reduceret. 

I troperne er underfamilien repræsenteret ved talrige ar- 
ter, som kan gøre stor skade på te, bomuld, kakao og i gart- 
nerier. 

SLÆGTSTABEL 

1. 1. antenneled mindre end det halve af hovedets bredde. 
3. led længere end 4. led. Snablen når midthofterne .... 
Monalocoris p. 28. 

- 1. antenneled næsten så langt som hovedets bredde. 3. led 
på længde med 4. led. Snablen når ikke forbi forhofterne 
, Bryocoris p. 29. 

Monalocoris Dahlbohm 

Pronotum er tydeligt, dækvingerne kun utydeligt punkte- 
rede. Altid macropter. I hele verden er der kun fundet 7-8 
arter. Herhjemme findes kun: 

1. Monalocoris filicis (Linné) 1758 (fig. 39). 
Oval brun til mørkebrun og fint lyst håret. Undertiden er 
dækvingernes siderande og pronotums baghjørner gule. Is- 



29 



sen er tydeligt randet og antennerne er gulbrune. 2. led er 
sort distalt, 3. led er sort, men gult proximalt, 4. led er sort. 
Membranen og cuneus bøjer bagtil skarpt ned og dækker 
bagkropsspidsen. Benene er gule, 3. tarsalled er sort distalt. 
Længde 2-3 mm. 

Farvevariationer : 

1. Lysgulbrun, ensfarvet eller med brunt pronotum 

f. atlantica Lindb. 

Arten lever på bregner (Filices) i skove på skyggefulde ste- 
der. Den overvintrer som imago. Overvintrende dyr kan 
være ret mørke, mens den friske imago, som viser sig i juli, 
ofte er lys og grønlig. Dyrene er temmelig træge og ernærer 
sig ved at udsuge de unge sporer. Almindelig overalt. 
(D++++.S.N.F.NT.). 

Bryocoris Fallen 

I hele verden findes kun 3 arter, herhjemme kun: 

1. Bryocoris pteridis (Fallen) 1807 (fig. 40). 

Lysebrun til mørkebrun. Issen randet. Antennernes farve 
som hos foregående art. Dækvingerne er tydeligt punkterede. 
Både (5 (5 og 52 kan optræde brachyptere eller macrop- 
tere. 5 ^r ofte brachypter og er da ensfarvet lysebrun med 
manglende cuneus og membran. Hos de macroptere former 
(særligt (3) er oversiden sort, corium dog bleg med et lidt 
mørkere parti foran cuneus. Dækvingerne rager hos $ $ 
langt ud over bagkroppens spids. Længde 2-4 mm. 

Arten lever ligeledes på bregne, særligt på ørnebregnen 
(Pteridium aquilinum) og træffes sammen med ovennævnte 
art. Tilsyneladende foretrækker den dog et mere fugtigt og 
skyggefuldt miljø. Den overvintrer som æg, og imago træf- 
fes fra juli til september. Ikke ualmindelig, men ret stede- 
gen. (D++.S.N.F.NT.). 

Deraeocorinae Douglas et Scott 

Arter af denne underfamilie er middelstore, ret brede og 
med sorte, brune, gule og røde farver. Oversiden er glin- 



30 



sende og kraftigt punkteret, særlig pronotum. 3. og 4. an- 
tenneled er meget tyndere end 2. led. Kløerne har kun et 
par børsteformede arolier og en tydelig tandagtig udvidelse 
proximalt (fig. 9b). 

SLÆGTSTABEL 

1. Pronotum med en dyb u-formig rende omfattende calli 
(fig. 10). Membranen tæt behåret. (Underslægten Clive- 
nemini Reuter) Bothynotus p. 30 

- Pronotum uden en sådan rende. Membranen ubehåret 
(Underslægten Deraeocorini Douglas et Scott) 2 

2. Bagtarsens 1. led meget kortere end 2. + 3. led 

. Deraeocoris p. 31 

- Bagtarsens 1. led næsten så langt som 2. + 3. led 

Alloeotomiis p. 38 

Bothynotus Fieber 

I slægten findes flere amerikanske arter. I Europa findes 
kun: 

1. Bothynotus pilosus (Boheman) 1852. 

Rødbrun til brunsort med lange grå hår. Øjnene er frem- 
stående og fjernet fra pronotums forrand. Pronotum er me- 
get groft og kraftigt punkteret. Scutellum har fortil en 
grubeagtig fordybning (fig. 10). Dækvingerne er ligeledes 
punkterede og lidt gennemsigtige. (5 er altid macropter, $ 
i reglen brachypter. Længde 5-6 mm. Den brachyptere $ 
dog kun omkring 3,5 mm. 




Fig. 10. Bothynotus pilosus. Pronotum og scutellum set fra oven. (Efter 
Wagner og Weber 1966). 



31 



Arten lever formodentlig blandt detritus i bunden af 
fugtige engdrag fortrinsvis i og ved nåletræsskove. På stille 
varme sommeraftener kommer den frem og kan da ketses 
i græsset. Denne skjulte tilværelse er formodentlig årsag til, 
at den kun er taget 3 gange her i landet, ved Himmelbjer- 
get og ved Bjerringbro. Den overvintrer som æg, og imago 
træffes fra juli til september. (D+.S.N.F.NT.). 

Deraeocoris Kirschbaum (Capsus Fabricius) 
Oftest store brede, kraftige arter med røde, gule og sorte 
farver. Oversiden er glinsende og næsten ubehåret. Hovedet 
er lille, øjnene runde og fremstående. Halsringen er ofte 
mat og med en filtet behåring. Stinkkirtelmundingerne er 
store og ofte mørktfarvede hos de nordeuropæiske arter. 
Kløerne har en meget kraftig basaltand (fig. 9b). (5 er me- 
get længere og slankere end $. Arterne har stor farvevari- 
ation. 

Slægten findes især i Midt- og Sydeuropa og lever så 
vidt vides udelukkende af rov. Den forekommer spredt mod 
nord, hvor alle arter er sjældent forekommende. 

ARTSTABEL 

1. 1. antenneled på øjets længde (set ovenfra). Halsringen 
glinsende. Størrelse under 5 mm 2. 

- 1. antenneled 1,5 x øjets længde, sjældent mindre, men 
da er halsringen mat. Størrelse over 5 mm. (Underslæg- 
ten Deraeocoris s. str.) 3. 

2. Scutellum glat. (Underslægten Knightocapsus Wagner) . . 
1 . lutescens p. 32. 

- Scutellum punkteret. (Underslægten Camptohrochis Fie- 
ber) 2. punctidatus p. 32. 

3. Pronotums halsring glinsende uden filtagtig behåring. 
Stinkkirtlernes åbninger hvidrandede .... 3. ruber p. SS. 

- Halsringen mat og ru og med filtagtig behåring 4. 

4. Længde over 8 mm. Stinkkirtlernes åbninger sortbrune 5. 

- Længde under 8 mm. Stinkkirtlernes åbninger gullige 6. 



32 



5. 2. antenneled 1,5 x (3. + 4.) led. Hovedet rødligt og ± 
sortplettet. Scutellum med sorte punkter olivaceus p. 34. 

- 2. antenneled mere end 2 x (3. + 4.) led. Hovedet mest sort- 
farvet. Scutellum ensfarvet punkteret . trifasciatus p. S5. 

6. Pronotums halsring lys annulipes p. 36. 

- Pronotums halsring sort 7. 

7. Gorium bredt gullig langs yderranden . . cordiger p. 63. 

- Gorium ensfarvet sort 8. 

8. Ret lille. $ 6,3-6,7 mm. ? 5,2-5,5 mm. 2. antenneled 
kort, hos (5 ca. 1,6 x hos 5 ca. 1,3 x hovedets bredde .... 
4. scutellaris p. 37. 

- Ret stor. S 6,7-7,8 mm. $ 6,4-7,0 mm. 2. antenneled 
langt, hos $ ca. 1,8 x hos 5 ca. 1,7 x hovedets bredde .. 
morio p. 38. 

1. Deraeocoris lutescens (Schilling) 1836. 

Oversiden lysebrun til mørkebrun ofte med mørke tegninger. 
Hovedet er ofte gult. Antennerne er gulbrune, 2. led er 
smalt sort distalt, 3. og 4. led er sorte, lyse proximalt. 
Snablen når midthofterne. Benene er gule. Tibierne har 2 
mørke ringe. Længde $ 3,8-4,2 mm. $ 4,4-4.6 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hele dyret ensfarvet gulbrunt f. innotata Reut. 

2. 2. antenneled bredt sort distalt f. dubia Rey. 

Arten findes på mange forskellige slags løvtræer, men er 
også taget på buske og urter. Overvintrer som imago og bli- 
ver ofte mørkere efter overvintringen. Den er fundet for ny- 
lig ved Holstenshus på Fyn i eet eksemplar, og er desuden 
fundet i Holsten. (D+.NT.). 

2. Deraeocoris punctulatus (Fallen) 1807 (fig. 41). 
En ret lille, slank gulbrun art med mørke tegninger. Hoved 
og pronotum for størstedelen mørke. Pronotum og dækvin- 
ger punkterede. Dækvingerne gulbrune med sortbrune teg- 
ninger af ringe udstrækning. Guneus gulbrun, spidsen mørk. 
Membranen lys med mørke årer. Antennerne er sorte, 1. og 



3S 



2. led ofte lyse på midten, 2. led kun svagt tykkere distalt. 
Ben gulbrune, femora distalt med en lys ring. Tibier med 
2 lyse ringe. 

Hos (5 er højre paramer jævnt smallere mod den næb- 
formige spids. Venstre paramer er leformig, og hypofysen 
har en meget lille modhage ved spidsen. Sanseknuden har 
talrige lange og tynde hår, som let knækker (fig. 11a). 
Længde 4-4,5 mm. 

Farvevariationer : 

1. De sortbrune aftegn er mørkebrune .... f. pallidula Sti. 

2. Hoved og pronotum sortbrune. Scutellum sortbrun med 
lys median og en gulbrun længdestribe til hver side. 
Clavus sortbrun, gulbrun mod midten. Guneus sort, gul- 
brun inderst. Membranen brun f. pulchella Reut. 

3. Hoved, pronotum og scutellum ensfarvet sortbrune. Cla- 
vus gulbrun i indervinklerne, corium smal gulbrun til 
siderne f. poppiusi Reut. 

Findes på tørre og ufrugtbare steder, hvor den lever på for- 
skellige urter som almindelig røllike (Achilla millefolium) 
og regnfang (Tanacetum vulgare), og på jorden mellem 
planterne. Den overvintrer som imago, og den nye genera- 
tions imagostadier træffes fra midten af juli. Herhjemme er 
den kun taget i Gribskov og ved Tisvilde på sydvendte 
bakkeskråninger. (D++.S.F.NT.). 

3. Deraeocoris ruber (Linné) 1758 (segusinus Miiller) 

(fig. 42). 
Oversidens farve veksler lige fra sort til okkerfarvet. Hos 
5 er i reglen hoved, pronotum og dækvinger gulrøde eller 
rødbrune og kun cuneusspidsen er sort. (5 er mørkere og of- 
test farvet som f. segusina Ml. løvrigt er 1. antenneled sort, 
2. led sort med gul midte og tydeligt tykkere distalt. 3. og 

4. led er rødgule. Længde 6,5-7,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Oversiden rød. Pronotums bagrand, clavus og cuneus- 
spidsen sort f. danica F. 



34 



2. Som ovenfor, men pronotum kun rød helt fortil. Corium 
sort f. dobsiki St. 

3. Som 1, men pronotum er helt sort f. fieberi Sti. 

4. Som 3, men hovedet fortil, scutellum fortil og corium bag- 
til sort f. gothica Scop. 

5. Som 4, men cuneus helt sort f. concolor Reut. 

6. Oversiden helt sort, men hovedet bagtil og cuneus, bort- 
set fra spidsen, rød f. segusina Miill. 

7. Oversiden helt mørk, men cuneus rød med sort spids .... 
f . denigrata Sti. 

Arten lever på forskellige slags løvtræer og urter. Den over- 
vintrer som æg. Imago ses fra juli til september. Den er 
fundet hist og her og undertiden i antal på lyse enge i 
skove ofte på stor nælde (Urtica dioeca). Den er endnu 
ikke fundet i Jylland. (D++.S.N.F.NT.). 



Deraeocoris olivaceus (Fabricius) 1776. 

En stor snavsetokkergul til gulligrød art med ensfarvet ho- 
ved og pronotum, Scutellum har en sort median og clavus 
er ensfarvet lys. Antenner gulrøde, 2. og 3. led er bredt 
sorte distalt, 4. led er helt mørkt. Benene er gulbrune, tibier 
mørkere med 2 gule ringe. Størrelse 8,5-10,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum ensfarvet brungul. Cuneus rød på midten .... 
f. media Kbm. 

2. Pronotum ± sort, corium for størstedelen lys 

f . fallax Horv. 

3. Som 2, men corium ensfarvet sort f. larvata Horv. 

4. Helt sort, kun hovedet med røde tegn 

f. erythrostoma Schrk. 

Arten overvintrer som æg, og lever zoophagt på forskellige 
løvtræer, særlig hvidtjørn (Crataegus). Imago optræder først 
på sommeren. Det er en sydlig art, der er fundet i omegnen 
af Hamborg. (DO.NT.). 



SS 




Fig. 11. Venstre og højre paramer set fra oven. a: Deraeocoris 

punctulatus. b: D. trifasciatus. c: D. scutellaris. d: D. morio. (Skematisk 

efter Wagner og Weber 1964). 



Deraeocoris trifasciatus (Linné) 1767. 

En meget stor og næsten nøgen art, kun behåret på prono- 
tums rande. Farven er meget varierende. Oftest er hovedet 
sort med en rød plet ved hvert øje. Pronotum er sort med 
røde siderande. Scutellum og clavus er rød, den sidste mør- 
kere for- og bagtil eller helt sort. Gorium er rød med sorte 
tegninger, cuneus rød med sort spids. 

Antennerne er sorte, de 3 inderste led er undertiden ± 
røde på den proximale halvdel. 2. led er mere end 2 x (3. 
+ 4.) led og stærkt fortykket distalt. Benene er sorte eller 
brune. Længde S 10-12 mm. $ 8,5-10,5 mm. 

Hos (5 er højre paramer bredest på midten, stærkt snoet 
og smallere distalt. Venstre paramer har en stor forlænget 
sanseknude med enkelte hår. Hypofysens spids er noget til- 
bagekrummet (fig. 11b). 



S6 



Farvevariationer: 

1. Oversiden skarlagenrød, kun er 2. antenneled sort dis- 
talt, pronotum sort på midten og dækvingerne med sorte 
tegninger f . rubriceps Horv. 

2. Pronotum gulrød med sort halsring og calli. Scutellum 
og dækvinger gulrøde, kun mørke ved coriums bagrand 
og cuneus' spids {.imitator Horv. 

3. Som 2, men corium er også sort fortil . . f. regalis Horv. 

4. Pronotum rød med sorte strøg i midten og med sort hals- 
ring og calli f . hipartita Horv. 

5. Oversiden helt sort, kun med en rød plet ved hvert øje 
f. annidata Germ. 

Lever på løvtræer, særligt blomstrende frugttræer og hvid- 
tjørn (Crataegus). Den overvintrer som æg, og imago ses fra 
midten af juni til august. Arten er fundet i Sverige (Upp- 
land i juni), og flere gange i Slesvig-Holsten. (DO.S.NT.). 

Deraeocoris annulipes (Herrich-Schaeffer) 1842. 

Brungrå med mørke tegninger og sort punktering. Pronotum 
med lys median og sorte calli. Scutellum kun svagt punkte- 
ret. Dækvingerne ± sortplettede. Antenner sortbrune eller 
sorte, 2. led med en gulbrun ring på midten. Længde 6,5-7 
mm. 

Overvintrer som æg, imago i juni og juli. Arten lever på 
lærk (Larix) og er fundet i Lauenborg og lige syd for El- 
ben. (DO.NT.). 

Deraeocoris cor diger (Hahn) 1834. 

Oversiden sort og gult tegnet, nøgen og farveløst punkteret 
undtagen hoved, calli og scutellum som er helt glatte. Prono- 
tum er sort. Scutellum gult ± sort ved forranden. Glavus 
er sort og corium overvejende gul. Cuneus er næsten altid 
gul med sort spids. Antenner og ben overvejende sorte. 
Længde 5,5-6,5 mm. 



37 



Farvevariationer : 

1. Pronotum ± gult. Grundfarven orange f. aurantiaca Sti. 

2. Som 1, men grundfarven okkergul f. apicalis Sign. 

3. Kun pronotums siderande gule f. lateralis Reut. 

4. Pronotum helt sort. Corium næsten helt sort, kun med 
en smal rødliggul siderand fortil og udvendig ved bag- 
randen f . falliaciosa Reut. 

5. Pronotum helt sort. Corium næsten helt sort 

f. beieri Wagn. 

Arten lever på gyvel (Sarothamnus scoparius) og overvin- 
trer som æg. Det er en vestlig art, som er nået til egnene 
lige syd for Elben. (DO.NT.). 

4. Deraeocoris scutellaris (Fabricius) 1794. 

Oversiden er stærkt punkteret og glinsende, kun fint behå- 
ret langs siderne. Oversiden er sort med gullig isse og of- 
test med rødt scutellum. Issen er randet. Galli og scutellum 
er glatte, og pronotum er helt glat mellem porerne. Dæk- 
vingerne er kraftigst punkteret fortil. Membranen er mørk 
med ensfarvede årer. 

Antennerne er sorte. 2. led hos $ 1,6 x, hos 5 1,3 x ho- 
vedets bredde. Benene er i reglen sorte. Bagtarsens 3. led er 
ca. 0,75 X (1. + 2.) led. Basaltanden er kort og bred. 
Hos (5 er genitalsegmentet lille. Højre paramer er temme- 
lig tyk og snoet, slankere mod spidsen og med et hammer- 
formigt hoved. Venstre paramer er ca. 0,4 mm og slank. 
Hypofysens arm er krummet, sanseknuden lille og med lan- 
ge hår (fig. 11c). 

Farvevariationer: 

1. Scutellum sort f. deruber Wgn. et Web. 

2. Scutellum hvidt f. albosculellata Reut. 

Arten synes at have en begrænset udbredelse i Nordtysk- 
land, Holland, Slesvig-Holsten, Sydsverige og Jåmtland. 
Den lever navnlig på og under hede- og klokkelyng (Cal- 
luna og Erica), og overvintrer som æg. Imago ses i juni og 



38 



juli. Den forekommer spredt og sjældent. Herhjemme er 
den fundet på Himmelbjerget og ved Toftlund i Sønder- 
jylland i forrige århundrede. (D+.S.N.F.NT.). 

Deraeocoris morio (Boheman) 1852 (luctuosus Ribaut). 

Ligner ovenstående art uhyre meget i farve og skikkelse, 
men denne art er noget bredere og større. Scutellum er 
stærkt hvælvet og hyppigst sort, og pronotum er rastreret 
imellem porerne. Antennerne er sorte og slanke, 2. led for- 
holdsvist langt ca. 1,75 x hovedets bredde hos begge køn, 
hos (5 ret kraftigt og lidt fortykket distalt. Benene er sorte, 
tibier bredt brune distalt. Bagtarsens 3. led ca. 0,67 x (1.+ 
2.) led. Basaltanden ret smal. 

Genitalsegmentet hos $ er større og paramererne kraf- 
tigere end hos foregående art. Højre paramer er fortykket 
ved basaldelen. Venstre paramer er større, har en meget 
bredere arm til hypofysen, og sanseknuden er forholdsvis 
stor med lange hår (fig. Ild). 

Farvevariationer: 

1. Scutellum rødt f. ossiannilssoni Wgn. et Web. 

Arten er boreomontan og angives at leve på timian (Thy- 
mus) og merian (Origanum). Æggene overvintrer og imago 
findes i juni og juli. I Sverige er den fundet på Dland, i 
Våstergotland, i Dalarne og så nordlig som Jåmtland. 
Endvidere findes den i Midttysklands bjerge. (DO.S.). 

AUoeotomus Fieber 

Gulbrune til rødbrune, kraftigt punkterede arter, der lever 
på nåletræer. Coriums yderrand afvekslende sort, rødt og 
gult plettet. Issen med tværnedtryk. Antenner stærkt behå- 
rede, femora korte. Bagtarsens 1. led så langt som 2. + 3. 

ARTSTABEL 
L Oversiden tæt og langt opret gråt behåret. Isse: øjebred- 
den hos (5 1,5, hos $ ca. 2 gothicus p. 39. 



39 



- Oversiden hos $ næsten nøgen, hos (5 kort tilliggende 

behåret. Isse: øjebredden hos (5 1, hos $ ca. 1,5 

germanicus p. 39. 

1. Alloeotomus gothicus (Fallen) 1807. 

Rødbrun til grå-brun. Øjnene ret små. Issens tværnedtryk 
er utydeligt i midten, og lidt foran dette ligger en lille 
grube. Scutellum har en lys plet i alle 3 vinkler. Corium 
lyse- og mørkebrunt tegnet. Guneus rødbrun, bagtil mør- 
kere. Antenner brune, 2. led med kort tilliggende behåring 
og derimellem hos 5 ^^^^ længere hår, som er ca. 3 x led- 
dets diameter. Bagtibier udvendig med meget lange oprette 
hår, som hos 5 ^^ 2 x benets diameter. Længde 5-6 mm. 

Hos (5 er højre paramer tyk på midten med en bred 
konkav spids. Venstre paramer har en stump og kortbørstet 
sanseknude, hypofysens arm er lang og slank. Spidsen er 
næsten ikke krummet, men drejet og næbformig. Vesica har 
2 sklerotiserede stave, hvoraf den ene er nålespids og tynd, 
den anden kortere og tykkere. 
1. Gråbrun. Corium sortplettet bagtil, Cuneusspidsen helt 

sort f. fuscus Sti. 

Arten overvintrer i ægstadiet og imago træffes i august og 
september. Den lever på nåletræer, særlig på skovfyr (Pinus 
silvestris) og populationerne forekommer ret spredt. Den er 
herhjemme taget ved Tisvilde og i Charlottenlund. (D++. 
S.N.F.NT). 

Alloeotomus germanicus Wagner 1939. 

Farvet som forannævnte art, som den ligner meget. Hove- 
det er lille med ret store øjne, og issens tværnedtryk er ty- 
deligst i midten. 2. antenneled er kort tilliggende behåret, 
og hos 5 med enkelte længere hår, som ikke er 2 x leddets 
diameter. Bagtibierne har fine hår, som ikke er længere end 
benets diameter. Længde 6-7 mm. 

Hos (5 er venstre paramer kraftigere og lidt mere krum- 
met mod spidsen end forrige arts. Desuden er sanseknuden 



40 



spids og med lange børster. De sklerotiserede stave er som 
hos foregående art. 

Farvevariationer: 

1. Guneusspidsen helt sort f. sticheli Wagn. 

Levevis som foregående art. Er fundet flere steder i Sverige 
og i Finland. Den er ikke ualmindelig i Slesvig-Holsten. 
(DO.S.F.NT.). 

Underfamilien Dicyphinae Reuter 

Omfatter et antal små sarte arter, der ofte kan minde om 
myg. Farven er lys grøngul, sjældnere grå til sortbrun. 
Dækvingerne er gennemsigtige og benene er lange og tyn- 
de. Arolierne er børsteformige og pseudoarolierne er lappe- 
dannede og frie (fig. 9a). Genitalsegmentet hos ^ er rundt. 
Venstre paramer er formet som en le med en lang og lige 
hypofyse med en kam. Højre paramer er stærkt reduceret. 
Paramererne er ofte meget små og svære at undersøge. 

SLÆGTSTABEL 

1. Øjnene berører pronotums forrand. Lever på løvtræer . . 
Campyloneura p. 41. 

- Øjnene er fjernede fra pronotums forrand. Lever på for- 
skellige urter 2. 






Fig. 12. Hoved og pronotum af a: Dicyphus pallicornis. b: Macrolophiis 
nubilus. c: Campyloneura virgula. 



41 



2. Dyret er ret bredt og dets omrids er ovalt. Længden højst 
2,5 X bredden Stethocomis p. 41. 

- Dyret er smallere og længden er mere end 3 x bredden 
3. 

3. Calli er tydelige. Pronotums tværfure bag calli når helt 
ud til siderne (fig. 12a). Tibiernes torne i reglen mørke 
Dicyphus p. 42. 

- Calli utydelige. Pronotums tværfure når ikke ud til si- 
derne (fig. 12b). Tibierne med lyse torne 

Macrolophus p. 48. 

Campyloneura Fieber 

I slægten findes kun een art: 

1. Campyloneura virgula (Herrich-Schaeffer) 1835 
(fig. 43). 
Bleggul, lyshåret og smukt farvet. Hovedet sort med en gul 
plet ved hvert øje. 1. antenneled lyst, mørkere proximalt og 
distalt, undertiden rødlig proximalt. 2. led er sort, 3. led er 
bleggullig og brunligt proximalt. Halsringen er hvidgul og 
calli mørke. Pronotums bagerste del er hvidgul. Scutellum 
er overvejende gul. Dækvingerne er glasklare, clavus er 
mørkere farvet, og cuneus er mat og gul med rød eller sort 
spids. Membranen er klar med røde årer. 

Benene er lysegule, femoras spidser undertiden røde. Ti- 
bierne har lange sorte torne. Længde 4,5-5 mm. 

Arten lever på forskellige løvtræer, særlig på ask (Fraxi- 
nus). Imago overvintrer, og nymferne, som findes fra maj 
til juli, er let kendelige, idet de er gule med røde antenner, 
pronotumsider og vingeanlæg. Imago træffes fra juli. 

(3 (3 er uhyre sjældne og $5 formerer sig formodentlig 
ved partenogenese. Arten er pletvis udbredt og temmelig 
almindelig i den sydøstlige del af landet. (D+++.S.N.NT.). 

Stethoconus Flor 

Kroppen er ret bred som hos Liocoris, men hovedet er endnu 
mindre. Pronotum er uden antydning af tværfure, og hals- 
ringen er ret flad og bred. 



42 



Stethoconus cyrtopeltis (Flor) 1860. 

Oversiden er blegbrun med fine lyse hår og ± brunt tegnet. 
Antennerne er gule, 1. led mørkt distalt, 2. led mørkt distalt 
og proximalt. Desuden er 2. led meget længere end 3. + 4. 
led. Længde 4-5 mm. 

Artens levevis er ukendt, og den er taget både ved kets- 
ning af græsser og ved nedbankning fra træer, særlig frugt- 
træer. Den er uhyre sjælden og er kun taget enkeltvis spredt 
i Europa og een gang i det østlige Finland. (DO.F.). 

Dicyphus Fieber 

Hovedet bag øjnene er halsagtig forlænget. Issen ofte gul 
med en karakteristisk sort tegning. Mellem øjet og hovedets 
bagrand findes meget ofte en sort plet. Antennerne og be- 
nene er påfaldende lange og tynde, og halsringen og calli 
er meget fremtrædende. Fortibierne er uden tydelige torne, 
og femur er forsynet med mørke runde pletter. 

Højre paramer er stærkt reduceret og kun ca. 0,1 mm. 
Venstre paramer er større, oftest ca. 0,25 mm, og karakteri- 
stisk ved sit leagtige udseende (fig. 13). Paramererne er 
vanskelige at undersøge og kræver en god forstørrelse. 

Dyrene lever på langhårede planler på skyggefulde ste- 
der. Mange har kun een værtsplante. De fleste arter over- 
vintrer i imagostadiet og er om foråret blevet betydeligt 
mørkere i farven. 



ARTSTABEL 

Hovedet sort med 2 eller 4 gule pletter. Calli små, sorte 
og tydeligt adskilte. Antennerne er overvejende sorte. 
Altid macroptere. (Underslægten Brachyceraea Fieber) 2. 
Hovedet lysegult ofte med 2 bagtil konvergerende, under- 
tiden afbrudte, mørke længdebånd, som undertiden smel- 
ter sammen til en mørk plet i panden. Calli er store og 
støder sammen i pronotums midtlinie. Antennerne over- 
vejende lyse 3. 



43 



2. Hovedet sort med en gul plet ved hvert øje. Bagtibier 
uden sorte punkter 2. glohiilifer p. 44. 

- Hovedet sort med 4 gule pletter dannende et sort kors. 

Bagtibiernes torne udgår fra sorte punkter 

annulatiis p. 45. 

3. Overside, antenner og ben med en fin tilliggende behå- 
ring. Hårene og tornenes længde på tibierne overstiger 
ikke disses diameter. På fingerbøl (Digitalis). (Underslæg- 
ten Idolocoris Douglas et Scott) .... 1. paUkomis p. 44. 

- Overside, antenner og ben med kraftigere mere opret be- 
håring. Hårenes og tornenes længde på tibierne overstiger 
disses diameter. (Underslægten Dicyphus s. str.) 4. 

4. 2. antenneled: pronotums bredde er hos $ højest ca. 1,2 
hos (5 op til ca. 1,4. Små arter 5. 

- 2. antenneled: pronotums bredde er hos $ mindst ca. 1,2 
hos (5 1,5-2 6. 

5. Oversiden brunhåret. 2. antenneled 1,3 x 3. led 

3. stachydis p. 45. 

- Oversiden sorthåret. 2. antenneled 1,4 x 3. led 

hyalinipcnnis p. 46. 

6. Calli meget store, ca. 2 x så tykke som halsringen. Pro- 
notums tværfure ligger lidt bag midten 7. 

- Calli mindre, ca. 1,5 x så tykke som halsringen. Tvær- 
furen ligger lidt foran pronotums midte. Altid macropter 

8. 

7. Baglårenes underside med talrige sorte børstehår. 2. an- 
tenneled oftest ensfarvet lyst, undertiden lidt mørkere 
proximalt og distalt 4. pallidus p. 46. 

- Baglårenes underside lyshåret med enkelte lange børste- 
hår. 2. antenneled mørkebrunt til sort proximalt og dis- 
talt 5. constr'utus p. 47. 

8. 1. og 2. antenneled næsten helt sorte. Hoved og prono- 
tum meget mørke. Isse: ojebredden ca. 1 . . errans p. 47. 

- 1. antenneled oftest rødt. 2. antenneled, pronotum og ho- 
ved for størstedelen gule. Isse: øjebredden ca. 1,5 

6. epilobii p. 48. 



44 



1. Dicyphus pallicornis (Meyer-Diir) 1861 
(pallidicornis Reuter). 

Langstrakt grønbleg til mørkebrunlig, ret ensfarvet med sorte 
pletter på hovedet (fig. 12a). Antennerne lysegule, ca. halvt 
så lange som kroppen, 1. led med 2 sorte ringe eller mørkt, 
proximalt og distalt lysegult. 2. led kortere end pronotums 
bredde, ofte med en mørk ring proximalt. Galli er temmelig 
store og støder sammen midt på pronotum. Pronotums tvær- 
fure ligger lidt bag midten. Hos macroptere dyr findes ofte 
en sort plet bagtil udvendigt på corium, og cuneus er hvid- 
lig med bred mørk spids. Begge køn er både brachyptere og 
macroptere. 

Hos (5 har venstre paramer en kort tandet kam på hypo- 
fysen. Sanseknuden er flad og med talrige lange børster 
(fig. 13a). Højre paramer er kort og kølleformig. Længde 
brachypter 3-4 mm, macropter 4-4,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Lys okkergul eller strågul. Pronotum brunsort med lyse- 
gul forrand og median. Scutellum mørkebrun, lateralt 
med en okkergul plet /. fieberi Sti. 

2. Oversiden næsten helt brunsort /. stotti China. 

Arten lever udelukkende på fingerbøl (Digitalis purpurea) 
og findes ofte i haver med bevoksninger af denne plante. 
Unge dyr er grønlige, mens den overvintrede imago i reg- 
len er ensfarvet mørk. Arten kan have 2 generationer om 
året. Imago træffes helt hen i oktober måned. (D-H-+.S.N. 
NT.). 

2. Dicyphus glohulifer (Fallen) 1829. 

Langoval, glinsende gråbrun med fin brun behåring. Pro- 
notum groft rasteret. Halsringen er gul og ofte sort bagtil. 
Galli er sorte, glatte og adskilte af en lys midtlinie. Scutel- 
lum er mørk med 2 kileformede gule pletter lateralt. Cori- 
ums indervinkel er ± mørk. Spidsen af cuneus er ensfar- 
vet lysebrun. Antennerne er sorte og kort sorthårede, 1. led 
er sort, smalt gult proximalt og distalt. 2. led er lidt fortyk- 



45 



ket distalt. Femora har runde sorte pletter i striber. Tibi- 
erne er sorttornede. 

Hos (5 har venstre paramer en krummet spids hypofyse 
med en ret lang kam, som proximalt ender i en skæv spids 
tand. Sanseknuden er ret lille og med korte børster (fig. 
13b). Længde 3,5-4 mm. 

Arten lever på pragtstjerne (Melandrium), trevlekrone 
(Lychnis) samt krageklo (Ononis). Imago overvintrer og 
træffes fra sidst i juli og i maj. Spredt og ret sjælden. Fun- 
det ved Krabbesholm Skov ved Skive og desuden ved Ran- 
ders, Vejle, Strib og på Tåsinge. (D++.S.N.F.NT.). 

Dicyphus annulatus (Wolff) 1804. 
Ligner ovenstående meget. Halsringen er oftest sortplettet. 
Hos (3 er venstre paramer forholdsvis lille med en utydelig 
sanseknude med omkring 3 børstehår. Længde S-S,5 mm. 

Arten lever på Strandkrageklo (Ononis spinosa). Den 
overvintrer som imago. Almindelig i de midttyske bjerge og 
fundet nordligst ved Hamborg. (DO.NT.). 

3. Dicyphus stachydis Reuter 1883. 

Oversiden bleg gråbrun, grå- eller brunhåret. Hovedet lyst 
med de karakteristiske mørke pletter. Clypeus og genae ofte 
sorte. Pronotum med mørke sider. Calli gule. Scutellum gul- 
lig eller ensfarvet sortbrun. Spidsen af cuneus rødlig eller 
grå til sort. Antennerne mere end halvt så lange som krop- 
pen. 1. led gult eller brunligt med 1 eller 2 mørke ofte rød- 
lige ringe. 2. led gult, brunligt proximalt og distalt. 2. led: 
pronotums bredde er hos 5 ca. 1,2 hos $ ca. 1,4. 3. led ca. 
1,7 X 4. led. Bagfemora med lange oprette børstehår. 

Hos (5 er venstre paramers hypofyse lige med en under- 
tiden utydelig kam. Sanseknuden er ret flad og med 2-3 
lange børstehår, som let ses med paramererne in situ (fig. 
13c). Højre paramer er stærkt reduceret. 

Begge køn kan være brachypterer eller macropterer, det 
sidste er dog ret sjældent. Længde brachypter 3-4 mm, 
macropter 4-5 mm. 



46 



Lever på skovgaltetand (Stachys silvatica) og overvin- 
trer som imago. Den nye generations imago træffes fra 
sidst i juli. Den træffes ofte sammen med Dicyphus palli- 
dus, men er knapt så almindelig. D++++.S.N.NT.). 

Dicyphus hyalinipennis (Burmeister) 1835. 

Ligner foregående art meget. 2. antenneled: pronotums 
bredde er ca. 1 og 3. antenneled er ca. 2x4. led. 

Hos (5 har venstre paramer en tydelig stor kam, som 
mod basis ender med en but spids. Sanseknuden har om- 
kring 8 korte stive børstehår. Begge køn kan være brachyp- 
terer og macropterer. Længde brachypter 3,5-4 mm, ma- 
cropter 4,5-5 mm. 

Lever på galnebær (Atropa belladonna) og er hyppig i 
de midttyske bjerge. Den er fundet lige syd for Elben. 
Overvintrer som imago. (DO.NT.). 

4. Dicyphus pallidus (Herrich-Schaeffer) 1835. 

Bleg, grågrøn med lys behåring. Hovedet lyst med de sæd- 
vanlige aftegn, der ofte smelter sammen til en mørk plet. 
Isse: øjebredden hos begge køn ca. 1,4. Øjnene er ret flade 
og afstanden til pronotum ret lang. Pronotum ofte med en 
mørk plet lateralt for calli. Gorium har ofte en mørk plet 
lige foran cuneus, cuneus lys, undertiden med brun spids. 
Antennerne er blege og næsten så lange som kroppen. 1. 
led har en bred rød ring distalt. Tibierne har lange mørke 
torne. 

Hos (5 er genitalsegmentet stort, og venstre paramer er 
meget stor, ca. 0,7 mm. Sanseknuden er stor med talrige 
lange børstehår (fig. 13g). Højre paramer er lille og slank, 
ca. 0,2 mm, og med talrige hår udvendig. 

Begge køn kan være brachyptere eller macroptere. Stør- 
relse 4,5-6,5 mm. 

Arten lever på skovgaltetand (Stachys silvatica) og over- 
vintrer som æg. Imago træffes fra juli til september. Almin- 
delig i bevoksninger med skovgaltetand. (Di i i i.S.NT.). 



47 



5. Dicyphus constrictiis (Boheman) 1852. 
Bleg grågrøn, oversiden lyst brunhåret. Hovedet gulligt med 
de sædvanlige mørke aftegn, der som regel her er helt sorte. 
Isse: øjebredden hos (5 er ca. 0,9 hos $ ca. 1, Øjnene er 
ret udstående og afstanden til pronotum ret kort. Pronotum 
er lys, mørkere lateralt. Scutellum er brungul med mørke 
aftegn. Cuneusspidsen i: mørk. 1. antenneled er sortbrunt 
med en bred lysegul ring på midten. 2. led: pronotums 
bredde er hos (3 ca. 1,7 hos 5 ca. 1,5. 3. led er sortbrunt, 
smalt gult proximalt. Femurs underside er tyndt lyshåret 
med enkelte lange lyse hår. Tibierne har spredte brune 
torne. 

Hos (5 har venstre paramer en ret lang hypofyse med 
en kam. Sanseknuden er lille og flad med 6—8 børstehår 
(fig. 13f). 

Arten er som de ovenfor nævnte dimorf, og i de fleste 
tilfælde er (5 macropter og 5 brachypter. Længde brachyp- 
ter 3,5-4,5 mm, macropter 4,5-5 mm. 

Lever på forskellige hårede planter, men navnlig på skov- 
galtetand (Stachys silvatica) og på salvie (Salvia). Den 
overvintrer som æg, og imago træffes fra juli til september. 
Den er kun fundet enkelte steder herhjemme, bl. a. i antal 
ved Gudhjem på salvie (Salvia). I Sverige er den taget 
spredt helt op i Lapmarken. (D+.S.N.NT.). 

Dicyphus errans (Wolff) 1804. 

Meget slank og bleggrå, ofte mørktfarvet. De 2 længdebånd 
på hovedet flyder ofte sammen. Clypeus er brun og prono- 
tum ofte sort med lys median. Scutellum er mørk med 2 
kileformige pletter ved siderne. Gorium er mørk bagtil, og 
spidsen af cuneus er bredt mørk. 1. antenneled er sort, smalt 
gult proximalt og distalt. 2. led er brunt og ligeledes mørkt 
proximalt og distalt. 

Hos ^ har venstre paramer en stor kort kam på hypo- 
fysen, og sanseknuden er lille og med korte børstehår (fig. 
13d). Længde 4,5-5 mm. 



48 



Farvevariationer: 

1. Oversiden meget mørk /. longicollis Fallen. 

Lever som foregående art på forskellige hårede urter og på 
knoldet brunrod (Scrophularia nodosa). Den overvintrer som 
æg, og imago træffes fra juli og til oktober. Den er endnu 
ikke fundet herhjemme, men er truffet i Sverige og Nord- 
tyskland. (DO.S.N.NT.). 

6. Dicyphus epilobii Reuter 1883 (fig. 44). 

Bleg grågrøn til gullig med fine brune hår. Clypeus er 
brunlig. De mørke tegninger på hovedet kan ofte være uty- 
delige. Isse: øjebredden er hos (5 ca. 1,4 hos 5 lidt mere. 
Pronotum er gul, ofte med en mørk plet lateralt. Scutellum 
er ofte rødlig ved forranden. Gorium har en mørk plet bag- 
til, og undertiden er også indervinklerne mørke. Cuneus- 
spidsen er ofte brun. Antennerne er meget kortere end 
kroppen. 1. led er rødt, ofte lysere proximalt og distalt. 2. 
led er lysegult og mørkere distalt, undertiden også proxi- 
malt. 2. led: pronotums bredde er hos (5 ca. 1,7 hos $ ca. 
1,3. 3. og 4. antenneled er brune, 3. led lyst proximalt. Be- 
nene er lysegule og tæt mørkthårede. Tibier med mørke 
torne. 

Hos (5 har venstre paramer en lang lav kam på hypofy- 
sen, og sanseknuden har talrige ret lange børstehår (fig 13e). 
Arten lever på lådden dueurt (Epilobium hirsutum) og 
overvintrer som æg. Imago træffes fra juli til ind i septem- 
ber og er meget almindelig, hvor der er bevoksninger af 
værtsplanten. (D++++.S.NT.). 

Macrolophus Fieber 

Små bleggrønne arter med lyse antenner og ben. 

ARTSTABEL 

1. Scutellums spids ensfarvet lys 1. nubilus. 

- Scutellums spids smal sort ruhi. 



49 




Kig. 13. Venstre paramer set fra siden hos a: Dicyphus pallicornis. b; 

D. globulifer. c: D. stachydis. d: D. epilobii. f: D. constrictus. 

g: D. pallidus. 



50 



1. Macrolophus nubilus (Herrich-Schaeffer) 1835 
(fig. 45). 

Lille slank og lysegrøn med fine gule hår. Bag øjnene fin- 
des en sort plet (fig. 12b). Pronotum og scutellum er grønne, 
dækvingerne gule eller grønne. Clavusspidsen er ofte sort. 
Membranen er farveløs, årene er gulgrønne eller brunlige. 
Antennerne er grønne, men 1. led er sort. 2. led er så langt 
som pronotums bredde hos $, hos (5 1,2 x pronotums bred- 
de. Tibierne er ofte lidt brunlige distalt. $ er godt 3 mm, 
$ ca. S,5 mm. 

Er meget karakteristisk ved den blege farve og de knald- 
sorte 1. antenneled og den sorte plet bag hvert øje. Arten 
lever på hårede planter som skovgaltetand og andre. Den 
overvintrer formodentlig i nymfestadiet. Imago træffes fra 
midten af maj til slutningen af juli. Arten er ikke særlig 
hyppig og er almindeligst i den sydligste del af landet. 
(D++.S.N.F.NT.). 

Macrolophus rubi Woodroffe, 1957. 

Ligner foregående art meget, men er lidt mere langstrakt. 
Glavus og cuneus er sorte mod spidsen. Isse: øjebredden hos 
(5 er 2,3, hos 5 næsten 3. 2. antenneled er ca. 1,7 x prono- 
tums bredde hos (5, ca. 1. 2 hos $. S er ca. 3,5 mm, 5 4-4,5 
mm. 

Lever på rubusarter (brombær) og overvintrer formodent- 
lig som æg. Arten er fundet i England og i et tilfælde lige 
nord for Elben i august måned. (DO.NT.). 

Underfamilien M irinae Hahn 

En underfamilie af meget forskelligt udseende arter karak- 
teriserede ved klo vedhængenes fælles bygning (fig. 9c og g). 
Desuden har genitalorganerne både hos (5 og ? i mange 
tilfælde fælles bygningstræk (fig. 5a). Underfamilien er me- 
get stor og derfor inddelt i flere slægtsgrupper og slægts- 
undergrupper. 



51 



SLÆGTSGRUPPETABEL 

1. Bagtarsens 1. led tydeligt kortere end 2. + 3. led. Krops- 
formen oval. Pronotum altid med halsring . Mirini p. 73. 

- Bagtarsens 1. led på længde med eller oftest tydeligt 
længere end 2. + 3. led. Oftest smal langstrakt eller my- 
relignende. Antenner lange og tynde 2. 

2. Pronotum uden halsring. Issen med en længdefure og/el- 
ler et tværnedtryk (fig. 14a-c) Stenodemini p. 53. 

- Pronotum med en lidt utydelig flad halsring. Sort og 
myrelignende. Næsten altid brachypter . Pithanini p. 51. 

Pithanini Douglas et Scott 

Indeholder kun 2 meget karakteristiske arter. 

SLÆGTSTABEL 

1. Bagkroppen myreagtig indsnøret fortil. 2. antenneled ty- 
deligt fortykket distalt Myrmecoris p. 51. 

- Bagkroppen smallere, men ikke indsnøret fortil. 2. anten- 
neled ikke fortykket distalt Pithanus p. 52. 

Myrmecoris Gorski 

Kun een art: 

Myrmecoris gracilis (Sahlberg) 1848 (fig. 46). 

Både i form og af farve den mest myrelignende af miriderne. 
Oversiden er sort til rødbrun og ubehåret. Pronotum er bre- 
dest fortil, hvor der findes en utydelig halsring. Pronotum 
bliver snævrere bagtil, hvor der findes en ringformig ind- 
snøring. Bag denne ses mesonotum, som breder sig ud bag- 
til. Man finder næsten altid de brachyptere former, og her 
er vingerne ganske små og skælagtige. 

Bagkroppen er sort og siderne flade og opadbøjede. An- 
tennerne er lange og tynde, 1. led er gulbrunt, 2. led er 
mørkere distalt, 3. led er mørkt, men smalt gulligt proxi- 
malt. 

Hos den macroptere form findes ingen tydelig cuneus, og 
membranen har kun een celle. Desuden har dækvingerne 



52 



nogle brede hvide tværbånd. Længde: ^ 4,5-5 mm. $ 
5-5,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Oversiden og ben rødbrune f. rufuscula Reut. 

2. Overside og ben sorte. Bagkropssegmenterne med hvide 
pletter f . fusca Reut. 

Arten lever zoophagt på meget tørre steder særligt i skove, 
hvor den opholder sig på jorden eller på græsser. Den fin- 
des ofte i selskab med myrer, uden iøvrigt tilsyneladende 
at have forbindelse med dem. Overvintrer som æg. Imago fin- 
des i juli og i begyndelsen af august. Sjælden og sted- 
egen. Den er fundet i Norge og i Sverige helt op til Norr- 
botten. I Danmark er den fundet forskellige steder. Ved 
Grenå, ved Gammelgab, Vestjylland (bl. a. macropter i stort 
antal i en opskylningszone på stranden). Endvidere er den 
taget på Læsø, på Råbjerg Mile og ved Boderne på Born- 
holm. (D++.S.N.F.NT.). 

Pithanus Fieber 

Arterne er i langt de fleste tilfælde brachyptere og myrelig- 
nende. Bagkroppen er sort og med opadbøjede rande. 

ARTSTABEL 

L 1. antenneled 0,33 x hovedets bredde. Femora er ensfar- 
vede gulbrune, højst mørktplettede distalt 

1 . maerkeli p. 52. 

- L antenneled 0,45 x hovedets bredde. Bagfemora sorte 
distalt hrabei p. 5S. 

L Pithanus maerkeli (Herrich-Schaeffer) 1838 (fig. 47). 

Hovedet sort med en brungul streg ved hvert øje. Pronotum 
sort med en bred halsring, der er noget utydelig i midten. 
Bagkroppen er sort og med flade opadbøjede sider, som hos 
$ er gule. Antenner sorte, L led er dog gult på den distale 
halvdel. Hos brachyptere individer er pronotum bredest på 
midten og er bagtil forsynet med en flad ret utydelig ind- 



53 



snøring. Dækvingerne er her meget korte, sorte mod mid- 
ten og lysegule lateralt. 

Enkelte $$ kan være macroptere. Hos disse breder pro- 
notum sig klokkeformigt ud bagtil. På dækvingerne er cu- 
neus og cellerne i membranen ofte ret utydelige. Benene er 
ensfarvede gulbrune. Længde: S 3,5-4 mm, $ 4,5-5,3 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hoved, pronotum og scutellum violetgrå. Dækvinger ens- 
farvet gulhvide f. pallida Rem. 

Arten lever på græsser særlig i og ved skove. Overvintrer 
som æg. Imago fra midten af juni og i juli måned. Almin- 
delig overalt. Den er fundet helt op i Lule Lappmark i Sve- 
rige. (D++++.S.N.F.NT.). 

Pithanus hrahei Stehlik 1952. 
Oversiden sort. Bagkroppen hos $ noget bredere end hos 
foregående art, som den ligner meget. Kun $$ er fundne. 
Længde brachypter ca. 4,75 mm, macropter ca. S,5 mm. 

Arten er beskrevet i ganske få eksemplarer fra Tjekko- 
slovakiet. Den er også fundet ved Leningrad og i eet eksem- 
plar fra det sydøstlige Finland. (DO.F.). 

Stenodemini China 

Slægtsgruppen Stenodemini udgør en meget karakteristisk 
afdeling indenfor vore mirider. Kroppen er langstrakt, ofte 
næsten liniedannet. Pronotum er uden halsring, men kan 
fortil være noget nedtrykt. Forhjørnerne er noget f rem- 
trukne og forranden derfor konkav. Siderandene er skarpe. 
Vingerne kan være noget reducerede, særlig hos $. 

Dyrene lever på græsser, og de fleste overvintrer i imago- 
stadiet. Nogle arter tåler den stærkeste blæst og sidder fast- 
klamrede i vajende græsstrå ved hjælp af de store arolier 
og benenes forsyning af stive hår. Andre arter foretrækker 
rolige fugtige mosestrækninger fremfor tørre græsmarker. 

Så godt som alle arter gennemgår en karakteristisk farve- 
ændring i relation til bestemte tidspunkter i deres livscyclus. 



54 



SLÆGTSTABEL 

L Issen uden medial længdefure 2. 

- Issen med medial længdefure 3. 

2. Pronotum uden midtkøl Actitocoris p. 54. 

- Pronotum med en midtkøl, i hvert fald bagtil 

Acetropis p. 55. 

3. Pronotum og scutellum punkterede .... Stenodema p. 56. 

- Scutellum upunkteret 4. 

4. Øjnene flade, når ikke eller næsten ikke ud over prono- 
tums siderand. Hovedet længere end bredt (fig. 14b). . 5. 

- Øjnene når langt ud over pronotums siderand. Hovedet 
bredere end langt (fig. 14a) 7. 

5. Bagtibier med lange hår men uden torne. Hårene på in- 
dersiden længere end tibiernes bredde. Panden frem- 

trukket til en i midten kløvet næse, som ovenfra dækker 
basis af clypeus (fig 14c) Notostira p. 60. 

- Bagtibierne med korte hår og små torne. Panden kun 
med antydning af næse. Basis af clypeus ikke dækket 6. 

6. Bagfemora cylindriske. 1. antenneled 1,5 x pronotums 
længde eller mere. 8-10 mm Megaloceraea p. 63. 

- Bagfemora tyndere mod spidsen. 1. antenneled omtrent 

af samme længde som pronotum. 4-7,5 mm 

Trigonotylus p. 63. 

7. 1. antenneled tyndere mod spidsen. Snablen når ikke bag- 
hofterne. 4-6,5 mm Teratocoris p. 66. 

- 1. antenneled næsten cylindrisk. Snablen når baghofterne. 
6,5-9 mm Leptoptcrna p. 71. 

Actitocoris Reuter 

Pronotum uden længdekøl og med afrundede sider. En øst- 
lig slægt med kun een art, som forekommer yderst sjældent. 

Actitocoris signatus Reuter 1878. 
(5 med parallelle sider, mørktfarvet, undertiden næsten helt 
sort. 5 bredere bagtil og lysebrun til gullig. Oversiden iøv- 
rigt med mørke tegninger og langt opret behåret. Antenner 



55 



lange og ligeledes langt opret behårede. 2. led distalt kølle- 
formigt opsvulmet og sort. Begge køn kan være macroptere 
og brachyptere. Længde 4-5,5 mm. 

Arten lever på græsser (Graminaceae) og tagrør (Phrag- 
mites) på fugtige kystenge. Den er yderst sjælden og er i 
Skandinavien kun fundet i 5 eksemplarer i det sydvestlige 
Finland. Desuden er den taget ved Leningrad. (DO.F.). 

Acetropis Fieber 

Hovedet er vandret. Panden udtrukket til en næse, som 
ovenfra set dækker basis af clypeus. Issen har et ovalt tvær- 
nedtryk mellem øjnene, som er flade og ikke når udenfor 
pronotums siderande. Pronotum og scutellum er meget fint 
punkterede, næsten glatte. Pronotums sider er skarpe og 
bladagtigt afsatte ved en fure. Dækvingernes ribber er 
stærkt ophøjede og 5 ofte brachypter. 

Arterne er syd- og mellemeuropæiske. Imago lever kun 
en månedstid og dør i løbet af juli måned. Overvintringen 
sker i ægstadiet. 

ARTSTABEL 

1. Pronotums forrand ikke kraveformigt nedtrykt. Prono- 
tum med en lav ± tydelig midtkøl bagtil. Siderandene er 
vandrette. 2. antenneled distalt og femora med tydelige 
oprette hår 1. gimmerthali p. 55. 

- Pronotums forrand er kraveformig nedtrykt, og dens si- 
derande er opadbøjede. Pronotum har en tydelig længde- 
køl fra kraven og til bagranden. 2. antenneled og femora 
er næsten nøgne carinata p. 56. 

1. Acetropis gimmerthali (Flor) 1860 

((5 fig. 48. 5fig. 49). 

Oversiden ret ensfarvet, $ grøngul, $ mere blegt lysebrun 

og næsten nøgen. Antennerne er mørke hos $ og forsynet 

med lange brune eller sorte hår. Hovedet har en brun me- 



56 



dian. Pronotum og scutellum har en lys median. Benene er 
gulbrune, 3. tarsalled er sort. Længde 4,5-6 mm. 

(5 (3 lever tilsyneladende kun i kort tid og dør allerede 
sidst i juni måned. $$ er da stærkt ægfyldte og lever sjæl- 
dent længere end til midt i juli. 

Arten findes herhjemme på magre udyrkede marker, 
navnlig på eng-rapgræs (Poa pratensis). I England findes 
den på græsser i strandenge. (D+++.S.NT.). 

Acetropis carinata (Herrich-Schaeffer) 1841. 

(5 og 5 har et meget forskelligt udseende. (5 er sort til 
brunlig med 2 gule længdestriber på hovedet. Antennerne er 
sorte og næsten nøgne. Pronotums midtkøl og sider, scutel- 
lums median, embolium og cuneus er hvidgule. Altid ma- 
cropter. 5 er meget lysere, hvidgul til gulbrun. Hovedet har 
brune længdestriber. Antennerne er sorte, 1. led dog ofte ± 
lyst. Pronotums sider, median og embolium er hvidgule. I 
reglen brachypter. Længde 6,5-7 mm. 

Arten findes på tørre steder i skovbryn og lysninger. Den 
er fundet i Slesvig-Holsten. På Zoologisk Museum findes et 
enkelt eksemplar mærket »Sjælland 1825«. Artens fore- 
komst i Danmark må indtil videre anses for tvivlsom. (NT.). 

Stenodema Laporte (Miris Fabr.) 
Kroppen er ± længdestribet. 1. antenneled er ret tykt, 
krummet og tæt håret. Issen har en tydelig længdefure og 
pronotum ofte en fin længdekøl. Bagtarsens 1. led er så 
langt som 2. + 3. led. 

Farven er stærkt varierende fra grøn til gul eller brun 
med et ± rødligt anstrøg. Om efteråret bliver farverne 
mørkere og ofte også rødere, og tegningerne udviskes noget. 
Imago overvintrer, og sidst på foråret, hvor parringen fin- 
der sted og æglægningen begynder, har dyrene antaget en 
græsgrøn farve. Dette gælder dog ikke S 6 ^ hvis grund- 
farve i reglen er gulbrun eller rustfarvet. Kun hos Steno- 
dema virens bliver (5 grøn som $, men med en mere brun- 



57 



lig tone. Sent på sommeren kan man træffe meget mørkt- 
farvede S å fra forrige års generation. 

Arterne er livlige og flyver gerne. De fleste foretrækker 
tørre magre græsmarker. Overvintringen finder ofte sted 
på nåletræer. 

ARTSTABEL 

1. Bagfemora tornede distalt. (Underslægten Brachytropis 
Fieber) 2. 

- Bagfemora ikke tornede. (Underslægten Stenodema 
s. str.) 3. 

2. Bagfemora på bagranden med en lang og en kort torn 
(fig. 14d) 1. calcaratum p. 57. 

- Bagfemora sammesteds med mere end 2 torne (fig. 14e) 
2. trispinosum p. 58. 

3. Panden fremtrukket, dækker over basis af clypeus (fig. 

14h). Bagfemora pludselig tyndere distalt (fig. 14f) 

3. virens p. 58. 

- Panden ikke fremtrukket (fig. 14j) 4. 

4. Bagfemora pludseligt tyndere distalt (fig. 14f) 

4. laevigatum p. 60. 

- Bagfemora cylindriske i hele længden (fig. 14g) 

5. holsatum p. 60. 

1. Stenodema calcaratum (Fallen) 1807 (fig. 50). 
Let kendelig på bagfemoras to torne, hvoraf den distale er 
lille og bred, mens den proximale er lang og krummet. Pan- 
den er ikke fremtrukket, og isse: øjebredden er hos (5 ca. 
2, hos 5 noget mere. Pronotum har en bleg midtlinie, som 
hyppigt strækker sig helt til bagranden. Pronotums sider 
er svagt konkave. Længde 6,5-8 mm. 

Arten kan med hensyn til farve om efteråret deles i to 
typer. Den ene er gulgrå med brune striber og grågule plet- 
ter langs vingeribberne, og bagkroppens grundfarve er 
grøn. Den anden har en mat, lys teglstensrød farve med de 
samme gråbrune tegn som den førstnævnte, og bagkrop- 



58 



pens underside er her grågul. Efter overvintringen, hvor 
der er flest 5$> kan de to typer ikke mere skelnes fra hin- 
anden. (5 er her græsgrøn med rødlige tarser. Desuden er 
antennerne røde på den distale halvdel af 2. led og på hele 
3. og 4. led. 

Meget almindelig på tørre enge, særlig i nærheden af 
træer. (D++++.S.N.F.NT.). 

2. Stenodema trispinosum Reuter, 1904. 

Bagfemoras distale torn er kort og spids. Den næstyderste 
er lang og ikke særlig krummet. Den proximale torn sidder 
noget længere inde og er ret bred ved basis (fig. 14c). Tor- 
nene kan have lidt varierende udformning. Undertiden er 
den proximale torn stærkt reduceret (var. reducta Wagn.), 
undertiden findes en ekstra torn proximalt for de 3 øvrige 
(var. quadrispinosa Wagn.). 

løvrigt er arten noget bredere end foregående art. Pro- 
notums blege median findes kun på den forreste halvdel, og 
siderne er lige. Der kan findes meget mørke, næsten sorte 
individer, (f. nigrescens Wagn.). Længde 7-9 mm. 

Arten findes på strandkogleaks (Scirpus maritimus) og 
rørhvene (Calamagrostis) på fugtige steder ved saltvand. 
Den er fundet overalt i landet, og er ret almindelig på eg- 
nede lokaliteter. Det er en nordlig art, som ikke er fundet 
sydligere end i Nordtyskland. (D++-H-.S.N.F.NT.). 

3. Stenodema virens (Linné) 1767. 

1. antenneled er tykkere end forfemora, tæt hårede og på 
længde med hovedets bredde. 2. led er knapt 2,5 x 1. led hos 
5, lidt længere hos S og meget længere end 3. + 4. led. 
Bagtibieme er noget krummede proximalt. Farverne har hos 
denne art en særlig tendens til at blive teglstensrode i ef- 
tersommeren. Sent på foråret er S å ofte grønligt blågrå, 
inden de dør i løbet af juni. Længde 7-8,5 mm. 

Næringsplanten skifter med årstiden. Om vinteren findes 
den på nåletræer, hvis nåle udsuges. Dyrene er ret træge, 



59 






Fig. 14. Slægtsgruppen Stenodemini. Hovedet af a: Teratocoris. 

b: Trigonotylus. c: Notostira. Endvidere bagfemora hos d: St. calcaratum. 

e: St. trispinosum. f: St. laevigatum. g: St. holsatum. Endelig pandens 

form hos h: St, virens og j: St. laevigatum. 



men bevæger sig ret godt selv ved temperaturer omkring 
frysepunktet. Æggene lægges blandt andet på rug (Secale), 
og imago optræder fra omkring 1. august. Almindelig over- 
alt, men hyppigst i de sydøstlige egne af landet. (D+-I-++.S. 

N.F.NT.). 



60 

4. Stenodema laevigatum (Linné) 1758. 

1. antenneled er langt og slankt og ca. 1,2 x hovedets 
bredde. 2. led er 2 x 1. led og så langt som 3. + 4. led. Bag- 
femora er også her lidt krummede proximalt. Længde 7,5- 
9 mm. 

Arten er slankere end S. virens, og farveforandringerne 
er omtrent som hos S. calcaratum. Den foretrækker tilsyne- 
ladende lidt fugtige lokaliteter. (D++++.S.N.F.NT.). 

5. Stenodema holsatum (Fabricius) 1787. 
Kroppen er noget bredere og kortere end hos de øvrige 
stenodemaarter. 1. antenneled er ret tykt og ubetydeligt kor- 
tere end hovedets bredde. 2. led er ca. 2,5 x 1. led og meget 
kortere end 3. + 4. led. Hovedet, pronotum og scutellum har 
2 uskarpt begrænsede mørke længdestriber. Længde 5,5-7 
mm. 

Arten er lidt trægere end de øvrige arter, og er hyppigst 
på lidt fugtige og skyggefulde steder, især i skove. (D++++. 
S.N.F.NT.). 

Notostira Fieber 

Arterne er smalle, langstrakte, og med meget lange anten- 
ner og ben. 1. antenneled er tæt håret og halvt så langt som 

2. Issen har længdefure og tværnedtryk. Pronotum og scu- 
tellum er helt glatte, cuneus lang og smal. Bagtibierne er 
indvendig længere og tættere hårede end udvendig. 

De 2 nedennævnte arter ligner hinanden uhyre meget, og 
kun hos efterårsgenerationens $$ kan med sikkerhed iagt- 
tages en forskel i membranens bygning. Bestemmelsen sker 
derfor ved undersøgelse af genitalapparatet. Hos (5 drejer 
det sig om den venstre paramer, hos $ om A-strukturen i 
bagvæggen i Bursa copulatrix. 



ARTSTABEL 



ARTSTABEL 

1. Venstre paramer med stor og fremtrædende sanseknude 
hypofysens arm kort, tyk og noget krummet (fig. 15a) 



61 

A-strukturen hos ? er stor og opad forlænget (fig. 7a). 
Hos efterårsgenerationens $$ er afstanden mellem den 
bagerste spids af den store membrancelle og membranens 
bagerste spids meget kortere end længden af cuneus (fig. 

15c) 1. elongata p. 61. 

- Venstre paramer med en lavere sanseknude. Hypofysens 
arm er længere, slankere og næsten lige (fig. 15b). A- 
strukturen hos 5 er meget mindre (fig. 7b). Den nævnte 
afstand på membranen hos efterårsgenerationen er af 

omtrent samme længde som cuneus (fig. 15d) 

2. erratica p. 62. 

1. Notostira elongata (Geoffroy), 1785. 

(Megaloceraea erratica Linné). [$ fig. 51. 5 fig. 52, 

begge sommergeneration). 

Venstre paramer kan let iagttages in situ fra venstre side, 
spidsen krummer noget fremad og indad. 

Der findes 2 generationer i årets løb. Sommergeneratio- 
nens imagostadium kommer frem i begyndelsen af juli må- 
ned. $5 ^r større og længere end efterårsgenerationens, og 
bagkropsspidsen når i reglen længere bagud end vingespid- 
sen. Farven er græsgrøn med sorte aftegn i form af ± sam- 
menflydende prikker i rækker. På issen og scutellum, men 
navnlig tydeligt på pronotum findes de som 4 sorte længde- 
streger, der ofte kan flyde sammen til bredere langagtige 
pletter. Hos $ er den sorte farve mere udtalt, ofte findes 
der kun en smal gul midtlinie på den bagerste del af prono- 
tum samt 2 gule pletter på issen. 

Efterårsgenerationen kommer frem i slutningen af august. 
5 er her rødgrå undtagen bugen, som er lysegrågrøn. Se- 
nere ændres farven til det klart rødbrune med 4 grå læng- 
destriber på isse, pronotum og scutellum. I vinterens løb 
bleger farverne af, og om foråret antager bagkroppen en 
græsgrøn farve, mens dækvingerne bliver grårøde eller gul- 
grønne. (5 (3 ligner meget sommergenerationens. Senere på 
efteråret kan de blive stærkt rødbrune og inden vinteren 
dør de. Længde 6-9 mm. 



62 




CM 



e 



Fig. 15. Notostira. a: Venstre paramer set fra oven hos N, elongata. 

b: Hos N. erratica, c: Membranen hos N. elongata, efterårsgenerationen. 

d: Hos N. erratica, efterårsgenerationen. e: Vesicas sklerotiserede stav 

hos Trigonotylus ruficornis. 



En livlig tæge, som foretrækker tørre græsmarker. Æg- 
gene lægges tidligt om foråret i græssernes bladskeder. Ved 
ketsning ligger de ofte urørlige et stykke tid i en kataleptisk 
tilstand og kan således allerede i nettet kendes fra andre 
arter. Almindelig overalt. (D+-I-++.S.N.NT.). 



2. Notostira erratica (Linné) 1758. 

Venstre paramers arm peger in situ skråt opad og fremad 
på en meget karakteristisk måde. $$ hos efterårsgeneratio- 
nen er ret let kendelige på de nævnte forhold på membranen, 
men også ^ S har her en forholdsvis lang membran. Læng- 
de 6-9 mm. 

Farveforandringer og levevis adskiller sig så vidt vides 
ikke fra den forrige arts, men den er herhjemme langt 
sjældnere. Den er ikke ualmindelig i Sydøsttysklands bjerge 



63 



og i Sverige. I Finland synes den helt at have erstattet 
clongata. (D+.S.N.F.NT.). 

M egaloceraea Fieber 

Kun een art: 

1. Megaloceraea recticornis (Geoffroy) 1785. 
(linearis FilssL). 

Meget slank og smal med meget lange antenner, som er rød- 
ligbrune, kort sorthårede og ca. 1,3 x kroppens længde. 1. 
led er næsten så langt som hoved og pronotum tilsammen. 
2. og 3. led er lige lange. Pronotum har en fin midtkøl, som 
er tydeligst hos (5- Tibierne har korte sorte torne. Længde 
7,5-10 mm. 

En stor sydlig art, som kun sjældent træffes i de nordiske 
lande. Her er den taget på hundegræs (Dactylis) og bjærg- 
rørhvene (Galamagrostis epigeios) på uplejede græsmarker. 
I Sverige er den taget flere steder, nordligst i Våstmanland. 
Herhjemme kendes den fra Anholt by. 

Den overvintrer som æg, og imago findes i juli og august. 
(D+.S.F.NT.). 

Trigonotylus Fieber 

Set ovenfra er panden ± afrundet og dækker ikke clypeus, 
som tydeligt ses. Issen har en meget tydelig længdefure, 
særlig bagtil. Øjnene er ret flade, isse: øjebredden er 2-3, 
og øjnene når kun lidt udenfor pronotums sider (fig. 14b). 
Pronotum har ofte tæt på siden af den lysere median, lidt 
foran midten, 2 mørke porer. Bagtibierne er fint lyst kort- 
hårede med spredte lyse eller lysebrune torne. Oversiden er 
næsten nøgen med spredte lyse hår, farven er grønlig eller 
gullig. 

Alle arterne overvintrer som æg. 

ARTSTABEL 

1. Antenner fint behårede, bleggrønne og aldrig rødf arvede. 
2. led næsten så langt eller lige så langt som 3. + 4. led 
1 . elymi p. 64. 



64 



- 2.-4. antenneled er glatte og ofte rødfarvede. 2. led er ty- 
deligt kortere end 3. + 4. led 2. 

2. Panden spids fortil. Brystets underside næsten altid med 
blodrøde streger pulchellus p. 65. 

- Panden fortil afrundet. Over- og underside ensfarvet 
grøngul 3. 

3. 3. antenneled ca. 0,9 x 2. led. Hos (5 har vesica en tyde- 
lig, ret tyk, krummet stav (fig. 15e). Hos $ er A-struktu- 
ren i bursa copulatrix vingef ormet (fig. 7c) 

2. ruficornis p. 65. 

- 3. antenneled oftest over 0,97 x 2. led. Hos (5 er vesica 
uden stav. Hos $ er A-strukturen næsten ensdannet med 
E-strukturen (fig. 7d) 3. coelestialium p. 66. 



1. Trigonotylus elymi (Thomson) 1871. 
(psammaecolor Reuter). 

Temmelig bred. Oversiden bleggrøn til gullig, ofte med 
brunlige længdestriber. Issen og spidsen af clypeus er fortil 
bredt afrundede. Isse: øjebredden er hos (5 ca. 2,3, hos $ 
ca. 2,5. 1. antenneled er spredt kort mørkhåret, 2. led er 
fint tilliggende håret og ca. 2,5 x hovedets bredde. Bagfe- 
mur er kun svagt smallere distalt. Benene er grønne, 3. 
tarsalled mørkt distalt. Længde 5,5-7 mm. 

T. elymi er et udpræget kystdyr, som udelukkende findes 
i klitter ved saltvandskyster. De lever på marehalm (Ely- 
mus) og hjælme (Ammophila). Dyrene foretrækker friske 
grønne strå og findes først på sommeren i juni og begyn- 
delsenaf juli måned. Pletvis udbredt, men ikke sjælden. 
(D+++.S.N.NT.). 

En underart T. elymi gallicus er beskrevet af Wagner. 
Den afviger fra hovedformen ved at have utydeligt behå- 
rede antenner, ved at 2. antenneled er ca. 3 x hovedets bred- 
de og ved at isse: øjebredden hos $ er ca. 1,9, hos 5 ca. 
2,2. 

T. elymi gallicus er fundet i Nordtyskland og Sverige. 



65 



Trigonotylus pulchellus (Hahn) 1834. 

Lys grågrøn, ofte med et rødligt skær. Oversiden ofte med 
brune eller rødlige længdestriber. 1. antenneled fint kort 
mørkhåret med blodrøde længdestriber, eller ± rødt. 2., 3. 
og 4. led røde og meget fint tilliggende behåret ved stor 
forstørrelse. Panden og Glypeus tilspidset fortil. Bagtibierne 
er rødlige distalt. Tarsen er rød, 3. led mørkere. Længde 
4-5 mm. 

Farvevariationer : 

1. 1. antenneled rødt med 2 gule eller grønne strøg 

f. pseudoruficornis Sti. 

2. Undersiden ensfarvet grøn f. wagneri Sti. 

Imago træffes i juli og august. Den træffes i tørre sandede 
egne på forskellige græsser, særlig på sandskæg (Goryne- 
phorus canescens). (DO.S.NT.). 

2. Trigonotylus ruficornis (Geoffroy) 1785. (Fig. 53). 
Bleggrøn, ret smal, $ meget mindre end 5- Pronotum og 
scutellum ofte med 2 brune sidestriber. 1. antenneled ens- 
farvet rødligt eller grønt med rød stribet tegning. 2., 3. og 
4. led rødlige. Forholdet mellem 3. og 2. antenneled svin- 
ger meget (0,85-0,96), og er ikke noget sikkert kendetegn i 
forholdet til nedenstående art. Bagfemora er tydeligt smal- 
lere distalt og tibierne har brune torne. 

Hos (5 er vesica forsynet med en tydelig, spids, lidt 
krummet, sklerotiseret stav, som kan være noget utydelig 
hos immature individer. Længde $ ca. 4,8-5,2 mm, 5 5,2- 
6,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. 1. antenneled grønt med røde striber 

f. pseudepulchella Sti. 

2. Antenner, tibier og tarser bleggrønne, 3. tarsalled dog 
brunt f. viridicornis Reut. 

Arten findes på græsmarker på både tørre og fugtige lokali- 
teter. Næringsplanterne er hovedsagelig hvene (Agrostis) og 



66 



rødsvingel (Festuca rubra). Imago træffes fra juni til sep- 
tember. Udbredt og meget almindelig på græsser på fugtige 
steder. Formodentlig 2 generationer om året. (D++++.S.N.F. 
NT.). 

3. Trigonotylus coelestialium (Kirkaldy) 1902. 
Arten ligner fuldstændig den foregående art, og den ad- 
skilles kun fra denne ved genitaliernes bygning. Særlig (5 <5 
er let kendelige ved manglen på den sklerotiserede stav. 

Træffes sammen med ovennævnte art, men indtil nu kun 
på strandenge. Den synes at være hyppigst sidst på somme- 
ren. Er sikkert hyppigt overset og måske ikke så sjælden. 
Fundet ved Gilleleje, ved Glyngøre og på Grenen. (D+. 
S.NT.). 

Teratocoris Fieber 

Adskiller sig fra Trigonotylus ved de kuglerunde udstående 
øjne. Issen har en kort længdefure og er tydeligt udfladet 
mellem øjnene. Clypeus ses næsten ikke ovenfra. Pronotum 
er fortil kraveagtigt nedtrykt. Scutellum har på hver side 
en ± tydelig kant og bag denne en grube begyndende ved 
forhjørnerne og endende bagtil ved midten af medianen. 1. 
antenneled er langt og tyndere distalt. 

Dækvingerne er hos $ ofte forkortede, hvilket sjældent 
ses hos (5- Hos brachyptere individer kan grænsen mellem 
cuneus og corium være utydelig, og ofte findes i membra- 
nen kun een celle. 

Hos de fleste arter findes hos (5 på genitalsegmentets 
bagrand i hver side en tap af lidt forskelligt udseende (fig. 
16). Den er tydeligst og mest udviklet i venstre side, men 
mangler helt hos T. antennatus. 

De fleste arter er boreale og træffes på sumpgræsser. De 
overvintrer alle i ægstadiet. 

ARTSTABEL 

1. Pronotum med et tydeligt tværnedtryk, som går ud til 
siderne og gør sideranden konkav lige bag midten. Isse: 



67 



øjebredden ca. 1,6. 1. antenneled ofte rødligt og næsten 
ikke behåret. Genitalsegmentets bagrand hos (5 uden tap. 
1 . antennatus p. 68. 

- Pronotum med et utydeligt tværnedtryk, og siderandene 
kun ganske lidt konkave. Isse: øjebredden ca. 2. 1. anten- 
neled tæt og tydeligt behåret. Genitalsegmentets bag- 
rand hos (5 med en tap (fig. 16) 2. 

2. 1. og 2. antenneled delvis røde. 2. antenneled mindst 2,4 
X pronotums bredde hos $, 2 x hos $. Genitalsegmentets 
tap er lav og todelt (fig. 16c) 2. paludum p. 69. 

- Antenner uden rød farve, ofte brunlige. 2. antenneled 
tydeligt kortere 3. 

3. 2. antenneled, ca. 1,8 x pronotums bredde hos $, ca. 1,5 
X hos $. (5 ofte med en udbredt mørk farve. Højnordiske 
arter 4. 

- 2. antenneled, ca. 2,1 x pronotums bredde hos $, ca. 1,8 
X hos 5 ^• 

4. Issen oftest med et tydeligt skarpt tværnedtryk. Genital- 
segmentets bagrand hos (5 med en enkelt forholdsvis tyk 
tap (fig. 16d) herbaticus p. 69. 

- Issen oftest med et utydeligt tværnedtryk. Genitalseg- 
mentets bagrand hos (5 med en todelt tap (fig. 16b) .... 
viridis p. 70. 

5. 3. + 4. antenneled mindst 1,1x2. antenneled hos (5, 
mindst 1,2 x hos $. Genitalsegmentets bagrand hos $ 
med en todelt tap, hvis øverste gren er opadrettet og 
lang (fig. 16a) caricis p. 70. 





ab c cl e 

Fig. 16. Genitalsegmentets tap hos a: Teratocoris caricis. b: T. viridis. 
c: T. paludum. d: T. herbaticus. e: T. saundersi. 



68 



- 3. + 4. antenneled mindre end ovenfor nævnt. Genital- 
segmentets bagrand hos (5 med en lang og smal tap (fig. 
16e) 3. saundersi p. 70. 

1. Teratocoris antennatus (Boheman) 1852. (Fig. 54). 
Oversidens farve meget variabel fra lysegrøn over gul- 
brunt og gulrødt til sort. $ S ^^ altid sorttegnede, ofte 
overvejende sorte, 5? kan undertiden være helt ensfarvede 
lysegrønne. Øjnene er store og udstående. Issen har en dyb 
længdefure og et dybt tværnedtryk. Antennerne er brunlige, 
1. led er ofte smalt sort helt proximalt. Hos $ er det på 
længde med hovedets bredde, hos (5 noget længere. Længde 
(3 3-3,5 mm, $ 5-5,8 mm. 

Farvevariationer: 

1. Bleggrøn. Hovedet med en brun plet f. fieberi Sti. 

2. Pronotum desuden med en brun median . . f. reuteri Sti. 

3. Isse og pande med sortbrun plet. Pronotum og scutellum 
med sort median f. hiieberi Sti. 

4. Hovedet med en sortbrun krydstegning. Pronotums for- 
rand smal sort. Scutellum næsten helt sort. Gorium og 
clavus sorte bagtil f. dahli Wagn. 

5. Oversiden sort, men issen med 2 gule pletter, pronotum 
med en lys plet på calli og ved for- og baghjørner. Scu- 
tellum helt sort f. hohemani Sti. 

6. Som 5, men pronotum, scutellum og clavus helt sorte .... 
f . notata Bar. 

7. Oversiden helt sort. Gorium lys lateralt 

f . dor salts Fieb. 

Her i landet er arten tilsyneladende altid brachypter. De 
kan da være helt myrelignende og kendes bedst som hø- 
rende til slægtsgruppen Stenodemini på issens længdefure. 
Arten træffes på græsrige fugtige områder og navnlig på 
strandkogleaks (Scirpus maritimus). Den er halophil og 
træffes ofte i selskab med T. saundersi. Imago fra midt i 
juli til september. Pletvist udbredt og temmelig sjælden. 
(D++.S.N.F.NT.). 



69 



2. Teratocoris paludum Sahlberg 1870. 
Smukt lysegrøn. Pronotums bagerste del med fine porer. 1. 
antenneled ca. 1,4 x hovedets bredde og bredt rødt distalt. 
2. led 2x1. led og ca. 2 x pronotums bredde hos $, 2,5 x 
hos $. Desuden er 2. led helt eller delvist rødt. Knæ, bag- 
tibiernes distale del og bagtarsens proximale del er ligele- 
des røde. 

Både (5 og ? er dimorphe, oftest brachyptere med utyde- 
lig cuneus. Længde (5 4,5-5,5 mm, $ 5,5-7 mm. 

Farvevariationer: 

Hoved og pronotum med en sort median 

f. mediolineata Biittn. 

En boreomontan art, som herhjemme er fundet på star (Ga- 
rex) og græsser (Graminaceae) på fugtige steder ved fersk- 
vand. Den forekommer stationært på små områder under- 
tiden i mængder. Imago findes fra begyndelsen af juli til 
september. Pletvist udbredt, særligt i Jylland. (D++.S.N.F. 
NT.). 

Teratocoris herbaticus Uhier 1887. 
Ligner T. saundersi meget og kan kun i typiske tilfælde 
skelnes fra denne. De har da noget kortere antenner og ben, 
og pronotum er noget bredere bagtil. Hoved og pronotum 
har i reglen en sort median. Hos (5 er pronotums forrand 
ofte mørk og med en mørk streg lateralt bag forranden. 
Scutellum er i reglen ± sort, og coriums inderrand kan væ- 
re smal mørk. $ er grønlig, og scutellum er her ofte ens- 
farvet grøn. Isse: øjebredden er ofte lidt mindre end 2. L 
antenneled oftest så langt som hovedets bredde og 2. anten- 
neled knapt 2 x hovedets bredde. løvrigt er antennerne 
grønne, undertiden + mørktf arvede. 

9 er ikke sjældent brachypter. Længde 4-4,5 mm. 

Mange forskere betragter arten som en arktisk type af 
T. saundersi og anser den for at være synonym med eller 
en underart af denne art. Den er i Skandinavien fundet i 
Lapmarken og findes desuden på Island. Levevis som T. 
saundersi. (DO.S.N.). 



70 



Teratocoris viridis Douglas et Scott, 1867. 
Oversiden bleggrøn til blågrøn og næsten nøgen. Hoved, 
pronotum og scutellum er hos $ ± sort. $ er langt lysere, 
men har næsten altid en sort median på hoved, pronotum 
og scutellum. Desuden kan begge køn have en sort længde- 
streg fortil og lateralt på pronotum. 

Antennerne er i reglen meget mørke hos (5, lysere hos $. 
1. antenneled er højst 1,2 x hovedets bredde hos $, højst 
1,1 X hos $. 2. antenneled er højst 2,3 x pronotums bredde 
hos (5, højst 2 x hos $. Længde 4-4,5 mm. 

Arten lever på siv (Juncus) og sumpgræsser (Carex) ved 
bredden af søer og floder. Imago træffes fra sidst i juni til 
sidst i juli. Den er boreal og fundet i Skotland, Norge og 
i Sverige sydligst i Hårjedalen. (DO.S.N.F.). 

Teratocoris caricis Kirkaldy, 1909. (elegans Woodroffe). 

Minder meget om T. saundersi. Hos $ har hoved, prono- 
tum og scutellum en ret konstant udbredt mørk tegning. 
1. antenneled 1,4-1,5 x hovedets bredde hos (5, 1,2-1,4 x 
hos $. 2. antenneled 2,6-2,8 x hovedets bredde hos $, 2,3- 
2,6 X hos 5. 1. antenneled og bagfemora med en kortere, 
mørkere og mere tilliggende behåring end hos T. saundersi. 
Hos 5 er behåringen lidt" tættere og længere end hos (5- 
Både (3 og $ er dimorphe. Længde $ 4,6-5,5 mm, $ 5-7 
mm. 

Arten lever ved ferskvand på sumpgræsser, særligt på 
nikkende star (Carex gracilis). Den er fundet i Skotland, 
hvor den har den samme udbredelse som T. viridis, og ved 
Luleå i Sverige. (DO.S.). 

3. Teratocoris saundersi Douglas et Scott, 1869. 
(lineatus Wagn.). (Fig. 55). 
Oversiden smukt lysegrøn og næsten ubehåret. Hoved og 
pronotum har ofte en mørk median, der hos S fortsætter 
på scutellum. Desuden har pronotum ofte en lille sort fure 
lateralt ved forranden. $ er ikke sjældent ensfarvet lys. 



71 



Antennerne er ofte brunlige, 1. antenneled er 1,2-1,3 x hove- 
dets bredde hos (5, 1,15-1,2 x hos $. 2. led er ca. 2,5 x ho- 
vedets bredde hos (5 , ca. 2,25 x hos 5 ^S brunere distalt. 3. 
og 4. led er brune og tilsammen ubetydeligt kortere end 2. 
led. Benene er lange og grønne, tarsen brunlig. Begge køn 
er dimorphe. Længde: (5 4,5-5 mm, $ 5,5-6,5 mm. 

Arten lever på harril (Juncus gerardi), star (Garex) og 
andre lavtvoksende planter på sumpede steder ved brak- 
vand eller saltvand. Imago fra juli til september. Udbredt 
og temmelig almindelig. (D+-H-+.S.N.F.NT.). 

Arten er ret variabel. Fra England har Woodroffe be- 
skrevet 2 former. Den ene form (costal form) svarer til det 
ovenfor beskrevne. Den anden form (inland form) har læn- 
gere antenner. 1. antenneled er sædvanligvis mere end 1,37 
X hovedets bredde hos (5, og mere end 1,22 x hos 5- 2. an- 
tenneled er længere end 2,7 x hovedets bredde hos (5, og 
længere end 2,28 x hos $. Dyrene lever, som navnet siger, 
oftest flere kilometer inde i landet ved ferskvand. 

Fra Tyskland har Wagner beskrevet en underart, T. saun- 
aer si unicolor. Den er noget mindre. 1. led er 1,1-1,2 x ho- 
vedets bredde hos (5, ca. 1,05 x hos $. 2. led er ca. 2,6 x 
hovedets bredde hos (5, og ca. 2,1 x hos $. Desuden er 2. 
led ca. 1,1 X (3. + 4.) led. Oversidens farve er helt uden sorte 
aftegn, kun sjældent har (5 en smal brun median. Længden 
er hos (5 4,2-4,5 mm, hos $ 5,3-5,9 mm. Dyrene er fundet 
på tagrør i Slesvig-Holsten, og imago kommer frem for- 
holdsvis sent på året fra midten af juli måned. 

Formodentlig skal Teratocoris saundersi opfattes som en 
racekreds. 

Leptopterna Fieber 

Arterne af denne slægt er større, grovere og mere hårede 
end andre arter af Stenodemini. Hoved, pronotum og scu- 
tellum er varierende brunsort og gult tegnede. S S ^^ J^^" 
get mørkere end $$, som kan være helt gulgrønne med 
svage aftegn. Issen er fladt nedtrykt og øjnene kugleformigt 
udstående. 1. antenneled er cylindrisk og tæt behåret. 1. 



72 



tarsalled er tykkere end de øvrige. 5 ^^ oftest brachypter 
med en lille membranrest. (5 ^r altid macropter. 

Begge arter er hyppigt forekommende græsbeboere på 
tørre solrige steder. Imago kommer frem fra midten af juni 
og findes til hen i august. 

ARTSTABEL 

1. Isse: øjebredden hos (5 mindst 2. 2. antenneled hos $ er 
langt og cylindrisk 1. dolabrata p. 72. 

- Isse: øjebredden hos 3 langt mindre. 2. antenneled hos 
$ er kortere og betydeligt tykkere proximalt end distalt 
2. ferrugata p. 72. 

1. Leptopterna dolabrata (Linné) 1758. 
((5 fig. 56. ?fig. 57). 

Grågrøn og forholdsvis langhåret. Pronotum sort med brune 
striber. Dækvingerne mørkebrunt og lysebrunt farvede. Med 
alderen bliver farverne mere udprægede gule og sorte, sær- 
ligt hos (5, hvor dækvingerne efterhånden kan blive helt 
orangefarvede. 

Genitalsegmentets bagrand har hos (5 på hver side 
en stump, forholdsvis lang tap. Hos 5 ^r squama ret spids, 
stærkt sklerotiseret og derfor mørk. Længde 7-9,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hovedet mørkt med 2 gule pletter bagtil, en gul rand 
ved øjnene og en gulbrun plet på basis af clypeus. Pro- 
notum sort med gul median og gule siderande. Scutellum 

sort med en lysere median, som er bredest bagtil 

f . carinata Dougl. et Scott. 

2. Pronotum orangerød med 2 sorte striber. Dækvinger 
orangerøde, gule bagtil f. aurantica Reut. 

Almindelig overalt på tørre græsmarker. (D++++.S.N.F.NT.). 

2. Leptopterna ferrugata (Fallen) 1807. (5 fig. 58). 

Grønlig til gulbrun, noget kortere håret end foregående art. 
Hovedet mørkebrunt eller sort med 2 gule sidestriber og ofte 



73 



med en smal gullig median. Pronotum med mørkebrune el- 
ler sorte striber. Scutellum sort. 

Genitalsegmentets bagrand har hos (5 på hver side en 
langt kortere, trekantet spids tap. Hos $ er squama noget af- 
rundet i spidsen og ikke stærkere sklerotiseret end 7. seg- 
ment. Længde 6,5-8,5 mm. 

Farvevariationer : 

1. Oversiden ret lys. Hovedet med en fremad spaltet sort 
median f. albescens Reut. 

Almindelig på græsmarker, men foretrækker måske lidt tør- 
rere steder end foregående art. (D++++.S.N.F.NT.). 

Slægtsgruppen Mirini Hahn 

1. Set fra siden er hovedet meget kort og overkæbelappen, 
gena, så høj som øjet. Set forfra er hovedet trekantet 
med de ret små udstående øjne anbragt i de øverste 
vinkler (fig. 17a). Arterne er ret store, grove og hårede 
med en tydelig og bred halsring Capsodaria p. 73. 

- Set fra siden er hovedet længere, og gena er kun halvt så 
høj som øjet. Set forfra er de forholdsvis store øjne an- 
bragt på siden af hovedet (fig. 17b) 2. 

2. Pronotum og dækvinger uden tydelig punktering, men 
undertiden rastreret. Issen uden nakkeliste (kun ved 
hvert øje hos Dichrooscytus) Miraria p. 75. 

- Pronotum og dækvinger oftest tydeligt punkterede. Hvis 
punkteringen er utydelig, har issen en tydelig nakkeliste 
Capsaria p. 1 04. 

Capsodaria Wagner 

Herhjemme kun een slægt: 

Capsodes Dahlbohm (Lopus Spinola) 
De danske arter er store, grove og langhårede og ofte liv- 
ligt farvede i sort, rødt eller gult. Ovenfra set er hovedet 
bredere end langt. Pronotum har en tydelig og bred hals- 



74 



ring, og siderne er tydeligt randede. Overvintringen sker 

som æg. 

ARTSTABEL 

1. Pronotums bagrand næsten lige. 4. antenneled omtrent så 
langt som 3. (Underslægten Capsodes s. str.). Oversiden 
med brunsorte hår 1. gothicus p. 74. 

- Pronotums bagrand stærkt konkav. 4. antenneled tyde- 
ligt kortere end 3. (Underslægten Horistus Fieber). Over- 
siden lyshåret cingidatus p. 74. 

1. Capsodes gothicus (Linné) 1758. (Fig. 59). 

Oversiden sort. Zinnoberrød eller gul er følgende: På issen 
en plet ved hvert øje, pronotums siderande, scutellum med 
undtagelse af forranden, embolium og cuneus med undta- 
gelse af forrand og spids. Antenner og ben sorte. $ ofte 
med svagt forkortede vinger. Længde 6-7,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum, scutellum og cuneus helt sorte 

f . superciliosa L. 

2. Cuneus rød eller orangefarvet. Pronotums siderande sorte 
bagtil f. crocea Sti. 

3. Som 2 men pronotums siderande er helt lyse og det gæl- 
der også den laterale del af corium ind til cubitalåren . . 
f . elegans Reut. 

4. Corium mørk, men hele sideranden orangefarvet 

f. marginalis Rey. 

Arten lever på forskellige urter og småbuske, i England 
navnlig på almindelig kællingetand (Lotus corniculatus), 
oftest hvor disse gror på fugtige steder. Imago træffes tid- 
ligt på året fra midt i juni og til august. Den er fundet 
spredt i landet, hyppigst i den østlige del. (D++.S.F.NT.). 

Capsodes cingulatus (Fabricius) 1787. 

Oversiden brun til gul med hvide eller røde længdestriber. 
Scutellum gulrød, antenner sorte, femora bleggule, tibier 
bleggule med sorte torne. Længde 5,5-7 mm. 



75 



Levevis formodentlig som foregående art. Det er en syd- 
lig art, som er trængt op til egnen omkring Bremen. (DO. 

NT.). 

Miraria Hahn 

SLÆGTSTABEL 

L Issen randet ved hvert øje, men urandet i midten. Grøn- 
ne arter med en rødlig tone på dækvingerne. På nåle- 
træer Dichrooscytus p. 77. 

- Issen urandet 2. 

2. Issen med en tydelig længdefure som går helt bagtil. 3. 
+ 4. antenneled meget kortere end 2. led. Oversiden rød, 
brun eller gulgrøn. Stor ca. 8,5-10 mm .. Pantilius p. 78. 

- Issen uden længdefure, kun hos Megacoelum med en uty- 
delig kort fure. 3. + 4. antenneled omtrent på længde 
med 2. led 3. 

3. Bagfemora meget lange, tykkest proximalt og jævnt tyn- 
dere distalt (fig. 17c). 1. antenneled meget langt 

Phytocoris p. 78. 

- Bagfemora kortere og tydeligt tykkest på midten, næsten 
cylindriske, og pludselig smallere proximalt og distalt 
(fig. 17d) 4. 

4. Bagtarsens 1. led 2x2. led og tydeligt tykkere end de 
andre led. Grøn til gulrød med sorte tegninger. På græs- 
ser Stenotus p. 89. 

- Bagtarsens 1. led ligeså langt eller kortere end 2 5. 

5. Dækvingerne har mellem cubitalåren og brachialåren en 
tydelig tredie åre. Dækvingernes årer er tydelige og op- 
højede Miris p. 90. 

- Dækvingerne har ingen tredie åre. Årene er ofte ret uty- 
delige 6 

6. Calli er tydelige og når til pronotums siderande 

Hadr odemus p. 91. 

- Calli meget mindre og utydelige, når ikke ud til prono- 
tums siderande 7. 

7. Pronotums halsring ret bred, bredere end 2. antenneled 
proximalt. 2. antenneled tydeligt tykkere end 3. led. Bag- 



76 



tibiernes torne er tydeligt kortere end benenes diameter 

Callocoris p. 92. 

Pronotums halsring ret smal, smallere eller ligeså bredt 
som 2. antenneled proximalt. 3. og 4. antenneled af sam- 
me diameter som 2. led. Bagtibiernes torne er længere 

eller ligeså lange som benenes diameter 8. 

Dækvinger med fin tilliggende behåring. Den store mem- 
brancelle spidst afrundet (fig. 17e). 2. antenneled ligeså 
tykt som 3. led. Genitalsegmentets bagrand hos $ med 

en ganske lille tand i venstre side (fig. 17g) 

Adelphocoris p. 99. 

Dækvingerne uden tilliggende behåring, men ofte med 
lange oprette sorte hår. Den store membrancelle bredt af- 
rundet (fig. 17f). Genitalsegmentet hos $ med en stor 

tand ved den venstre bagrand (fig. 17h) 

Megacoelum p. 102. 







\y vy 



g 



e 



f 



Fig. 17. Slægtsgruppen Mirini. a: Hovedet set forfra hos Capsodes. b: 

Hos Phytocoris. c: Bagfemora hos Phytocoris. d: Hos Adelphocoris. e: 

Membrancellerne hos Adelphocoris. f: Hos Megacoelum. g: Genitalkapslens 

bagrand set fra oven hos Adelphocoris. h: Hos Megacoelum. 



77 



Dichrooscytus Fieber 

Oversiden grøn med teglstensrød farve på dækvingerne, uty- 
deligt punkteret eller rastreret. Antenner lange, særligt 2. 
led. Bagtarsens 3. led så langt som 1. + 2. led. På nåletræer, 
overvintrer i ægstadiet. 

ARTSTABEL 

1. Kroppens længde mindst 5 mm. Isse: øjebredden hos (5 
ca. 1,2, hos $ ca. 1,33. 2. antenneled 1,3-1,5 x pronotums 
bredde 1. rufipennis p. 77. 

- Kroppen højst 5 mm. Isse: øjebredden ca. 2 hos begge 
køn. 2. antenneled højst lidt længere end pronotums 
bredde 2. intermedius p. 77. 

1. Dichrooscytus rufipennis (Fallen) 1807. (Fig. 60). 
Oversiden rastreret, fint lyst håret med enkelte sorte hår. 
Hoved og pronotum grønne. Scutellum og dækvinger ± 
teglstensrøde. Membranen grå med røde årer. Antenner 
grøngule, undertiden rødlige distalt, 2. led 2x3. led. Ben 
grøngule, femora undertiden rødlige distalt. Tibier med 
lysebrune torne, brunlige distalt ligesom 3. tarsalled. Bag- 
tibier ca. 3 x tarsens længde. Længde 5,5-6,5 mm. 
Arten lever zoophagt på fyr (Pinus), men kan undertiden 
træffes på andre nåletræer. Nymferne er lysegrønne med 
højrøde vingeanlæg. Imago træffes fra sidst i juni og i juli 
måned. Spredt og ret sjælden. Taget ved Tisvilde, Geels 
skov, Fredericia, Vejle og Silkeborg. (D++.S.N.F.NT.). 

2. Dichrooscytus intermedius Reuter, 1885. 
Livlig grøn med spredte korte, sorte og lyse hår. Hoved og 
pronotum er grønne. Scutellum er rødligt og rastreret på 
midten. Dækvingerne er rødlige, ofte med smalt grønne si- 
der. Guneus er rød, ofte med grønne rande. Antenner og 
ben er grønlige, tibierne har brune torne. Længde 4,5-5 mm. 

Farvevariationer : 

1. Scutellum og dækvinger ensfarvede røde 

f . handlirschi Reut. 



78 



Arten lever på gran, særlig hvidgran (Picea glauca), hvor 
den på enkelte træer kan træffes i mængder. Imago optræ- 
der i juli måned og lever kun kort tid. Almindelig udbredt. 

(D+++.S.N.NT.). 

Pantilius Curtis 
Kun een art: 

1. Pantilius tunicatus (Fabricius) 1781. (Fig. 61). 
En stor kraftig gulgrønlig ($) til rød ((5) art. Oversiden 
med uregelmæssigt fordelte sorte punkter, som mangler helt 
lateralt på corium og ofte på scutellum. Pronotum har smal- 
le sorte siderande. Guneus er gulliggrøn eller rødlig med 
rødbrun forrand og spids. Membranen er grå med røde årer. 
Antennerne er gulbrune, leddene ofte mørkere distalt. 1. og 
2. led ret tykke. Femora er sortpunkterede. Længde 7,5- 
10,5 mm. 

Farve variationer : 

1. Mørkerødbrun, tæt sorttegnet f. infuscata Sti. 

2. Grundfarven grøn, dækvinger rødbrune 

f. pulchra Sti. 

3. Grundfarven hvidgul, med brune punkter 

f. pallidissima Sahlb. 

Arten lever på hassel (Corylus avellana). Æggene lægges i 
oktober og klækkes først hen i august næste år. Nymferne 
er græsgrønne med sorte punkter på oversiden og med de 
karakteristiske antenner. De vokser meget hurtigt til, og 
imagostadiet nås i løbet af september. Almindelig overalt 
på hassel. (D++++.S.N.F.NT.). 

Phytocoris Fallen 

En gruppe meget karakteristiske mirider med meget lange, 
tynde antenner og ben. Hovedet er ofte lyst med mørke 
skråstreger og pletter. Pronotum er ofte bagtil forsynet med 
et ± afbrudt mørkt tværbælte, og bagranden er smal lys. 
Scutellum er ofte lys med mørke forhjørner og 2 mørke 
streger bagtil. Dækvingerne er brunligt marmorerede i for- 



79 



skellige nuancer, og oversiden er besat med tilliggende lyse 
krusede hår og spredte ± oprette lyse og mørke hår. Co- 
rium har meget ofte bagtil en ± firkantet omtrent ensfar- 
vet lys plet. Membranen er db mørkplettet. Årerne er mør- 
ke, men lyse bagtil, og den midterste åre er næsten altid 
mørk. Femora er ensfarvede eller mørktplettede særlig dis- 
talt. Snablen er meget lang, og når forbi baghofterne. 

Hos (5 findes en karakteristisk sklerotiseret stavagtig 
dannelse i vesica. Den har en u-f ormet bøjet rand besat 
med tænder, hvoraf de proximale er små og utydelige, mens 
de distale til gengæld er store og krumme. 

De fleste arter lever zoo- og phytophagt på træer og bu- 
ske. De kan være vanskelige at bestemme, da både farverne 
og forholdstallene kan variere betydeligt indenfor samme 
art. 

ARTSTABEL 

1. 3. antenneled bleggult, undertiden mørkere distalt. (Un- 
derslægten Ktenocoris Wagn.) 2. 

- 3. antenneled sort eller mørkegråt med en lys ring 
proximalt og også ofte med en lys ring på midten eller 
distalt. (Underslægten Phytocoris s. str.) 4. 

2. 1. antenneled slankt. De oprette børstehår er derfor ty- 
deligt længere end leddets diameter. Hos $ er genital- 
åbningen mod ryggen uden tap. Goriums lyse plet bag- 
til ofte utydelig 1. ulmi p. 81. 

- 1. antenneled tykkere, og hårene derfor højst så lange 
som leddets diameter. Goriums lyse plet tydelig. Hos (5 
er genitalåbningens rand mod ryggen forsynet med en 
tap 3. 

3. Hos (5 er den omtalte tap enkel (fig. 18a) 

2. varipes p. 81. 

- Hos (3 er den omtalte tap tvedelt (fig. 18b) 

insignis p. 82. 

4. Midttibierne overvejende lyse. De lyse ringe er bredere 
end den midterste mørke ring 5. 

- Midttibierne overvejende mørke. De lyse ringe er smal- 



80 



lere end den midterste mørke ring. Spidsen af fortibi- 

eme er oftest meget mørk 6. 

3. Pronotum sider med en indad skarpt afgrænset sort 

plet. Spidsen af fortibierne er altid mørk 

3. tilia p. 82. 

- Pronotums sider mørke uden skarp begrænsning. Spid- 
sen af fortibierne er næsten altid lys 

4. longipejinis p. 83. 

6. 1. antenneled sort med hvide velafgrænsede længdestri- 
ber på siderne 5. populi p. 85. 

- 1. antenneled uregelmæssigt plettet 7. 

7. 1. antenneled og femora tæt besat med lange oprette 
lyse hår hirsutidus p. 86. 

- 1. antenneled med tilliggende behåring og enkelte op- 
rette børstehår. Femora uden lange hvide hår 8. 

8. Isse: øjebredden hos $ under 1, hos $ højst ca. 1,3. 
Pronotum afsmalnet fortil 9. 

- Isse: øjebredden hos $ 1 eller derover, hos $ hyppigst 
over 1,4. Pronotum mindre af smalnet fortil 10. 

9. I. antenneled lidt længere end 0,5 x 2. led. Dette er ca. 
1,5 X pronotums bredde, lyst proximalt og med en tyde- 
lig lys ring lige distalt for midten. Pronotum stærkt 
glinsende. På løvtræer 6. dimidiatiis p. 86. 

- 1. antenneled lidt kortere end 0,5x2. led. Dette er ca. 
1,7 X pronotums bredde, lyst proximalt og mørkt distalt 
og uden tydelig ring. Pronotum er mat glinsende. På 
nåletræer 7. intricatus p. 87. 

10. 1. antenneled omtrent på længde med hovedets bredde. 
2. led mørkt, smalt lyst helt proximalt, og lidt lysere 
ensfarvet på midten, mindst 2x1. led 11. 

- 1. antenneled mindst 1,2 x hovedets bredde. 2. led brunt, 
lyst helt proximalt, og med en tydelig lys ring lige dis- 
talt for midten, ca. 1,8 x 1. led. På løvtræer 

8. reuteri p. 87. 

11. 1. antenneled på længde med hovedets bredde hos (5, 
ubetydeligt længere hos $. Isse: øjebredden hos $ ca. 
1,1, hos 9 ca. 1,4. På nåletræer 9. pini p. 88. 



81 



- 1. antenneled lidt længere, issen derimod noget smallere, 
særligt hos J. Lever fortrinsvis på løvtræer og er be- 
tydeligt mørkere end ovennævnte art 

pseudopini p. 89. 

1. Phytocoris ulmi (Linné) 1758. (Fig. 62). 
En stor, robust rød til rødbrun art, hvis overside har gule 
tilliggende hår og enkelte spredte sorte oprette hår navnlig 
ved pronotums halsring. Hele dyret er ret ensfarvet, og ho- 
ved, pronotum og scutellum mangler den lyse median, som 
er karakteristisk for varipes. Cuneus har en lys forrand og 
en rød spids. Membranen er gråplettet med røde årer. Isse: 
øjebredden er hos (5 ca. 1,5, hos 5 ca. 1,65. 1. antenneled 
er slankt og virker tyndest på midten. Det er lidt kortere 
end pronotums bredde og ca. 1,4 x hovedets bredde. Tibi- 
eme er ret ensfarvede, uden tydelige ringe og med lyse 
torne. 

Hos (3 er genitalsegmentets bagrand uden tap i venstre 
side. Venstre paramer har en tydelig spids sanseknude og 
en drejet spids. Vesicas sklerotiserede stav er kort og bred 
og med 6-7 store skrå tænder på spidsen og ganske få små 
tænder langs den ene rand (fig. 18c). Længde 6,5-S mm. 

Arten træffes på løvtræer, særlig frugttræer og frugtbu- 
ske, hvor den udsuger de umodne frugter. Den bevæger sig 
tilsyneladende kun om natten. Så længe solen skinner, gem- 
mer den sig i den lave vegetation under træerne eller under 
bladene. Den foretrækker åbne, ikke for tørre steder. Imago- 
stadiet ses fra midten af juli til september. Ikke sjælden, 
men almindeligst i den sydøstlige del af landet. (D-hh-.S.N. 
F.NT.). 

2. Phytocoris varipes Boheman, 1812. (Fig. 63). 
Oversiden smukt gulligrød med rødbrune tegninger, lidt 
mere bred og afstumpet bagtil end ulmi. Issen er meget 
bred. Hoved, pronotum og scutellum har en lys median. 
Pronotum har desuden ofte en lys længdestribe ved hver 



82 



side. Guneus er gullig ± rødbrun plettet og ofte med mør- 
kere spids. Membranen er brunplettet med røde eller brune 
årer. 

Isse: øjebredden er hos (5 ca. 1,8, hos 5 ca. 2,4. 1. anten- 
neled er rød og brunplettet og ret tykt, hos (5 ca. 1,3, hos 
5 knapt 1,5 X hovedets bredde. 2. led er gulbrunt, lysere 
proximalt og ca. 1,7 x pronotums bredde. Fortibierne er 
brune distalt, midt- og bagtibierne er brune proximalt og 
uden ringe. (5 er macropter, $ pseudobrachypter. 

Hos (5 findes på genitalsegmentets bagrand i venstre 
side en tydelig tap. Længde 6-7,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. 1. antenneled ca. 1,6 x hovedets bredde 

f. leptocerus Reut. 

Arten forekommer på tørre lokaliteter, men er særlig hyp- 
pig på sandet eller stenet bund på røllike (Achillea), kamille 
(Matricaria) og rød svingel (Festuca rubra). Den kan på 
egnede steder være uhyre almindelig for eksempel ved Sva- 
neke. Imago fra midt i juli til september. (D++++.S.N.F. 
NT.). 

Phytocoris insignis Reuter, 1876. 
Ligner ovennævnte art overordentlig meget, men er noget 
mørkere og lidt mindre. Isse: øjebredden er hos (5 ca. 1,5, 
hos $ ca. 2. 1. antenneled er hos begge køn ca. 1,3 x hove- 
dets bredde, og 2. led er lidt kortere end hos varipes. 
Længde S 5,8-6,5 mm, $ 4,7-5,7 mm. 

Arten er sikkert ofte blevet forvekslet med varipes. Den 
synes dog at foretrække hedeegne, hvor den træffes på 
hedelyng (Calluna). Imago fra juli til august. Den er fun- 
det i Slesvig-Holsten og på de nordfrisiske øer. (DO.NT.). 

3. Phytocoris tilia (Fabricius) 1776. 

Let kendelig på pronotums aftegn. løvrigt er oversiden 
hvidlig eller grønlig, livlig mørkt tegnet. Pronotums bageste 
del med 4 ± sammenflydende sorte pletter. 1. antenneled 



83 



er sort med hvide pletter, hos (5 1,25, hos $ 1,4 x hovedets 
bredde. 2. led er sort med en lys ring proximalt og lige 
distalt for midten. Tibier er sortringede med sarte lyse 
torne. Længde 6-7 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hvidlig med brunsorte aftegn. Dækvingerne med 2 sort- 
brune utydelige pletter f. cretacea Reut. 

2. Grønlighvid. Pronotum sort bagtil med hvid median. 
Corium bredt hvidlig fortil, iøvrigt sort og hvidt marmo- 
reret f. signata Reut. 

3. Som 2, men pronotum er kun sort bag calli med grønlig- 
hvid median og bagrand. Dækvingerne har 2 sorte hvid- 
ligt plettede tværbånd f. marmorata Dougl. et Se. 

4. Pletterne lateralt på corium er meget små 

f . denigrata Wagn 

Imago træffes på forskelige løvtræer fra midt i juli til sep- 
tember. Almindelig. (D++++.S.N.F.NT.). 

4. Phyiocoris longipennis Flor, 1860. (Fig. 64). 

Langstrakt og skrøbelig med forholdsvis lange tibier. Over- 
sidens mørke farve er noget udvisket. Hovedet er lyst, og 
øjnene hos (5 meget store og udstående. Isse: øjebredden er 
hos (5 ca. 0,5, hos 5 ca. 1,1. Pronotum har bagtil 4 eller 6 
sortgrå længdestreger. Corium er gråbrunt tegnet, og den 
firkantede plet bagtil er meget tydelig. Dækvingerne når 
langt bagved bagkropsspidsen. Enten er fortibiernes spids 
altid lys, eller den mørke ring, som kan findes der, næsten 
altid tydeligt lysere distalt. 

Antennerne er gulgrå. L led ± sortplettet. 2. led er mør- 
kere, men lyst proximalt og med en utydelig lys ring lige 
distalt for midten. Dets længde er ca. 2 x pronotums bredde 
hos (5, lidt kortere hos $. 

Hos (5 har venstre paramer en tydelig, noget spids sanse- 
knude, undertiden forsynet med små tænder. Hypofysens 
arm er slank, og den distale del udvidet og forsynet med 
en spids. Højre paramer er stor og forsynet med 8-12 tæn- 



84 




Fig. 18. Phytocoris. a: Genitalkapslens bageste rand set fra oven hos Ph. 
varipes. b: Hos Ph. insignis. Endvidere dele af genitalapparatet hos c: 
Ph. ulmi. d: Ph. longipennis. e: Ph. populi. f: Ph. dimidiatus. g: 

Ph. intricatus. 



der langs den ene side. Vesicas sklerotiserede stav har en 
u-f ormet spids med få tænder langs hver rand (fig. 18d). 
Længde 6,5-7,5 mm. 



85 



Farvevariationer: 

1. Tydelig marmoreret, pronotums bagrand og sider brun- 
sorte f. signata Reut. 

2. Bleggrå, hovedet brunplettet, dækvinger tæt mørkebrunt 
marmoreret f. grisescens Sahlb. 

Langsomme og forsigtige dyr, som forekommer almindeligt 
på fugtige og halvmørke steder i haver og skove, hvor de 
lever på buske og træer. Imago fra juli til september. 

(D+-H-+.S.N.F.NT.). 



5. Phytocoris populi (Linné) 1758. 

Oversiden er gråhvid ± sort plettet og med tilliggende lyse 
hår, som navnlig på pronotum er guldglinsende. Pronotum 
er mørk bagtil med tilløb til en mørk median bagfra. 1. an- 
tenneled har 2-3 hvide, undertiden afbrudte, tydelige læng- 
destriber, som bedst ses fra siden. Leddet er ca. 1,5 x hove- 
dets bredde. 2. led er mørkt, dog lysere proximalt og med 
en tydelig lys ring lige distalt for midten. Forfemora har 
lyse striber. Tibierne har lyse ringe og lange, hvidlige torne. 
Hos (5 har venstre paramer en utydelig sanseknude og 
en bred, drejet hypofyse uden spids. Den sklerotiserede stav 
er lang og tynd med ca. 22 tænder på spidsen og langs den 
ene side (fig. 18e). Længde 6,5-7,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Dækvingerne næsten sorte. Gorium medialt og lateralt 
med utydelige, lyse, runde pletter og spredt lyst punk- 
teret f. supervacua Sti. 

2. Som 1, men corium lateralt med 6-7 hvidbrune pletter 
f . intermedia Reut. 

3. Dækvingerne helt sorte, kun bagtil med den sædvanlige 
lyse firkantede plet f. distincta Dougl. et Scott. 

Arten lever på talrige forskellige løvtræer, men særlig på 
poppel (Populus). Imago træffes fra sidst i juni til septem- 
ber. Pletvis udbredt og ikke almindelig. (D+++.S.N.F.NT.). 



86 



Phytocoris hirsutulus Flor, 1860. 

Oversiden i reglen lys grågul og tæt besat med lange lyse 
hår og med spredte, længere sorte hår. Hovedet er snavset- 
gult med en utydelig sort tegning. Pronotum er langt og tæt 
behåret. Cuneus ofte hvid langs forranden. Membranen er 
farveløs og gråplettet med sorte årer. Antennerne er sorte, 
1. led gråplettet og langt, tæt behåret. 2. og 3. led er smalt 
hvide proximalt, 2. led desuden med en bred hvid ring 
distalt. Disse led er også langt hårede. Længde 6-7,5 mm. 

Arten lever på eg (Quercus). Den er kun fundet spredt, 
enkelte stykker ad gangen, og må derfor anses for meget 
sjælden. Levevis ubekendt. Fundet i Slesvig-Holsten. (DO. 
NT.). 

6. Phytocoris dimidiatus Kirschbaum, 1856. 

Tydeligt spraglet, brunsort med ret skarpt afgrænsede gul- 
lige aftegn. Pronotum er stærkt glinsende, brunsort bagtil 
og lateralt og smalt hvidligt langs bagranden med 3 korte ± 
tydelige fremadrettede udløbere. Dækvingerne er underti- 
den grønlige, mørktplettede og med en sort plet medialt. 1. 
antenneled er sort og hvidplettet med både hvide og brune 
opstående hår. Hos $ er det 1,3 x, hos $ 1,5 x hovedets 
bredde. 2. led er ca. 1,8x1. led. 4. led er sort og kortere 
end 1. led. Isse: øjebredden er hos $ ca. 0,9, hos $ ca. 1,2. 
Hos (5 har venstre paramer en utydelig sanseknude. Hy- 
pofysens arm er drejet næsten 180 grader. Hovedet er stort 
og uden spids. Højre paramer har ingen tænder som hos 
intricatus. Den sklerotiserede stav har ingen eller kun 2-3 
tænder langs den ene rand og ca. 22 tænder langs den an- 
den. De proximale er meget små og + tydelige (fig. 18f). 
Længde 5,5-7 mm. 

Farvevariationer: 

1. Dækvingerne sorte med ganske enkelte grønlige pletter, 

og bagtil med en firkantet grønlig plet 

f. antica Sahlb. 



87 



Arten lever på løvtræer, særlig eg (Quercus) og æble (Ma- 
lus). Imago træffes fra juli til slutningen af august, men det 
enkelte individs levetid er ret kort, særlig hos $. Den fore- 
kommer ret spredt og sjældent. (D++.S.N.F.NT.). 

7. Phytocoris intricatus Flor, 1860. (Fig. 65). 

Brunlig med mere udflydende lyse aftegn. Pronotum er 
mere mat og fedtglinsende end hos foregående art. Cuneus 
er ofte ± rødlig med mørk spids. Isse: øjebredden er hos 
(5 ca. 0,7, hos 5 ca. 1,25. 1. antenneled er brungult og lys- 
plettet hos (5 ca. 1,2, hos 5 ^a. 1,4 x hovedets bredde. 2. 
led er meget langt, altid mere end 2x1. led. 4. antenneled 
er kortere end 1. led. 

Hos (5 har venstre paramer en tydelig tilspidset sanse- 
knude med små tænder. Hypofysens hoved er ret bredt, 
ikke drejet, og med en tydelig, fin spids. Højre paramer 
har langs den ene side 8-10 afstumpede tænder. Den skle- 
rotiserede stav har langs den ene side 4-5 tænder, langs den 
anden 15-20 ± tydelige tænder (fig. 18g). Længde 6-7 mm. 

Arten lever på nåletræer (Coniferae), og træffes under- 
tiden i mængde på for eksempel ædelgran (Abies). Det an- 
gives, at det særligt er fyr (Pinus) den lever på. Imago 
træffes fra midt i juli til midt i september. Pletvis udbredt 
og ret almindelig, særlig i Jylland. (D+-I--H-.S.N.F.NT.). 

8. Phytocoris reuteri Saunaers, 1875. 

Oversidens farve er som hos foregående art og ofte lidt 
mørkere. Hovedet er brungult uden tydelige aftegn. Prono- 
tum har bagtil en mørk tværlinie og mørk median og sider. 
Dækvingerne er brune, lyst og mørkt tegnede. Isse: øjebred- 
den er hos (5 ca. 1,1, hos $ ca. 1,4. 1. antenneled er hvid- 
plettet og ca. 1,3 X hovedets bredde. 2. led er ca. 1,8 x 1. led 
og med en tydelig lys ring lige distalt for midten. 4. anten- 
neled er på længde med 1. led. 

Hos (5 har venstre paramer en tydelig sanseknude, og 
vesicas sklerotiserede stav har ca. 30 tænder langs den ene 



88 



rand og ingen langs den anden. De midterste tænder er de 
mindste. (Fig. 19c). Længde 5,5-6,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum helt sort. Dækvinger fortil helt sorte 

f. saundersi Reut. 

2. Pronotum bredt sort bagtil og til siderne. Dækvingerne 
sortbrune med små lyse pletter f. nigrofusca Reut. 

Arten lever på løvtræer. Imago fra juli til september. 
Spredt og ret sjælden. Taget ved Randers, Sønderborg, 
Sakskøbing og på æbletræer i Kjeldbjerg pr. Skive. (D++ 
S.NT.). 



9. Phytocoris pint Kirschbaum, 1856. 

Gråbrun, sort skygget. Oversiden, navnlig pronotum, er tæt 
besat med korte, krumme, halvt oprette, sorte hår. Hovedet 
gulbrunt med mørke tegninger. Calli ofte mørke eller rød- 
lige. Dækvinger tæt, mørkt farvede. Den lyse firkantede 
plet bagtil er tit utydelig. Cuneus er mørk bagtil. Tibierne 
med fine lange lyse torne. 2. antenneled er ensfarvet, ofte lidt 
lysere proximalt og på midten. Dets længde er 2x1. led 
hos 9, lidt mere hos (5. 





Fig. 19. Phytocoris. a: Den ski erotiserede stav og venstre paramer hos Ph. 
pini. b: Hos Ph. pseudopini. c: Hos Ph. reuteri. (b: efter Wagner og 

Weber 1964). 



89 



Hos (5 har venstre paramer en stor og tydelig sanse- 
knude. Vesicas sklerotiserede stav er lang og forsynet med 
25-30 tænder langs den ene rand (fig. 19a). Længde 5,5- 
6,5 mm. 

Arten lever på fyr (Pinus). Imago træffes fra midten af 
juli til september. Meget sjælden. Er herhjemme taget i 
Tisvilde Hegn og i Forstbotanisk Have i Charlottenlund. 
(D++.S.N.F.NT.). 

Phytocoris pseudopini Wagner, 1952. 

Farve og udseende som foregående art. 2. antenneled er 
smalt hvidligt proximalt og har desuden en tydelig hvidgrå 
ring på midten. 

Hos (5 har venstre paramer en ret lille sanseknude. Den 
sklerotiserede stav er kort og er kun forsynet med omkring 
9 tænder langs den ene rand (fig. 19b). Længde 6-6,5 mm. 

Arten lever på løvtræer, men er også truffet på lærk. 
Imago træffes fra juli til sidst i august. Er fundet på eg 
(Quercus) i omegnen af Hamborg. (DO.NT.). 

Stenotus Yakovlev 

Antennerne lange. Calli tydeligt adskilte. Bagtarsens 1. led 
2x2. led og kun lidt, men tydeligt tykkere end de andre 
led. Kun een art: 

1. Stenotus binotatus (Fabricius) 1794. (Fig. 66). 

Oversiden med en fin gulhvid behåring. (5 gul til orange- 
rød. 5 gulgrøn til grågrøn. Pronotum med 2 sorte pletter, 
som hos 5 er små og runde, hos $ er større og mere kan- 
tede. Corium har ofte et par ± brede mørke længdestriber. 
Clavus er hos (5 sort, undertiden smal gul fortil og bredt 
gul bagtil, mest gul hos $. Membranen er sodfarvet med 
gule årer. Antennerne er gulbrune med fin sort behåring. 1. 
led er tyndt og spinkelt. Benene er grønne eller brunlige 
med kort sort behåring. Tilsierne har korte, sorte tome og 
er mørkere distalt. Længde 6-7 mm. 



90 



Træffes hyppigst på græsser ved skovbryn og på lyse 
enge i skove. Æggene lægges på timothé (Phleum pratensis). 
De overvintrer, og imago træffes fra sidst i juni til begyn- 
delsen af august. Den gule farve hos (5 bliver med alderen 
orangerød og $ bliver noget mørkere. Almindelig særlig i 
den sydøstlige del af landet. (D++++.S.N.F.NT.). 

Miris Fabricius. (Pycnopterna Fieb.). 
Antennerne næsten så lange som kroppen. Dækvingerne med 
en tredie åre (se tabellen). Bagtarsens 1. led lidt længere 
end 2. led og næsten dobbelt så tykt. Kun een art: 

1. Miris striatus (Linné) 1758. (Fig. 67). 

En stor langstrakt art med spredt, kort, sort behåring. Ho- 
vedet er sort med en gul plet ved hvert øje. Pronotum er 
sort, oftest med en gul plet i midten og 2 langagtige plet- 
ter lateralt. Scutellum er sort med 2 trekantede pletter bag- 
til. Dækvingerne sorte. Længdeårene ophøjede og gule. 
Cuneus orangerød, ofte sort lateralt. Membranen er sod- 
brun med gule eller røde årer. Antennerne er sorte. 1. led 
er rødbrunt, smalt sort distalt, undertiden helt sort. 3. led 
er gult proximalt. Benene er mørkebrune ± rødlige. Tibi- 
erne er sorttornede, gulere mod spidsen, som er helt sort. 
Længde 10-12 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum med et bredt gult tværbånd og fortil lateralt i 
dette med 2 små sorte punkter f. collaris Horv. 

2. Pronotum med en stor gul midterplet og med 2 lang- 
strakte sidepletter som er forbundet med denne 

f . transista Sti. 

3. Sidepletterne har ingen forbindelse med midterpletten, 
som har 2 runde sorte pletter f. hipunctata Sti. 

4. Glavus næsten helt sort. Benene sorte 

f. apfelhecki Schch. 

5. Pronotum sort kun med en lang gul midterplet 

f. unipustulata Sti. 



91 



6. Pronotum sort med et elipseformet gult mærke i midten 
f. ohscura Sti. 

Arten lever zoophagt på træer og buske tidligt på somme- 
ren. Den træffes oftest på blomstrende hvidtjørn (Crataegus 
oxyacantha), men desuden også på eg (Quercus), elm (Ul- 
mus) og hassel (Gorylus). Æggene overvintrer, og imago 
træffes allerede fra den første halvdel af juni måned. I lø- 
bet af juli måned dør de ud. En meget smuk og livlig art, 
som kan minde en del om Calocoris striatellus. Almindelig 
overalt i juni. (D++++.S.N.F.NT.). 



Hadrodemus Fieber 

Galli når pronotums siderande. Bagtarsens 1. led lidt læn- 
gere end 2. led og meget tykkere end de andre led. Kun een 
art: 

Hadrodemus m-flavum (Goeze) 1778. 

Sort med gul eller orangerød tegning og med en meget fin 
og kort gullig behåring. Issen er sort med en gul søm ved 
hvert øje. Pronotum er sort med 3 gule striber og gul hals- 
ring. Scutellum og dækvinger er sorte eller sortbrune. Go- 
rium har dog lateralt en gul rand, som sammen med gule 
streger på clavus danner et M. Antennerne er sortbrune, 1. 
led dog ofte rødligt, 2. led gult proximalt. Længde 6,5-8 
mm. 

Farvevariationer: 

1. Halsringen sort f. gredleri Sti. 

2. De gule aftegn på corium og clavus er meget smalle .... 
f. strigicollis Lindb. 

Arten lever på forskellige urter, særlig på salvie (Sal via), 
på meget tørre og varme steder. Den overvintrer som æg, og 
imago træffes i juli og august. Den forekommer alminde- 
ligt i Sydeuropa, men er meget sjældnere nordpå. Den er 
fundet ved Bremen. (DO.NT.). 



92 

Calocoris Fieber 

Store, langstrakte, robuste, meget forskelligt farvede arter. 
Oversiden er upunkteret. Issen er uden nakkeliste og uden 
længdefure. 1. antenneled er altid kortere end pronotum. 2. 
led er proximalt på tykkelse med halsringen eller tyndere. 
Bagtarsens 2. led er længere eller ligeså langt som 1. led. 
Arterne er altid macropterer og overvintrer i ægstadiet. 

ARTSTABEL 

1. Oversiden og benene med lange oprette hår. Hårene er 
længere eller ligeså lange som tibiernes diameter. (Un- 
derslægten Trichocalocoris Wagner) 2. 

- Oversiden og benene kort og tilliggende behåret 3. 

2. Oversiden med gule eller rødlige hår. Undertiden findes 

nogle mørke hår lateralt på dækvingerne 

pilicornis p. 93. 

- Oversiden med sorte hår 1. schmidti p. 93. 

3. Oversiden med sorte hår. (Underslægten Calocoris s. str.) 
4. 

- Oversiden med en lys, ofte glinsende behåring, og des- 
uden ofte med sorte hår. Undertiden er overfladen næ- 
sten nøgen og glinsende 7. 

4. 1. antenneled langt og tyndt, på tykkelse med halsringen 
og så langt eller længere end hovedets bredde 5. 

- 1. antenneled tykkere end halsringen og lidt kortere end 
hovedets bredde 6. 

5. Membranen sort. Scutellum med tilliggende behåring. 
6-8 mm 2. affinis p. 94. 

- Membranen lysegrå. Scutellum med opret behåring. 10- 
12 mm 3. alpestris p. 94. 

6. 1. antenneled kun lidt tykkere end halsringen. Hoved og 
scutellum lyse og ofte ens farvede. Pronotum ofte med 

2 sorte runde prikker. Oversiden ikke rødtegnet 

4. norvegicus p. 95. 

- 1. antenneled ca. dobbelt så tykt som halsringen. Hoved 
og scutellum i reglen sorttegnede. Dækvingerne med kar- 
mosinrøde aftegn 5. roseomaculatus p. 95. 



93 



7. Tibier med lyse hår og sarte gullige eller lysebrune tor- 
ne. 2. antenneled i reglen mørkt. (Underslægten Lophy- 
romiris Wagner) 6. sexgiittatus p. 96. 

- Tibier med brune eller sorte hår og i reglen med sorte 
torne. Kun den distale del af 2. antenneled er sort. (Un- 
derslægten Closterotomus Fieber) 8. 

8. 2. antenneled stærkt opsvulmet distalt 

7. hiclavatus p. 97. 

- 2. antenneled cylindrisk, kun meget lidt tykkere distalt 
end proximalt 9. 

9. Dækvingernes årer ikke sort sømmede 

8. fulvomaculatus p. 97. 

- Dækvingernes årer sort sømmede ... 9. striatellus p. 98. 

Calocoris pilicornis (Panzer) 1806. 

Oversiden overvejende okkergul. Hovedet sort med gule af- 
tegn. Pronotum gult med sorte calli. Scutellum gul, hos (5 
med en sort median, hos 5 med en sort plet fortil eller helt 
gul. Dækvinger okkergule eller orangerøde. 1. antenneled 
rødligt, hos (5 sort proximalt. 2. led sort hos (5, rødligt 
med mørk spids hos $. Længde 5,5-7 mm. 

Farvevariationer : 

1. Scutellum gul med 2 sorte pletter fortil 

f . bipunctata Sti. 

2. Pronotum sort, bagranden og halsringen gul. Scutellum 
sort, smalt gul lateral ( (5 ) f . hiieheri Reut. 

3. Hoved, pronotum og scutellum sort .... f. nigricans Hb. 

En sydlig art, som lever på vortemælk (Euphorbia). Den 
overvintrer som æg, og imago findes fra juni til august. Den 
er nordligst fundet lige syd for Elben. (DO.NT.). 

1. Calocoris schmidti (Fieber) 1836. 

Grøn med sorte tegninger. Pronotum gulliggrøn eller grøn 
med 2 firkantede sorte pletter på midten, 2 sorte pletter ved 
baghjørnerne og med en sort afbrudt linie langs bagranden. 
Scutellum med mørk median. Dækvingernes årer delvis sorte 



94 



og ± sortsømmede. Spidsen af cuneus brunlig. Antenner 
grønlige med fine sorte hår, 2. led sort distalt, 3. og 4. led 
sorte. Ben gullige med lange sorte hår. Længde 7,5-8 mm. 

Arten lever på forskellige træer, navnlig ask (FraxinusJ, 
hassel (Corylus), og vrietorn (Rhamnus). Imago findes i 
juni og juli. Det er en sydlig art, som er meget sjælden 
nord for Elben. Herhjemme er den taget i Boserup Krat 
ved Roskilde i forrige århundrede og i 1968 i eet eksemplar 
i Folehaven ved Rungsted. (D+.NT.). 

2. Calocoris affinis (Herrich-Schaeffer) 1835. 

Ensartet græsgrøn, glinsende, uden sorte aftegn. Oversiden 
tæt, kort sorthåret. Membranen brunsort med grønne årer. 
Antenner grønne, 2. led sort distalt, 3. led sortbrunt, smalt 
bleggult proximalt, 4. led sortbrunt. Ben grønne med korte 
sorte hår, tibier med sortbrune torne. Længde 6,5-8 mm. 

Lever i skovbryn på buske og urter, særlig nælde (Ur- 
tica), salvie (Salvia), og skovgaltetand (Stachys silvatica). 
Imago fra juli til september. Sjælden. Hidtil kun taget i 
Øst- og Sønderjylland, ved Randers, Århus, Vejle og på 
Als. (D++.NT.). 

3. Calocoris alpestris (Meyer-Diir) 1843. (major Garvalho). 

En meget stor langstrakt art, som er ensfarvet grøn uden 
aftegn. Oversiden er kort og tæt sorthåret og med halvt 
oprette bløde hår på pronotums sider og på scutellum. Mem- 
branen er næsten glasklar med grønne årer. Antenner brun- 
lige, 1. led i reglen sort proximalt, 2. led bredt sortbrunt 
distalt. Femora grønne, fint langhårede uden pletter. Tibier 
med sarte brunlige torne, brunlig distalt. Længde 10-11 
mm. 

Arten lever på stor nælde (Urtica dioeca) i og ved skove, 
men tages ofte også på buske og træer. Den er boremontan 
og er her i landet stærkt miljøbetinget. Imago optræder 
meget tidligt, allerede i første halvdel af juni og uddør i 
løbet af juli måned. Pletvist udbredt, men ikke sjælden i 
Midtjylland. (D+++.S.N.NT.). 



95 



4. Calocoris norvegicus (Gmelin) 1788. (Fig. 68). 
Ligeledes en ensfarvet grøn art, der dog ikke sjældent kan 
have et rødligt strøg på dækvingerne. De to karakteristiske 
runde punkter på pronotum kan mangle, oftest hos $. Dæk- 
vingernes siderande er grønlige i modsætning til Adelpho- 
coris lineolatus, som den ligner meget. Membranen er grå 
med grønne eller gule årer. Antenner er brunlige, 1. led 
snavsetgrønt og tæt sorthåret, 2. led ofte sort distalt. Fe- 
mora brunlige, rækkevist punkterede mod spidsen. Tibier 
med korte sorte torne. Bagtarsens 2. led meget længere end 
1. Længde 7,5-8 mm. 

Farvevariationer: 

1. Clavus og corium med brunrøde strøg . . . f . atava Reut. 

2. Pronotum, clavus og corium helt ensfarvede. Pronotum 
uden sorte punkter f. immaculata Sti. 

Meget almindeligt forekommende på forskellige urter, navn- 
lig på åbne arealer. Imago fra sidst i juni til midt i august. 

(D++++.S.N.F.NT.). 

5. Calocoris roseomaculatus (De Geer) 1773. 

Let kendelig i frisk tilstand på de mørkerøde aftegn på 
dækvingerne. Grundfarven er grågrønlig og oversiden kort 
sorthåret. Hovedet er ofte sorttegnet, særligt hos (5- Prono- 
tums baghjørner og scutellums midtlinie er ofte mørke. Cla- 
vus er rød, gulgrøn bagtil. Corium har bagtil 2 uskarpt be- 
grænsede røde pletter. Bagtarsens 2. led på længde med 1. 
led. Længde 6,5-8 mm. 

Farvevariationer : 

1. Hovedet gulrødt med sorte aftegn. Pronotum med 2 røde 
eller brune pletter bag calli f. fuscosignata Sti. 

2. Som ovenfor, men corium med en bred rød stribe bagtil 
f. cumulata Sti. 

3. Som 1, men clavus og corium ensfarvet grøn 

f. decolor Reut. 

4. Pronotum med 2 sorte pletter bag calli 

f. supervacua Sti. 



96 



5. Hoved, antenner, halsring og calli sorte 

f. nigroinducta Sti. 

Et udpræget dagdyr, som er almindelig på urterige enge, 
navnlig på hvid okseøje (Ghrysanthemum leucanthemum) og 
røllike (Achillea). Imago fra sidst i juni til midt i august. 
Almindelig overalt. (D+-H-+.S.N.F.NT.). 

6. Calocoris sexguttatus (Fabricius) 1776. (Fig. 69). 

En stor iøjnefaldende sortbrun art med lysegule pletter. 
Hovedet sort med en lys streg ved hvert øje. Pronotum sort, 
med en dråbeformet gul plet i midten, en gul plet ved hver 
side og med gul halsring. Scutellum med en hjerteformet 
gul plet i midten. Glavus sort, smal gul bagtil og fortil. 
Corium sort, dog gul fortil og ved indervinklerne. Guneus 
gul med sort spids. Antenner mørkebrune eller sorte. Fe- 
mora brune. Tibier ganske lidt krummede og med fine lyse 
torne. Længde 5,5-7,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Oversiden helt gul, kun pronotum med mørke calli og 
baghjørner f. extensa Stehl. 

2. Som 1, men pronotum lidt mere mørk. Glavus gul med 

brune striber. Gorium med en brun plet bagtil 

f. kolenatii Fieb. 

3. Pronotum gul, calli kun mørkt sømmede, bagranden sort. 
Glavus gul med bred sort inderrand. Gorium bagtil med 
en sort plet f. notata Stehl. 

4. Omtrent som nominatformen, men clavus er gul med en 

smal sort inderrand og en mørk streg på midten 

f . reducta Reut. 

5. Som nominatformen, men corium kun med en langagtig 
mørk plet bagtil, og med en mørk siderand, der er bre- 
dest bagtil f. vittifera Reut. 

Æggene lægges på grenene af træer og buske og klækkes i 
midten af maj. Imago træffes fra midten af juni til sidst i 
juli på forskellige urter, men særlig på stor nælde (Urtica 
dioeca) i fugtige skovbryn. Ikke sjælden. (D++++.S.N.F.NT.). 



97 



7. Calocoris hiclavatus (Herrich-Schaeffer) 1835. 
(Fig. 70). 
Langstrakt, sort eller sortbrun med tilliggende gulgul be- 
håring. Pronotum og scutellum fint rastrerede. Pronotum 
sortbrunt med en fin gul bagrand. Scutellum med lys spids. 
Gorium med lyse aftegn, navnlig fortil og til siderne. Cu- 
neus med sort spids og smal sort forrand. 

1. antenneled sort. 2. led gulligt med sort opsvulmet spids. 
3. led sort, gulligt proximalt. Femora rødbrune og sortplet- 
tede. Tibier lysere med mørk spids. Længde 5,5-7,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum og scutellum ensfarvede sorte. Dækvingerne 

næsten helt sorte f. schillingi Sch. 

Arten lever fortrinsvist zoophagt på forskellige trævækster, 
men navnlig på vacciniumarterne blåbær og tyttebær og 
lignende lave vækster. Sjælden. Herhjemme kun taget i 
Jylland: Skt. Knuds Kilde ved Hjørring, Funder, Katholm 
Skov, Frederikshavn og Ulstrup ved Randers. (D++.S.N.F. 
NT.). 

8. Calocoris fulvomaculatus (De Geer) 1773. 
Rødbrun til sortbrun med tæt nedliggende, filtagtige lyse 
hår. Hovedet med en lys plet ved hvert øje. Pronotum ofte 
med 2 utydelige sorte pletter, der støder sammen bagtil. 
Guneus gul eller rødgul med en bred sort spids. $ er større 
og noget lysere end $. 

Antenner brune, 2. led mørkere distalt, 3. led lysest prox- 
imalt. Tibier med små sorte torne i sorte punkter. Længde 
6-7 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum bagtil med en gulbrun bagrand og median. 
Gorium brunlig fortil lateralt f. versicolor Sti. 

2. Som 1, men corium er gulbrun, bagtil med 2 sorte plet- 
ter f. biplagiata Sti. 

3. Mørkebrun, pronotum med 2 utydelige sorte pletter, der 



98 



støder sammen bagtil. Dækvinger gulbrune, bagtil med 
en utydelig mørk plet f. fulva Sti. 

4. Gulbrun, pronotum medialt med 2 sortbrune pletter. Go- 
rium bagtil med en rødbrun plet f. deliquata Sti. 

5. Lys gulbrun. Galli sorte eller røde. Dækvinger gule, næ- 
sten gennemskinnelige f. isahellina Wh. 

Lever på forskellige løvtræer og blomsterbuske. Imago fra 
sidst i juni til midten af august. Ligner meget en Phytoco- 
ris. Almindelig overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 

9. Calocoris striatellus (Fabricius 1794). 
(quadripunctatus Villers, ochromelas Gmelin). 

(Fig. 71).=^- 

Okkergul med sorte længdestriber. Pronotum i reglen med 
4 sorte pletter og en i midten afbrudt sort stribe foran bag- 
randen. Scutellum med en sort søm fortil, der undertiden er 
forsynet med 2 udløbere bagtil på hver side af medianen. 
Dækvingernes årer gule, sort eller brunt sømmede. Guneus 
gul med sort spids. Membranen hvidlig eller brun med gule 
årer. Antenner med fin sort behåring. L led gult, 2. led 
med sort spids, 3. led sort, smalt gult proximalt, 4. led sort. 
Længde 7-8,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Dækvingernes årer med gule eller rødlige sømme 

f. fornicata Fieb. 

2. Oversiden næsten sort f. ohscurata Wagn. 

En livlig og meget iøjnefaldende blomstertæge, som først 
og fremmest hører hjemme på blomstrende eg (Quercus). 
Imago optræder allerede først i juni, og efter æglægnin- 
gen i hunblomsterne og egenes afblomstring kan de findes 
på alle slags planter til midt i juli måned. Den lever for- 
trinsvist zoophagt og træffes ret almindeligt. D+-H-+.S.N. 
F.NT.). 

* Navneændringen er meddelt af Kerzhner. 



99 



Adelphocoris Reuter 

Meget store langstrakte arter, som meget ligner Galocoris. 
Oversiden fint rastreret og behåret. Dækvingernes side- 
rande ofte smalt brune eller sorte. Issen urandet og uden 
tydelig længdefure. Antennerne er lange og leddene næ- 
sten lige brede. 2. led proximalt bredere end halsringen. 
Den store membrancelle spidsvinklet bagtil. Genitalsegmen- 
tet hos (5 med en lille tand ved den venstre bagrand. 

Arterne lever på græsser og urter og overvintrer i æg- 
stadiet. 

ARTSTABEL 

1. Oversiden med skinnende, tilliggende, lyse hår og sorte 
tilliggende børstehår, særligt bagtil 2. annulicornis p. 100. 

- Oversiden med en tæt tilliggende lys behåring, uden 
sorte hår 2. 

2. Scutellum sort. Pronotum udbredt sorttegnet S. 

- Scutellum anderledes farvet, rødlig, rødbrun eller lys, of- 
test med 2 brune længdestriber 4. 

3. 1. antenneled ca. 0,67 x hovedets bredde. 1. og 2. anten- 
neled sort 3. seticornis p. 101. 

- 1. antenneled på længde med hovedets bredde. 1. anten- 
neled brunt, 2. led gulbrunt, sortbrunt distalt 

reicheli p. 102. 

4. Oversiden gulbrun, rødligbrun til rødlig sortbrun. 1. an- 
tenneled højst 0,67 X hovedets bredde . . ticinensis p. 102. 

- Oversiden grågrønlig. 1. antenneled ca. 0,8 x hovedets 
bredde 1. lineolatus p. 99. 

1. Adelphocoris lineolatus (Goeze) 1778. (Fig. 72). 

Grågrøn eller gulgrøn. Scutellum med 2 brunlige længde- 
striber. Gorium bagtil med en kort brunlig stribe eller plet 
og siderandene smalt sorte (hos Calocoris norvegicus er de 
ensfarvede med den øvrige del af corium). Cuneusspidsen 
brunlig. Antenner grønlige, noget rødere distalt. Snablen 
når til midthofterne. Femora grønlige med brune pletter, 



100 



tibier med kraftige sorte torne i små mørke punkter. Længde 
7,5-9,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Oversiden ensfarvet f. implagiata Westh. 

2. Pronotum med en sort plet ved hvert baghjørne 

f . binotatus Hahn. 

3. Pronotum med sortbrune baghjørner, 2 sorte pletter som 
2. og calli sortbrune fortil f. hisbipunctata Reut. 

Arten findes på forskellige urter, men først og fremmest på 
ærteblomstrede (Papilionaceae), hvor disse vokser i fuld 
sol på ikke for tørre steder. Imago træffes fra midt i juli til 
september. I Amerika er det et skadedyr på lucernemarker 
(the alfalfabug). Almindelig overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 

En underart (eller varietet), A. lineolatus baltrumensis 
Schumacher, er beskrevet fra Nordtyskland. Oversiden er 
ensfarvet grågrøn, snablen når baghofterne, og størrelsen er 
kun 6-8 mm. Den angives at leve på strandkrageklo (Ono- 
nis spinosa) og kløver (Trifolium) ved saltvandskyster. Den 
er fundet i Holsten. 

2. Adelphocoris annulicornis (Sahlberg) 1848. 
(quadripunctatus Fabricius). 

Grønlig eller grønliggul til brungul. Pronotum med 4 sorte 
pletter på en tværrække. Scutellum har ofte en brun me- 
dian. Corium har bagtil en noget trekantet brunlig plet. 
Isse: øjebredden hos $ er ca. 1,25, hos $ ca. 1,67. Anten- 
nerne er brunlige. 1. led er omtrent på længde med hove- 
dets bredde. 2., 3. og 4. led er brune med en lysere ring 
proximalt. Distalt er leddene sortbrune eller sorte i mere 
end en trediedel af længden. Længde 8-10,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum med 4 sammenflydende sorte pletter 

f . conf luens Reut. 

Nogle underarter er udskilt fra denne art. Herhjemme 
træffes A. annulicornis innotatus Reuter. Her er pronotum 



101 



næsten altid uden pletter. Isse: øjebredden er hos (5 ca. 
1, hos 9 ca. 1,5. 1. antenneled er ca. 0,85 x hovedets bred- 
de. 2., 3. og 4. led er mørke distalt, men aldrig sorte og 
højst mørke i ca. 1 fjerdedel af leddenes længde. Den lyse 
ring proximalt er ikke så påfaldende. Længde er 8-9 mm. 

Der findes følgende farvevariationer: 

1. Pronotum med en tværrække af 4 runde mørke pletter . . 
f. communis Sti. 

2. Pronotum medialt med 2 runde mørke pletter 

f. despoliata Sti. 

Den træffes særligt på stor nælde (Urtica dioeca) i skov- 
bryn. Imago optræder fra sidst i juli til september. Under- 
arten anses for at være boreal, og er ene om at repræsentere 
arten herhjemme. Den er fundet syd for Sakskøbing og på den 
jydske vestkyst ved Rejsby. (D+.S.N.F.NT.). 



3. Adelphocoris seticornis (Fabricius) 1775. (Fig. 73). 
Oversiden sort eller sortbrun. Pronotums bagrand smal gul. 
Corium i reglen med gule længdestriber til siderne. Guneus 
gul med sort spids. Femora sorte, gule distalt. Tibier med 
sorte torne, gulligbrune distalt. 3. og 4. antenneled rødlig- 
brune. Længde 6,5-8,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Femora gulbrune til rødbrune, ofte plettede 

f. femoralis Wagn. 

2. Oversiden helt sort, cuneus rødlig fortil 

f . nigra Reut. 

3. Som 2, men corium smal lys fortil 

f . plagifera Reut. 

4. Oversiden gullig (immatur) f. pallidipennis Reut. 

Arten lever på urter i enge og skovbryn, særlig på vikke- 
arter (Vicia). Imago fra midten af juli til september. Al- 
mindelig overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 



102 



Adelphocoris reicheli (Fieher) 1836. 
Oversiden mørkebrun til sort med gule aftegn. Pronotum 
sort, bagrand, halsring og en trekantet plet fortil i midten 
gul. Glavus sort med lyse rande. Gorium gulbrun med en 
sortbrun længdeplet bagtil. Cuneus gul med sort spids. An- 
tenner brune, 3. og 4. led smalt gule proximalt. Længde 8-9 
mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum sort, bagranden smal lysegul 

f. kellneri Sti. 

2. Pronotum som 1., men udpræget rødbrun fortil 

f. hreddini Sti. 

Arten lever på ærteblomstrede (Papilionaceae) i skovbryn. 
Imago fra midt i juli til sidst i august. Den forekommer ret 
spredt og er fundet ved Bremen. (DO.NT.). 

Adelphocoris ticinensis (Meyer-Diir) 1843. 
En lidt bredere art med rødligbrun til grønbrun overside. 
Glavus og corium mørke bagtil, corium med blodrøde eller 
rødbrune striber. Guneus i reglen hvidgul med rødlige si- 
der, særlig fortil. Antenner rødbrune, 4. led ofte mørkere. 
Femora rødbrune, brunplettede. Længde 7-7,5 mm. 

Farvevariationer: 

1 . Dækvinger sortbrune f . capitata Jak. 

2. Dækvinger brungule f. testacea Sti. 

3. Dækvinger grønlige f. virescens Sti. 

Findes i højmoser på forskellige urter. Imago i juli og au- 
gust. En sydlig art, som er fundet lige syd for Elben og i 
1 eksemplar (6) på Dland. (DO.S.NT.). 

Megacoelum Fieber 
Gulbrune arter med røde og mørkebrune meget varierende 
tegninger. Issen med utydelig længdefure. Antennerne er 
længere end kroppen, 3. og 4. led på tykkelse med 2. led. 
Femora og tibier rødlige, bagtibier ofte med røde striber. 
Lever zoophagt på træer og overvintrer i ægstadiet. 



103 



ARTSTABEL 

1. Oversiden med sorte oprette hår. Tibier langs ydersiden 
med lange sorte torne. Bagtibierne langs indersiden med 
lange sorte hår, som er længere end tibiernes diameter . . 
heckeri p. 103. 

- Oversiden næsten nøgen. Tibier udvendig med korte 
sorte torne. Bagtibier langs indersiden med korte sorte 
hår, kortere end tibiernes diameter .. 1. infitsum p. 103. 

Megacoelum beckeri (Fieher) 1870. 

Oversiden bleg gulbrun, $ mørkere end $. Pronotum ofte 
fortil med 4 rødlige længdestriber, bagranden altid smal 
lys. Gorium og clavus mørke bagtil. Guneus rødlig med 
mørk forrand. Antenner rødbrune, leddene rødere distalt. 
Længde 6,5-8 mm. 

Farvevariationer: 

1. Helt lys uden mørke aftegn f. strigipes Reut. 

2. Kun mørk på pronotums bageste del . . f. letkierryi Fieb. 

3. Scutellum sortbrun med lyse sider, corium bagtil med en 
sortbrun plet f. fusca Sti. 

4. Gulbrun med brune tegninger. Guneus ofte helt sortbrun 
f. fasciata Jak. 

5. Helt sort, kun hoved og halsring rødbrune 

f . ruficeps Reut. 

Lever på skovfyr (Pinus silvestris). En midteuropæisk art, 
som er fundet i flere tilfælde i Slesvig-Holsten. (DO.NT.). 

1. Megacoelum infusum (Herrich-Schaeffer) 1839. 
Noget mindre og mørkere end foregående art, hyppigt næ- 
sten ensfarvet, undertiden orangefarvet med brune aftegn. 
Pronotum og corium kan være mørkere bagtil. Glavus ofte 
med en mørk længdeplet fortil. Antenner rødlige eller gul- 
brune. 3. led smalt lyst proximalt. Længde 6-7,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Oversiden næsten ensfarvet rødgul. Scutellum med mørk 
median f. reuteri Sti. 



104 



2. Pronotum næsten helt brunsort, scutellum helt brunsort 
f. infuscata Sti. 

Et aften- og natdyr, som lever på lind (Tilia) og eg (Quer- 
cus). Imago træffes fra midt i juli og til ind i august. Me- 
get sjælden. Taget på småbladet lind (Tilia cordata) ved 
Ulf hale på Møn i august for over 100 år siden. Desuden er 
den taget enkelte steder i Syd- og Mellemsverige. (D+.S.N. 
F.NT.). 



Capsaria Burmeister 

SLÆGTSTABEL 

1. Issen med nakkeliste. Undertiden findes den kun late- 
ralt, men så er dyret ensfarvet grønt (fig. 20a) 3. 

- Issen uden nakkeliste, ikke ensfarvet grøn 2. 

2. Dækvingerne ensfarvede sorte. Hovedet mere end halvt 
så bredt som pronotum Capsiis p. 105. 

- Dækvingerne sorte med gule eller røde aftegn og næ- 
sten nøgne Liocoris p. 108. 

3. Oversiden tæt besat med hvide eller gyldne meget let 
affaldende hår 4. 

- Oversiden uden sådan behåring 5. 

4. Pronotums halsring ca. dobbelt så bred som 2. antenne- 
led. Bagtarsens 1. led set fra siden på længde med 2. 
led. Tibier med fine lyse torne. Længde under 4 mm. 
Charagochilus p. 109. 

- Halsringen ikke bredere end 2. antenneled. Bagtarsens 
L led kortere end 2. Tibiernes torne kraftige og mørke. 
Længde over 4 mm Polymerus p. 110. 

5. Bagtarsens 3. led set fra siden længere end 2. (fig. 20b) 
9. 

- Bagtarsens 3. led ca. så langt som 2. eller lidt kortere 
(fig. 20b) 6. 

6. 2. antenneled højst så langt som hovedets bredde. Rød- 
brune arter på ca. 4,5-5 mm Agnocoris p. 116. 

- 2. antenneled længere end hovedets bredde 7. 



105 



7. Scutellum med opret behåring i hvert fald på den for- 
reste del. Længde under 5,5 mm Orthops p. 118. 

- Scutellum med tilliggende behåring. Længde over 5,B 
mm 8. 

8. Tibier med en ± tydelig brun plet helt proximalt og 
udvendig. Dækvingerne tæt og dybt punkterede. Prono- 
tum og scutellum gulgrå ± sorttegnede Exolygus p. 125. 

- Tibierne uden brun plet proximalt, men undertiden lidt 
mørkere. Dækvingernes punktering fladere. Pronotum 

og scutellum grønne undertiden ± mørkttegnede 

Ly gus p. 131. 

9. Hoved og pronotum sort. Oversiden iøvrigt grøn 

Zygimus p. 137. 

- Oversiden anderledes farvet 10. 

10. Oversiden gul, brun eller sort. Pronotum groft punkte- 
ret, undtagen på calli. Lever på fyr Camtozygum p. 115. 

- Oversiden grøn eller lysefrøn. Pronotums bageste del 
tydeligt rastreret. Lever på løvtræer Plesiocoris p. 137. 

Capsus Fabricius. (Rhopalotomus Fieber) 
Slægten består af sorte, robuste arter. Issen er uden nakke- 
liste. Pronotum har en tydelig halsring og er sort eller gul- 
brun. Dækvingerne er kraftigt punkterede eller rastrerede 
og altid sorte. 2. antenneled er tydeligt opsvulmet mod spid- 
sen (fig. 20c), 3. og 4. led forholdsvis meget tyndere. 

ARTSTABEL 

1. Pronotums sider helt lige. 2. antenneled på midten brat 
kølleformet opsvulmet og på det bredeste sted ca. 3-4 x 
så tykt som proximalt (fig. 20c). Midttibierne i reglen 
med 2 ± lyse ringe, den ene helt proximalt, den anden 
lidt distalt for midten 1. ater p. 106. 

- Pronotums siderande lidt konkave. 2. antenneled regel- 
mæssigt fortykket hos $, hos 5 mere brat fortykket. Det 
bredeste sted kun 2-3 x så tykt som proximalt (fig. 20c). 
Midttibierne i reglen kun med een ± tydelig lys ring 2. 



106 



2. Pronotum tæt besat med halvt oprette brune hår og med 
spredte dybe porer. Midttibierne i reglen med en lys ring 
proximalt pilifer p. 106. 

- Pronotum med uregelmæssig fordelte, tilliggende, brune 
hår og med flade porer eller ± rastreret. Midttibierne i 
reglen med en ± tydelig lys ring på den yderste halvdel 
2. wagneri p. 108. 

1. Capsus ater (Linné) 1758. (Fig. 74). 

Oversiden sort med lyse tilliggende hår. Membranen mørk 
med en lys plet lateralt. Antenner sorte, hos 5 kan 1. og 

2. led være ± rødgule, hvilket sjældent ses hos $. Den 
opsvulmede del af 2. led er ca. dobbelt så tyk som 1. led. 

3. led er hvidligt proximalt. Benene er oftest sorte, under- 
tiden dog gulligtrøde med brune eller sorte tegninger. 

Hos (5 er højre paramer ret slank, godt 3 x så lang som 
bred. Venstre paramers hypofyse er noget krummet og med 
en forlænget afrundet spids (fig. 20d). Længde 5-6,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hoved, pronotum, ben og 1. antenneled gult (5) 

f . semiflava L. 

2. Kun hoved og ben gulrøde f. rutila Sti. 

3. Sort, men 1. antenneled gulrødt proximalt, femora gul- 
røde med 2 brune ringe og tibierne lyse proximalt 

f. tyrannus Fieb. 

4. Helt sort, kun tibierne brune f. nigripes Strobl. 

Træffes på forskellige planter på tørre lokaliteter. Overvin- 
trer som æg. Imago træffes fra juni til hen i august. Almin- 
delig overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 

Capsus pilifer Remane, 1950. 
Sort overalt, men 3. antenneled proximalt, issens bagrand, 
1. tarsalled og en ring proximalt på tibierne kan være 
brunrøde. 

Hos (5 er højre paramer slank, tykkest mod spidsen og 
godt 2 X så lang som bred. Venstre paramer er lidt spink- 



107 




Fig. 20. Capsaria. a: Til venstre hovedet af L. pabulinus til højre af 
E. pratensis. b: Til venstre bagfodsleddet hos Plesiocoris rugicollis til 
højre hos E. pratensis. c: Til venstre 2. antenneled hos C. ater til højre 
hos C. wagneri, begge Så- Derefter højre og venstre paramer hos d: 
C. ater. e: C. wagneri. f: C. pilifer. g: P. unifasciatus. (Efter Wagner 
1952, skematisk), h: Højre paramer hos P. brevicomis. 



108 



lere, og på hypofysen findes en noget udtrukket spids (fig. 
20f). Længde 5-5,5 mm. 

Arten er fundet på blåtop (Molinia coerulea) i moser og på 
lave hedearealer blandt andet i Slesvig-Holsten. Den over- 
vintrer som æg, og imago træffes fra midt i juni til august. 
(DO.NT.). 

2. Capsus wagneri Remane, 1950. 

Ligner meget ovennævnte art i farvefordelingen, men den 
distale del af femora og 2. og 3. tarsalled kan også være 
lysere. Den opsvulmede del af 2. antenneled er som hos 
forrige art kun ca. 1,5 x så tyk som 1. led. Issen har en 
længdefure i midten og en svag rest af en nakkeliste ved 
hvert øje. Pronotum er forsynet med flade, med hinanden 
forbundne porer og kan virke rastreret. 

Hos (5 er højre paramer kort og tyk, lidt mere end 2 x så 
lang som bred. Venstre paramer har en ret grov hypofyse 
med en tynd spids (fig. 20e). Længde 5-6,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Benene overvejende gulrøde f. rufescens Rem. 

Denne art lever på rørhvene, særlig engrørhvene (Calama- 
grostis canescens) på fugtige steder. Imago træffes tilsyne- 
ladende kun i kort tid sidst i juli. Den er taget enkelte ste- 
der herhjemme (Rude Skov). Den er sikkert ikke så sjælden 
og ofte forvekslet med C. ater. I Sverige er den taget i 
Skåne og i Uppland. (D++.S.F.NT.). 

Liocoris Fieber 

Kroppen er oval, næsten nøgen og glinsende. Issen er uran- 
det. 2. antenneled er kortere end 3. + 4. led. Kun een art: 

1. Liocoris tripustulatus (Fabricius) 1781. (Fig. 75). 
Meget variabelt farvet i gult og sort. Hovedet er gult med 
3 sorte pletter fortil. Pronoum er sort med et uregelmæssigt 
gult mærke fortil. Scutellum er i reglen gul. Dækvingerne er 



109 



sorte, clavus gul ved indervinklen, og corium er gul fortil 
med et bredt gult tværbånd på midten. Guneus er gul med 
sort spids og forrand. Antennerne er gullige. 1. led er brunt 
distalt, og 2. led er brunt distalt og proximalt. 3. og 4. led 
er brune, 3. led dog gult proximalt. Benene er gulbrune med 
brune ringe og pletter. Længde 4,5-5 mm. 

Farvevariationer: 

Farven og farvefordelingen ændres med alderen, og der 
er derfor beskrevet en del former. Det nye imagostadium, 
som kommer frem midt i juli, er overvejende gult, men far- 
ven bliver med tiden mørkere. Hen i september er imago 
overvejende sort, og efter overvintringen bliver de gule 
partier ofte orangefarvede. 

Arten træffes fortrinsvis på stor nælde (Urtica dioeca) og 
vild kørvel (Anthriscus silvestris) på ikke for tørre steder 
i skovbryn og i grøftekanter. Den er livlig og selskabelig og 
findes meget sent på året. Hen i november gemmer den sig 
og overvintrer i hule knækkede stængler. De overvintrede 
individer dør i løbet af juni måned efter æglægningen. Dy- 
rene kan være stærkt olieholdige. Almindelige overalt. 
(D++++.S.N.F.NT.). 

Charagochilus Fieber 

Oversiden hvælvet og kraftig punkteret. Issen er tydelig 
randet, og pronotums halsring er bred og flad. Herhjemme 
kun een art: 

1. Charagochilus gyllenhali (Fallen) 1807. (Fig. 76). 
Oversiden er sort eller mørkebrun, kraftig og tæt punkteret 
og tæt dækket af pletdannende, let affaldende, metallisk 
glinsende tilliggende hår. Mellem disse findes halvt oprette 
sorte hår. Hovedet er sort med en gulbrun plet ved hvert øje. 
Pronotums bagrand, scutellums spids, coriums forreste og 
bageste del samt ofte lidt af yderranden og indervinklen er 
± gulbrune. Guneus er rødlig og delt fra corium ved en 
kraftig indkærvning ved yderranden. Membranen er ofte 



110 



lidt forkortet og brat nedadbøjet. Isse: øjebredden er hos (5 
ca. 1,9, hos 2 lidt over 2. Antennerne er blege, 1. led er 
brunt proximalt. Benene er gule ± mørkttegnede. Længde 
3-4 mm. 

Arten lever på snerre (Galium), men træffes også på an- 
dre urter, ofte på lidt tørre sandede steder. Den overvin- 
trer i imagostadiet i planteaffald eller på nåletræer. Den 
nye generations imago træffes fra juli måned. Almindelig 
overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 

Polymerus Hahn 

Oversidens farve er mørkebrun til sort med ± hvide eller 
røde aftegn. Kroppen er dækket af lyse tilliggende krumme 
hår og derimellem spredte, mørke, halvtoprette hår. Issen 
er randet. Pronotums punktering er utydelig, og halsringen 
er ikke tykkere end 2. antenneled. Bagtarsens 1. led er ty- 
deligt kortere end 2. led. Tibierne har sorte torne og er 
ofte mørkere proximalt og distalt. Membranen er mørk med 
lyse årer. 

Arterne lever på urter, særlig på snerre (Galium), og 
overvintrer i ægstadiet. 

ARTSTABEL 

1. Pronotum, scutellum, corium og clavus sorte. Guneus ofte 

delvis gulbrun. (Underslægten Polymerus s. str.) 

1 . nigritus p. 111. 

- Pronotums bagrand, scutellums spids og mindst en del af 
corium altid gule. Guneus ofte delvis rød. (Underslægten 
Poeciloscytus Fieber) 2. 

2. Goriums yderrand i hele længden meget smal sort (se 
dog vulneratus) 3. 

- Goriums yderrand gul, i det mindste hvor corium er 
gul 4. 

3. Pronotums forreste del sort, og forhjørnerne med en kan- 
tet dybsort plet cognatus p. 111. 

- Pronotums forreste del delvis eller helt lys, uden sort plet 
ved forhjørnerne 2. vulneratus p. 112. 



111 



4. Cuneus uden rød farve, sort over hele midten. 2. anten- 
neled kortere end pronotums bredde 3. brevicornis p. 113. 

- Cuneus delvis rød på midten og med en sort plet ved 
yderranden. 2. antenneled længere end pronotums bred- 
de hos (5, mindst 0,9 x pronotums bredde hos 5 5. 

5. Øjnene små. Isse: øjebredden hos $ ca. 1,6, hos $ ca. 
2,2. Set forfra er hovedet højere end bredt. 2. antenne- 
led i reglen næsten helt mørkt . . microphthalmus p. 113. 

- Øjnene større. Isse: øjebredden has (5 1-1,3, hos $ 1,5- 
1,7. Set forfra er hovedet bredere. 2. antenneled er ± 
lyst 6. 

6. Corium i reglen sort og kun lidt gul fortil og ved inder- 
og ydervinkler. 4. antenneled ca. 1,2 x 3. led 

4. paliistris p. 1 14. 

- Corium meget gulere. 4. antenneled på længde med 3. 
5. iinifasdatus p. 114. 

1. Polymerus nigritus (Fallen) 1829. (Fig. 77). 

Oversiden med guldglinsende tilliggende hår. Issen er sort, 
ofte med en gul plet ved hvert øje. Corium er undertiden 
smal gul bagtil. Cuneus er sort, spidsen og forranden gul 
eller gulrød. Antennerne er sorte, undertiden er 2. og 3. 
led brunlige på midten. Midttibierne har 2 ± tydelige lyse 
ringe. Længde 4-5 mm. 

Arten lever på snerrearter (Galium), særlig på burre- 
snerre (Galium aparine) og gul snerre (Galium verum) på 
ikke for tørre steder. Imago træffes fra midten af juni til 
september. Ikke almindelig. Taget ved Nykøbing Falster, 
Vejle, Svendborg, i Københavns omegn og på Læsø. (D+++. 
S.N.F.NT.). 

Polymerus cognatus (Fieber) 1858. 

Oversiden med mere sølvglinsende, tilliggende hår. Issen 
er sort med en smal gul rand ved hvert øje. Clavus er sort, 
gul fortil og bagtil. Corium er gul med et ± tydeligt sort 
takket tværbånd bagtil. Cuneus er rødbrunlig, rødlig medi- 



112 



alt og med lys spids og forrand. 1. antenneled er sort og 
ofte brunligt på midten. 2. led er lysere, men mørkt proxi- 
malt. Hos (5 er det fortykket og ca. 0,5 x 1. led. Hos 5 ^r 
2. led betydeligt kortere. Femora er brunrøde eller sorte 
med lyse aftegn. Længde 3,5-4,5 mm. 

Arten lever på arter af salturtfamilien (Ghenopodiaceae) 
som sodaurt (Salsola kali), melde (Atriplex) og gåsefod 
(Ghenopodium). Imago træffes fra juli til september. Den er 
endnu ikke fundet herhjemme, men i Sverige er den taget 
på Gotska Sando. (DO.S.F.NT.). 



2. Polymerus vulneratus (Panzer) 1806. 

Den lyseste af arterne. Oversiden er gulliggrøn, sortplettet 
og med sølvglinsende tilliggende hår. Hovedet er lyst med 
en sort tegning i panden. Pronotum har sorte baghjørner 
og ofte også sorte calli. Scutellum har en sort forrand. 
Glavus er mørkere end corium, som er mørkest medialt og 
med 1-2 brune striber bagtil. Guneus er rød med en ± 
tydelig sort plet ved yderranden og med gulgrøn spids og 
forrand. Antennerne er gule, grønlige eller lysebrune, 2. led 
er undertiden mørkere distalt. Femora er sortplettede, mør- 
kere distalt. Længde 4-5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hele oversiden ensfarvet gulgrøn, kun scutellum ofte med 
en mørk forrand f. unicolor Sti. 

2. Som 1, men pronotum med mørke baghjørner og corium 
bagtil med 2 brune strøg f. media Sti. 

3. Pronotum, scutellum og corium med udbredt mørk teg- 
ning. Glavus sortbrun på midten. Glypeus sort. Panden 
med en sort plet og issen sort bagtil . . f. intermedia Jak. 

Arten er meget variabel. På de meget lyse individer kan 
den i tabellen nævnte sorte rand på corium være utydelig. 

Den lever på solrige meget tørre steder på mange for- 
skellige slags urter. Imago træffes fra juni til august. Ikke 
ualmindelig, men ret stedegen. (D+++.S.F.NT.). 



113 



3. Polymerus brevicornis Reuter, 1878. 

Arten ligner P. unifasciatus meget, men er lidt mindre og 
mangler helt den røde farve. Clavus er sort, undertiden gul 
helt bagtil. Cuneus er sort med gul spids og forrand. An- 
tennerne er gulbrune. 2. led er gult, lidt mørkere distalt. 
Dets længde er hos $ 0,9, hos 5 ^,8 x pronotums bredde. 
3. og 4. led er brune og tilsammen lidt længere end 2. led. 
Tibierne er gule med sarte gule torne, mellem- og bagtibi- 
erne dog ofte med brune torne og smalt mørkebrune eller 
sorte distalt. - Hos $ er højre paramer meget lille og med 
en stærkt sklerotiseret spids. Paramerlegemet under spidsen 
er næsten farveløst (fig. 20h). Længde 4-5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hovedet sort med strågul pande. Pronotum hvidgul un- 
dertiden ± brunlig (immature) f. pallidinotata Sti. 

2. Som 1, men pronotum sort med smal gul bagrand 

f. juncta Sti. 

Arten lever på snerre, særlig på gul snerre (Galium verum), 
på solrige, sandede steder. Imago findes i juli og august. 
Almindelig, men ret stedegen. (D+++.S.F.NT.). 

Polymerus mier o pht halmus Wagner, 1951. 
Ligner ligeledes P. unifasciatus meget. Hovedet er for- 
holdsvis lille og sort. Issen har en gul plet ved hvert øje. 
Clavus er sort, smal lys bagtil. Corium er gul med en stor 
uregelmæssig sort plet bagtil, hvor inder- og ydervinkler 
er lyse. Cuneus er rød med en stor sort plet ved yderranden 
og smal gul ved spids og forrand. Antennerne er brune til 
sorte. 2. led er meget mørkt, næsten sort, og kun smalt lyst 
proximalt. Set forfra er hovedet smallere og højere end hos 
andre polymerusarter. Længde 4,5-6 mm. 

Arten lever på gul snerre (Galium verum), og imago 
træffes fra juni til september. Den er boreomontan og fin- 
des i Midteuropas bjergegne. Den er tilsyneladende ikke så 
sjælden i Sverige og Norge. Det sidste sted er den visse 
steder den almindeligste polymerusart. (DO.S.N.F.). 



114 



4. Polymerus palustris Reuter, 1905. 

Oftest meget mørk. Pronotum og scutellum oftest helt sorte. 
Gorium sort, kun gul helt fortil og undertiden smalt gul 
helt bagtil ved inder- og ydervinkel. Cuneus er rød med en 
sort plet midt på sideranden og gul eller rød ved spids og 
forrand. Antennerne gulbrune. 2. led ± sort distalt. 3. og 
4. led mørkebrune. 

Hos (5 ligner paramererne meget forholdene hos brevi- 
cornis, men de er noget større. Længde 4,8-6 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum med gul bagrand. Gorium sort, men med en 
mere udbredt gul farve, særlig bagtil (se under P. uni- 
fasciatus) f. centralis Wagner 

Arten lever på kærsnerre (Galium palustre) på fugtige ste- 
der, hvor den ofte træffes med Cyrtorhinus caricis og un- 
dertiden også Teratocoris paludum. Imago findes fra sidst 
i juni til midten af august. Stedegen og ikke almindelig. 

(D+++.S.F.NT.). 

5. Polymerus unifasciatus (Fabricius) 1794. (Fig. 78). 

Sort med gule, meget sjældent rødlige aftegn og tæt besat 
med guldglinsende tilliggende hår. Hovedet er sort, issen 
gullig ved øjnene. Pronotums bagrand er oftest gul. Glavus 
er sort. Gorium er gul med en stor uregelmæssig plet bag- 
til. Guneus er rød med en sort plet ved yderranden og gul 
ved spids og forrand. 

Antennerne er rødbrune. 2. led er lyst, mørkere helt dis- 
talt. Kun sjældent er det hos S udbredt sort. 3. og 4. led 
er mørkebrune. Femora er gulbrune eller rødbrune med 
mørkebrune pletter og ringe. 

Hos (5 er højre paramer kort og bred. Den er som sæd- 
vanlig farveløs på det distale stykke, og den stærkt sklero- 
tiserede spids er klemt ned i paramerlegemet. Venstre pa- 
ramer har næsten ingen sanseknude, og distalt er den ud- 
videt og danner et ret ukarakteristisk hoved (fig. 20g). 
Længde 5-7 mm. 



115 



Farvevariationer: 

1. Gorium gul kun med en smal sort stribe bagtil 

f. transista Sti. 

2. Corium gul, bagtil med 2 adskilte sorte aftegn 

f. disjuncta Wagn. 

3. Corium overvejende sort, bredt gul fortil og med gule 
inder- og undertiden også ydervinkler bagtil. Ligner P, 
palustris f. centralis meget f . lateralis Hahn. 

Findes på mange forskellige slags urter, dog særlig på gul 
snerre (Galium verum), hvor den lever selskabeligt, ofte 
sammen med C. gyllenhali. Imago træffes fra juli til ind i 
september. Den almindeligste Polymerusart herhjemme. 

(D++++.S.N.F.NT.). 

Camptozygum Reuter 

Oversiden med en fin lys behåring. Hovedet er forholdsvis 
stort, dets bredde ca. 0,67 x pronotums bredde. Bagtarsens 
2. led meget kortere end 3. led. Herhjemme findes kun een 
art: 

1. Camptozygum aequale (Villars) 1789. 
(pinastri Fallen). (Fig. 79). 

Oversiden er hos nominatformen sort, men meget ofte er 
den brun eller lysebrun. Hovedet er gulbrunt med mørke 
tegninger. Pronotum og scutellum er glinsende og tydeligt 
og spredt punkterede. Pronotums halsring er altid gul. 
Membranen er rødbrun med brune årer. Antennerne er lyse- 
gule, 3. og 4. led er mørkere og tilsammen kortere end 2. 
led. Benene er gulbrune, femora er mørktprikkede distalt. 
Tibierne har brune eller røde ringe. Længde 4-5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum med røde calli. Oversiden gulbrun 

f. maculicolis Muls et Rey. 

2. Pronotum gulbrun, sortbrun fortil f. fieberi Sti. 

3. Pronotum sort, oversiden sortbrun. Corium lysere, men 
mørk til siderne og bagtil f. pinastri Fall. 



116 



Arten lever på fyr (Pinus), hvor alle farvevariationerne kan 
findes samtidig. Imago træffes fra juli til september. Over- 
vintring i ægstadiet. Almindelig overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 

Agnocoris Reuter 

Slægten er karakteriseret ved de meget korte antenner, 
navnlig det meget korte 2. led. Bagtarsens 3. led er ubetyde- 
ligt længere end 2. led. 

ARTSTABEL 

1. 1. antenneled så langt som øjets bredde. 2. led hos 5 
meget kortere, hos (5 lidt kortere end hovedets bredde . . 
1. rubicundus p. 116. 

- 1. antenneled længere end øjets bredde. 2. led så langt 
som hovedets bredde reclairi p. 118. 

1. Agnocoris rubicundus (Fallen), 1829. (Fig. 80). 

Kropsformen ret bred. Oversiden gulrød til rødbrun, under- 
tiden mørkt tegnet og tæt besat med korte, lyse tilliggende 
hår. Scutellum med lys spids og median. Spidsen af cuneus 
mørk eller rød. Isse: øjebredden er hos $ ca. 1,2, hos 5 ca. 
1,4. Nakkelisten er lidt smallere på midten. Antennerne er 
rødbrune, 2. led er ubetydeligt længere end 3. + 4. led. Be- 
nene er gule med mørke tegninger. Tibierne har lyse torne. 
Hos (5 er venstre paramer slank og sanseknuden noget 
fremstående. Hypofysen er stærkt krummet. Højre paramer 
har en kraftig siderettet hypofyse. (Fig. 21a). Længde 4,5-5 
mm. 

Farvevariationer : 

1. Almindeligt farvet, men længden kun ca. S,S mm 

f. minor Reut. 

2. Mørkerød til rødbrun. Pronotum mørk i alle 4 hjørner. 
Scutellum med 2 sorte pletter. 2. antenneled sortbrunt 
proximalt og distalt f. fuscoangulata Sti. 

3. Mørkere end 2. Scutellum kun med 2 små gullige pletter 
ved forranden f. variegata Sti. 



117 




o =^ 



" é^- ^' 







Fig. 21. Højre og venstre paramer hos a: Agnocoris rubicundus. b: A. 

reclairi. c: Højre og d: Venstre paramer hos Lygus pabulinus. e: L. 

contaminatus. f: L. viridis. g: L. limbatus. h: L. spinolai. j: L. lucorum. 

(b: efter Wagner 1952). 



118 



4. Sort rødbrun, men pronotums forrand, bagrand, calli og 
median gule f. collaris Wagn. 

Lever på pil (Salix) og særligt på småbladede pilearter. 
Sjældnere findes den på poppel (Populus). Den overvin- 
trer i imagostadiet. Almindelig mange steder, særlig sidst 
på sommeren. (D++++.S.N.F.NT.). 

Agnocoris reclairi (Wagner), 1949. 
Ligner rubicundus meget, men er lidt slankere og lidt læn- 
gere. Farven er lys okkergul til rødlig eller brunlig. Scutel- 
lum med gul spids og ofte også med gullig median. Guneus 
delvis rød. Membranen rødbrun med gullige årer. 

Isse: øjebredden er hos $ ca. 1,3, hos 5 ca. 1,5. Anten- 
ner gulbrune, 2. led smalt sort distalt. 

Hos (5 er venstre paramer langstrakt, vinkelbøjet og med 
en stærkt fremtrædende sanseknude. Højre paramer har en 
lille, stærkt krummet spids, og kroppen proximalt herfor er 
stærkt f remhvælvet (fig. 21b). Længde 4,7-5,5 mm. 

Artens levevis er som hos foregående art, med hvilken 
den har været forvekslet. Den er udbredt i hele Tyskland og 
er nordligst fundet i Østholsten og ved Liibeck. (DO.NT.). 

Orthops Fieber 

Arterne under denne slægt er små og sjældent helt grønne. 
Tibierne er oftest ensfarvede lyse, kun hos de sidste 3 arter 
kan der være en mørk længdestribe. De sidste 2 arter er 
svære at skelne fra hinanden. Her følges Tamaninis defini- 
tion. 

ARTSTABEL 

1. Alle tibiernes torne er mørkebrune eller sorte, kraftige og 
oprette. Tornenes længde er større end tibiernes diameter 
1 . atomarius p. 1 19. 

- I det mindste er fortibiernes torne fine og lyse 2. 

2. Alle tibiernes torne er lyse 3. 

- Bagtibiernes torne er sorte eller sortbrune 5. 



119 



3. Snablen når til baghofterne eller forbi disse 4. 

- Snablen når ikke forbi midthofterne . . montanus p. 120. 

4. Snablen lang, når til 2. bagkropsled. 3. antenneled mindst 
så langt som hovedets bredde. Guneus med blodrød spids 
2. rubricatus p. 1 20. 

- Snablen når højst lidt forbi baghofterne. 3. antenneled 
ca. 0,67 X hovedets bredde. Guneus med rødbrun eller sort 
spids 3. cervinus p. 121. 

5. Glavus som regel lys langs yderranden. Spidsen af cuneus 
± mørk, ofte helt lys. Isse: øjebredden hos (5 ca. 1,5, 
hos 5 ca. 1,7. Panden ofte med en noget kantet sort plet 
(fig. 22c) 4. campestris p. 122. 

- Glavus ofte kun lys bagtil og udvendig. Spidsen af cu- 
neus altid ret bredt sort eller rødbrun 6. 

6. Panden ofte med en udelt, ± rund, sort plet (fig. 22b). 

Isse: øjebredden hos $ 0,9-1,2, hos $ 1,3-1,5 

5. kalmi p. 123. 

- Panden med en fra oven todelt sort plet (fig. 22a). Isse: 
øjebredden hos (5 1,2-1,5, hos 5 1,4-1,7 6. hasalis p. 124. 

1. Orthops atomarius (Meyer-Dur), 1843. 
Oversiden rødligbrun til brun med mørke tegninger. Vinger 
og pronotum tæt og groft punkterede og med fine lyse hår. 
Hovedet er hos (5 mørkt, hos $ lyst og hos begge med et 





Q 



C 

Fig. 22. Pandepletten hos Orthops. Til venstre en mørktfarvet S til højre 
en lystfarvet 9 hos a: O. basalis. b: O. kalmi. c: O. campestris. (Efter 

Tamanini 1951). 



120 



utydeligt længdenedtryk. Scutellum har hos (5 en mørk 
median. 1. antenneled er gullig eller grønligt. 2. led er 
grønlig og bredt sort distalt. Det er hos (5 på længde med, 
hos $ 0,75 X pronotums bredde. 3. og 4. led er mørkebrune. 
Membranen er lys røgbrun med hvidlige årer og talrige 
mørke pletter. Længde 4-5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum, scutellum og dækvinger gulbrune. Corium 
sort i indervinkler og baghjørner f. martini Sti. 

2. Som 1, men dækvinger uden mørke tegninger 

f. negata Sti. 

Arten lever udelukkende på nåletræer, særlig gran (Abies 
og Picea). Den overvintrer i imagostadiet og træffes fra 
april til oktober. Ret sjælden. Taget på gran i Dyrehaven. 
Desuden taget i Madskov i Sønderjylland og ved Knuthen- 
borg på Lolland. (D++.NT.). 



Orthops montanus (Schilling), 1836. 

Gulbrun. Scutellums forrand, clavus medialt og corium bag- 
til rødlig. Antenner rødbrune, 2. led sort proximalt og distalt 
og på længde med 3. + 4. led eller lidt mindre. 3. led 0,7 x 
2. led, som er 0,6 x pronotums bredde. Længde 5-5,8 mm. 

Arten er taget på fyr (Pinus), men også på skræppe (Ru- 
mex) på fugtige steder i Midteuropas bjergeegne. Den er 
een gang i forrige århundrede taget i Småland i Sverige. 
(DO.S?). 

2. Orthops ruhricatus (Fallen) 1807. 
Ret slank og langstrakt, gul eller brun med et rødligt skær. 
Oversiden fint gulhåret. Corium bagtil rødlig. Membranen 
røgbrun med gule eller røde årer. Antenner gule, 2. led 
mindst så langt som pronotums bredde. 3. og 4. led mørke- 
brune og tilsammen så lange som 2. led. Ben gule, femora 
med røde tegninger. Længde 4-5 mm. 



121 



Farvevariationer: 

1. Gulgrå til okkergul f. flava Sti. 

2. Oversiden helt karmosinrød f. loewi Reut. 

3. Hoved, pronotum og scutellum sortbrune med gullige af- 
tegn f. spadix Sti. 

4. Som 3, men corium er også brunt lateralt. Guneusspidsen 
mørkebrun f. marginata Sti. 

5. Som 4, men hoved og pronotum brunrødt 

f. testacea Sti. 

Arten lever på nåletræer, særlig på gran (Picea), sjældnere 
på fyr (Pinus). Den overvintrer i ægstadiet, og imago træf- 
fes fra sidst i juli til september. Almindelig overalt. (D++++. 
S.N.F.NT.). 

3. Orthops cervinus (Herrich-Schåffer) 1842. 
Brungul, fint lyshåret. Pronotum fint og tæt punkteret med 
et mørkebrunt bånd bagtil og bagranden med en smal gul 
søm. Scutellum med 2 mørke længdestriber. Glavus mørke- 
brun medialt og corium med en tværplet ved membranen, 
som er røgbrun med brune årer. Cuneus er bleg, spidsen rød 
eller brun. Antennerne grønlige eller gullige. 2. led er 
mørkt distalt. 3. og 4. led er mørke, 3. led dog smalt gulligt 
proximalt, og tilsammen tydeligt kortere end 2. led. Benene 
er grønlige eller gullige, femora ofte rødlige distalt. Længde 
4-4,5 mm. 

Farvevariationer : 

1. Calli mørkebrune. Clavus ± mørkebrun . . f. signata Sti. 

2. Oversiden gullig. Pronotum ofte med en brun plet i bag- 
hjørnerne. Scutellum brun med en rødlig plet fortil. Co- 
rium rødplettet bagtil f. jucunda Fieb. 

3. Oversiden blodrød. Pronotum med en sort bagrand. Co- 
rium med mørke indervinkler. Bagfemora blodrøde dis- 
talt f. coccinea Horv. 

Lever på løvtræer, særlig lind (Tilia) og hassel (Corylus), 
hvor den ofte træffes med Lygus viridis. I England synes 
imagostadiet at overvintre, mens det herhjemme er ægsta- 



122 



diet, der overvintrer. Imago optræder ret sent på året, tid- 
ligst fra den sidste halvdel af juli til ind i september. 

(D++++.S.N.F.NT.). 

4. Orihops campestris (Linné) 1758. (Fig. 24e og f). 
Oversiden lyshåret, gul eller gulbrun til grønlig med brune 
eller sorte, meget varierende aftegn. Issen har ofte nogle 
brunlige tegn, der hos mørktfarvede individer breder sig til 
en brunsort noget kantet plet på panden. Denne plet er of- 
test uden eller kun med en meget smal streg i forbindelse 
med sidepletterne ved øjnene (fig. 22c). Calli er kun sorte 
hos meget mørktfarvede individer. Oftest er der bag calli 
kun 2 halvmåneformede mørke aftegn. Scutellum er lys 
med en mørk, bagtil tilspidset plet ved forranden. Kun hos 
meget mørke individer er pletten med tvedelt spids. Cori- 
ums yderrand er ofte mørk på undersiden, men den kan 
være helt lys hos lyse individer. Cuneusspidsen er oftest 
lys, men undertiden brunlig hos mørktfarvede individer. 

1. antenneled er gult eller grønligt med 2 mørke pletter 
eller ringe. 2. led er grønt, men sort proximalt og distalt. 3. 
og 4. led er mørke. 

Hos (5 har højre paramer et karakteristisk lille hammer- 
formet hoved, og kroppen er stærkt udvidet proximalt her- 
for. Venstre paramer har en stor noget firkantet sanse- 
knude. Hypofysen er spids yderst og er her forsynet med en 
modhage (fig. 23a). Længde 3,5-4,5 mm. 

Farvevariationer: 

Farven kan som nævnt variere meget stærkt fra meget 
mørk til helt gulgrøn, og der er beskrevet mange former. 
Den lyseste er f. herbacea Sti., den mørkeste er f. stillata 
Sti. Farven ændres efter årstiden. Når dyrene er udfarvede 
midt på sommeren, er grundfarven lys gråbrun med de 
nævnte mørke aftegn. Senere på året bliver grundfarven 
mere grønlig, men farven kan om efteråret veksle en del, 
da ikke alle individer tager lige stærkt del i farveændrin- 
gen. Om foråret bliver alle dyrene grønne, og de mørke af- 
tegn bliver tydeligere. 



123 




Fig. 23. Højre og venstre paramer hos a: O. campestris. b: O. kalmi, 

c: O. basalis. 



Arten lever selskabeligt på skærmplanter (Umbelliferae) 
sammen med de to følgende arter. Overvintringen finder 
sted i imagostadiet, men i Sverige har man fundet, at den 
også kan overvintre i ægstadiet. Den nye generations imago 
optræder fra midten af juli. Udbredt og ret almindelig, 
særlig på ikke for tørre steder. (D++++.S.N.F.NT.). 



5. Orthops kalmi (Linné) 1758. (Fig. 24c og d og fig. 81). 

Ligner foregående art meget, men tegningerne er lidt an- 
derledes. Panden kan være uden aftegn hos meget lyse indi- 
vider, men oftest finder man en rund sort plet i midten 
(fig. 22b). Pletten kan brede sig helt ud til øjnene eller ind- 
skrænkes til 2 pletter på midten. Galli er næsten altid sorte 
selv hos ret lyse individer. Scutellum er lys med en sort, 
ofte bagfra spaltet sort plet ved forranden. Goriums yder- 
rand er altid sort eller mørkebrun. 

Øjnene er hos (5 påfaldende store, og hovedet er hos 
begge køn kugleformet. 1. antenneled er bleggult med mør- 
ke pletter. De øvrige led er ensfarvet brune. 

Hos (5 har højre paramer en tilspidset og krummet hy- 
pofyse. Venstre paramer har en afrundet sanseknude, og 
kroppen er ret tyk. Hypofysen er ret stor, afrundet yderst 
og med en bred noget tilbagerettet spids (fig. 23b). Længde 
4-4,5 mm. 



124 



Farvevariationer : 

Forholdene er de samme som hos foregående art. Den ly- 
seste form er f. quadrimaculata Sti., den mørkeste er f. pi- 
cea Reut. 

Levevis som foregående art, men foretrækker måske lidt 
fugtigere og mere skyggefulde steder. Almindelig. (D++++. 
S.N.F.NT.). 

6. Orthops hasalis (Costa) 1852. (Fig. 24a og b). 

Farvefordelingen ligner mest den, man finder hos en mørkt- 
farvet O. campestris. Panden har dog næsten altid en i mid- 
ten spaltet sort plet eller to isolerede sorte pletter. Begge 
aftegn står ikke altid eller kun meget smalt i forbindelse 
med sidepletterne ved øjnene (fig. 22a). Hovedet er ikke så 
rundt som hos kalmi, og 3. antenneled er tydeligt længere. 

Hos (5 er højre paramer forsynet med en knap så krum- 
met og mere stump hypofyse end foregående art. Hos ven- 
stre paramer er kroppen slankere og hypofysen spids yderst 
og med en tilbagerettet ret bred spids (fig. 23c). Længde 
4,1-5,2 mm. 

Farvevariationer: 

Ligner de to foregående arter, men farverne er knapt så 
varierende. Den lyseste form er f. testacea Tam., den mør- 
keste er nominatformen. 




a b c d e f 

Fig. 24. a: O. basalis v. testacea. b: O. basalis nominatformen. c: O. 
kalmi v. quadrimaculata. d: O. kalmi v. picea. e: O. campestris v. 
herbacea. f: O. campestris nominatformen. (Efter Wagner og Weber 1964). 



125 



Værtsplanter og levevis som hos de to foregående arter. 
Sikkert ikke ualmindelig, men ofte forvekslet med de andre. 
Herhjemme er den fundet ved Svaneke. (D++.S.N.F.NT.). 

Exolygus Wagner 

Omfatter en række meget ensartede mirider, som tidligere 
har været samlet som varianter af Lygus pratensis. De har 
alle en meget tydelig nakkeliste. Tibierne er sorttornede og 
næsten altid med en mørk plet udvendig proximalt. Snab- 
len når baghofterne. 

Hos (5 er venstre paramer skråt afskåret i spidsen og 
med en lidt forskelligt formet tandet sanseknude. Højre 
paramer er forsynet med en kraftig torndannet krummet 
hypofyse. Penis er meget lang, næsten en femtedel af krops- 
længden. Kønsorganerne ligner hinanden meget, og den in- 
dividuelle variation er så stor, at de dårligt egner sig som 
bestemmelsesgrundlag. 

Farvevariationen er stor. Grundfarven er dog oftest brun- 
lig i forskellige nuancer, og den ændres hyppigt med alde- 
ren. De overvintrer oftest i imagostadiet og kan om vinteren 
træffes på nåletræer. 

Det meget ensartede præg og den ensartede levevis, som 
denne gruppe mirider har, viser, at der her sikkert er tale 
om en igangværende nydannelse af arter. 

ARTSTABEL 

1. Dækvingerne regelmæssigt, tæt og ret fint punkterede 
overalt. Behåringen tydelig. De enkelte hår er ret lange 
og når tydeligt til eller forbi nabohårets rod (fig. 25j), 
ofte med ca. halvdelen af længden (fig. 25h) 2. 

- Dækvingernes punktering varierende i grovhed og mere 
spredt og uregelmæssig, med pletvis helt glatte flader 
særlig bagtil og lateralt. Her er også hårene ret korte og 
når højst kun til nabohårets rod eller deromkring (fig. 
25 j og k) 4. 

2. Oversidens behåring lang, tæt og tydelig (fig. 25h), hvor- 



126 



(^ 


W\ 


\\ 


r/ 


.•;)| 


m 


ikin 


u 


ri 




1 


m 







ll'll', 






J 



/ / 

/ / 
/ / 



Fig. 25. Exolygus. a: E. rugulipennis. b: E. pratensis. c: E. punctatus. 
d: E. wagneri. e: E. gemellatus. f: Membranen hos E. wagneri. g: 
Membranen hos E. pratensis. h: Behåringen hos E. rugulipennis. j: Hos 
E. wagneri og E. pratensis. k: Hos E. maritimus og E. punctatus. (a — e 
efter Wagner og Weber 1964, f— k efter Woodroffe 1966). 



for oversiden virker mat. Ret lille og ofte mørk. Længde 
4,5-5,5 mm 1. rugulipennis 127. 

- Oversiden kortere og mere spredt og fint håret og derfor 
mere glinsende. De enkelte hår når til omkring nabohå- 
rets rod (fig. 25j) 3. 

3. Scutellum med 4 sorte eller rødlige aftegn, som oftest lø- 
ber sammen og danner et W. Spidsen af cuneus er ikke 
sort, men ofte mørk lateralt 2. wagneri p. 128. 

- Scutellum med en sort plet ved forranden, næsten aldrig 
med en W-formet tegning. Spidsen af cuneus tydelig 
sort 3. pratensis p. 128. 

4. Antenner ret lange. 2. led: hovedets bredde er oftest hos 
(3 mere end 1,43, hos 5 mere end 1,2. Oversiden oftest 
med udbredt sort tegning 5. 



127 



- Antenner ret korte. 2. led: hovedets bredde er oftest hos 
(3 mindre end 1,4, hos $ mindre end 1,2. Oversiden of- 
test ret ensfarvet grøngul og lyserød bagtil på pronotum 
5. maritimus p. 130. 

5. Ret stor og robust. Oversiden gulgrå til sort, ofte ± rød. 
Scutellum oftest med tydelig W-formet aftegn. Dækvin- 
gerne tydeligt punkterede punctatus p. 129. 

- Ret lille, men bred. Oversiden ± grønlig og fint punk- 
teret. Scutellum oftest med een eller to pletter ved for- 
randen 4. gemellatus p. 129. 



1. Exolygus rugulipennis (Poppius) 1911. 
(puhescens Reut.). (Fig. 25a). 

Gråbrun eller grønliggrå, undertiden ± rødlig med uskarpe 
mørke tegninger, meget variabel. Pronotums halsring og 
median er næsten altid lyse. Scutellum med en spaltet plet 
ved forranden, men ofte med en W-formet tegning. Guneus 
er lys, ofte mørk fortil og bagtil. Membranen er brunlig 
med utydelige lyse pletter. Antennerne er mørke, 2. led ly- 
sere på midten og 3. led lysere proximalt. Ben gule eller 
brune, femora med 2 mørke ringe distalt. 

Farvevariationer: 

Farvevariationerne er store og ændres under imagoperi- 
oden. Om efteråret antager 5$ ofte en karmosinrød farve, 
som igen forsvinder om foråret. 

1. Oversiden ensfarvet lys. Kun scutellum med en sort plet 
ved forranden f . immaculata Wagn. 

2. Oversiden sort med enkelte lyse aftegn 

f. ohscura Wagn. 

Arten er en af de almindeligste tæger, som kan findes over- 
alt på urter og træer. Den overvintrer som imago oftest på 
nåletræer, hvor den kan træffes langt hen i oktober i mæng- 
der. Den er een af de første tæger, som vågner af vinter- 
dvalen og kan nedbankes allerede i marts. Overvintrende 
$$ kan leve til langt hen på sommeren. (D+-H-+.S.N.F.NT.). 



128 



2. Exolygus wagneri Remane, 1955. (Fig. 25d). 
Bleg, gulliggrå til olivenbrun, ofte med en rødlig tone eller 
rødlige pletter (særlig hos 5)» ^^^ aldrig lysende orange- 
rød som punctatus. Hovedet er ensfarvet, dog ofte med en 
sort median og en sort længdelinie mellem øjne og anten- 
negruber. Pronotum er ensfarvet eller som hos pratensis. 
Scutellum med en sort eller rødlig ofte kun delvis W-formet 
tegning (mørkest hos ^), sjældnere ensfarvet bleggrå. Mem- 
branens store celle er ret kort og afrundet (fig. 25f). Wood- 
roffe angiver, at på engelske dyr er pronotums bredde: cel- 
lens længde hos (5 større end 1,7, hos $ større end 1,9. 

Antennerne er gråbrune. 1. led er mørkere proximalt, 2. 
led mørkt proximalt og distalt, og 3. og 4. led er mørke. 
Tibierne har sarte lyse og tydelige sorte torne. Længde 
5,4-6,5 mm. 

Arten findes på forskellige slags urter og ketses sammen 
med E. pratensis på udyrkede frit beliggende marker. Den 
er boreomontan og findes i det sydlige Europa kun i bjer- 
gene. Herhjemme er den kun fundet ved Vejle og Gille- 
leje, men er sikkert mere udbredt. (D++.S.N.F.). 

3. Exolygus pratensis (Linné) 1758. 
(Fig. 25b og fig. 82). 

Grundfarven er meget varierende fra grønlig over rødlig til 
næsten mahognibrun med sorte aftegn. Pronotum er ofte 
ensfarvet, men undertiden ± mørk til siderne og på calli. 
Scutellum er ensfarvet eller med en afrundet eller svagt 
indbugtet sort plet ved forranden. Corium er ofte mørk bag- 
til. Cuneus med mørk spids og ofte også mørk forrand. 
Membranen er røggullig med brunlige årer. Den store celle 
er ret lang (fig. 25g). Pronotums bredde: cellens længde er 
hos (3 mindre end 1,7, hos $ mindre end 1,9 (se forholdet 
hos wagneri). 

Antennerne er gule. 2. led er bredt sort proximalt og 
smalt sort distalt. 3. led er kun gulligt helt proximalt, og 4. 
led er sort. Benene er gullige, femora er brunplettede med 
2 brune ringe distalt. Længde 6-7,5 mm. 



129 



Farvevariationen er meget stor, og farven ændres med 
årstiden. Mod vinteren bliver grundfarven som regel mør- 
kere og afbleges igen om foråret. Arten kan overvintre 
både som æg og som imago, det sidste oftest på nåletræer. 
Der kan være to generationer om året. 

Den træffes på mange forskellige slags urter på åbne mar- 
ker, og den er ligeså almindelig som E. rugulipennis. (D-h-h-. 
S.N.F.NT.). 

Exolygus punctatus (Z etter stedt) 1839. (rutilans Horv). 

(Fig. 25c). 

En ret stor og bred art. Oversiden er i reglen gulbrun, men 
farven kan variere fra næsten sort til rødlig. Dækvingerne 
har fine og grove uregelmæssigt fordelte porer tættest stil- 
lede medialt. Pronotum er fint punkteret og ensfarvet dog 
ofte med mørke tegninger ved halsringen. Scutellum er rød- 
lig med en ± udpræget W-formet tegning, ofte næsten helt 
sort. Dækvingerne er sortpunkterede eller sorttegnede langs 
årerne. Guneus er ofte rød. Membranen er røgbrun med gule 
eller røde årer. 

Antennerne er grågule. 2. led er sort distalt. 3. og 4. led 
er sorte, 3. led dog ofte smalt gult proximalt. Længde 5^5- 
6,5 mm. 

Farvevariationer : 

1. Oversiden næsten helt sort Lfranzi Wagn. 

Arten lever på urter på skyggefulde steder og overvintrer 
i imagostadiet. Overvintrende $$ kan være helt mørke- 
røde eller lysende orangefarvede. Den er boreomontan som 
E, wagneri og er fundet spredt i Skandinavien, men endnu 
ikke herhjemme. I Skotland forekommer den på ene (Juni- 
perus). (DO.S.N.F.). 

4. Exolygus gemellatus (Herrich-Schdffer) 1835. 

(Fig. 25e). 

Oversiden er hos denne art oftest grågrøn til grønliggul 

med en ± udbredt sort tegning, som undertiden kan mang- 



130 



le fuldstændig. Pronotum har næsten altid en mørk plet ved 
hvert baghjørne. Scutellum har en spaltet sort plet ved for- 
randen og undertiden også en tilspidset plet lateralt. Glavus 
har een eller to mørke striber på midten. Gorium er ± 
mørkplettet bagtil. Det bageste laterale hjørne samt spidsen 
af cuneus er næsten altid sort. Membranen er røggrå med 
gullige årer. 1. og 2. antenneled er grønlige, 2. led dog grå- 
sort proximalt og bredt sort distalt. 3. og 4. led er sorte, 3. 
led smalt grønligt proximalt. Benene er gulgrå. Længde 
5,1-5,8 mm. 

Farvevariationer: 

1. Oversiden ensfarvet lys f. unicolor Pol. 

2. Oversiden olivenbrun med rødlige aftegn 

f . autumnalis Wagn. 

En ret lille, bred art, som lever på tørre steder. Værtsplan- 
terne er markbynke (Artemisia campestris) og gråbynke 
(Artemisia vulgaris), og den findes kun sjældent på andre 
planter. Imago findes hele sommeren og overvintrer for- 
modentlig i imagostadiet. Den er fundet spredt i landet, 
men er ikke almindelig. (D++.S.N.F.NT.). 



5. Exolygus maritimus Wagner, 1949. 
Lysegul til grønliggrå eller grøn og i reglen med sparsom 
sort tegning. Meget ofte er den ± rødlig. Dækvingerne er 
fint og meget kort hårede (fig. 25k) og meget fint punk- 
terede. Pronotum er bredt, over 1,5x2. antenneleds længde. 
Farven er oftest grønlig med et rødt bånd bagtil og 2 sorte 
pletter fortil. Scutellum er ensfarvet gult eller grønligt med 
en afrundet sort plet ved forranden. Cuneus er ensfarvet, 
spidsen dog meget smalt sort. Længde 5-6 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotums baghjørner med en sort plet. Glavus sort på 
midten. Gorium med sorte aflange pletter bagtil, under- 
tiden sortplettet langs årerne f. gravesteini Wagn. 



131 



Arten er herhjemme et kystdyr, som navnlig er fundet på 
rødknæ (Rumex acetosilla), bynke (Artemisia) og meldear- 
ter (Atriplex), undertiden i stort antal. I England, hvor ar- 
ten er meget almindelig, er den også fundet inde i landet 
på forskellige urter som kamille (Matricaria) og hvidmelet 
gåsefod (Ghenopodium album). Den overvintrer i imago- 
stadiet, som findes det meste af sommeren. Udbredt og 
pletvis almindelig. (D+++.NT.). 

Lygus Hahn (Lygocoris Reut.) 
Langovale, grønne, fint lyshårede arter. Pronotum og dæk- 
vinger meget fint, men tydeligt punkterede. Tibierne tor- 
nede. 

ARTSTABEL 

1. Issen kun med rester af en nakkeliste ved hvert øje. Ti- 
biernes torne meget fine og lysebrune. Ensfarvet grøn. 

(Underslægten Lygus s. str.). Fig. 20a 

1. pabulinus p. 132. 

- Issen med en tydelig, undertiden fin nakkeliste fra øje 
til øje. Tibiernes torne grovere. Oversiden ± farvet . . 2. 

2. Langstrakt oval. Tibiernes torne hvidgule til brune ud- 
gående fra ± små brune eller sorte punkter tydeligst 
proximalt. 2. antenneled i reglen lidt længere end prono- 
tums bredde. (Underslægten Neolygus Knight) 3. 

- Bredoval. Tibiernes torne sorte. 2. antenneled i reglen 
kortere end pronotums bredde. (Underslægten Apolygus 
Ghina) 5. 

3. Oversiden bleg blågrøn. Øjnene små. Isse: øjebredden 
hos (5 ca. 1,2, hos 5 ca. 1,4. 3. antenneled kortere end 
hovedets bredde. Kun på poppel popiili p. 133. 

- Grøn med ± brunlige aftegn. Isse: øjebredden hos $ 
under 1, hos $ ca. 1,1. 3. antenneled længere eller ligeså 
langt som hovedéts bredde 4. 

4. Clavus ensfarvet grøn, undertiden lidt mørkere ved co- 
rium, men aldrig brun. 2. antenneled grønt, kun ganske 
lidt mørkere distalt 2. contaminatus p. 133. 



132 



- Clavus helt eller delvis brunlig. 2. antenneled i reglen 
bredt sortbrunt distalt 3. viridis p. 134. 

5. Tibiernes torne udgår fra små sorte punkter 6. 

- Tibierne uden sorte punkter. Undertiden kan tibierne ved 
tornenes udspring være brunlige, navnlig proximalt på 
bagtibierne 7. 

6. Bagfemora bredt lysende røde distalt. Isse: øjebredden 
ca. 1,5 4. limhatus p. 134. 

- Bagfemora brungule. Isse: øjebredden 1,3. Kun på træer 
af vrietornfamilien rhamnicola p. 135. 

7. Cuneusspidsen sort 5. spinolai p. 136. 

- Cuneusspidsen ensfarvet. Undertiden lidt mørkere ved 
indervinklen 6. lucorum p. 136. 

1. Ly gus pahlinus (Linné) 1761. 

Langstrakt og ret slank. Oversiden ensfarvet grøn med fine 
lyse hår og meget fint punkteret. Membranen er ret farve- 
løs ± brunligt plettet bagtil og med grønne årer. Anten- 
nerne er grønne, 2. led mørkere distalt. 3. og 4. led er mør- 
kebrune. Benene er ensfarvet grønne, tibierne med fine 
grøngule torne. 

Hos (5 har venstre paramer en meget stor flad sanse- 
knude med en medialt bøjet rand. Hypofysen er vredet, og, 
set fra fladen, krummet og spids (fig. 2 Id). Højre paramer 
har en fremtrukket sanseknude og en krummet spids hypo- 
fyse (fig. 21c). Vesica er forsynet med sklerotiserede stave 
og tandede membranøse vedhæng. Længde 5-5,6 mm. 

Farvevariationer: 

1. Tibier grønne med sortbrun spids. Tarsen sortbrun .... 
f. chloris Fieb. 

Arten, som kaldes havetægen, lever på urter og løvtræer på 
ikke for tørre steder. Den har to generationer om året. Æg- 
gene lægges i september på unge grene af værtstræet, som 
navnlig er frugttræer (Malus, Prunus) og tjørn (Crataegus). 
De klækkes i april, og efter få ugers forløb flytter nymferne 
over på sommerværtsplanterne, som er forskellige urter, 



133 



hyppigt kartoffel (Solanum tuberosum). Imagostadiet lægger 
sine æg her, og 2. generation kommer frem omkring midten 
af august og senere. De forlader nu urterne og flytter over 
på vinterværtsplanterne, hvor æggene lægges og overvin- 
trer. 

I visse lande kan havetægen være et ondartet skadedyr 
navnlig på kartoffel. Den er meget almindelig. (D+-H-+.S.N. 
F.NT.). 

Lygus populi Leston, 1957. 

Oversiden blågrøn og på friske eksemplarer meget bleg. 
Glavus har samme farve som corium, hvis indervinkel kan 
være noget brunlig. Membranen er røgbrun med bleggrønne 
årer. Antennerne er bleggrønne. 2. led ofte smalt sort dis- 
talt. 3. og 4. led er brunsorte. 3. led er kun 0,4 x 2. led. 
Længde 5-6,5 mm. 

Arten lever udelukkende på poppelarter, særlig sølvpop- 
pel (Populus album) og gråpoppel (Populus canescens). Æg- 
gene overvintrer. Den er beskrevet fra England og Midt- 
tyskland og er endnu ikke fundet i Skandinavien. (DO). 

2. Lygus contaminatus (Fallen) 1829. 

En ret stor grønlig art med en fin lys behåring. Corium og 
cuneus er brunlige ved indervinklerne. Membranen er brun- 
lig og ofte med grønlige årer. Øjnene er forholdsvis store, 
særlig hos (5, hvos isse: øjebredden er ca. 0,66. Hos 5 ^r 
den ca. 1,1. 1. og 2. antenneled er grønne eller gulbrune, 3. 
og 4. led er gråbrune. Benene er grønlige og femora ofte 
med 2 brune ringe. Tibierne har brune torne i små brune 
eller sorte punkter, som i sjældne tilfælde kan være noget 
utydelige. Bagtibierne er noget krummede. 

Hos (5 har venstre paramer en stor udtrukket sanse- 
knude. Hypofysens spids er vredet 90 grader, og, set fra 
fladen, bredt afrundet. Højre paramer har en sideværts ud- 
trukket sanseknude og en lang flad hypofyse som, set fra 
fladen, er bredt afrundet distalt (fig. 2 le). Vesica har en 
ret lille og spinkel sklerotiseret stav. Længde 5,5-7 mm. 



134 



Farvevariationer: 

1. Corium ensfarvet grøn f. innotata Reut. 

Arten træffes på forskellige løvtræer, fortrinsvis på birk 
(Betula), hvor æggene lægges i raklerne sidst på sommeren. 
Nymferne kommer frem sidst i april, og imagostadiet træf- 
fes fra først i juli til ind i september. Almindelig overalt. 

(D++++.S.N.F.NT.). 

3. Ly gus viridis (Fallen) 1807. (Fig. 83). 

Ligner foregående art meget, men er mere mørkttegnet. 
Pronotum er mørkebrun bagtil eller med en sortbrun rand. 
Goriums indervinkel er brun. Membranen er brunlig med 
et par brune pletter og lyse årer. Clypeus er sort på spidsen. 
Isse: øjebredden er hos (5 ca. 0,8, hos 5 ca. 1,1. 1. og 2. 
antenneled er grønt. 3. led er brunt og påfaldende langt, 
ca. 0,6 X 2. led. Benene er lysegrønne. Tibierne har gullige 
torne i små sorte pletter. Tarsen er gulbrun. 

Hos (5 har venstre paramer en flad sanseknude, og hy- 
pofysen ligner foregående arts. Spidsen er dog mere sym- 
metrisk afrundet. Højre paramer har en stor sanseknude. 
Hypofysen er stor og, set fra fladen, spidst afrundet distalt 
(fig. 21f). Vesica har en meget stor og tyk sklerotiseret stav. 
Længde 5,5-6,5 mm. 

Lever fortrinsvist på lind (Tilia), men træffes også hyp- 
pigt på andre træer. Æggene overvintrer og klækkes i maj. 
Imago træffes fra juli til september. Almindelig overalt. 
(D++++.S.N.F.NT.). 

4. Ly gus limbatus (Fallen) 1829. 
Grundfarven er grøn med brune aftegn. Pronotum har 
brunsort bagrand. Scutellum er hos S mørk med grønlige 
sider, hos 5 oftest helt grøn. Glavus er medialt sort eller 
brun, og corium har brune indervinkler. Membranen er 
røgbrun og har medialt en lysere plet og brune eller gule 
årer. Glypeus er sort. Antennerne er grønne, 2. led er sort 
distalt, 3. led er sort og smalt grønt proximalt, 4. led er 



135 



sort. Benene er gulgrønne, femora rødlige. Tibier er rød- 
brune proximalt og med sorte torne i sorte punkter. 

Hos (5 har venstre paramer en fremtrædende sanseknude. 
Hypofysens spids er flad og vredet 90 grader. Set fra fla- 
den er den lidt skævt afrundet. Højre paramer har en tyde- 
lig sanseknude og en ret kort hypofyse. Denne er flad, ned- 
adkrummet og set fra fladen krummet og meget spids (fig. 
21 g). Længde 5,5-6,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Scutellum brunsort med rødbrun spids og sider 

f. aberrata Sti. 

2. Scutellums sider brunsorte, Clavus og corium brunsorte 
bagtil f. progressiva Sti. 

3. Oversiden lysegrøn. Clavus bagtil og indervinklerne på 

corium og cuneus brunsorte. Kun 5? 

f. terminata Sti. 

Lever hovedsagelig på pil, særlig gråpil (Salix cinerea). 
Overvintrer som æg. Imago træffes fra slutningen af juni til 
slutningen af august. Ikke sjælden, men ret stedegen. (D+++. 
S.N.F.NT.). 

Ly gus rhamnicola Reuter, 1885. 

Grundfarven er olivenbrun, og oversiden har en fin lys be- 
håring. Ret stor og bred. Pronotum er ofte gulbrun bagtil 
hos (5- Scutellums sidehjørner er gulbrune. Clavus er altid 
gulbrun fortil, og indervinklerne på cuneus er ofte brun- 
sorte. Desuden er cuneus smal sort bagtil. Membranen er 
røggrå, mørkere helt fortil og med gulgrønne årer. Clypeus 
er sort. Tibierne har kraftige sorte torne i sorte pletter. 

Hos (5 har venstre paramer en utydelig sanseknude. 
Længde 5,5-6 mm. 

Arten lever på træer af vrietornfamilien, særlig tørste- 
træ (Frangula alnus). Den overvintrer som æg, og imago 
træffes i juli måned. Den er fundet i Holsten og i Sverige. 
Her er den taget omkring de store svenske søer. (DO.S.F. 
NT.). 



136 



5. Lygus spinolai (Meyer-Dilr) 1841. 

Oversiden er ensfarvet livlig grøn, bagvinklen på cuneus er 
dog smal sort. Membranen er grå med gullige eller grønne 
årer. Spidsen af clypeus er sort. Antennerne er grønne. 2. 
led er mørkt distalt. 3. og 4. led er mørke. 

Hos (5 har venstre paramer en tydelig tilspidset sanse- 
knude. Hypofysens spids er flad, drejet 90 grader og set 
fra fladen noget afrundet distalt. Højre paramer har en 
tydelig sanseknude og en flad nedaddrejet hypofyse. Set fra 
fladen er den spids og krummet distalt (fig. 2 Ih). Vesica 
har en lang og en kort, kraftig sklerotiseret stav. Den sid- 
ste er lidt tandet på siden. Længde 5,5-6 mm. 

Optræder hyppigst på lave buske og urter, særlig bynke 
(Artemisia) og nælde (Urtica), på ret fugtige lokaliteter. 
Overvintrer som æg. Imago fra juli til september. Almin- 
delig. (D+++.S.N.F.NT.). 

6. Lygus lucorum (Meyer-Diir) 1843. 

Ligner meget ovennævnte art. Corium og cuneus har ofte 
en mørk plet ved den indvendige vinkel. Membranen er ly- 
segrå med brunlige celler. Antennerne er som hos L. spi- 
nolai, 3. led er dog ofte lidt kortere. 

Hos (5 har venstre paramer en lidt fladere og mere af- 
rundet sanseknude, og hypofysens spids er symmetrisk af- 
rundet (fig. 21j). løvrigt er forholdene som hos foregående 
art. Længde 5-6 mm, 

Farvevariationer: 

1. Pronotum ofte med 4 mørkegrønne striber bagtil. Glavus 
mørkplettet. Corium med en kort sort stribe bagtil og 

med sort bagrand lateralt og medialt 

f . maculata Reut. 

2. Hovedet ensfarvet grønt f. concolor Sti. 

3. Oversiden ensfarvet grøn f. volgensis Beck. 

Arten lever selskabeligt på urter, særlig bynkearter (Arte- 
misia), på tørre lokaliteter. Imago træffes fra midt i juni 
til september. Almindelig. (D++++.S.N.F.NT.). 



137 

Zygimus Fieber 

Kun een art: 

Zygimus nigriceps (Fallen) 1829. 

Oversiden farvet i sort og grønt og med fine mørkebrune til 
sorte hår. Hovedet og pronotum er sort. Scutellum er grøn 
med sort forrand. Dækvingerne er grønne. Membranen er 
grå med gullige årer. Antennerne er grønlige, 1. led under- 
tiden sort. Benene er gullige eller rødbrune, og tibierne har 
gule torne. Længde 4-4,5 mm. 

Arten lever fortrinsvis på ene (Juniperus), særlig på de 
flade udbredte eksemplarer. Det er en ren nordlig art, som 
er fundet i Norge og Sverige. Det sydligste fund er gjort i 
Småland. Imago træffes i juli. (DO.S.N.). 

Plesiocoris Fieber 

Lange, ret smalle, næsten ubehårede, svagt glinsende, grønt- 
farvede arter. Øjnene er ret små. Pronotums overflade er 
kraftig rastreret, og bag calli findes en tydelig tværfure. 

ARTSTABEL 

1. 2. antenneled tydeligt længere end pronotums bredde, 
tydeligst hos $ 1. rugicollis p. 137. 

- 2. antenneled hos $ så langt som pronotums bredde, hos 
5 ubetydeligt kortere minor p. 138. 

1. Plesiocoris rugicollis (Fallen) 1807. (Fig. 84). 
Oversiden livlig grøn. Pronotum er grøn, gulgrøn fortil. 
Dækvingerne er grønne med gule sider. Membranen er far- 
veløs med grønne årer. Antennerne er grønne. 2. led smalt 
brunt distalt, hos $ ca. 1,2 x, hos J 1,1 x pronotums bredde. 
3. led er mørkebrunt og knapt så langt som hovedets bred- 
de. Både hos (5 og 5 er 3. led ca. 1,6x4. led, der ligeledes 
er mørkebrunt. Benene er lysegrønne. Tibierne er mørkere 
distalt og har meget fine lysegule torne. 

Hos (5 er genitalsegmentet længere end bredt. Venstre 
paramer er tydelig behåret, og hypofysens spids er fint ud- 



138 



trukket. Højre paramer er stærkt behåret. Længde 5,5-7 

mm. 

Farvevariationer: 

Overside, ben og antenner brunlige f. picea Reut. 

Arten lever fortrinsvis på pil (Salix), men også på frugt- 
træer, særlig æble (Malus), hvor de ved masseoptræden kan 
gøre skade. Imago optræder i juni og juli og overvintrer 
som æg. Den kan minde meget om Orthotylus maginalis. 
Meget almindelig. (D++++.S.N.F.NT.). 

Plesiocoris minor Wagner, 1950. 

Arten ligner foregående, men er lidt lysere og mindre. Ho- 
vedet er ofte gulligt og pronotum ensfarvet lysegrøn. An- 
tennerne er ofte lysegule, 2. led smalt mørkt distalt. 3. led 
er brunligt, men smalt gulligt proximalt, hos (5 ca. 1,4 x, 
hos 5 ca. 1,6 X 4. led. Benene er gullige. 

Hos (5 er venstre paramer meget sparsomt behåret, og 
spidsen af hypofysen er ret kort og tyk. Højre paramer er 
kraftig og næsten ubehåret. Længde 5-6 mm. 

Arten er beskrevet fra den tyske vesterhavskyst. Den er 
fundet på gråris (Salix repens ssp. arenaria). På samme bio- 
top i de vestjydske klitter er der omkring 1. juli fundet tal- 
rige PL rugicollis. (NT.). 

Hallodapinae Van Duzee 

En gruppe slanke ofte myrelignende arter med brunt eller 
sort hoved og ofte med hvide tværbånd på dækvingerne, 
der dog ofte er forkortede. Pronotum har en flad halsring 
og ingen tværfure. Arolierne er små eller mangler, og klø- 
erne er kun lidt, men regelmæssigt krummede. Paramererne 
er af phylinaetypen: Venstre paramer er tangformet, højre 
paramer er tynd og bladagtig. (Fig. 5c). 

SLÆGTSTABEL 

1. Bagtarsens 1. led længere end 2. led 

Cremnocephaliis p. 139. 

- Bagtarsens 1. led kortere end 2. led 2. 



139 



2. Øjnene anbragt ved hovedets bagrand. 3 + 4. antenneled 

kortere eller på længde med 2. led. Issen randet 

Hallodapus p. 139. 

- Øjnene anbragt langt fremme på siden af hovedet. 3. + 
4. antenneled mindst 1,4 x 2. led. Issen hyppigst urandet 
Systellonotus p. 140. 

Cremnocephalus Fieber 

Kun een art: 

Cremnocephalus albolineatus Reuter, 1875. 

Sortbrun eller sort med fine lyse hår, (5 noget slankere end 
$. Hovedet gulligt bagtil. Pronotum med en meget smal 
halsring, noget indsnævret fortil og med konkave sider. Det 
er sortbrunt eller sort med hvid halsring og bagrand. Scu- 
tellum sortbrun. Dækvingerne, som altid er macropterer, er 
gulbrune med hvide, sortrandede længdelinier langs årerne 
og med hvid bagrand. Glavus medialt med en hvid stribe. 
Cuneus hvidlig ved forranden. Antenner gule eller brune, 
2. led sort, gulligt proximalt. Ben rødbrune. Tibier med 
sarte lyse torne. Længde 5,5-7 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum sortbrun med 2 brungule mærker bag calli . . 
f. umbratilis Fieb. 

2. Som ovenfor, men med et brungult tværbånd bag calli, 
forrand og bagrand gule f. vittata Sti. 

3. Gorium ensfarvet mørkebrun, bagranden smal hvid 

f. ohscura Sti. 

Arten lever på fyr og overvintrer som æg. Imago fra midt 
i juni til sidst i juli. Den er udbredt overalt nord for al- 
perne, men er ikke almindelig. Den er fundet i Slesvig-Hol- 
sten, i Norge og i Skåne. (DO.S.N.F.NT.). 

Hallodapus Fieber (Allodapus Fieb.) 
Antennerne er lange. Dækvingerne er i reglen forkortede, 
og deres lyse tværbånd er uskarpt begrænsede. Her i landet 
findes: 



140 



1. Hallodapus rufescens (Burmeister) 1835. 
Oversiden er brun med lys tegning og med spredte, lange 
lysebrune hår. Hovedet er mørkebrunt og i midten med en 
lille længdegrube. Pronotum og scutellum er lyst rødbrune. 
Dækvingerne er glinsende, gennemsigtigt hvidlige fortil og 
bagtil lateralt og med et uskarpt begrænset brunt tværbælte 
over midten. Cuneus er brun og kun meget sjældent fuldt 
udviklet. 1. og 2. antenneled er hvidgule, 2. led dog lyse- 
brunt distalt. Benene er rødbrune. Længde brachypter 2,5-4 
mm, macropter ca. 5 mm. 

Arten lever på og mellem lyng (Erica) og andre planter på 
tørre, varme steder. De ketses ofte sammen med myrer. Æg- 
gene overvintrer, og imago findes i juli og august. Ikke 
almindelig og ret stedegen. (D++.S.N.F.NT.). 

Systellonotus Fieber 

Antennerne lange, de 3 yderste led er lige tykke. 3. anten- 
neled er næsten så langt som 2. led. Bagkroppen stilkformet 
indsnævret fortil. Her i landet kun een art: 

1. Systellonotus triguttatus (Linné) 1767. (Fig. 85). 

Langstrakt, sortbrun med lange opstående hår. Hoved, pro- 
notum og scutellum er sorte. Clavus er rødbrun, mørkere og 
glinsende fortil, på midten med et halvmåneformet, fortil 
konkavt, skarpt afgrænset hvidt mærke. Gorium er rød- 
brun, lige foran midten med et snehvidt bånd og et lignende 
langs bagranden. Cuneus er mørkt rødbrun og glinsende. 
Membranen er grå og cellerne brune. 1. antenneled er lyst. 
2. led er mørkt, men lysere proximalt. 3. led er mørkebrunt 
og smalt hvidt proximalt. 

(3 er altid macropter med store kugleformede øjne. $ er 
altid brachypter og stærkt myrelignende. Øjnene er små og 
flade og hovedet forholdsvis stort. Desuden er oversiden no- 
get lysere end hos (5- Længde (5 ca. 4,5 mm, 5 ca. 3,5 mm. 
Arten findes ofte sammen med myrer på åbne sandede mar- 
ker. (3 (5 lever fortrinsvist phytophagt og fanges derfor of- 



141 



test ved ketsning. 5$ lever zoophagt, sikkert oftest på jor- 
den imellem planterne og fanges derfor ikke nær så tit. 
Æggene overvintrer. Imago findes fra sidst i juni til først 
i august. Ikke sjælden, særlig i Jylland. (D+++.S.N.F.NT.). 



Underfamilien Orthotylinae Van Duzee 

En gruppe blomstertæger af meget forskellig udseende og 
størrelse, men med fælles træk i klovedhængenes bygning: 
Pseudoarolierne er børsteformede eller bladagtige, og aro- 
lierne er bladagtige og konvergerende distalt (fig. 9e og f). 
Desuden er pronotum altid uden halsring og issen uden 
længdefure. 

SLÆGTSGRUPPETABEL 

1. Dækvingerne med smalle hvide tværstriber, dannet af 
hvide tilliggende hår (fig. la og 86). Hovedets bag- 
rand er konkav, og øjnene er skråt bagudrettede. Bag- 
tibierne er noget flade og krummede Pilophorini p. 142. 

- Dækvingerne uden hvide tværstriber. Hovedets bagrand 
ikke konkav. Bagtibierne ikke flade og krummede .... 2. 

2. Hoved, pronotum og dækvinger overvejende sorte, oftest 
helt sorte, kun meget sjældent gulbrune. Hovedet stærkt 
nedadbøjet. Set fra siden er afstanden fra øjets underste 
rand til spidsen af clypeus længere end øjets højde (fig. 
26a). Snablens 1. led er mere end 2 x så tyk som 1. an- 
tenneled Halticini p. 145. 






Fig. 26. Hovedet set fra siden af a: Halticus apterus. b: Orthotylus 

marginalis. c: Pronotum set fra oven hos Fieberocapsus og d: Cyrtorhinus. 

e: Hovedet af Strongylocoris set fra oven. 



142 



- Hele oversiden oftest ± grøn, sjældnere brun eller sort. 
Hovedet kun lidt bøjet. Set fra siden er den førstnævnte 
afstand kortere eller omtrent på længde med øjets højde 
(fig. 26b). Snablens 1. led er mindre end 2 x så tykt som 
1. antenneled Orthotylini p. 153. 

Pilophorini Reuter 

Herhjemme kun een slægt: 

Pilophorus Westwood 

Brunsorte, lidt myrelignende blomstertæger med 2 smalle, 
hvide tværlinier på dækvingerne, den forreste linie findes 
kun på Corium. I dækvingernes siderand findes et dybt hak 
foran cuneus. Issen er skarprandet. Pronotum er uden tvær- 
fure, men ofte stærkt udvidet bagtil. Antennerne er kraftige. 
2. antenneled er krummet og mindst så tykt som 1. led. 
Tibierne er brune med brune eller sorte torne. 

Arterne lever zoophagt fortrinsvis af bladlus på forskel- 
lige træer. Overvintringen sker i ægstadiet. 

ARTSTABEL 

1. Den bageste hvide tværlinie på corium ligger noget bag 
den tilsvarende linie på clavus 2. clavatus p. 143. 

- Den bageste hvide tværlinie på corium fortsætter ubrudt 
over på clavus 2. 

2. Dækvingerne overalt med spredte, oprette blege hår .... 
1. confusus p. 143. 

- Dækvingerne kort og tilliggende behåret, undertiden dog 
med lange oprette hår bagtil 3. 

3. Corium stærkt glinsende overalt bag den bageste hvide 
tværlinie 3. cinnamopterus p. 144. 

- Corium kun glinsende på den laterale halvdel bag den 
bageste hvide tværlinie 4. 

4. Længde 4,5-5 mm. Corium kun ved bagranden med en 
række lange oprette hår. Pronotums bredde mindst 1,2 x 
hovedets bredde 4. perplexus p. 144. 



143 



Længde 3,3-3,9 mm. Corium på den bageste halvdel med 
spredte, oprette lange hår. Pronotums bredde ca. 1,1 x 
hovedets bredde pusillus p. 144. 



1. Pilophorus confusus (Kirschbaum) 1856. 

Mørkebrun og ret bred, navnlig bagtil. Pronotum og scutel- 
lum er sorte og ret matte. Dækvingerne er rødbrune, men 
corium bagtil lateralt, og cuneus er helt mørkebrune. Inder- 
vinklen på cuneus er dog ofte hvidlig. Endvidere er coriums 
laterale halvdel glinsende bag den bageste hvide tværlinie. 
Membranen er mørkebrun og ofte noget forkortet hos $. 
Antennerne er brune. 2. led er sort distalt, 3. og 4. led er 
smalt hvide proximalt. 4. led er længere end 3. led. Længde 
3,5-4,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum stærkt glinsende på den bageste del 

f. nitidicollis Putton 

Arten er fundet på el (Alnus), poppel (Populus) og især på 
pil (Salix). Formen nitidicollis træffes navnlig ved kyster. 
Imago ses fra sidst i juni til ind i august. Sjælden. Taget på 
Skagen og ved Gurrevang på Sjælland i juli. (D++.S.F.NT.). 



2. Pilophorus clavatus (Linné) 1767. 

Hoved, pronotum og scutellum er sorte. Scutellum har 2 
sølvhvide længdelinier og en sølvhvid plet i spidsen. Dæk- 
vingerne er mørkebrune. Clavus er sort, ofte lysere lateralt. 
Forranden af cuneus har ofte en aflang plet af sølvhvide 
hår, som også kan findes ved coriums indervinkel. Mem- 
branen er mørkebrun. Antennerne er mørkebrune. 2. led 
kun svagt krummet og fortykket distalt. 3. led er lyst på 
den proximale halvdel. 4. led er kortere end 3. led og kun 
smalt lyst proximalt. Længde 4-5 mm. 

Lever på løvtræer, særlig på pil (Salix). Imago træffes 
fra juli til september. Almindelig. (D++++.S.N.F.NT.). 



144 



3. Pilophorus cinnamop terns (Kirschbaum) 1856. 

(Fig. 86). 

Kastaniebrun med meget fin, tilliggende, fløjlsagtig, brun- 
gul behåring. Hovedet er mørkebrunt, pronotum og scutel- 
lum sorte. Scutellum har 2 utydelige sølvhvide længdestri- 
ber og en hvid tværstribe ved spidsen. Dækvingerne er 
smukt lyst kastaniebrune, bagtil mørkere. Clavus er ensfar- 
vet med corium. Guneus er mørkebrun og ofte medialt med 
en sølvhvid plet. Antennerne er rødbrune. 2. led er mørke- 
brunt, mørkere og let fortykket distalt. 3. og 4. led er 
tynde. 3. led lyst proximalt, 4. led næsten helt lyst, kun 
mørkt på den distale trediedel. Længde 4,5-5,5 mm. 

Arten lever zoo- og phytophagt på fyr, særlig på bjerg- 
fyr (Pinus mugo). Imago træffes fra juli til september. Al- 
mindelig. (D++++.S.N.F.NT.). 

4. Pilophorus perplexus (Douglas et Scott) 1875. 
Chokoladebrun, oversiden meget fint håret, næsten nøgen, 
men ved coriums bagrand med en række på 7-8 lange op- 
rette hår. Hoved, pronotum og scutellum er sorte. Scutellum 
med 2 sølvhvide længdestriber. Guneus er sort med en sølv- 
hvid plet ved indervinklen. Membranen er mørkebrun. An- 
tennerne er rødgule. 2. og 3. led er mørke på den distale 
halvdel. 4. led er mørkt, lysere på den proximale trediedel. 
2. led er ca. 1,3-1,4 x hovedets bredde. Snablen når til bag- 
hofterne. Længde 4,5-5 mm. 

Arten lever på forskellige løvtræer, blandt andet på eg 
(Quercus). Imago træffes fra juli til oktober. Forekommer 
spredt, men er fundet over hele landet. (D+++.S.N.F.NT.). 

Pilophorus pusillus (Reuter) 1873. 
Arten ligner meget foregående, men den er meget mindre, 
og pronotums sider er mere konkave. 2. antenneled er ca. 
1,25-1,3 X hovedets bredde. Tarsen er meget lang og tynd. 
Snablen når forbi baghofterne. Længde 3,3-4 mm. 



145 



Lever på forskellige løvtræer (Quercus, Ulmus) og også 
på gyvel (Sarothamnus scoparius). Det er en sydlig art, som 
hovedsagelig er udbredt i middelhavsområdet. Den er fun- 
det flere steder i Sverige bl. a. på Dland, Gotland og helt 
op i Uppland. (DO.S.). 

Halticini Kirkaldy 

Hoved og pronotum er ret brede og uden indtryk af nogen 
art. Øjnene er forholdsvis små og oversiden i reglen sort. 
Hos (5 er genitalsegmentet ofte meget stort. Den højre pa- 
ramer er den største, i reglen sort og kraftig sklerotiseret. 
Ikke sjældent stikker paramererne bagud og er frie (Hal- 
ticus). 

SLÆGTSTABEL 

1. Øjnene stilkede eller næsten stilkede. Set forfra er issen 
mellem øjnene konkav. I Nordsverige og Finland .... 2. 

- Øjnene ikke stilkede. Set forfra er issen mellem øjnene 
flad eller konveks 3. 

2. Øjnene stilkede og rettet til siden Labops p. 146. 

- Øjnene næsten stilkede og rettet til siden og opad 

Myrmecophyes p. 1 52. 

3. Antenner lange og tynde, meget længere end kroppen. 2. 
led ca. 4x1. led Haliicus p. 146. 

- Antenner kortere. 2. led højst lidt længere end 3x1. led 
og oftest meget kortere 4. 

4. Oversiden skinnende og punkteret. 1. antenneled med 
tydeligt lange oprette børstehår og kortere hår. I Fin- 
land Euryopicoris p. 148. 

- Oversiden ikke skinnende og punkteret. Hvis det er til- 
fældet, har 1. antenneled kun een slags behåring .... 5. 

5. Bredoval. Ovenfra set er hovedet meget bredt og kort 
(fig. 26e). Pronotums bagrand er konveks. Bagtarsens 
2. led er på længde med 1. led . . . Strongylocoris p. 148. 

- Mere langagtig. Hovedet ikke så bredt og kort. Prono- 
tums bagrand er lige eller konkav. Bagtarsens 2. led ty- 
deligt længere end 1. led Orthocephalus p. 150. 



146 



Labops Burmeister 

Let kendelig på de store og tydeligt stilkede øjne. Kun een 
art: 

Labops sahlher gi (Fallen) 1829. 

Oversiden sort med lysegule hår og hvide skælhår. Issen 
med en lys streg ud af øjestilken dorsalt. Antenner sorte. 
Hos den macroptere form har membranen celler. Hos den 
brachypterer form mangler membranen ±. Den sidste er 
langt den hyppigste. Længde 4,5-6 mm. 

Hjemstedet er Nord- og Mellemrusland, men den er også 
fundet i Finland og Sverige, sydligst i Vårmland. Det angi- 
ves, at den lever på star (Carex). I Sverige er den taget ved 
ketsning på frodig græsmark (Ossiannilsson). 

Halticus Hahn 

Arterne er meget korte og brede og de brachyptere former 
har et jordloppeagtigt udseende. Scutellum er meget lille. 
Antennerne er meget lange, tynde og overvejende lyse. 2. 
led er 4-5 x længere end 1. led og noget kortere end 3. + 4. 
led. 4. antenneled er længere end 3. led. Issen er skarpran- 
det. Bagfemora er stærkt fortykkede. 

Slægten lever fortrinsvis på snerrearter (Galium) og be- 
væger sig ofte i spring. Overvintring i ægstadiet. 

ARTSTABEL 

1. Hoved og ofte også pronotum gult. Altid macropter .... 
1. luteicollis p. 146. 

- Hovedet sort 2. 

2. Set forfra er hovedet 1,25-1,33 x bredere end højt. Hove- 
det ensfarvet sort major p. 147. 

- Set forfra er hovedet ligeså bredt som højt. Hovedet med 
en gul plet ved hvert øje 2. apterus p. 147. 

1. Halticus luteicollis (Panzer) 1805. 

Hovedet gulligrødt. 1. antenneled gulrødt, 2. led gulrødt, 
smalt sort distalt, 3. led gulligt, mørkere distalt, 4. led 



147 



brunligt. Pronotum gulrød med sort bagrand. Scutellum sort. 
Dækvingerne er sorte, bronceagtigt skinnende med gyldne 
tilliggende og små sorte, oprette hår. Ben gulrøde, bagfemora 
bredt brune proximalt. Tibier med sarte gule torne, bag- 
tibier ofte mørkere proximalt. Længde 2,5-3,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum helt sort. Hovedet gult, smalt sort bagtil .... 
f. propinqua H. S. 

2. Pronotum helt sort. Hovedet med sort median. Femora 
sorte, smalt gule distalt f . vitticeps Reut. 

Værtsplanterne er snerrearter (Galium), men angives også 
at være Glematis vitalba. Den tages ved ketsning, særligt i 
skovbryn. Imago fra juli til september. Den er herhjemme 
meget sjælden og kun taget i 5 eksemplarer fra Bognæs og 
Bornholm (Hammeren). (D+.S.). 

Halticus major Wagner, 1951. 

Ret stor. Oversiden skinnende sort med fine lyse hår. Isse: 
øjebredden er hos begge køn ca. 3,6. 2. antenneled er hos 
(5 1,1 X, hos 5 1 X hovedets bredde. 

Genitalsegmentet hos (5 er meget stort med meget store 
paramerer. Længde $ 2,3-2,8 mm, $ 2,5-3,2 mm. 

Arten lever på snerrearter (Galium). Imago fra juni til 
august. En sydlig og østlig art, som er fundet flere steder 
i Finland. (DO.F.). 

2. Halticus apterus (Linné) 1761. (Fig. 87). 

Sort og glinsende. Antennerne er gule. 2. led ofte smalt 
mørkt distalt og ca. 1,2 x hovedets bredde. 3. led er sort- 
brunt og lyst helt proximalt. 4. led er sortbrunt. Isse: øje- 
bredden er hos ^ ca. 3,2, hos $ ca. 3. Pronotum er svagt 
rastreret bagtil. Dækvingerne er punkteret-rastrerede, grå- 
hårede og uden deling i corium, clavus og membran. Fe- 
mora er sorte, gule distalt. Tibierne har sarte lyse torne. 
Næsten altid brachypter. Hos (5 stikker højre paramer ofte 
frit bagud. Længde 2-2,5 mm. 



148 



Arten lever på snerre (Galium) og ærteblomstrede (Pa- 
pilionaceae), særligt på sandet jord. Imago træffes i juli og 
august. Linné fejlbestemte dyret og antog det for en bille, 
som han gav navnet Haltica aptera. I Skandinavien er den 
tilsyneladende altid brachypter. Almindelig overalt. (D++-H-. 
S.N.F.NT.). 

Euryopicoris Reuter 

Bredoval, skinnende sort. Issen skarprandet, og fra dens 
midte stråler flade riller fremad. Fortibierne er fortykkede, 
let krummede og flade distalt. I Europa findes 2 arter, 
hvoraf een i Skandinavien. 

Euryopicornis fennicus Wagner, 1954. 

Clypeus delvis gul og issen med en gul plet ved hvert øje. 
2. snabelled er kortere end 3. led (i modsætning til den syd- 
ligere forekommende art E. ni ti dus). Antennerne er sorte, 
og 1. led er ca. 0,8 x issens bredde. Dækvingerne er forkor- 
tede uden deling i corium, clavus og membran. Deres bag- 
rand er lige og næsten parallelle. Længde 3,3-4,7 mm. 

Arten lever i detritusmassen i jordoverfladen på enge, 
særligt ved skove. På lune aftener kan den ketses i græsset. 
Den er fundet i Finland. (DO.F.). 

Strongylocoris Blanchard 

Kort ægformet. Oversiden tæt og fint punkteret. Hovedet 
bøjet og ovenfra set meget bredt (fig. 26e). Antennerne 
korte, kun halvt så lange som kroppen. 2. led lidt fortykket 
mod spidsen. 4. led kortere end 3. led. Benene er kraftige 
og tibierne med mange torne. Den er altid macropter. 

Det er hurtige dyr, som løber raskt afsted. De overvin- 
trer som æg, der lægges på værtsplantens stængler. 

ARTSTABEL 

1. Antenner, ben og krop ensfarvet sorte .... niger p. 149. 
- Benene ± gule eller rødlige 2. 



149 

2. Pronotum og dækvinger brune 1. luridus p. 149. 

- Pronotum og dækvinger sorte . . 2. leucocephalus p. 149. 

Strongylocoris niger (Herrich-Schaeffer) 1835. 

Oversiden sort, ofte næsten blåskinnende, med fine korte, 
sorte hår. 1. antenneled kun ca. 0,25 x issens bredde. Prono- 
tum groft, dækvinger fint punkterede. Længde 3,5-4 mm. 

Lever på svovlrod (Peucedanum), oftest på fugtige enge 
og i tørvemoser. Imago træffes i juni og juli. En østlig art, 
som er fundet i Finland. (DO.F.). 

1. Strongylocoris luridus (Fallen) 1807. 

Oversiden rustfarvet, gul til lysebrun, fint punkteret, tyde- 
ligt og tæt gulhåret. Hovedet gult, mørkere bagtil i midten. 
Glypeus brun. Antenner sorte, 1. led gult distalt, 2. led gult 
på midten. Pronotum med 2 brunlige pletter. Scutellum 
brunlig på midten. Corium bagtil med utydelige mørke af- 
tegn. Membranen røggrå med gullige årer. Ben lyst rød- 
brune. Tibierne med fine sorte torne. 3. tarsalled sort. 
Længde 3-4 mm. 

Værtsplanten er blåmunke (Jasione montana), og biotopen 
er sandede marker, tørre bakker og klitter. Imago fra juni 
til august. Spredt og ikke almindelig. (D++.S.N.NT.). 

2. Strongylocoris leucocephalus (Linné) 1758. (Fig. 88). 

Hovedet er rødt, og issen er skarprandet. Oversiden sort 
med fin brungul behåring. Antennerne er fint hårede. 1. led 
er rødbrunt, de øvrige led er i reglen sorte. Femora er gul- 
røde. Tibierne er lysegule med korte sorte torne. Tarsen er 
brun, 3. led er sort. Længde 3,5-4,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hovedet mørkebrunt. Længden 3-3,5 mm 

f. steganoides Sahlb. 

Lever på tørre bakkers vegetation, særligt på klokkeblom- 
ster (Campanula). Imago optræder fra juni til ind i august. 
Ret almindelig. (D+++.S.N.F.NT.). 



150 



Den nævnte f. steganoides Sahlb. findes beskrevet som en 
underart. Den er boremontan og træffes spredt i Danmark. 

Orthocephalus Fieber 

(5 er langstrakt og næsten altid macropter. $ er bredoval, 
større og overvejende brachypter. Oversiden er oftest sort 
med sorte oprette børstehår og tilliggende, løse, gyldne eller 
sølvglinsende krumme hår. Hovedet er stærkt nedadbøjet. 
Issen er oftest utydeligt randet og med en rødbrun plet ved 
hvert øje. Øjnene er udstående. 2. antenneled er ofte fortyk- 
ket distalt. Pronotums bagrand er konkav. Tibierne er kraf- 
tigt sorttornede og ret lange. Bagtarsens 1. led er ca. 0,5 
X 2. led. 

Overvintrer som æg. Træffes som foregående slægt i 
tørre, sandede egne på forskellige urter. 

ARTSTABEL 

1. Benene ensfarvede sorte eller (meget sjældent) sortbrune 
2. 

- Benene, især tibierne lysebrune eller rødlige 3. 

2. 3. antenneled 0,75 x 2. led. Bagfemoras forrand med 
lange, oprette børstehår 1. coriaceus p. 151. 

- 3. antenneled 0,5 x 2. led. Bagfemora uden børstehår .... 
hrevis p. 151. 

3. Bagtibierne sorte, for- og mellemtibierne ± gulbrune . . . 
2. ferrarii p. 151. 

- Alle tibierne ± gulbrune 4. 

4. Femora sorte. 2. antenneled på længde med 3. + 4. led. 
Hos (5 er dækvingerne sorte eller mørkebrune og med 
en kort lys streg fortil 3. saltator p. 152. 

- Femora gulbrune distalt, undertiden mørktplettede. 2. an- 
tenneled meget kortere end 3. + 4. led. Hos $ har dæk- 
vingerne en velafgrænset lys længdestribe på midten og 
en lys yderrand. Desuden er den større end foregående . . 
vittipennis p. 152. 



151 



1. Orthocephalus coriaceus (Fabricius) 1776. 
(mutabilis FalL). {$ fig. 89, $ fig. 90). 
Oversiden helt sort og glinsende. Hos (5 er sømmen mellem 
clavus og corium lys. Membranen er sodfarvet med mørke- 
brune eller sorte årer. Isse: øjebredden er hos (5 ca. 2, hos 
5 ca. 2,4. Den brachyptere $ har korte, afrundede dækvin- 
ger med et hak i sideranden på grænsen til cuneus. Længde 
(5 macr. 4,9-5,5 mm, 5 4-5,5 mm. 

Arten lever på forskellige urter på tørre steder. Macrop- 
tere $5 er ikke sjældne. Imago træffes fra midten af juni 
til ind i august. Almindelig udbredt. (D++++.S.N.NT.). 

Orthocephalus brevis (Panzer) 1798. 
Oversiden ensfarvet sort med en fin tilliggende grålig be- 
håring. Isse: øjebredden hos (5 ca. 2,2, hos 5 ca. 2,5. Ho- 
vedet er hos (5 påfaldende lille og 2. antenneled næsten så 
langt som pronotums bredde. Tibierne er meget sjældent 
brunsorte. Længde (5 macr. 6,7-7,8 mm, $ brach. 4,2-4,8 
mm. 

Arten lever på ensidig klokke (Gampanula rapunculoides). 
En sydøstlig art, som er fundet i Finland. (DO.F.). 

2. Orthocephalus ferrarii Reuter, 1891. 
Ligner meget O. coriaceus, men de tilliggende hår er mere 
hvidlige. Isse: øjebredden er hos (5 ca. 1,67, hos 5 ca. 2,15. 
(5 er meget lang og smal og 5 forholdsvis bred. Benene er 
sorte. For- og midttibierne er brune og bredt sorte distalt. 
Bagtibierne er ensfarvet helt sorte eller sortbrune, hos 2 dog 
undertiden smalt rødbrune helt proximalt. Længde $ macr. 
5-6 mm, 5 4-5 mm. 

Arten lever på lave urter på udyrkede marker, og imago 
træffes i juli og august. Det er en sydvestlig art, som er 
fundet lige syd for Elben og en enkelt gang i Skåne. I Dan- 
mark er den taget ved Plejelt i Nordsjælland (2 eksempla- 
rer). (D+.S.NT.). 



152 



2. Orthocephalus saltator (Hahn) 1835. 

Oversiden er som hos Orth. coriaceus, men der findes in- 
gen lys streg på dækvingerne hos S- Isse: øjebredden er 
hos (5 ca. 1,75, hos 5 ca. 2. Tibierne er rødgule eller brun- 
røde, sorte distalt og undertiden også proximalt. Bagtibi- 
ernes distale halvdel kan være helt sort. Længde: Den 
macroptere S 4,5-5,5 mm, $ 3,5-5 mm. 

Træffes på forskellige urter, oftest på håret høgeurt 
(Hieraceum pilosella). Imago fra midten af juni til ind i 
august. Hyppig, men ikke så almindelig som O. coriaceus. 
(D++++.S.N.F.NT.). 

Orthocephalus vittipennis (Herrich-Schaeffer) 1835. 
Oversiden sort med lyse længdestriber. Issen skarprandet 
og hos (5 med en utydelig tværfure. 1. antenneled er gulligt 
2. led er hos 5 gulligt proximalt, stærkt fortykket distalt og 
i reglen tydeligt længere end pronotums bredde. Hos 5 har 
corium en smal ret kort, lys streg fortil langs sømmen mel- 
lem clavus og corium. Tibier med tydelige sorte torne. 
Længde 5,5-7 mm. Brachyptere $5 ^^E 4,2-5 mm. 

Findes på tørre solrige steder med hvid okseøje (Chry- 
santhemum leucanthemum), på hvilken den fortrinsvis lever. 
De eksemplarer, som er fundet i Danmark, er fejlbestemte 
og er O. saltator. Det er en sydøstlig art, som er fundet i 
Sverige (Blekinge, Dland og Skåne). (DO.S.F.). 

Myrmecophyes Fieber 

En østeuropæisk slægt, hvoraf een art er fundet i det øst- 
lige Finland. 

Myrmecophyes albo-ornatus (Stål) 1858. 
Hoved, pronotum og scutellum glinsende sorte. Pronotum og 
corium med hvidgrå, halvt opret, kort behåring. Hoved og 
scutellum nøgne. 1. og 2. antenneled rødbrune, 3. og 4. led 
sorte. Hos den macropterer form er dækvingerne sorte med 
et hvidt bånd foran midten. Membranen er uden celler og 
cuneus utydeligt afgrænset. Hos den brachyptere form er 



153 



bagkroppen myreagtigt indsnøret fortil, membranen mang- 
ler, og corium er stærkt reduceret. Længde S-5 mm. 
Arten er ketset på tørre enge. (DO.F.). 

Orthotylini Van Duzee 

Meget forskelligtudseende blomstertæger, som alle mangler 
en halsring på pronotum. Set fra siden er øjets højde større 
eller på størrelse med afstanden fra øjets underste kant til 
spidsen af clypeus (fig. 26b). Snablens 1. led er ikke eller 
kun meget sjældent tykkere end 1. antenneled. Tibierne er 
uden sorte punkter. 

Hos (5 er paramererne ofte meget karakteristiske for 
hver art, og vesica er ofte forsynet med forgrenede og 
tandede sklerotiserede stave. Overvintringen finder sted i 
ægstadiet. 

SLÆGTSTABEL 

L 2. antenneled fladt og stærkt udvidet . . . .' 

Heterotoma p. 154. 

- 2. antenneled slankt, sjældent kølleformet fortykket . 2. 

2. Øjnene sidder fremme på siden af hovedet og er fjer- 
nede fra pronotum Malacocoris p. 155. 

- Øjnene sidder meget nær pronotum 3. 

3. Pronotum har bag calli en dyb tværfure, eller calli er 
udtrukket til en tap (hos Globiceps sphegiformis) ... 4. 

- Pronotum er uden tværfure og calli højst svagt erk en- 
delige 7. 

4. Helt grøn. 3. antenneled omtrent så langt som 2. led. 
Tibier og L og 2. antenneled helt sorte proximalt .... 
Blepharidopterus p. 156. 

- Oversiden ikke grøn. 3. antenneled betydeligt kortere 
end 2. led 5. 

5. Hoved og pronotum ensfarvet sorte. 5 oftest brachypter 
Globiceps p. 156. 

- Hoved og pronotum gult tegnede, i det mindste er is- 
sens bagrand altid gul. Altid macropter. På blomstrende 
ege 6. 



154 



6. Scutellum sort. Oversiden mørk med 4 adskilte gule 
pletter. Calli store og adskilte . . Dryophilocoris p. 165. 

- Scutellum delvis lyst. Oversiden anderledes tegnet. Calli 
utydelige Cyllecoris p. 165. 

7. Overside, antenner og femora helt sorte. Issen ofte med 

en rund grubeagtig fordybning ved hvert øje 

Heterocordylus p. 166. 

- I det mindste er femora og antenner delvis lyse. Issen 
uden fordybninger 8. 

8. 3. + 4. antenneled omtrent halvt så langt som 2. led. 

Oversiden rød eller rødplettet. Kun på ask 

Pseudoloxops p. 169. 

- 3. + 4. antenneled længere end eller omtrent på længde 
med 2. led. Oversiden kun meget sjældent rødagtig, men 
ikke rigtig rød 9. 

9. Pronotums sider og bagrand lige eller næsten lige (fig. 
26c). Issen oftest kun svagt hvælvet 10. 

- Pronotums sider og bagrand konkave, så pronotum er 
klokkef ormet (fig. 26d). Issen stærkere hvælvet .... 11. 

10. Clypeus er tydelig og issen urandet. Oversiden ensfarvet 
lysegul og dyret næsten altid brachypter. Længde 2,5- 
3,5 mm Fieberocapsus p. 170. 

- Clypeus utydelig. Issen ofte randet. Hvis issen er uran- 
det, er dyret grønt. Næsten altid macropter. Længde of- 
test over 3,5 mm Orthotylus p. 170. 

11. Dækvinger ikke grønne eller gule, gennemsigtige hos $. 
Bagtarsens 2. led længere end 3. led. Snablen når bag- 
hofterne Mecomma p. 186. 

- Dækvingernes yderrand bredt grønne eller gule. Bag- 
tarsens 2. led ligeså langt som 3. led. Snablen kort og 
tyk, når ikke baghofterne Cyrtorhinus p. 187. 

Heterotoma Le Peletier et Serville 

Slægten er karakteristisk ved det brede og flade 2. antenne- 
led. Endvidere er 1. og 2. led tæt besat med sorte børstehår. 
Herhjemme kun een art: 



155 



1. Heterotoma planicornis (Pallas) 1772. 
(meriopterum Se). (Fig. 91). 

Oversiden er sortbrun til rødbrun (immature individer) og 
med oprette mørke hår og tilliggende, sølvhvide hår. Anten- 
ner sorte, 3. og 4. led meget tynde. 

Membranen er brun med en lys plet ved spidsen af cu- 
neus og med rødbrune årer. Benene er lysegrønne eller gule, 
og 3. tarsalled er mørkt. Længde 4,5-5,5 mm. 

En livlig blomstertæge, som lever på frugtbuske (Ribes), 
men også på stor nælde (Urtica dioeca). Imago træffes fra 
juli til september. Den er hyppigst i den sydlige del af lan- 
det. I Sverige er den nordligst taget i Bohuslån. (D+++.S. 
NT.). 

Malacocoris Fieber 

Hovedet er meget lille og øjnene fjernet ca. en øjebredde 
fra pronotums forreste rand. Kun een art: 



1. Malacocoris chlorizans (Panzer) 1794. (Fig. 92). 

Kroppen er meget sart og blød. Oversiden er lysegrøn med 
fine hvide hår. Dækvingerne er ofte meget typisk marmo- 
rerede med mørkere grønne pletter. Øjnene er mørke. An- 
tennerne er hvidgule, 1. led med en mørk streg på undersi- 
den, 2. led smalt sort proximalt. Membranen er farveløs og 
stærkt iriserende. Årerne er grønne, og cellerne er ± grøn- 
ne, særligt bagtil. Benene er bleggule. Længde 4-4,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Dækvinger ensfarvede smaragdgrønne 

f. smaragdina Fieb. 

2. Oversiden lysegul (immature individer?) 

f. sulphureipennis Westh. 

Arten lever på forskellige løvtræer, særligt på hassel (Gory- 
lus avellana), men også på elm (Ulmus). Imago fra juli til 
oktober. (D++++.S.N.F.NT.). 



156 



Blepharidopterus Kolenati (Aetorhinus Fieb.) 
Skinnende grøn. Antenner og ben meget lange. Pronotum 
med en tydelig tværfure bag calli. Kun een art: 

1. Blepharidopterus angulatus (Fallen) 1807. (Fig. 93). 

Slank og fin, livligtgrønt glinsende og fint brunhåret. Øj- 
nene store og mørke. Isse: øjebredden hos (5 knapt 1, hos 
5 ca. 1,67. Antennerne lange og gulbrune, undertiden ret 
mørke. 1. antenneled sort proximalt, undertiden med mørke 
længdestriber og med en mørk ring lige indenfor spidsen, 
hos (5 ca. 1,1 X, hos 9 ca. 0,9 x hovedets bredde. 2. anten- 
neled hos (5 2 X, hos 5 ca. 1,7 x pronotums bredde. Prono- 
tums baghjørner og ofte også en del af yderranden sorte. 
Membranen er lys røgbrun med grønne årer. I den store 
celle findes en mørk streg. Benene er lange, særligt tibi- 
erne, som er sorte proximalt og ofte også distalt og med 
sorte torne. Længde 5-6 mm. 

Underarten brevicornis er beskrevet af Wagner. Isse: øje- 
bredden er her hos S ca. 1,4 og hos 5 ca. 1,74. 1. antenne- 
led er hos (5 ca. 0,85 x, hos 5 ca. 0,76 x hovedets bredde. 
2. antenneled er hos (3 ca. 1,67 x, hos $ ca. 1,3 x pronotums 
bredde. Endvidere er bagtibierne forholdsvis korte. Afvi- 
gelserne er størst hos (5 (5 » og det er muligt, at der er tale 
om en unisexuel dimorphisme. 

Arten er meget karakteristisk med de sorte knæ og anten- 
nernes sorte led. Nymferne, som kommer frem hele somme- 
ren, har også de sorte knæ. De lever på løvtræer, særlig på 
el (Alnus) og pil (Salix), men også på frugttræer, hvor de 
lever af mider. Overvintringen sker i ægstadiet, og imago 
træffes fra sidst i juli til oktober. (D++++.S.N.F.NT.). 

Globiceps Le Peletier et Serville 

En gruppe myrelignende brunsorte, livlige blomstertæger. 
(5 er lang og smal og altid macropter, $ er langoval og 
langt overvejende brachypter. Begge køn har et kuglefor- 
met sort ± glinsende hoved, som er forskelligt hos S ^S ?• 



157 



Dækvingerne er sortbrune og meget ofte med et hvidgult, 
snavset tværbånd fortil på corium og på cuneus. På dæk- 
vingernes bageste indvendige rand findes oftest hos de 
brachypterer individer en smal rest af membranen. Oversi- 
den er forsynet med spredte, tilliggende, korte, fine brune 
hår. Såvel over- som underside har ofte stedvist partier med 
sølvhvide meget løse, krumme, tilliggende hår. 

Pronotum og scutellum er sorte, og clavus er sort eller 
mørkebrun. Pronotum har et par tydeligt adskilte calli og 
en tværfure bag disse. 2. antenneled er ofte fortykket di- 
stalt, særlig hos 5- Benene er rødbrune eller brune, tibierne 
mørke distalt og med korte, lyse torne. 

Hovedets form har ofte stor betydning for bestemmelsen^ 
og hos (5 (3 ^r ^^^ ofte nødvendigt at undersøge paramerer- 
ne og de sklerotiserede stave i vesica. Paramerernes vigtig- 
ste kendetegn kan ofte iagttages uden at fjerne paramererne 
fra dyret. 

Arterne kan være meget vanskelige at bestemme, og der 
er endnu uenighed om systematikken. Her gengives artsta- 
bellen væsentligst efter Wagner. 



ARTSTABEL 

1. Kroppen helt uden sølvhvide hår. Corium i reglen lys 
fortil. 3-4,5 mm. (Underslægten Globicellus Kiritshenko) 
dispar p. 160. 

- Kroppen stedvis med sølvhvide hår, i reglen over 4,5 
mm 2. 

2. De sølvhvide hår danner smalle tværbånd på dækvin- 
gerne. Calli er tapagtigt forlængede fremad og til si- 
derne. (Underslægten Globiceps s. str.) 

sphegiformis p. 160. 

- De sølvhvide hår er pletvist fordelt på over- og under- 
side. Calli er ikke tapagtigt forlængede. (Underslæg- 
ten Paraglobiceps Wagner) 3. 

3. (5 (3 4. 

- ?? 7. 



158 



4. 2. antenneled ca. 1,8 x pronotums bredde. Issen tydeligt 

hvælvet mellem øjnene (fig. 27e) 

1. flavomaculatus p. 161. 

- 2. antenneled meget kortere. Issen flad eller svagt hvæl- 
vet mellem øjnene (fig. 27f) 5. 

5. Pronotums bredde ca. 1,2 x hovedets bredde. Issen helt 
flad mellem øjnene 2. fulvicollis cruciatus p. 161. 

- Pronotum mindst 1,4 x hovedets bredde 6. 

6. Gorium overvejende mørk. Pronotums bredde ca. 1,55 x 
hovedets bredde salicicola p. 163. 

- Gorium lysere. Pronotums bredde ca. 1,45 x hovedets 
bredde woodroffei p. 164. 

7. Hovedet stærkt kugleformet og sort glinsende. Issen næ- 
sten tueformet hvælvet mellem øjnene. Issens højde over 

øjet er ca. en trediedel af øjets højde (fig. 27a) 

1. flavomaculatus p. 161. 

- Issen almindeligt hvælvet mellem øjnene, og højden over 
øjet er meget mindre 8. 

8. Set fra siden er issen jævnt hvælvet over øjet og skråner 

jævnt ned bagtil uden kant af nogen art (fig. 27d) 

salicicola p. 163. 

- Issen mindre stærkt hvælvet og med en ± tydelig kant 
bagtil 9. 

9. Issens bagrand med en tydelig, undertiden noget ophøjet 
kant (fig. 27c). Pronotums bredde ca. 1,2 x hovedets bred- 
de woodroffei p. 164. 

- Issens bagrand med en ± stumpvinklet kant (fig. 27b). 

Pronotums bredde ca. 1,1 x hovedets bredde 

2. fulvicollis cruciatus p. 161. 



Fig. 27. Globiceps. Hovedet af a: GI. flavomaculatus 9- b: GI. 
fulvicollis cruciatus 9- c: GI. woodroffei 9- d: GI. salicicola 9- c: 
GI. flavomaculatus S- ^- GI. fulvicollis cruciatus (5- g, 1: Højre paramer 
set fra ydersiden hos GI. flavomaculatus. g 2: Venstre paramer hos 
samme, g 3: De sklerotiserede stave hos samme, h 1: Højre paramer set 
fra ydersiden hos GI. fulvicollis cruciatus. h 2: Venstre paramer hos 
samme, j 1: Højre paramer set fra ydersiden hos GI. salicicola. j 2: 
Venstre paramer hos samme. 



159 




160 



Globiceps dispar (Boheman) 1852. 
(5 sort, altid macropter med lange dækvinger, som er lysere 
iortil og mørkere bagtil. Hovedet er skinnende uden nakke- 
liste. Antennerne er sorte, 1. led ofte lysere proximalt, 2. 
led er stavformet. 5 ^^ sort, oftest brachypter med stærkt 
forkortede lyse dækvinger med en mørk plet på midten. Ho- 
vedet er sort og glinsende med en lysere plet ved hvert af 
de store, ret flade øjne. Antennerne er lyse, 2. led mørkere, 
stærkt kølleformet opsvulmet og sort distalt. Paramerne er 
ganske små, og den sklerotiserede stav i vesica er enkel, kun 
delt i spidsen og næsten utandet. Størrelse 3-4,5 mm. 

En boreomontan art, som træffes på græs og urter på 
skyggefulde steder. Imago fra juni til august. Den er fun- 
det i Norge og Sverige, sydligst i Småland. Desuden findes 
den i de midttyske bjerge. (DO.S.N.F.). 

Arten er af Southwood og Woodroffe i 1957 overført til 
slægten Mecomma. Hovedets og 2. antenneleds udseende, 
men navnlig pronotums tværfure og de stærkt fremtrædende 
calli gør det vanskeligt at indpasse arten andre steder end 
her. 

Globiceps sphegiformis (Rossi) 1790. 

Oversiden matsort med korte sorte hår og med plet- og 
bånddannende tilliggende sølvhvide hår. Hovedet er hos 
$ meget stort, næsten kuglerundt og sortglinsende, hos 
(5 er det meget mindre. Øjnene er ret flade, særligt hos 
$. Arten er let kendelig på de karakteristiske calli. Begge 
køn er macropterer. Længde 5-6 mm. 

Lever på forskellige løvtræer, særligt eg (Quercus), men 
træffes lejlighedsvist også på urter. Imago i juli og august. 
En sydlig art, som nordligst er fundet i Lauenburg nord for 
Elben. Stichel angiver, at den er fundet her i landet, men 
det har ikke kunnet verificeres. (DO.NT.). 



161 



1. Globiceps flavomaculatus (Fabricius) 1794. 
(selectus Fieber). (Fig. 94). 

Oversiden sort. Corium er bredt snavset gulhvid på midten. 
Guneus er hos brachyptere dyr forsynet med en hvidgul 
lakglinsende stor plet på midten. Hos macroptere dyr er 
pletten mere gul og mindre lakglinsende. Hos brachypterer 
dyr er der en tydelig membranrest på dækvingernes ba- 
geste indvendige rand. 2. antenneled er hos begge køn ca. 
1,8 X pronotums bredde. 

Hos 2 er pronotum tydeligt smallere end hovedet, og 2. 
antenneled er kølleformet fortykket mod spidsen. Længden 
er 5-6 mm. 

(5 har en lang fladere isse, og pronotum er ca. 1,3 x ho- 
vedets bredde. På højre paramers øverste rand findes en 
trekantet lap, hvis spids er forsynet med 2-3 indadrettede, 
nedadbøjede store tænder. De kan derfor vanskeligt ses fra 
ydersiden. Den bageste del er indadbøjet og med flere 
store, grove tænder langs den øverste rand og på spidsen 
(fig. 27gl). Venstre paramer har på den øverste rand en 
indadbøjet lille lap med 2-3 undertiden ganske små tænder. 

Den bageste del er tungef ormet udtrukket, indadbøjet, og 
på spidsen forsynet med flere tænder. Selve spidsen, hypo- 
fysen, er bøjet nedad og fremad og ganske enkel (fig 27g2). 

Der findes 3 sklerotiserede stave. Den midterste er bagtil 
bøjet fremad, og på ombøjningsstedet findes en bagudret- 
tet gren med talrige tænder. De 2 andre stave, hvoraf den 
ene er meget kortere end den anden, er begge kraftigt tan- 
dede (fig. 27g3). Længde 6-7 mm. 

Arten lever på græs og urter og foretrækker ret fugtige, 
lune enge med læ. Imago i juli og august. Udbredt, men ret 
stedegen. (D+++.S.N.F.NT.). 

2. Globiceps fulvicollis cruciatus Reuter, 1879. 
(cruciatus Reuter, flavomaculatus Kolenati). 

Farvefordelingen er som hos foregående art, men oversiden 
og navnlig hovedet er mere mat og f edtglinsende. 



162 




b 

Fig. 28. Hovedet set fra oven og forfra hos a: GL salicicola 9- b: GI. 
fulvicollis cruciatus 9, 

Hos $ er issen noget hvælvet mellem øjnene, bagtil fin- 
des et ± tydeligt tværnedtryk og bagest en i: afrundet 
kant til hovedets lodrette bagside. Undertiden er issens bag- 
rand helt afrundet. Isse: øjebredden er ca. 2,5. 2. antenne- 
led er ca. 1,5 x pronotums bredde. Længde 4,5-5 mm. 

Hos (5 er issen helt flad mellem øjnene (fig. 27f), og 
isse: øjebredden er ca. 2. Bagtil på issen findes et tværned- 
tryk og bag dette en lidt bueformet bagtil konvex nakke- 
liste som hos flavomaculatus. Pronotums bredde er ca. 1,3 x 
hovedets bredde, og 2. antenneled er ca. 1,25 x pronotums 
bredde. 

Højre paramer har på den øverste rand en stor tunge- 
formet, undertiden noget firkantet lap med mange oprette 
tænder foroven. Dette ses tydeligt fra højre side (fig. 27hl). 
løvrigt er parameren næsten som hos flavomaculatus. 

Venstre paramer har på den øverste rand et ± tydeligt 
fremspring med flere tænder. Bagtil er den trukket ud i en 
ret fremtrædende indadbøjet lap, som ligeledes er forsynet 
med en del store tænder. Denne del kan i sjældne tilfælde 
være betydeligt reduceret. (Fig. 27h2). løvrigt er paramerer- 
ne særligt hos denne art ret variabel i udformningen. De 
sklerotiserede stave er omtrent som hos G. flavomaculatus. 
Kun er den bagudrettede gren med få tænder, undertiden 
kun en 4-5 stykker, og den korteste af de to andre stave er 
næsten ikke tandet. Længde 5-6 mm. 

Farvevariationer: 

1. Dækvingerne helt lyse, kun er clavus og en plet bagtil og 

medialt på corium mørke (kun brachypterer $5) 

suturalis Reuter. 



163 



Arten findes på såvel tørre som lidt fugtige steder oftest i 
hedemoser. Nymferne træffes navnligt på ærteblomstrede 
(Papilionaceae) og imago på krybende pil (Salix repens) og 
muligvis også på melbærris (Arctostaphylos) i juli og au- 
gust måned. Den er ret stedegen, men er fundet over hele 
landet og er tilsyneladende den hyppigst Globicepsart her- 
hjemme. I Sverige er den ikke nær så hyppig, og den er 
nordligst fundet i Uppland. Mod nord afløses den af G. 
salicicola. (D+++.S.N.NT.). 



Globiceps salicicola Reuter, 1880. 

Ligner foregående art meget. Hos J ^r ^^ lyse aftegn ofte 
skarpere afgrænset. Hovedet er kugleformet hvælvet med 
flade øjne og lidt mere glinsende end hos foregående art. 
Isse: øjebredden er ca. 2,8 og issen stærkt hvælvet mellem 
øjnene og sortglinsende uden nedtryk af nogen art. Issens 
bagrand er fladt skrånende et stykke bag øjets bagrand 
(fig. 27d). 2. antenneled er ca. 1,5 x pronotums bredde, og 
denne er ikke over 1,1 x hovedets bredde. Længde ca. 5 mm. 

Hos (5 er coriums lyse partier ofte reducerede til gul- 
brune pletter ved dækvingernes yderside. Hovedet er ret 
lille med udstående øjne. Issen har bagtil 2 svage runde 
nedtryk og bagest en nakkeliste. Isse: øjebredden er ca. 1,5, 
og pronotums bredde er ca. 1,5 x hovedets bredde. 

På højre paramers øverste rand findes en opadrettet no- 
get nedadbøjet trekantet lap med 2-4 tænder på bagranden. 
De kan i reglen tydeligt ses fra højre eller venstre side. Den 
bageste del har et antal store tænder langs den øverste rand, 
og spidsen er slankere og noget fladt afskåret. (Fig. 27jl). 

Venstre paramer har på den øverste rand en lille trekan- 
tet lap med 1-2 store indadrettede tænder. Den bageste del 
er lang og slankt udtrukket, indadbøjet og bagest forsynet 
med 2 spidser. Proximalt for disse kan der findes endnu en 
tand (fig. 27 j2). Den midterste af de sklerotiserede stave er 
som hos G. flavomaculatus. Den ene af de to andre er meget 
lang, utandet eller næsten utandet, og det yderste stykke er 



164 



tilbagebøjet. Den anden stav er forholdsvis lang og med få 
tænder. Længde ca. 6^5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Corium ensfarvet sort f. hyperborea Sti. 

Arten er boreal, og dens hjemsted er Skandinaviens lapmar- 
ker. Imago træffes i juli og august på dværgbirk (Betula 
nana) og også på krybende pil (Salix repens) i tundraer og 
moser. Den kan fra det nordligste område strække sig sydpå 
og er med sikkerhed påvist i Sydfinland. Ossiannilsson har 
fundet den i Skåne (en $ og en 5). Adskillige $5 fra 
Danmark er af Ossiannilsson bestemt som GI. salicicola, 
mens Wagner mener, at det er GI. fulvicollis cruciatus. Ar- 
ten kan uden for sit hjemsted være vanskelig at bestemme, 
idet 2 kan ligne en GI. fulvicollis cruciatus med afrundet 
isse, og (5 kan ligne en GL woodroffei. (D?.S.N.F.). 

Globiceps woodroffei Wagner, 1960. 

Arten har de sædvanlige aftegn, men er forholdsvis stor og 
bred. Hos brachyptere $5 er cuneus ofte helt gul. 

Hos 5 er hovedet kun lidt hvælvet og issen næsten flad 
mellem øjnene. Issen har bagtil en ± tydelig tværgrube og 
bag denne en tydelig nakkeliste (fig. 27c). Dette er mest 
udpræget hos macropterer $$, som ikke er sjældne. Hos 
brachypterer kan nakkelisten i sjældne tilfælde være noget 
utydelig. Isse: øjebredden er ca. 2,2. Længde 5-6 mm. 

Hos (5 er issen ligeledes flad mellem øjnene og bagtil 
med en tværgrube og en nakkeliste. Isse: øjebredden er her 
ca. 1,6. 

Genitalorganerne ligner meget salicicolas og ligger inden- 
for denne arts variationsbredde. Morfologisk er de 2 (3 (3 
næsten ens, men salicicola (5 (5 er oftest meget mørkere. 
Længde ca. 6 mm. 

Arten er beskrevet fra England, hvor den ikke ualminde- 
ligt træffes på lyng (Erica og Calluna), birk (Betula) og fyr 
(Pinus) i den sydlige del af landet. I Skotland træffes den 
derimod på melbærris (Arctostaphylos) sammen med GI. 



165 



fulvicollis cruciatus. Den er fundet flere steder i Europa og 
er muligvis mere udbredt end antaget. Herhjemme forelig- 
ger en 5 (tvivlsom) fra Funder ved Silkeborg. (D+?). 

Dryophilocoris Reuter 

Kroppen er langstrakt med parallelle sider, og oversiden er 
sort med 4 gule pletter. Pronotum har en kraftig tværfure, 
og foran denne findes 2 runde, tydeligt adskilte calli. Kun 
een art: 

1. Dryophilocoris flavoquadrimaculatus (De Geer) 177 S. 
(flavonotatus Boheman). (Fig. 95). 

Hovedet er sort og glinsende. Issen med en gul tværlinie 
bagtil. Antennerne er sorte. 1. led er gulrødt, ± brunligt 
proximalt. 2. led er meget slankt, lidt tykkere distalt. Pro- 
notum, scutellum og clavus er sorte. Corium er klart gul, 
men sort bagtil. Cuneus er gul med sort spids. Femora er 
rødbrune, tibierne er gule og tarsen sort. Længde 6-6,5 mm. 
Arten lever på blomstrende ege (Quercus), og imago kom- 
mer frem allerede i juni. Hos immature individer er den 
gule farve næsten hvid. De optræder således efter Harpo- 
cera thoracia og lidt før Cyllecoris histrionicus og Caloco- 
ris striatellus. De fleste individer er væk inden juli måned. 
Almindelig overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 

Cyllecoris Hahn 

Antenner og ben meget lange. Calli er små og utydelige, 
pronotum har en tydelig tværfure bag disse og er stærkt 
udvidet bagtil. Kun een art: 

1. Cyllecoris histrionicus (Linné) 1767. (Fig. 96). 
Oversiden er glinsende, smukt farvet og med fine lyse hår. 
Issen har bagtil i midten en lys plet. Pronotum er sort, gul- 
brun bagtil og med en smal lys forrand. Scutellum er gul 
med sort forrand. Clavus er brun eller rødgul og mørkere 
fortil. Corium er brun eller rødbrun, ofte med et utydeligt 



166 



lyst tværbånd fortil. Indervinklen og bagranden er mørk. 
Cuneus er gul med sort spids. Længde 6-8 mm. 

Farvevariationer: 

1. Den gule farve er orangerød og mere udbredt 

f . tricolor Fieb. 

2. Den forreste del af pronotum har en okkergul median . . 
f. cunealis Reut. 

3. Pronotum helt gul med sorte calli f. douglasi Sti. 

Arten lever ligeledes på eg (Quercus), og imago træffes i 
juni og juli. Almindelig overalt. (S++++.S.N.F.DN.). 

Heterocordylus Fieber 

Sort eller grå, tæt besat med tilliggende lyse skælagtige 
hår (fig. Id), som næsten altid er ± afgnedet under ind- 
fangningen. Issen er randet, og antennerne er sorte hos de 
danske arter. 2. antenneled er ofte fortykket distalt. 

ARTSTABEL 

1. Pronotum klokkef ormet, siderne konkave og højst 1,5 x så 
bredt som langt 1. tumidicornis p. 166. 

- Pronotum 2 x så bredt som langt, siderne lige eller kon- 
vekse 2. 

2. Tibierne rustrøde, sorte proximalt og distalt 

2. tibialis p. 167. 

- Tibierne helt sorte eller sortbrune 3. 

3. 2. antenneled næsten ikke fortykket distalt. 4. antenneled 
0,6 X 3. led 3. leptocerus p. 167. 

- 2. antenneled hos $ stærkt tenformet fortykket. 4. anten- 
neled 0,75 X 3. led 4. genistae p. 168. 

1. Heterocordylus tumidicornis (Herrich-Schaeffer) 1835. 
Ensfarvet matsort, dækvingerne dog grålige med sparsom- 
me grå skælhår og desuden med fine, lyse, almindelige hår. 
1, antenneled er tykt og sort. 2. led er knippelf ormet for- 
tykket hos begge køn, besat med sortgrå tilliggende hår, og 



167 



noget kortere end pronotums bredde. 3. led er sort, brungult 
på midten. 4. led er gulbrunt, sort proximalt. Pronotum er 
fint rastreret. Femora er lysere distalt, og tibierne er brune. 
Længde 4,5-5 mm. 

Lever på slåen (Prunus spinosa), hvor image træffes i juli 
og august måned. Pletvis udbredt og tilsyneladende hyppigst 
i den sydøstlige del af landet. (D+++.S.NT.). 

2. Heterocordylus tibialis (Hahn) 1831. 
Langoval, 5 bredere end <^. Over- og undersiden matsort, 
tæt dækket af hvide tilliggende skælhår (fig. Id), som meget 
let gnides af. Desuden findes korte, brunsorte, tilliggende, 
almindelige hår. Isse: øjebredden er hos S c^- 2,4, hos 5 
ca. 2,5. Antennerne er helt sorte. 2. led er forholdsvis langt, 
hos (5 lidt længere end pronotums bredde, hos 5 ca. 0,95 x 
pronotums bredde og stavdannet hos begge køn. 4. led er 
0,6 X 3. led. Dækvingerne er sorte, dog smalt rødbrune for- 
til. Membranen er røgbrun med mørkebrune årer. Femora 
er smalt rødbrune distalt. Tibierne har fine brune torne. 

Hos (5 er højre paramer stærkt udvidet distalt og her 
forsynet med 3 ± tandede fremspring, hvoraf det midterste 
er indadbøjet og langt det største (fig. 29a). Venstre para- 
mer er 3-kantet med 2 ± tandede hjørner og en udelt, ind- 
adbøjet, stor tand på midten, som er noget fremhævet (fig. 
29b). Der findes 3 tandede sklerotiserede stave: En med en 
ombøjet spids (fig. 2d), en med en lille tilbageløbende arm 
(fig. 29c) og en med en fremadløbende arm (fig. 29e). 

Hos 5 ^r squama forholdsvis lang og smal, ca. 1,3 x læn- 
gere end bred. Længde (5 4,8-5,2 mm, 2 4,6-4,9 mm. 

Arten lever på gyvel (Sarothamnus scoparius) og er en 
af de første mirider, der når imagostadiet. Dette sker alle- 
rede først i juni måned, og individerne uddør i løbet af 
juli. Almindelig overalt på gyvel. (D++++.S.NT.). 

3. Heterocordylus leptocerus (Kirschbaum) 1856. (Fig. 97). 

Ligner ovenstående art meget, men er lidt mindre og med 
en lidt smallere isse hos (5. 2. antenneled er forholdsvis 



168 



kort, hos begge køn ganske lidt kortere end pronotums 
bredde. Corium mangler ofte det lyse parti fortil. 

Hos (5 ligner genitalorganerne meget forholdene hos H. 
tihialis. Venstre paramer er dog mere flad, hvor den midter- 
ste tand bøjer om (fig. 29f), og den under H, tihialis sidst- 
nævnte sklerotiserede stav er ofte delt mod spidsen (fig. 
29g). 

Hos 2 er squama forholdsvis kort og bred, højst 1,2 x 
længere end bred. Længde $ 4,2-4,8 mm, $ 4-4,3 mm. 

Arten lever ligeledes på gyvel (Sarothamnus scoparius), 
men træffes også på vissearter (Genista). Imago optræder 
fra midt i juni og uddør i begyndelsen af august. Den fin- 
des sammen med foregående art, men er langt mere spredt 
og sjælden. Herhjemme er den kun fundet i Midtjylland 
(Funder, Hjerl Hede). (D+.S.NT.). 

4. Heterocordylus genistae (Scopoli) 1763. 

Ligeledes sort med hvide let affaldende skælhår og med 
fine, lyse hår. Antennerne er sorte. 2. led er tydeligt ten- 
formet fortykket hos $, mindre udtalt hos (5 og tydeligt 
kortere end pronotums bredde, ligeledes mindst udtalt hos 
(J. Isse: øjebredden er hos S ca. 2, hos 5 ca. 2,33. Benene 
er sorte, og tibierne har fine, sorte torne. 

Hos (5 er højre paramer kort og plump, tandet langs den 
distale rand og her med et tandet fremspring (fig. 29h). 
Venstre paramer er toarmet. Sanseknuden er stærkt udtruk- 
ket og tandet mod spidsen. Der findes enkelte tænder langs 
den distale rand, og hypofysen er fint udtrukket (fig. 29j). 
Vesica er forsynet med 3 sklerotiserede stave. Den ene er 
kort, og de to andre er lange og tynde, i spidsen tilbage- 
bøjede og tandede. Længde 4-4,5 mm. 

Lever på vissearter (Genista) særligt på farvevisse (Ge- 
nista tinctoria), sjældnere på gyvel (Sarothamnus scoparius). 
Imago findes fra sidst i juni til sidst i august. Spredt og 
sjælden. Hidtil kun taget ved Vejle og Randers. (D+.NT.). 



169 




Fig. 29. Heterocordylus tibialis: a: Højre paramer, b: Venstre paramer. 
c, d og e: Vesicas sklerotiserede stave. Heterocordylus leptocerus: f: 

Venstre paramer. g: En sklerotiseret stav fra vesica (se teksten). 

Heterocordylus genistae: h: Højre paramer. j: Venstre paramer. 

Pseudoloxops Kirkaldy (Loxops Fieb.) 

Hovedet forholdsvis lille. 2. antenneled langt, 1,5-1,8 x (3. + 
4.) led. Genitalsegmentet hos (5 meget stort. Kun een art: 



1. Pseudoloxops coccineus (Meyer-Diir) 1843. 

Påfaldende okkergul med symmetriske stærkt røde aftegn 
og langt, lyst håret. Antennerne er gule. 1. led er tykt og 



170 



± rødplettet og med mørke opstående hår. 2. led er rødt 
distalt og meget længere end pronotums bredde. Issen er 
randet. Scutellum er rød med 2 gule pletter. Membranen er 
røgfarvet med røde årer. Femora er bredt røde distalt. Ti- 
bierne har lergule torne. 3. tarsalled er brunt. Længde 4-4,5 
mm. 

Lever på asketræer (Fraxinus), fortrinsvis store træer med 
mange frugter. Imago kommer frem i juli, og æggene læg- 
ges i august. I løbet af september dør imago bort. Ikke al- 
mindelig. Kun taget ved Vordingborg, Nykøbing F. og ved 
Svaneke. (D++.S.NT.). 

Fieberocapsus Carvalho et Southwood 

Hovedet forholdsvis stort. 2. antenneled kort, betydeligt 
kortere end 3. + 4. led. Kun een art: 

1. Fieberocapsus flaveolus (Reuter) 1870. (Fig. 98). 

Ensfarvet lysegul med fine gule hår. Sorte til sortbrune er 
kun øjnene, spidsen af clypeus og antennerne. 1. led er me- 
get smalt hvidgult proximalt og distalt. 2. led er smalt gult 
proximalt. 3. og 4. led er grågule. Hovedet er ret bredt, og 
issen er ikke randet. Tibierne har lyse torne. Arten er oftest 
brachypter og uden antydning af membran. Længde 2,5-3,5 
mm. 

Arten er nordisk og findes ikke i Midt- og Sydeuropa. 
Den lever på og mellem siv og græsarter på fugtige steder, 
men er dog også fundet på mere tørre lokaliteter. Imago 
findes i juli og august. Spredt og ret sjælden. Fundet ved 
Ulvshale på Møn, ved Bøtø, Falster og Dommerby ved 
Skive. (D++.S.N.F.NT.). 

Orthotylus Fieber 

Slanke, ofte langstrakte, grønne arter, som ved en umiddel- 
bar betragtning kan minde meget om hinanden, men som 
ved nærmere undersøgelse er ret forskellige, både med hen- 
syn til behåringen og genitalapparatet. 



171 



Issen har ofte en nakkeliste. Pronotums sider og bagrand 
er lige. 

Scutellum har en tværfure, og den forreste del er ofte gul- 
lig. Benene er lange og uden sorte pletter. Behåringen be- 
står dels af lange, oprette hår og dels af tilliggende, kru- 
sede, sølvskinnende hår. De sidste gnides meget let af og 
mangler derfor ofte. 

Hos (5 har paramererne og vesicas sklerotiserede stave 
meget forskellig udformning fra art til art. Ofte er det til- 
strækkeligt at betragte genitalsegmentet fra siderne og bag- 
fra. Højre paramer rejser sig i højre side og strækker sig 
ofte bagud. Venstre paramer, som kan være togrenet, stræk- 
ker sig bag om segmentets åbning. Normalt har de en stør- 
relse på 0,3-0,5 mm. På tegningerne er paramererne be- 
tragtede fra den mediale side. Hos 9 har k-strukturen be- 
tydning for bestemmelsen (se fig. 32). 

Slægten er delt i flere underslægter, som med mere eller 
mindre berettigelse kan betragtes som selvstændige slægter. 
Neomecomma Southwood er oprindelig beskrevet som slægt. 

De danske arter er i vid udstrækning monophage, og 
værtsplanten er enten træagtige vækster eller saltelskende 
urter. De overvintrer alle som æg. 

ARTSTABEL 

1. Alle oprette hår er for størstedelen sorte, sjældnere 
brune 2. 

- Alle oprette hår er lyse. De tilliggende hår er brune el- 
ler mangler 9. 

2. Alle dækvingernes hår er sorte og oprette. Issen uran- 
det. Snablen når forbi baghofterne. (Underslægten Li- 
tocoris Fieber) 1. ericetorum p. 174. 

- Dækvingerne med oprette mørke og tilliggende lyse hår. 
Issen er ± randet 3. 

3. De oprette hår er brune og ret spredte. Tibier med lan- 
ge, lyse til gråbrune torne. Oversiden brunlig eller grå- 
gullig. (Underslægten Pinocapsus Southwood) 

2. fuscescens p. 174. 



172 



- De oprette hår er sorte 4. 

4. Membrancellerne grå. Snablen kort, når højst til midt- 
hofterne. Tibier med brune eller sorte torne. (Under- 
slægten Neopachylops Wagner). På gyvel (Sarotham- 
nus) 5. 

- Membrancellerne hyppigst grønne. Issen tydeligt ran- 
det. Snablen lang, når baghofterne hos arter under 3,5 
mm. Når den kun til bagranden af midthofterne, er ar- 
ten over 3,5 mm, og membrancellerne er grønne. Tibi- 
ernes torne er lyse eller rødlige. (Underslægten Melano- 
trichus Reuter) 7. 

5. Snablen meget kort, når kun lidt forbi forhofterne. Isse: 

øjebredden hos (5 ca. 1,6, hos 5 ca. 2,3 

3. virescens p. 175. 

- Snablen når midthofterne. Isse: øjebredden hos (5 ca. 

2, hos 5 ca. 2,5 6. 

6. 3. antenneled ca. 0,75 x 2. led. 4. antenneled ca. 0,33 x 

3. led. 2. led tydeligt kortere end 3. + 4. led 

4. concolor p. 1 75. 

- 3. antenneled kun halvt så langt som 2. led og næsten 

2x4. led. 2. led længere end 3. + 4. led 

adenocarpi p. 176. 

7. Snablen når ikke forbi midthofterne. Membrancellerne 
grønne. Længde over 3,5 mm . . 5. flavosparsus p. 176. 

- Snablen når baghofternes bagrand. Membrancellerne 
grå. Længden oftest under 3,5 mm. På saltelskende ur- 
ter ved havet 8. 

8. Grundfarven rød eller rødliggul til brun. De tilliggende, 
krusede hår er korte og brede rubidus p. 178. 

- Grundfarven er grøn. De tilliggende hår er lange og 
tynde. Membrancellerne undertiden svagt lysegrønne . . 
6. moncreaffi p. 179. 

9. Corium mørkebrun eller rødlig 10. 

- Corium grøn, sjældnere hvidgul. (Underslægten Ortho- 
tylus) 11. 

10. 2. antenneled mindst 1,3 x pronotums bredde. Corium 
mørkebrun medialt, lateralt grønlig eller gullig. Anten- 



173 



ner grågule. (Underslægten Neomecomma Southwood) 
7. hilineatus p. 179. 

- 2. antenneled kortere. Gorium ensfarvet grågul. 1. og 2. 

antenneled mørkebrune til sorte. En arktisk art 

horeellus p. 180. 

11. Gorium saftiggrøn og ikke gennemsigtig. 2. antenneled 
længere end 3. + 4. led. Venstre paramer togrenet . . 12. 

- Gorium grønlig til hvidliggul og gennemsigtig. Venstre 
paramer ikke togrenet 14. 

12. Membranens årer grønne. Goriums siderande udadbøj- 
ede og ofte gule 8. marginalis p. 180. 

- Membranens årer gule eller gulrøde. Gorium helt grøn 

13. 

13. Længde ca. 4,5-5,3 mm. Hoved, pronotum og antenner 
± sorte hos $ 9. virens p. 181. 

- Længde ca. 5,S-Q mm. Oversiden glinsende grøn. 1. an- 
tenneled sort hos (5 10. flavinervis p. 182. 

14. Hvidgul til okkergul, sjældnere svagt grønlig. Mem- 
branens årer gule. 2. antenneled 2x3. led eller mere . . 
11. tenellus p. 1 82. 

- Grøn, ofte gulnet efter døden. Membranens årer grønne. 
2. antenneled mindre end 2x3. led 15. 

15. 1. antenneled på undersiden med en sort længdestribe . . 
12. nassatus p. 183. 

- 1. antenneled uden sådan stribe 16. 

16. 1. antenneled ca. 0,7 x hovedets bredde og set ovenfra 
med mere end 5 lange oprette hår. 2. antenneled med 
oprette hår, særlig proximalt . . 13. viridinervis p. 184. 

- 1. antenneled ca. 0,5 x hovedets bredde og set ovenfra 
med højst 4 lange, oprette hår. 2. antenneled uden op- 
rette hår 17. 

17. Oversiden lyshåret med iblandede mørke hår. Snablen 
når kun lidt forbi midthofterne. Issen tydeligt randet . . 
14. diaphanus p. 185. 

- Oversiden tæt lyshåret uden mørke hår. Snablen når 

baghofterne. Issen meget utydeligt randet 

15. prasinus p. 185. 



174 



1. Orthotylus ericetorum (Fallen) 1807. (Fig. 99). 
En lille glinsende lysegrøn art. Hoved, pronotum, scutellums 
forrand, coriums sider og cuneus er ofte ± gule, sjældnere 
orangefarvede. Antennerne er næsten så lange som kroppen 
og snavsetgule, de yderste led er mørkest. Benene er grøn- 
gule og bagfemora fortykkede. Tibierne har fine, mørke 
torne. 

Hos $ er genitalsegmentet stort. Højre paramer er tre- 
kantet. Venstre paramer er lang og krummet, sanseknuden 
er langhåret og fint tandet langs den konvekse, øverste, no- 
get indadkrummede rand (fig. 30a). De sklerotiserede stave 
er stærkt delte og fint tandede. Længde S-S,S mm. 

Arten lever på hedelyng (Calluna vulgaris), og imago 
træffes ret sent fra midt i juli til hen i oktober. Almindelig. 
(D++++.S.N.F.NT.). 

2. Orthotylus fuscescens (Kirschbaum) 1856. 

Oversiden glinsende rødlig, gråbrun eller grågul. De oprette 
brune hår er ret spredte og ses undertiden tydeligst på pro- 
notums forrand. Den forreste del af scutellum er ofte oran- 
gefarvet. Hos (5 er dækvingernes sider næsten parallelle, 
hos 9 noget buede. Membranen er røggrå med brune eller 
gule årer. 

Antennerne er gulgrå, 2. led omtrent så langt som prono- 
tums bredde og lidt længere end 3. + 4. led. Benene er gul- 
grå. Snablen når lidt forbi midthofterne. 

Hos ^ har højre paramer 2 indadvendte udløbere, hvor- 
af den distale er tandet. Venstre paramer har 3 udløbere. 
Den proximale går opad til venstre for genitalkammeråb- 
ningen. Distalt på parameren findes en bagudvendt svagt 
tandet, spids arm og en fremadvendt lidt længere arm med 
but spids, som går helt frem på højre side af genitalkam- 
meråbningen (fig. 30b). De sklerotiserede stave er udelte og 
utandede. Længde 4,5-5 mm. 

Imago lever på fyr (Pinus) i juli og august måned. Den 
er ikke almindelig i vore nabolande, og herhjemme er den 
kun fundet ved Tisvilde. (D+.S.N.F.NT.). 



175 



3. Orthotylus virescens (Douglas et Scott) 1865. 
(chloropterus Kirschbaum) (Fig. 100). 

Oversiden stærkt grøn, matglinsende, undertiden med en- 
kelte små, gule pletter. Siderne er undertiden lysere hos $. 
Hovedet er ofte mørkt hos $, Issen er tydeligt randet og 
med et utydeligt længdenedtryk i panden. Membranen er 
mørk iriserende med gråbrune årer. Antennerne er grønlig- 
gule, 1. led grønt eller gulbrunt, 2. led gulligrødt, mørkere 
distalt og ca. 1,2 x pronotums bredde. 3. og 4. led er sort- 
brune. Femora er grønne, tibierne er gulbrune, mørkere 
distalt og med sorte torne. Snablen når højst til midt mel- 
lem for- og mellemhofterne. 

Hos (5 er højre paramer trekantet med indadbøjede 
hjørner, det forreste er tandagtigt og stærkt sklerotiseret, 
det bageste er bladagtigt, afrundet. Venstre paramer har en 
langt udtrukket, langhåret sanseknude, hvis længde er ca. 
det halve af den spidse hypofyses arm (fig. 30c). Vesicas 
sklerotiserede stave er ugrenede og med utydelige tænder. 
Længde 4-5 mm. 

Lever på gyvel (Sarothamnus scoparius). Imago træffes 
fra sidst i juni til hen i august. Almindelig, ofte i mæng- 
der. (D++++.S.NT.). 

4. Orthotylus concolor (Kirschbaum) 1856. 

Ligner foregående art meget, men farven er knapt så græs- 
grøn. Dækvingerne er næsten gennemsigtige. Issen er utyde- 
ligt randet. Membranen er røggrå med gulgrå årer, hvoraf 
den mellemste ofte er grøn. Antennerne er grøngule. 1. led 
knapt halvt så langt som hovedets bredde, 2. led ca. 1,3 x 
pronotums bredde. 3. og 4. led er brune. Femora er grønne, 
tibierne gulbrune med brune torne. 

Hos (5 er højre paramer som hos virescens, hjørnerne er 
dog noget mere udtalte og noget opadrettede. Venstre pa- 
ramer har en langt fladere sanseknude med lange tætstil- 
lede hår (fig. 30e). Vesicas sklerotiserede stave er tydeligt 
tandede. Længde 3,5-4,5 mm. 



176 



Arten lever ligeledes på gyvel (Sarothamnus scoparius), 
ofte sammen med O. virescens. Imago findes fra midt i juli 
til sidst i august. Almindelig udbredt. (D-H-++.S.NT.). 

Orthotylus adenocarpi (Perris) 1857. 

Ligner de 2 foregående arter meget. Farven er ofte bleg- 
grøn. Issen er utydeligt randet. Membranen er røggrå med 
lyse gulgrønne årer. Antennerne er brungule. 2. led er halvt 
så langt som hovedets bredde. 3. led er meget kort. Tibierne 
er sorte med mørkebrune torne. 

Hos (5 har højre paramer en stor indadkrummet tand 
på den ventrale rand og tænder distalt. På den øverste rand 
findes desuden en tandet lap. Venstre paramer er ret lille, 
sanseknuden er stor, afrundet og med lange hår. Hypofysens 
arm er ret lang og krummet, og selve hypofysen er spids 
(fig. 30d). Vesicas sklerotiserede stave er stærkt forgrenede 
og tandede. Længde 3,7-4,5 mm. 

Lever ligeledes på gyvel (Sarothamnus scoparius), hvor 
imago træffes i juli og august. Det er en atlantisk art, som 
er almindelig i England, hvor den optræder lidt tidligere 
end de to førnævnte arter. Den er fundet i Slesvig, men 
endnu ikke herhjemme. (DO.NT.). 

5. Orthotylus flavosparsus (Sahlberg) 1842. 

Grøn med små gule pletter og pletvist fordelte sølvhvide, 
tilliggende hår, derimellem med sorte, oprette hår. Calli er 
ofte gullige. Membranen gråbrun med grønne årer og ± 
grønne celler. Isse: øjebredden er hos $ ca. 1,5, hos $ ca. 
2,4. Antennerne er grønlige, 2. led lidt længere end prono- 
tums bredde og noget kortere end 3. + 4. led. Benene er 
grønne, tibierne med sarte gulbrune torne. Snablen når ube- 
tydeligt forbi midthofterne. 

Hos (5 er genitalsegmentet meget lille. Højre paramer er 
kun ca. 0,1 mm, bladagtig med lange hår. Venstre paramer 
er 0,25 mm. Sanseknuden er langt udtrukket og bøjet, tan- 
det yderst. Hypofysens arm er strakt i modsat retning og 



177 




^r^' 




Fig. 30. Paramerer hos Orthotylus set fra den mediale side. Til venstre 
den højre paramer. a: O. ericetorum. b: O. fuscescens. c: O. virescens. 
d: O. adenocarpi. e: O. concolor. f: O. flavosparsus. g: O. rubidus. h: O. 
bilineatus. j: O. marginalis. k: O. virens. 1: O. flavinervis. m: O. tenellus. 



178 



tandet distalt. Lige proximalt herfor findes en stor krum- 
met, stærkt sklerotiseret torn (fig. 30f). Vesicas sklerotise- 
rede stave er ugrenede og utandede. Længde 3,5-4,5 mm. 

Farvevariationer: 

L Oversiden ensfarvet grøn f. de f lava Stich. 

Lever på arter af salturtfamilien (Ghenopodiaceer), især 
hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), ved kysterne, men 
den træffes også inde i landet, blandt andet på mælde 
(Atriplex). Der er 2 generationer om året, og imago træffes 
fra midt i juni til september. Almindelig overalt. (D++++. 
S.N.F.NT.). 

Orthotylus rubidus (Fieher) 1874. 

En lille art, hvis overside oftest har en ret karakteristisk 
rødlig farve. Dækvingerne er uigennemsigtige, cuneus er rød 
og membranen røggrå med rødlige årer. Isse: øjebredden er 
hos (3 ca. 2, hos $ ca. 2,4. Antennerne er rødlige, 2. led er 
lidt længere end pronotums bredde. Benene er rødlige, og 
tibierne har rødlige torne. 

Hos (5 er paramererne meget enkle. Højre paramer er 
bladagtig med en indadbøjet sklerotiseret tand foroven. 
Venstre paramer er trekantet, sanseknuden indadbøjet og 
med få tænder. Hypofysen er snabelagtigt udtrukket og ind- 
adrettet vinkelret på sanseknudens flade, dens længde er ca. 
1/3 af paramerens bredde (fig. 30g). De sklerotiserede stave 
i vesica er ugrenede og utandede. Længde 2,5-3,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Oversiden ensfarvet mørkebrun 

f. fusco-nigra Stich. 

Arten lever på fugtige saltholdige steder på arealer med 
salturt (Salicornia) og sodaurt (Salsola). Imago findes fra 
juli til sent på sommeren, idet der tilsyneladende er 2 ge- 
nerationer årligt. Nymferne er rødlige. Den er fundet på 
Slesvigs vestkyst og i Bohuslen, men endnu ikke herhjem- 
me. (DO.S.NT.). 



179 



6. Orthotylus moncreaffi (Douglas et Scott) 1874. 

En ret bred art, som i størrelse og bygning meget ligner den 
foregående. Oversiden har imidlertid en ensfarvet mat grøn 
farve. Membranen er røggrå med lysegrønne årer og i reg- 
len grå, kun sjældent lidt grønlige celler. Isse: øjebredden 
er hos $ ca. 2,3, hos $ ca. 2,9. Antennerne er grønlige, 2. 
led er ca. 1 x pronotums bredde. Ben grønlige, tibier med 
lyse torne. 

Hos $ ligner paramererne meget forholdene hos rubidus. 
Venstre paramer har flere tænder på sanseknuden, hypofy- 
sen er udtrukket og ca. 1/2 x paramerens bredde. De skle- 
rotiserede stave er som hos O. rubidus ugrenede og utan- 
dede. Længde 2,5-3,3 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hovedet brunt, pronotum mørkebrunt fortil 

f. bicolor Stich. 

2. Oversiden brunsort f. fusco-nigra Stich. 

Arten lever som foregående på saltelskende planter. I Eng- 
land synes den at foretrække bevoksninger med stilkløs kile- 
bæger (Obione portulacoides). Nymferne er hos denne art 
grønne. Imago træffes i juli og august. Den er ligeledes 
fundet på den slesvigske vestkyst og ved Mandø Ebbevej 
først i juli. (D+.NT.). 

7. Orthotylus bilineatus (Fallen) 1807. (Fig. 101). 

Oversiden lys grålig til bleggrøn med brune tegninger. Ho- 
vedet har en brun længdeplet. Pronotum er brunlig langs 
siderne (c5) eller ved baghjørnerne ($). Calli er undertiden 
mørke. Scutellum ofte med en brun trekantet plet. Clavus 
mørkebrun, lysere lateralt. Gorium gulgrøn, brunlig medialt. 
Guneus er lysegrøn, og membranen er røggrå med ± brune 
årer. Issen er randet. 1. antenneled mørkebrunt, 2. led grå- 
brunt, ofte mørkere proximalt og distalt, knapt så langt som 

3. + 4. led, som er mørkebrune. Benene er grønne eller gul- 
grønne. Tibierne har sarte lyse torne. Snablen når til midt- 
hofterne. 



180 



Genitalsegmentet hos (5 er lille, knapt halvt så langt som 
de øvrige segmenter tilsammen. Højre paramer er ca. 0,25 
mm, langt, tykt og noget krummet distalt med en lille tand 
indenfor den fortykkede, afrundede spids. Venstre paramer 
er lidt længere, udelt, med en lille tandet sanseknude og en 
lang krummet arm (fig. 30h). Vesicas sklerotiserede stave 
er ikke delte eller tandede, men meget enkelt udformede. 
Længde 4,5-5,5 mm. 

Arten lever på bævreasp (Populus tremula). Imago træf- 
fes i juli og august. Almindelig udbredt, særligt i Jylland. 
(D4-+++.S.N.F.NT.). 

Orthotyhis horeellus (Z etter stedt) 1840. 

Hoved, pronotum og scutellum er sortbrune. Oversiden iøv- 
rigt med en hvidgul behåring og med en gulbrun farve som 
hos bilineatus. Pronotum med en gulbrun median [$) eller 
en gulbrun plet og gulbrune baghjørner (5). Scutellum sort, 
hos 2 med gulbrun spids og sidevinkler. Dækvingerne gul- 
brune, lidt mørkere medialt. Antenner sortbrune eller sorte, 
lysere distalt. 1. led ca. 0,6 x hovedets længde, 2. led ca. 
3x1. led, 3. led kort. Ben gulbrune, tibier med gulgrå torne. 
Snablen når til midthofterne. 5 har kortere vinger end ($. 

Hos (5 er højre paramer længere end venstre, med et 
kantet fremspring på midten og en takket spids. Venstre 
paramer har en langt udtrukket sanseknude, som er fortyk- 
ket og tandet distalt. Hypofysens arm er lang, smal og 
krummet. Længde ca. 4-4,5 mm. 

Arten er arktisk og lever på pil (Salix) i Skandinaviens 
lapmarker. Den er sydligst fundet i Våsterbotten i Sve- 
rige. (DO.S.N.F.). 

8. Orthotylus marginalis Reuter, 1884. (Fig. 102). 
En stor, oftest helt grøn art med en temmelig lang, lys be- 
håring. En gulfarvning kan finde sted på hovedet, på pro- 
notums og coriums sider, på scutellum og på bagsiden af 
bagfemora. Membranen er grå med saftig grønne årer. 



181 



Issen er tydeligt randet, antennerne grøngule. 1. led gul- 
brunt hos $, ofte sortbrunt proximalt hos (5- 2. led er lige- 
ledes ofte mørkere proximalt hos $. Snablen når kun til 
midthofterne. Benene er grønne, og tibierne har lyse torne. 

Hos (5 er højre paramer stor (0,6 mm), trekantet og med 
rørformet sammenbøjede, takkede hjørner. Venstre para- 
mer har samme størrelse og er togrenet, sanseknuden er 
langt udtrukket, behåret og lidt bøjet i spidsen. Hypofysens 
arm er ligeledes lang og bøjet (fig. 30j). Vesikas sklerotise- 
rede stave er stærkt forgrenede og groft tandede. Længde 
6-7 mm. 

Arten, som godt kan ligne Plesiocoris rugicollis, lever på 
forskellige løvtræer, særligt pil (Salix), men den tages også 
hyppigt på æbletræer (Pyrus). (D++++.S.N.F.NT.). 



9. Orthotylus virens (Fallen) 1807. 

Langstrakt med glinsende, grønne, gulhårede dækvinger. 
Hos (5 er antenner, hoved, pronotum og scutellum ofte ± 
sorte, sjældnere rødlige. Hos 5 er antenner og hoved grå- 
gule, mens pronotum og scutellum er grønlige med rødlig- 
gul forrand. Membranen er røgfarvet med rødliggule årer. 

Issen er randet, tydeligst hos $. Snablen når midthof- 
terne. Benene er gulligtgrønne og tibierne med lysebrune 
torne. 

Hos (5 er højre paramer bredest på midten, spidsen er 
krummet udad, og kroppen har på den øverste rand et tan- 
det fremspring. Venstre paramer har en but, tungeformet, 
behåret sanseknude. Hypofysens arm er lang, krummet og 
meget slank (fig. 30k). Vesikas sklerotiserede stave er lidt 
forgrenede og tydeligt tandede distalt. Længde 4,5-5,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hoved, pronotum og scutellum sortbrune hos $ 

f. austera Sti. 

2. Hoved, calli og scutellums forrand sortbrune hos $ .... 
f. nigrescens Sti. 



182 



3. Hoved, pronotum og scutellum grønne ± gule 

f . lutescens Sti. 

Lever på pil, særligt på femhannet pil (Salix pentandra) og 
på smalbladede pilearter. Imago træffes fra juli til septem- 
ber. Arten forekommer pletvist udbredt, men er ikke almin- 
delig. Fundet ved Svendborg, Hillerød og Tisvilde. (D++.S. 
F.NT.). 

10. Orthotylus flavinervis (Kirschbaum) 1856. 

En stor, langstrakt, glinsende grøn art med hvidgul behå- 
ring. Hovedet er rødligt eller gult og issen tydeligt randet. 
Pronotum er grøn, ofte med gule calli og forrand. Scutellum 
er grøn, forranden og undertiden også spidsen gul. Corium 
er gullig fortil. Guneus er grøn, undertiden med gullig 
spids. Membranen er grå med gule årer. 

1. antenneled er hos (5 sort, undertiden lysere distalt. 
Hos 5 ^r d^t gulbrunt. 2. led er gult eller gulbrunt. Snab- 
len når til midthofterne. Benene er gulgrønne, og tibierne 
har lyse torne. 

Hos (5 har højre paramer 3 tandede indadbøjede grene. 
Venstre paramer er lidt mindre og er togrenet, idet sanse- 
knuden, som er behåret distalt, er udtrukket. Hypofysens 
arm er slank, indadkrummet og spids distalt (fig. 301). Ve- 
sica har kun lidt delte, men tydeligt tandede sklerotiserede 
stave. Længde 5-6 mm. 

Arten lever på rødel (Alnus glutinosa), men er i England 
også taget på ahorn (Acer pseudoplatanus). Kun sjældent 
tages den på andre løvtræer. Imago findes i juli og august. 
Den mangler fra Norge. Herhjemme er den kun taget ved 
Nykøbing Falster. (D+.S.F.NT.). 

11. Orthotylus tenellus (Fallen) 1829. 

Smal, spinkel og bleg. Hele oversiden hvidgul til okkergul 
med ret kort gullig behåring. Membranen er farveløs med 
gule årer. Issen er randet, og de kulsorte øjne er stærkt ud- 
stående hos (5- Antennerne er bleggule, 1. antenneled er 



183 



tyndt besat med korte, lyse, tilliggende hår. 2. led er bety- 
deligt længere end 3. + 4. led. 4. led er påfaldende kort, kun 
ca. 0,3 X 3. led. Snablen når næsten til baghofterne. Benene 
er hvidgule, tibierne med fine, gule torne. 

Hos (5 er genitalsegmentet meget lille og paramererne 
små, kun ca. 0,3 mm. Den højre er distalt trekantet, blad- 
agtigt udbredt, med indadkrummede hjørner, hvoraf det 
forreste og øverste har talrige tydelige tænder. Venstre pa- 
ramer er noget mindre, fortykket på midten og med en 
stump, sklerotiseret indadbøjet hypofyse (fig. 30m). De 
sklerotiserede stave i vesica er ret store, ugrenede og tyde- 
ligt tandede. Længde 4-5 mm. 

Arten lever fortrinsvis på ask (Fraxinus) og eg (Quercus), 
men kan også tages på andre løvtræer. Imago findes fra 
sidst i juni til ind i august måned. Ikke almindelig, men ret 
lokal. (D+++.S.N.F.NT.). 

12. Orthotylus nassatus (Fabricius) 1787. 

Ensfarvet lysegrøn med gul behåring. Dækvingerne næsten 
gennemsigtige, membranen farveløs, iriserende, med en lille 
græsgrøn plet i den store celle. Issen er randet og isse: øje- 
bredden er hos $ ca. 1,6, hos 5 ca. 2,3. Antennerne er gul- 
grønne, 1. led er tilliggende behåret og med omkring 2 op- 
rette lyse hår. På undersiden findes en ± tydelig sort 
længdestreg, som meget sjældent mangler. 2. antenneled er 
stavformet og lidt længere end 3. + 4. led og ca. l,2xpro- 
notums bredde. Det er uden oprette børstehår. Snablen når 
ikke forbi midthofterne. Benene er grønne, og tibierne har 
sarte, gulbrune torne. 

(5 kendes nemt på det meget store genitalsegment og de 
meget store paramerer, som er næsten 1 mm lange. Højre 
paramer strækker sig bagud og er her bredt afrundet. På 
den øverste rand findes en tandet tungeformet lap, som 
strækker sig fremad. Hypofysen på venstre paramer stræk- 
ker sig langt bagud, paramerlegemets øverste rand har på 
midten et kort stykke med små tænder og forneden en bred 
lap med 2 næbformede tænder (fig. 31a). De sklerotiserede 



184 



stave i vcsica er forgrenede og tandede. Længde 4,5-5 mm. 
Arten lever på forskellige løvtræer, særligt lind (Tilia) og 
eg (Quercus). Imago findes fra juli til september. Ret stede- 
gen. Taget i Søndermarken og ved Vordingborg, Hillerød, 
Svendborg og Stoholm J. (D+++.S.F.NT.). 

13. Orthotyhis viridinervis (Kirschbaum) 1856. 

Ligeledes lysegrøn med gullig behåring. Dækvingerne er 
dog knapt så gennemsigtige som hos foregående art. Mem- 
branen er farveløs med en grøn aflang plet i den store celle. 
Issen er tydeligt randet. Isse: øjebredden er hos (5 ca. 2, 
hos 2 ca. 2,2. 1. antenneled er lyst tilliggende behåret og 
forsynet med 6-8 oprette mørke børstehår. 2. led er tillig- 
gende behåret og med oprette hår, særlig proximalt. Det er 
ca. 1,4 X pronotums bredde og hos $ lidt længere, hos (5 
meget længere end 3. + 4. led, som er mørke. Snablen når 
midthofterne. Benene er grønne. Forfemora har på under- 
siden en række opstående, lyse hår. Tibierne har lange, gul- 
brune torne. 




Fig. 31. Paramerer hos Orthotylus som fig. 30. a: O. nassatus. b: 
viridinervis. c: O. diaphanus. d: O. prasinus. 



185 



Hos (3 er genitalsegmentet og paramererne store. Højre 
paramer er størst, den er ret bred og strækker sig bagtil. 
Den øverste og underste rand er bugtede, og på den øverste 
rand findes 2 indadbøjede lapper, den forreste med en 
tand, den bageste med flere tænder. Venstre paramer er 
mere enkelt udformet med en tydelig stor sanseknude og en 
spids hypofyse (fig. 31b). Vesika har et antal meget slanke, 
snoede og fint tandede, sklerotiserede stave. Længde 5-5,5 
mm. 

Arten lever på æhn, særlig skovælm (Ulmus glabra). Imago 
findes fra begyndelsen af juli til sidst i august. Almindelig 
udbredt. (D++++.S.N.F.NT.). 

14. Orthotyhts diaphanus (Kirschhaum) 1856. 

Oversiden grøn med oprette, hvidlige hår. Dækvingerne er 
bleggrønne og gennemsigtige og forsynet med spredte mørke 
tilliggende hår. Øjnene er store, særligt hos (5, og isse: øje- 
bredden er hos (5 ca. 1, hos $ ca. 1,9. Antennerne er grøn- 
gule. 1. led er knapt 0,5 x hovedets bredde med mørke til- 
liggende hår og omkring 3 mørke, kraftige, oprette hår. 2. 
led er meget kraftigt hos $ og her ca. 1,5, hos 5 ca. 1,2 x 
pronotums bredde. Benene er lysegrønne. Forfemoras under- 
side har en række lange oprette, lyse hår. Tibierne har sarte, 
lyse torne. Hos $ er genitalsegmentet meget lille. Venstre 
paramer er trekantet, afrundet distalt og i hjørnerne med 2 
indadrettede, sklerotiserede spidser, hvoraf den nederste er 
længst. Højre paramer er ganske enkel og har på spidsen 
en indadrettet totakket spids (fig. 31c). De sklerotiserede 
stave er små, udelte og utandede. Længde 4-5 mm. 

Arten lever på pil (Salix), og imago træffes fra juli til 
sidst i august. Almindelig, men ret spredt. Damhussøen, 
Dyrehaven, Århus, Stoholm J. (D+++.S.NT.). 

15. Orthotylus prasinus (Fallen) 1829. 

Oversiden ensfarvet grøn, som hos de foregående arter. 
Dækvingerne gennemsigtige bleggrønne eller gulgrønne. 



186 



Membranen farveløs. Antenner gulgrønne. 1. led ca. 0,6 x 
hovedets bredde med 1-2 oprette lyse børstehår. 2. led 
slankt ca. 1,4 x pronotums bredde og næsten så langt som 
3. + 4. led. Ben gulgrønne, forfemora uden lange oprette 
hår. Tibier med sarte gulbrune torne. 

Hos (5 er genitalsegmentet meget stort. Venstre paramer 
strækker sin fremtrukne sanseknude næsten bag om genital- 
kapslen, og er på indersiden forsynet med en tandet lap. 
Hypofysen er todelt. Højre paramer har på sin øverste rand 
en tungeformet, opadrettet lap. Spidsen har et indadbøjet, 
tandet fremspring, som in situ griber ind i højre paramers 
tandede lap. Højre paramer er endvidere kraftigt tandet 
langs hele den underste rand med de største tænder proxi- 
malt (fig. 3 Id). De sklerotiserede stave i vesica er grenede 
og tandede. Længde 4,5-5,5 mm. 

Arten lever på ælm (Ulmus), sjældnere på hassel (Gory- 
lus) og eg (Quercus). Imago findes fra først i august til ind 
i september. Almindelig, men ret stedegen. (D+++.S.N.F. 
NT.). 

Mecomma Fleber 

(3 og 5 af meget forskelligt udseende. (5 er altid macrop- 
ter, 2 næsten altid brachypter. Antennerne er meget lange 
og tynde. Kun een art (se dog Globiceps dispar): 

1. Mecomma amhulans (Fallen) 1807. 
(c5 fig. 103. ? fig. 104). 

(5 ér langstrakt og fint lyshåret. Glavus er mørk. Corium 
og cuneus er gulgrå og gennemsigtige. Corium har bagtil 
lateralt ofte et mørkt aftegn, og spidsen af cuneus er mørk. 
Membranen er klar med mørke årer. Dækvingerne er meget 
længere end bagkroppen. Længden er ca. 4,5 mm. 

5 har en oval krop, og oversiden er sort og gråhåret. 
Dækvingerne er hos den brachyptere form kun halvt så 
lange som bagkroppen og uden skillelinie mellem corium, 
clavus og cuneus. Membranen mangler eller er kun en smal 



187 




Fig. 32. K-strukturer hos Orthotylus. a: O. ericetorum, b: O. fuscescens. 
c: O. virescens. d: O. adenocarpi. e: O. concolor. f: O. flavosparsus. 
g: O. rubidus. h: O. bilineatus. j: O. marginalis. k: O. virens. 1: 
O. flavinervis m: O. tenellus, n: O. nassatus. o: O. viridinervis. p: O. 
diaphanus. r: O. prasinus. (Efter Southwood 1953, omtegnet). 



Søm. Længden hos den brachyptere form er 3-4 mm, mens 
den macroptere er 4,5-5 mm. 

Hos begge køn er hoved og pronotum sorte, og issen har 
ofte en gul plet ved hvert øje. Antennerne er sorte, 1. led 
hos $ er undertiden lidt lysere proximalt. 3. og 4. led er grå 
eller sorte og meget tyndere end 1. og 2. led. 

Arten ligner meget Orthonotiis rufifrons, men hos denne 
er 3. og 4. antenneled lysegule, og hovedet er rødt hos 5- 
Den lever på urter på skyggefulde steder, særligt i skov- 
bryn eller lysninger i skove. 5 fanges langt sjældnere end 
(5- Imago træffes fra sidst i juni til september. Almindelig. 
(D++++.S.N.F.NT.). 



Altid macropter. 
Kun een art: 



Cyrtorhinus Fieber 

Issen urandet. Antennerne meget lange. 



188 



1. Cyrtorhinus caricis (Fallen) 1807. (Fig. 105). 
Langoval og fint lyst håret. Hoved, pronotum og scutellum 
er sorte eller mørkebrune. Issen har en stor, hvidgul plet 
ved hvert øje. Antennerne er sorte eller meget mørke. Dæk- 
vingerne er grønlige, men den mediale del af clavus og co- 
rium er brunlig, mest udtalt hos S- Membranen er lyse- 
brun med brune ((5) eller grønne ($) årer. Benene er korte 
og ensfarvet lysegrønne eller gule. Tibierne har sarte, lyse 
torne. 3. tarsalled er mørkt. Længde 3-4 mm. 

Arten lever på sivarter (Juncaceae) og halvgræsser (Cy- 
peraceae) på fugtige steder. Den tages ved ketsning ved 
moser og søer sammen med Teratocoris paludum og Poly- 
merus palustris. Imago findes fra juli til september. Ret 
stedegen, men ikke sjælden. (D+++.S.N.F.NT.). 

Phylinae (Douglas et Scott) (Plagiognathinae Osch.) 
En meget artsrig og forskelligt udseende underfamilie. Pro- 
notum er uden halsring. 3. tarsalled er slankt og længere 
end 1. led. Arolierne er børsteformede og ± vanskelige at 
se. De her omtalte slægter tilhører alle slægtsgruppen Phy- 
lini, og her findes altid pseudoarolier, som er bladagtige og 
af forskellig længde. 

Hos (5 er genitalsegmentet lille. Venstre paramer er 
størst. Den har en udtrukket sanseknude, som giver parame- 
ren et karakteristisk udseende (fig. 5c). Højre paramer er 
lille og tynd. Vesika er langstrakt og forsynet med 1-2 
stave. 

Med undtagelse af Chlamydatus evanescens sker overvin- 
tringen hos alle arter i ægstadiet. 

Tabellerne kan kun anvendes for de her beskrevne arter. 

SLÆGTSTABEL 

1. Hovedet fremstrakt og stærkt forlænget. Set fra oven 
er clypeus stor og bredt afrundet fortil (fig. 33b). Set 
fra siden er clypeus stærkt fremstående, og gena er meget 
bred (fig. 33a) Amblytylus p. 192. 



189 



- Hovedet oftest nedadbøjet og kun sjældent forlænget. 
Set ovenfra er clypeus i disse tilfælde mere spids fortil 
(fig. 33d), og set fra siden er clypeus og gena meget 
mindre (fig. 33c) 2. 

2. Tibiernes torne er gule eller lysebrune og udgår ikke 
fra sorte punkter 3. 

- Tibiernes torne er sorte eller brune 6. 

3. Hovedet fremstrakt og langt. Stykket foran øjnene på 
længde med øjets bredde (fig. 33c) 4. 

- Hovedet kortere. Stykket foran øjnene meget kortere 
end øjets bredde 5. 

4. 2. antenneled ± sort. (5 macropter, $ brachypter 

Orthonotus p. 195. 

- 2. antenneled helt lyst Phylus p. 195. 

5. Kroppens længde over 4 mm. På bævreasp (Populus tre- 
mula) Brachyarthrum p. 197. 

- Kroppens længde højst S, S mm. På fyr (Pinus) 

Plesiodema p. 198. 




Fig. SS. Phyllnae. a: Hovedet hos Amblytylus set fra siden, b: Det 
samme set fra oven. c: Hovedet hos Orthonotus nififrons set fra siden, 
d: Det samme set fra oven. e: Hovedet hos Criocoris crassicornis set fra 
siden. Derefter kløer og pseudoarolier hos f : Lopus decolor. g: Macrotylus. 
h: Hoplomachus. j: Megalocoleus. k: Placochilus. 



190 



6. Midttibiernes torne udspringer ikke fra sorte punkter, 
eller højst fra utydelige, dårligt afgrænsede, mørkere 
punkter {Atractotomus magnicornis). Tibierne næsten 
altid lyse, aldrig sorte 7. 

- Midttibiernes torne udspringer fra ± tydelige sorte 
punkter. Hvor tibierne er sorte eller mørkebrune ses 
disse punkter dog ikke 18. 

7. Oversiden med sølvglinsende, tilliggende, krumme hår 
og med mørke halvtoprette almindelige hår 8. 

- Oversiden uden tilliggende, sølvglinsende hår 10. 

8. Clypeus stærkt fremstående. Set fra siden er afstanden 
fra spidsen af clypeus til øjets underste kant næsten 
øjets højde (fig. 33e) Criocoris p. 198. 

- Clypeus meget mindre fremtrædende 9. 

9. 2. antenneled stærkt kølleformet eller tenformet op- 
svulmet. Undertiden er det cylindrisk hos (5, men da 
er længden mindre end 10 x diameteren. Issen svagt 
randet eller kun med en kant Atractomus p. 200. 

- 2. antenneled cylindrisk, stavformet og længden mere 
end 10 X diameteren. Issen ± skarpt randet (fig. 8m) . . 
Phoenicocoris p. 202. 

10. Pseudoarolierne meget store og ovale, når forbi kløernes 
spids (fig. 33f). Hos 5 er øjnene fjernet fra pronotums 
forrand Lopus p. 205. 

- Pseudoarolierne når ikke forbi kløernes spids 11. 

11. Kløerne små og regelmæssigt stærkt krummede med en 
tydelig basaltand. Pseudoarolierne lange og spidse og 
kun sammenvoksede med kløerne på et kort stykke (fig. 
SSg) Macrotylus p. 205. 

- Kløerne anderledes. Pseudorolierne lave og sammen- 
voksede med kløerne på et forholdsvist langt stykke 
(fig. 33h, j og k) 12. 

12. Kroppens længde højst ca. 3 mm 13. 

- Kroppens længde næsten altid over 3 mm 14. 

13. Hoved, pronotum og scutellum sorte 

Chlamydatus p. 207. 



191 



- Hovedet sort med en gul plet ved hvert øje. Pronotum 
sortbrunt, ofte med gule aftegn Tytthus p. 212. 

14. Pseudoarolierne store, når over halvvejen af kløernes 
længde (fig. 33h og j) 15. 

- Pseudoarolierne små og vanskelige at se (fig. 33k) . . 16. 

15. Bagtarsens 3. led så langt som 2. led. Kløerne vinkel- 
bøjede på midten, den distale del næsten lige (fig. 33h) 
Hoplomachus p. 214. 

- Bagtarsens 3. led kortere end 2. led. Kløerne stærkest 

krummede på den distale halvdel (fig. 33j) 

Megalocoleus p. 214. 

16. Kroppens længde over 4,5 mm. Oversiden blålig og 

kraftigt sorthåret. På blåhat (Knautia) 

Placochilus p. 216. 

- Kroppens længde under 4,5 mm. Oversiden ikke blålig 
17. 

17. Tibiernes torne meget fine og kortere end tibiernes dia- 
meter. Oversiden næsten ubehåret. Pronotums sider og 

bagrand konkave. På græs og urter ved havet 

Conosthetus p. 216. 

- Tibierne med kraftige, lange torne. Oversiden tydeligt 
håret. Pronotums sider og bagrand lige eller konvekse 
Asciodema p. 218. 

18. Snablen når ikke forbi forhofterne, og 2. antenneled er 
kortere end 3. led Harpocera p. 219. 

- Snablen er længere, og 2. antenneled er længere end 3. 
led 19. 

19. Oversiden med sølvglinsende, tilliggende hår og med 
almindelige, halvt oprette hår 20. 

- Oversiden uden sølvglinsende tilliggende hår 22. 

20. Dækvingerne tæt besat med små runde, mørke pletter . . 
Compsidolon p. 220. 

- Dækvingerne uden sådanne pletter, men undertiden ure- 
gelmæssigt rødplettet 21. 

21. Issen ± skarptrandet (fig. 8m), undertiden tydeligst ved 
øjnene Sthenarus p. 221. 

- Issen højst med en fin rand Psallns p. 223. 



192 



22. Kroppens længde over 4,5 mm. Pseudoarolierne lange 
og smalle og kun sammenvoksede med kløerne på et 

kort stykke. På regnfang (Tanacetum) 

Oncotylus p. 246. 

- Kroppen meget sjældent over 4,5 mm. Pseudoarolierne 
brede og sammenvoksede med kløerne på et langt styk- 
ke 23. 

23. Hovedet meget bredt, og 2. antenneled højst ganske lidt 
længere end hovedets bredde. Kroppens længde højest 
3,5 mm 24. 

- Hovedet smallere. 2. antenneled betydeligt længere end 
hovedets bredde 25. 

24. Oversiden sort Chlamydatus p. 207. 

- Oversiden gullig eller grålig i forskellige nuancer 

Campylomma p. 246. 

25. Issen med en tværgrube ved hvert øje. Tibierne uden 
tydelig afgrænset sort plet helt proximalt. På pil (Salix) 
Monosynamma p. 247. 

- Issen uden tværgruber. Tibierne oftest med en tydelig 
sort plet helt proximalt Plagiognathus p. 250. 



Amblytylus Fieber 

Adskiller sig fra de andre slægter ved, at hovedet er stærkt 
fremstrakt og clypeus stærkt fremstående. Ovenfra ses genae 
tydeligt, og set fra siden er profilen af clypeus næsten halv- 
cirkelformet. Endvidere ligger den øverste afgrænsning af 
clypeus over øjets midte (fig. 33a og b). Pronotums sider er 
fortil ± skarpkantede, særligt hos $, og forranden er kon- 
kav. Snablen når forbi baghofterne. 

Arterne holder til på tørre steder og overvintrer som æg. 

ARTSTABEL 

1. 1. antenneled lidt længere end issens bredde. Pronotum 

med 2 brede, brune længdestriber langs siderne 

1. albidus p. 193. 



193 



- 1. antenneled betydeligt kortere end issens bredde. Pro- 
notum uden mørke længdestriber 2. 

2. Oversiden med kraftige sorte hår mellem de blødere, lyse 

hår. Dette er særlig tydeligt lateralt 

2. nasutus p. 193. 

- Oversiden kun med lyse hår 3. 

3. Membranen helt mælkehvid. Dens bageste del og den 

bageste del af cellerne halvmåneformet mørke 

delicatus p. 194. 

- Membranen røggrå uden sort bagrand 

3. hrevicollis p. 1 94. 

1. Amhlytylus alhidus (Hahn) 1834. 

Oversiden hvidlig til lys gulbrun, tæt og fint hvidhåret. Ho- 
vedet lysebrunt med hvidgul bagrand. Pronotums brune stri- 
ber fortsætter over scutellums sidehjørner og fortsætter på 
corium. Membranen er brunlig med hvide årer. 

Isse: øjebredden er hos (5 ca. 2,4, hos $ ca. 3. 1. og 2. 
antenneled er lysegule, 3. og 4. led grågule. Benene er lyse- 
gule, tibierne med mørkebrune torne, og tarsen er brun. 
Længde 5-6 mm. 

Arten lever på sandede steder på græsarter som hejre 
(Bromus) og navnlig på sandskæg (Corynephorus canescens). 
Imago træffes i juli og august. Det er en sydeuropæisk art, 
som herhjemme kun er truffet enkelte steder, blandt andet 
ved Rørvig, Tisvilde og i en klit ved Grenå. D++.S.NT.). 



2. Amhlytylus nasutus (Kirschbaum) 1856. (Fig. 106). 
Oversiden hvidgul til grønlig. Hoved, pronotum og scutel- 
lum med en lys median. Dækvingerne ± brunt tegnede, ly- 
sere lateralt. Membranen brungrå med hvide årer. Isse: øje- 
bredden er hos $ ca. 2,7, hos $ ca. S,6. Antennerne er lyse- 
gule, 1. led ofte grønligt, 3. og 4. led ofte ± mørke. Snab- 
len er lang og når hos $ næsten til bagkroppens midte. 
Benene er gulgrønne og tæt lyst hårede. Femora er mørkere 



194 



distalt og undertiden fintprikkede. Tibierne har lysebrune 
torne, og 3. tarsalled er sort distalt. Længde 4-5 mm. 

Arten lever på forskellige græsarter (Graminaceae), og 
imago træffes fra sidst i juni til ind i august. Det er lige- 
ledes en sydlig art, som tilsyneladende ikke er sjælden i den 
sydlige del af landet. (D+++.S.NT.). 



3. Amhlytylus brevicollis Fieher, 1858. 

Oversiden hvidgul eller grålig. Hovedet rødliggult med 
strågule aftegn. Galli ofte lidt mørkere rødlige ligesom scu- 
tellums forrand. Dækvingerne næsten gennemsigtige med 
lyse sider. Membranen røggrå med gulhvide årer. 

Isse: øjebredden er omtrent som hos A. albidus. Prono- 
tums bredde er mere end 2 x længden. Antennerne er gule, 
3. og 4. led er mørkere og tilsammen tydeligt længere end 
2. led. Længde 4-4,5 mm. 

Lever som de foregående arter på tørre områder med 
græsser (Graminaceae) og angives særlig at foretrække ud- 
spærret dværgbunke (Aira caryophyllea). Imago træffes fra 
begyndelsen af juli til sidst i august. Den er truffet flere 
steder her i landet blandt andet ved Randers, Strib, Tis- 
vilde, Snogbæk og Silkeborg. (D++.NT.). 



Amhlytylus delicatus (Per ris) 1857. 

Oversiden lysegrøn til gulgrøn, lysere end foregående, og 
med lang, hvidlig behåring. Pronotum og scutellum med 
en lys median. Antennerne er gule, benene ligeledes bleg- 
gule, femora med små, mørke punkter i rækker. Tibiernes 
torne er lange og blege. Snablen når forbi baghofterne. 
Længde ca. 4,5 mm. 

Arten lever navnlig på kuglemuseurt (Filago germanica) 
på tørre, sandede marker. Det er en sydlig og vestlig art 
(ret almindelig i England og Frankrig), som er fundet på 
en lokalitet i det østlige Holsten. Lokaliteten er nu øde- 
lagt. (DO.NT.). 



195 

Orthonotus Stephens (Byrsoptera Spinola) 
(5 og 5 af meget forskelligt udseende. (5 er altid macropter 
og langstrakt, $ er altid brachypter og kort ægformet. Bag- 
tarsens 2. led er mere end 2x1. led og tydeligt længere end 
3. led. Hos os kun een art: 

1. Orthonotus rufifrons (Fallen) 1807. 
((5 fig. 107. ? fig. 108). 
(5 har et sort eller mørkebrunt hoved. 1. og 2. antenneled 
er sorte, mens 3. og 4. led er lysegule. Pronotum er stærkt 
udvidet bagtil og har en konkav bagrand. Corium er mørke- 
brun, og cuneus er lys og delvis gennemsigtig. Længde 4-4,5 
mm. 

5 har et gulrødt hoved. 1. antenneled er lysegult, mørkt 
proximalt. 2. led er ligeledes lysegult, smalt sort proximalt 
og bredt sort distalt. 3. og 4. led er lysegule. Pronotum er 
rundt og hvælvet med konkave sider og bagrand. Dækvin- 
gerne er stærkt billeagtigt hvælvede og uden rester af 
cuneus og membran, så kroppen næsten bliver pæreformet. 
Længde S-S,5 mm. 

Hos begge køn er pronotum og scutellum sorte, og over- 
siden er gulhåret. Ben og tarser er lysegule. 

Arten lever på stor nælde (Urtica dioeca) på fugtig skov- 
bund. Imago træffes fra juli til september. Den er alminde- 
lig overalt. $ , som meget ligner $ hos Mecomma ambulans, 
træffes noget hyppigere end $. (D-H-4+.S.N.F.NT.). 

Phylus Hahn 

Kroppen er aflang med næsten parallelle sider, glinsende og 
fint, lyst håret. Set ovenfra er clypeus tydelig og hovedet 
næsten trekantet. Ben og antenner er lysegule og spinkle, og 
2. antenneled er meget langt. Snablen når til bagranden af 
baghofterne. Bagtarsens 2. led er tydeligt længere end 3. 
led. 

De hjemlige arter lever på eg eller hassel og overvintrer 
i ægstadiet. 



196 



ARTSTABEL 

1. Kroppens overside sort eller rødligbrun. På hassel (Gory- 
lus avellana) 1. coryli p. 196. 

- Kroppens overside gul til rødgul. På eg (Quercus) 2. 

2. Hovedet sort 2. melanocephalus p. 196. 

- Hovedet gult til gulrødt palliceps p. 197. 

1. Phylus coryli (Linné) 1758. (avellanac Meyer-Diir). 

Oversiden ensfarvet sort eller mørkebrun med fine grå hår. 
Antennerne er lysegule, 1. led dog brunt proximalt. Mem- 
branen er mørk med en lys plet ved spidsen af cuneus og 
med brune årer. Længde 4,5-5,5 mm. 

Farvevariationer: 

L Oversiden lysere brunlig til rødbrun med rødbrun mem- 
bran f. avellanae M. D. 

Arten lever på hassel (Gorylus avellana) og findes fortrins- 
vist, hvor et større antal buske er samlede. Imago træffes i 
juli måned. Den er almindelig udbredt, men tilsyneladende 
hyppigst i den sydlige del af landet. (D++++.S.N.F.NT.). 

2. Phylus melanocephalus (Linné) 1767. (Fig. 109). 

Oversiden smukt rødliggul eller rengul og lyshåret. Hoved 
og underside kulsorte. Dækvingerne lange. Membranen gen- 
nemsigtig fortil, mørkt røgfarvede og uigennemsigtige langs 
bagranden og med gule årer. Antenner gule, 1. led mørkt 
proximalt. Længde 4,5-6 mm. 

Farvevariationer : 

1. Kroppens overside hvidlig (immatur) f. pallens F. 

2. Kroppens overside orangefarvet. Membranen ensfarvet 
mørk f. unicolor Sti. 

En let kendelig art, hvis imagostadie træffes allerede først 
i juli på eg (Quercus), men også på hassel (Gorylus avel- 
lana). Den forsvinder ret hurtigt igen, og allerede i begyn- 
delsen af august er næsten alle borte. Almindelig overalt. 

(D++++.S.N.F.NT.). 



197 



Phylus paliceps Fieher 1861. 

Oversiden og antennerne er farvede som hos foregående art. 
Hoved og underside er okkergule eller lysegule og øjnene 
sorte. Membranen er overalt lys og gennemsigtig. Længde 
4,5-5,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Bagkroppens ryg- og bugside okkergul .... f. silacea Sti. 

Arten lever sammen med foregående på eg (Quercus), men 
er lokal og langt sjældnere. Den er fundet lige syd for El- 
ben og i Brandenburg. (DO.NT.). 

Brachyarthrum Fieber 

Slægten rummer i hele verden kun een karakteristisk art: 

1. Brachyarthrum limitatum Fieber , 1858. 

Kroppen langstrakt med konvekse sider. Hos $ er hele 
oversiden mørkebrun, kun forranden på både pronotum og 
cuneus er ofte lysere. Hos 5 er oversiden okkergul. Hovedet 
er sort med lys bagrand. Pronotum gult med mørkere for- 
hjørner og scutellum okkergul ± mørkttegnet. 

Hos begge køn er membranen mørkebrun med ensfarvede 
årer. Antennerne er sorte. 1. led når langt foran spidsen af 
clypeus. 2. led er hos $ stavdannet, tykt og helt sort, hos 
5 tyndere proximalt og her smalt lyst. Øjnene er stærkt ud- 
stående hos (5 . Benene er gule med fine, brune torne. 3. tar- 
salled er brunt og på længde med 2. led. Snablen når midt- 
hofterne. Længde 4,5-5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Scutellum hos 5 J^^^ Z^^^ hjørner f. trisignata Sti. 

Arten lever på bævreasp (Populus tremula) og træffes ofte 
sammen med Orthotylus bilineatus. Image optræder fra 
sidst i juni til begyndelsen af august. Den er ikke alminde- 
lig, men sikkert ret udbredt i Jylland, hvor den er fundet 
ved Vejle, ved Ulstrup ved Randers og ved Stoholm J. 
(D++.S.N.F.NT.). 



198 



Plesiodema Reuter 

Her findes ligeledes kun een art: 

1. Plesiodema pinetellum (Zetterstedt) 1859. 
Mørkebrun til gulbrun og fint gråhåret. $ altid lysest, en- 
ten helt lysebrun eller med mørkt hoved og pronotum. Scu- 
tellums sidehjørner ofte lyse. Forranden på cuneus ligeledes 
lys. Membranen brunlig med gulbrune årer og med en lys 
plet ved spidsen af cuneus. Antennerne er snavsetgule ($) 
eller brune {$) og 0,5 x kroppens længde. 2. led kortere end 
pronotums bredde. Benene lyse med sarte gulbrune torne, 
som ikke er længere end tibiernes diameter. Bagtarsens 3. 
led næsten så langt som 1. + 2. led. Snablen når forbi bag- 
hofterne, og dens 1. led er meget langt. Længde 2,5-3,5 
mm. 

Lever på nåletræer, særligt på skovfyr (Pinus silvestris). 
Imago træffes i juni og juli og lever formodentlig meget 
kort. Den er ret sjælden og er kun taget herhjemme ved 
Tisvilde. Den ligner meget Phoenicocoris ohsciirellus. (D+. 
S.N.F.NT.). 

Criocoris Fieber 

Overvejende sorte arter med tilliggende, lyse, buede hår 
og lange sorte almindelige hår. Set fra siden er clypeus 
fremstående og hovedet nedadbøjet. Pronotums forrand er 
konkav. 1. antenneled er kort, 2. led hos (5 temmelig tykt 
og svagt krummet. Femora er sorte, lysere distalt. Tibierne 
er hvidgule, smalt sorte distalt og med sorte torne uden 
sorte punkter. Bagtarsens 3. led er lidt længere end 2. led. 
Arterne lever på snerre (Galium). 

ARTSTABEL 

1. Gorium sort, kun undertiden med en ± smal lys bagrand. 
Cuneus sort med lys spids 1. crassicornis p. 199. 

- Gorium sort, lys fortil, navnlig langs sømmen til clavus. 
Cuneus med lys forrand og smal lys spids, undertiden 
næsten helt lys quadrimacidatus p. 199. 



199 



1. Criocoris crassicornis (Hahn) 1834. (Fig. 110). 

Oversiden helt sort, kun med de nævnte lyse aftegn. Mem- 
branen sort med lyse årer. Hovedet noget tilspidset, clypeus 
ses tydeligt ovenfra. Hos (5 er antennerne i reglen sorte. 
Hos $ er de gule, 1. led er mørkere proximalt, og 3. og 4. 
led er ofte også mørkere. Snablen når baghofterne. Længde 
3-4 mm. 

Farvevariationer : 

1. 1. antenneled hos $ bredt sort proximalt, 3. og 4. led 
brunlige f. tenuicornis Reut. 

2. Alle antenneleddene ensfarvede gule 

f. confinis Rey. 

Arten lever på snerrearter (Galium). Den træffes sammen 
med Charagochilus, men foretrækker tilsyneladende lidt fug- 
tigere områder. Imago findes i juli og august. Spredt og 
ikke almindelig. Fundet ved Bøtø Strand, Refsnæs, Nærum 
og ved Stoholm. (D++.NT.). 

Criocoris quadrimaculatus (Fallen) 1807. 

Oversiden ligeledes sort, men ± varieret lyst farvet. Hove- 
det er mere nedadbøjet, så clypeus vanskeligt ses ovenfra. 
Antennerne er farvet omtrent som hos foregående art. Snab- 
len når midthofterne. Længde 2,5-3,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hoved og pronotum sorte, men bagtil med en gul rand. 
Hos 5 f- marginata Sti. 

2. Som ovenfor, men pronotums bageste del er overvejende 
gul og med gul median. Hos 5 ^- progressiva Sti. 

3. Glavus gul. Cuneus gul med et sort tværbånd. Hos $ og 
? f. flava Sti. 

4. Dækvingerne sorte, undertiden med hvid søm medialt. 

Cuneus gul med et brunt bånd. Hos $ 

f. variegata Sti. 

5. Dækvingerne overvejende gule, men sorte bagtil. Cuneus 

hvidgul med et brunt bånd. Hos (5 og $ 

f. signoreti Sti. 



200 



6. Dækvingerne sorte, men corium meget smalt gul fortil 

og cuneus gul med et sort bånd. Hos <5 

f. picta Sti. 

Arten lever på snerrearter, særligt på trenervet snerre (Ga- 
lium boreale) på tørre bakker. Imago findes i juli måned. 
Det er en nordøstlig art, som i Sverige og Finland er ene 
om at repræsentere slægten. Den er også fundet i Norge og 
i Balticum, men endnu ikke herhjemme eller i Tyskland. I 
Sverige er den meget sjælden sydpå, selv om den er taget 
helt ned i Skåne. (DO.S.N.F.). 

Atractotomus Fieber 

Oversiden helt sort, hos immature individer dog rødbrun 
med tilliggende hvidlige, krusede hår og kraftige oprette, 
mørke hår. Hovedet er nedadbøjet, clypeus og panden ret 
flad. Issen er urandet. Membranen er røgfarvet, meleret og 
med lidt lysere årer. Hos de omtalte arter er 1. og 2. an- 
tenneled sorte og 3. og 4. led tynde og gulhvide. 2. led er 
ofte stærkt fortykket. Femora er ± mørke, sjældent helt 
sorte. Bagtarsens 3. led er på længde med 2. led. 

ARTSTABEL 

1. Tibierne ensfarvede mørkebrune. Kroppens længde 3,5-4 
mm. En nordøstlig art morio p. 

- Tibier gulbrune ± mørkere proximalt og distalt. Krop- 
pens længde højst 3.6 mm 2. 

2. Længden højst ca. 2,7 mm. 2. antenneled kortere end 
hovedets bredde parvulus p. 

- Længden over 2,7 mm. 2. antenneled længere end hove- 
dets bredde 3. 

3. Isse: øjebredden hos (5 ca. 2, hos 5 li^^ mere. 2. anten- 
neled kraftigt tenformet hos begge køn. På løvtræer .... 
1. mali p. 201. 

- Isse: øjebredden hos (5 ca. 1,4, hos $ ca. 1,6. 2. antenne- 
led stavformet hos (5, tenformet hos $. På nåletræer . . . 
2. magnicornis p. 201. 



201 



Atractotomus morio Sahlberg, 1883. 

Hovedet er sort med lys bagrand. Isse: øjebredden som hos 
magnicornis. 2. antenneled er tenformet fortykket hos begge 
køn. Femora er sorte og tarsen mørkebrun. Længde 3,3-4 
mm. 

Arten lever på nåletræer, særligt på ædelgran (Abies). 
Den er nordøstlig og er i Skandinavien kun fundet i det syd- 
lige Finland. (DO.F.). 

1. Atractotomus malt (Meyer-Diir) 1843. 

Oversiden sort. Membranen sodfarvet med lyse årer, cubital- 
åren dog ofte mørk. 1. antenneled næsten trekantet. Tibierne 
er gule, ofte mørke på den proximale trediedel og helt 
distalt og med kraftige sorte torne uden sorte punkter på 
tibia. Tarsen er gul, 3. tarsalled ofte mørkt distalt. 

Hos $ er vesicas sklerotiserede stav ret tyk og stor, kun 
ganske lidt krummet og distalt forsynet med en fin spids 
(fig. 34a). Længde ca. 3-3,7 mm. 

Farvevariationer: 

1. Alle membranens årer røde eller brune 

f. schlicki Sti. 

2. Hovedet sort med lys bagrand f. collare Sti. 

3. Membranen med en lys, mørktrandet plet bag cellerne . . 
f. hritannica Sti. 

Arten lever på løvtræer, særligt tjørn (Crataégus) og æble 
(Pyrus). Imago træffes fra begyndelsen af juli til ind i au- 
gust. Almindelig overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 

2. Atractotomus magnicornis (Fallen) 1807. (Fig. 111). 

Oversiden er ofte lidt mere brunlig end hos foregående art. 
Membranen er sodfarvet, og alle årerne er lyse. 1. antenne- 
led er mere cylindrisk. Tibierne er gule, smalt sorte proxi- 
malt og ofte med utydelige sorte punkter. Tarsen er gul, 3. 
led oftest helt mørkt. Hos $ er vesicas sklerotiserede del 
tynd og S-formet snoet og foran spidsen forsynet med en 
fin torn (fig. 34b). Længde 2,7-3,3 mm. 



202 



Arten træffes på gran (Picea). Imago findes i juli og au- 
gust. Almindelig overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 

Atractotomus parvulus Reuter , 1878. 

Oversidens farve som hos Atractotomus mali. 2. antenneled 
stavformet hos (5, svagt tenformet hos $. Isse: øjebredden 
som hos A. magnicornis. Tibier snavsetgule med små sarte 
torne i utydelige små punkter. Længde 2,2-2,7 mm. 

Arten lever på fyr (Pinus silvestris). Den er fundet i Ne- 
derlandene og Midttyskland. 2 52 ^^ fundet i Sverige, på 
Gotland og i Uppland. (DO.S.). 

Phoenicocoris Reuter (Stenopsallus Wagner) 
Små sorte eller mørkebrune arter, som meget ligner Atrac- 
totomus. Oversiden har tilliggende, lyse krumme hår og al- 
mindelige halvtoprette, mørke hår. Issen er ± skarpt randet 
(fig. 8m), og 2. antenneled er aldrig tenformet fortykket. Set 
fra siden er clypeus noget flad, men dog tydeligt synligt på 
det nederste stykke. Tibierne er ± brune med sorte torne uden 
sorte punkter. Femora er i reglen sorte, men lyse helt distalt. 

ARTSTABEL 

1. 2. antenneled ca. 0,9 x hovedets bredde. Antenner og ti- 
bier gule modestus p. 202. 

- 2. antenneled tydeligt længere end hovedets bredde . . 2. 

2. 2. antenneled i reglen lyst. Membranen næsten glasklar 
1. ohscurellus p. 204. 

- 2. antenneled sort eller sortbrunt. Membranen mørkere og 
mere uklar 2. dissimilis p. 204. 

Phoenicocoris modestus (Meyer-Dur) 1843. 

Kroppen lille, ensfarvet sort eller sortrød med halvt oprette, 
fine korte grå hår og tilliggende, ret lyse, korte, krumme hår, 
som mangler på pronotum. Membranen er røgfarvet og celler- 
ne ofte mørkere. Isse: øjebredden er ca. 2 hos begge køn. An- 



203 












g 

Fig. 34. Vesicas sklerotiserede dele hos a: Atractotomus mali. b: A. 
magnicornis. c: Phoenicocoris modestus. d: Ph. obscurellus. e: Ph. 
dissimilis, f: Fra venstre: Venstre paramer, theca og vesicas sklerotiserede 
stav hos Chlamydatus pulicarius. g: Det samme hos Ch. pullus. (c efter 
Wagner og Weber 1964). 



tennerne er gule og ret korte. Tibierne er gule, undertiden 
lidt mørkere proximalt. 

Hos (5 er vesicas sklerotiserede stav meget lille, stærkt 
snoet og på spidsen forsynet med 2 meget fine spidser (fig. 
34c). Længde 2,2-2,6 mm. 



204 



Farvevariationer : 

1. Farven dybt purpurrød (immature?) 

f. purpurascens Sti. 

Lever på fyr (Pinus). Imago træffes fra sidst i juni til sidst 
i juli. Den findes spredt og sjældent i det sydlige Finland, 
i Sverige og Holsten. Er endnu ikke fundet herhjemme. 
(DO.S.F.NT.). 

1. Phoenicocoris obscur ellus (Fallen) 1829. 

Oversiden sort eller sortbrun med lyse, tilliggende hår over- 
alt og lange halvtoprette sorte hår. Antennerne er gule. 1. 
led i reglen mere brunlig. 2. led ofte mørkt proximalt, sjæld- 
nere mere udbredt mørkt. Isse: øjebredden hos $ er ca. 1,1, 
hos $ ca. 1,5. Tibierne er snavsetgule og bagtibierne i reg- 
len noget mørkere. 

Hos (5 er vesicas sklerotiserede stav meget lang og tynd 
og stærkt snoet. Distalt findes en meget lang og tynd spids 
(fig. 34d). Længde 2,5-3,5 mm. 

Farvevariationer : 

1. Dækvingerne lidt lysere rødlige eller gråbrune (imma- 
ture?) f. griseofusca Sti. 

Arten lever ligeledes på fyr (Pinus), og imago træffes i juli 
og august. Ikke ualmindelig, men spredt. Tisvilde, Stoholm, 
Hals, Læsø. (D+++.S.N.F.NT.). 

2. Phoenicocoris dissimilis Reuter, 1878. 

Oversiden som hos foregående art, membranen dog mere 
uigennemsigtig. 1. og 2. antenneled er sorte, 3. og 4. led 
snavsetgule. Isse: øjebredden er hos $ ca. 1,5, hos 5 ca. 
1,8. Bagfemora er helt sorte. Bagtibierne er meget mørke, 
ofte lidt lysere distalt. For- og mellemtibier er snavsetgule. 
Hos (5 er vesicas sklerotiserede del kraftig og snoet. 
Distalt ender den spidst, men er her ikke så tynd som hos 
foregående art. Lidt proximalt for spidsen findes en mindre 
spids (fig. 34e). Længde 3,3-3,6 mm. 



205 



Arten lever på nåletræer, særligt på ædelgran (Abies), 
men også på lærk (Larix). Det er en sydlig art, som ikke er 
fundet i Nordtyskland eller vore nabolande. Herhjemme er 
den fundet på ædelgran ved Stoholm og i Troldeskoven ved 
Jels. Den optræder først på sommeren og lever tilsynela- 
dende ikke ret længe. (D+.). 



Lopus Hahn 

Oversiden fint korthåret. Pronotums sider konkave. Pseu- 
doarolierne meget store. Kun een art: 

1. Lopus decolor (Fallen) 1807. (Fig. 112). 
Oversiden tydelig mat og fint lyst håret. $ er ofte gråbrun 
med lysere sider, 5 mere gulbrun. Calli ofte mørkere. Scu- 
tellum mørkt med ± lysegule aftegn. Membranen grå med 
gulgrå årer. Issen er bred og øjnene forholdsvis små. Isse: 
øjebredden er hos $ ca. 2, hos 5 ca. 2,6. Øjnene er noget 
fjernet fra pronotum, særligt hos J- Antennerne er grå- 
brune til sorte og leddene ret tykke. 1. led er lidt kortere 
end issens bredde og 2. led lidt kortere end pronotums bredde. 
Snablen når midthofterne. Længde ca. 4-5 mm. 

Arten kendes let på de meget store pseudoarolier. Den le- 
ver på tørre udyrkede marker på græsser (Graminaceae). 
Imago optræder fra først i juli til midten af august. Almin- 
delig udbredt. (D++++.S.N.F.NT.). 



Macrotylus Fieber 

Oversiden tydelig og tæt sorthåret. Clypeus meget fremstå- 
ende og tydeligt afsat. Kløernes bygning er meget karakte- 
ristisk. De er små og stærkt krummede, ofte kun på længde 
med 3. tarsalleds tykkelse. Pseudoarolierne er frie og lange 
og når næsten til klospidsen. Basaltanden er meget tydelig 
(fig. 33g). For- og mellemtibier næsten ikke tornede, men 
bagtibierne med fine, sorte torne, som ikke er meget længere 
end hårene. 



206 



ARTSTABEL 

1. Pronotum bagtil med 3 brune eller sorte langagtige plet- 
ter cruciatus p. 206. 

- Pronotum uden sådanne aftegn bagtil 2. 

2. 1. og 2. antenneled med sorte tegninger. Kroppens længde 
2,8-3,7 mm 1. paykulli p. 206. 

- 1. og 2. antenneled ensfarvede lyse. Kroppens længde 
5-5,8 mm 2. solitarius p. 207. 



Macrotylus cruciatus (Sahlberg) 1848. 

Aflang grågrøn. Hovedet lysegrønt eller gulliggrønt med 
sorte tegninger. Pronotum grågrøn, calli mørkt randede. 
Scutellum ligeledes grågrøn med sort median og forrand og 
med 2 gulrøde pletter lateralt. Membranen sort med hvid- 
grønne årer. Isse: øjebredden er hos (5 2,2, hos $ ca. 2,6. 
Antennerne er sorte, kun 2. led er smalt hvidt proximalt. 
Ben grågrønne. Femora mørktplettede. Længde 5-6 mm. 

Denne art lever på almindelig mjødurt (Filipendula ul- 
maria). Det er en nordøstlig art. Den er fundet i det sydlige 
Finland, som tilsyneladende helt mangler de 2 andre arter. 
(DO.F.). 



1. Macrotylus paykulli (Fallen) 1807. (Fig. 113). 

Oversiden grøn til lysegrøn, tæt besat med sorte hår i plet- 
ter, hvorfor oversiden kan virke marmoreret. De sorte hår 
gnides meget let af. Hovedet er grønt, hos (5 ± sort. Pro- 
notum er grønt undertiden med brune pletter. Membranen er 
sodfarvet med hvide årer. En lille plet bag cuneus og en lig- 
nende mod membranspidsen er ligeledes hvidlige. Partiet 
mellem pletterne er meget mørkt, og membranen er næsten 
sort ved ydersiden. 

Antennerne er grønne, ± sorte. 2. led er hos 9 så langt 
som pronotums bredde, noget længere hos S- Benene er 
brunlige eller snavsetgrønne og tæt finthårede. Snablen når 
langt forbi baghofterne. 



207 



Farvevariationer: 

1. Helt lysegrøn. Mørke er kun calli og scutellums spids . . 
f. fusconotata Sti. 

2. Som 1, men mørke er også hovedets spids, 2. antenneled 
proximalt, undersiden og femora f. nigripes Put. 

3. Snavset grøn. Hoved, antenner og ben meget mørke eller 
sorte f . nigriceps Reut. 

En lille, meget smuk og let kendelig art, som lever på mark- 
krageklo (Ononis repens). Imago kommer frem sidst i juni 
og forsvinder først i september. Almindelig overalt. (D++++. 
S.N.NT.). 

2. Macrotylus solitarius (Meyer-Diir) 1843. 

Kroppen ret bred med næsten parallelle sider. Oversiden 
gulgrå til grågrøn. Dækvingernes årer ophøjede, blege og 
ubehårede. Goriums indervinkel ofte mørk. 

Membranen røggrå med lyse årer og iøvrigt mørkt og lyst 
tegnet. Antennerne snavset gulgrønne, tæt og kort sorthå- 
rede. 2. led noget kortere end pronotums bredde. Ben grå- 
grønne uden pletter. Kløerne lange og påfaldende tynde. 
Snablen når baghofternes bageste rand. 

Arten lever på skovgaltetand (Stachys silvatica), og imago 
træffes i juli og august måned. Det er en midteuropæisk art, 
som herhjemme kun er truffet på Lolland-Falster, ved Lun- 
deborg kirke på Østfyn, ved Vornæs Skov på Tåsinge og i 
et tilfælde ved Rude Skov på Sjælland. (D+.NT.). 

Chlamydatus Curtis 

Oversiden oftest helt sort med korte, brune til gule hår. Ho- 
vedet er næsten så bredt som pronotum, og issen er randet. 
2. antenneled er kortere end hovedets bredde. Dækvingerne 
er ofte forkortede. Femora er fortykkede og med 1-2 kraf- 
tige torne distalt på forranden. Tibierne er forsynede med 
sorte, undertiden parvist anbragte sorte torne. 

Det er små springende tæger, som hører til de mindste mi- 
rider. Flere arter er rent boreale og lever kun i Lapmarken. 



208 



ARTSTABEL 



1. Tibier gule med tydelige sorte punkter. (Underslægten 
Attus Hahn) 2. 

- Tibier oftest grå eller brune uden sorte punkter 3. 

2. Femora oftest lysegule med enkelte sorte pletter distalt. De 
sorte punkter på tibierne er mindre end disses diameter 
1. pulicarius p. 208. 

- Femora oftest sorte og smalt gule distalt. De sorte punk- 
ter på tibierne er meget store, særligt på bagtibierne .... 
2. pullus p. 209. 

3. Oversiden glinsende og fint lyshåret. (Underslægten 
Chlamydatus s. str.) 4. 

- Oversiden mat og fint gråbrunt håret. (Underslægten 
Eur ymer o c or is Kirschbaum) 6. 

4. Gorium i det mindste lys fortil. 2. antenneled fortykket 
3. saltitans p. 210. 

- Gorium ensfarvet sort. 2. antenneled slankt. Boreal . . 5. 

5. 3. antenneled ensfarvet mørkt gulbrunt. Oversiden fint 
og sparsomt behåret wilkinsoni p. 211. 

- 3. antenneled sort, bredt gult distalt. Oversiden tæt gråt 
behåret acanthioides p. 211. 

6. Isse: øjebredden hos $ ca. 1,7, hos $ ca. 1,9. Hos den 

brachypterer form er membranen halvoval. Boreal 

opacus p. 211. 

- Isse: øjebredden hos begge køn mindst 2 .Hos den brachyp- 
tere form mangler membranen helt . . evanescens p. 212. 

1. Chlamydatus pulicarius (Fallen) 1807. 
Oversiden sort, sjældnere sortbrun med korte, mørkebrune 
hår. Hovedet undertiden lysere bagtil. Pronotum næsten ret- 
vinklet. Membranen røgfarvet med mørke årer. Hyppigst ± 
brachypter og kun med een celle i membranen. Den macrop- 
tere form har 2 celler i membranen, som når lidt forbi bag- 
kropsspidsen. 1. og 2. antenneled er sorte og ± gule distalt, 
mest udtalt hos 5- 2. led er ganske lidt krummet. 3. og 4. led 



209 



er lyse og tilsammen mere end 1,5x2. led. Femora er gule 
med enkelte mørke pletter distalt. De kan hos meget mørke 
individer være ± mørke proximalt. Tibierne har kraftige 
sorte torne i sorte punkter. Tarsen er gul, 3. led er brunt. 
Snablen er brun og når til midthofterne. 

Hos (5 er venstre paramer ret kraftig med en kraftig og 
tyk sanseknude, som ender med en lille spids. Højre para- 
mer er bladagtig og flad. Theca, som ses i venstre side af 
genitalkammeråbningen, er lang og lige på det distale styk- 
ke. Vesica er forsynet med en meget lang, tynd og stærkt 
snoet, sklerotiseret stav (fig. 34f). Længde 2,3-2,7 mm. 

Farvevariationer: 

1. Femora brune eller brunsorte, bredt gule distalt 

f. pseudopulla Sti. 

Arten lever på meget tørre, solrige, ofte græsfattige områ- 
der. Den findes på lave urter, særlig på bynke (Artemisia). 
Den har sikkert 2 generationer om året, og imago træffes 
fra først i juni til september. Ikke sjælden, men stedegen. 

(D++++.S.N.F.NT.). 



2. Chlamydatus pullus (Reuter) 1870. (Fig 114). 

Ligner foregående art overordentlig meget og er ligeledes 
hyppigst ± brachypter. 1. antenneled er sort, sjældent me- 
get smalt gult distalt. 2. led er sort hos (3, i bredt gult 
distalt hos 5 og ikke krummet. 3. og 4. led er lyse og til- 
sammen mindre end 1,5x2. led. Femora er sorte eller 
brune, smalt lyse distalt. Hos lyse individer (immature?) 
kan femora være lyst rødbrune eller brunlige proximalt. Ti- 
bierne er gulbrune med sorte torne i store, sorte punkter, 
som navnlig proximalt på bagtibierne breder sig pletagtigt 
ud på ydersiden. 

Hos (5 er venstre paramer lille og med en tilspidset san- 
seknude. Theca er kort og tornagtigt krummet. Vesicas skle- 
rotiserede stav er tynd og snoet, men ikke så lang som hos 
foregående art (fig. 34g). Længde 2-2,7 mm. 



210 



Farvevariationer: 

1. Femora ± mørke proximalt med enkelte sorte pletter 
distalt f. pseudopulicaria Sti. 

Arten lever som foregående på forskellige lave urter på 
solrige knapt så tørre steder. Særligt foretrækker den hvid- 
kløver (Trifolium repens) og humleagtig sneglebælg (Medi- 
cågo lupulina), men den findes også ofte på lave syrearter 
som Rumex acetocella. Der findes 2 generationer om året, 
og imago træffes fra sidst i maj til september. Lidt sjæld- 
nere og mere stedegen end foregående art. (D++.S.N.F.NT.). 



3. Chlamydatus saltitans (Fallen) 1807. (Fig. 115). 

Oversiden sort til brunlig med en bronceagtig metalglans. 
Hovedet er sort med lys isse. Pronotum og scutellum er of- 
test sorte. Dækvingerne er næsten altid forkortede uden 
cuneus og clavus, og membranen er kun en smal søm. Far- 
ven er da ± lysebrun. Hos macroptere former er dækvin- 
gerne sorte, ± lysebrune fortil, og membranen er sodfarvet 
med 2 celler og når forbi bagkropsspidsen. Antennerne er 
sorte, 2. led er temmelig tykt og på længde med 3. + 4. led. 
4. led er lysere distalt. Femora er sorte og rødbrune distalt. 
Tibierne er mørkt rødbrune. Snablen når baghofterne. 
Længde 2-3 mm. 

Farvevariationer : 

1. Oversiden lyst rustfarvet, pronotum med sorte calli og 

bagvinkler. Gorium medialt med en sort tegning 

f. ferruginea Sti. 

2. Oversiden brun, issen lysere. Corium lyst rustfarvet for- 
til og ved bagvinklerne (immatur?) 

f . brunnescens Sti. 

Træffes i heder og magre græsmarker, hvor det er meget 
tørt. Kan være hyppig på tørkeramte græsplæner. Imago 
fra juni til september. Den lever på jorden og fanges der- 
for kun vanskeligt ved ketsning. (D+++.S.N.F.NT.). 



211 



Chlamydatus wilkinsoni (Douglas-Scott) 1866. 

Oversiden sort og glinsende med spredte fine, lyse hår. Ho- 
vedet er sort, antennerne mørkt gulbrune. 1. led er sort 
proximalt, og 3. led er ensfarvet gulbrunt. Pronotum, scu- 
tellum og dækvinger ensfarvet sorte. Hos den brachypterer 
form, som er langt den hyppigste, er dækvingerne uden 
membran og når til midt på ryggen. Hos den macroptere 
form er membranen brunlig med hvidlige årer, og den når 
forbi bagkropsspidsen. Femora er sorte eller brune, gul- 
brune distalt. Tibierne er gulbrune med sorte torne. Snab- 
len når baghofterne. Længde 1,75-2,5 mm. 

Arten findes på sandede solrige, tørre steder på og mel- 
lem forskellige lave urter. Imago træffes i juli og august. 
Det er en sjælden boreal art, som er fundet i Norge, Nord- 
finland og i Sverige. Her er den truffet i Våsterbotten, i 
Nordbottens kystland og sydligst i Medelpad. (DO.S.N.F.). 

Chlamydatus acanthioides (Sahlher g) 1875. 

Kroppen er bredoval og skinnende sort, tæt gråhåret. Næ- 
sten altid brachypter. 1. antenneled er rødligbrunt, ofte sort 
proximalt. 2. led sort, ofte gult distalt. 4. led bleggult. Snab- 
len og tarsen ligeledes ± brune. Længde 1,5-2,5 mm. 

Arten lever højt mod nord. Nogle dyr er fundet på tørre 
bakker i lapmarken i august. Angives fra Finland og med 
sikkerhed fra Kolahalvøen. (DO.). 

Chlamydatus opacus (Zetterstedt) 1839. 
(signatus Sahlberg). 
Sort med ± rødgule tegninger. Issen rødlig ved øjnene og 
langs bagranden. Pronotum ofte med rødgule baghjørner og 
med en T-formet rødgul tegning i midten. Scutellum med 
rødgul median. Dækvingerne med rødgule strøg, næsten 
altid brachypter. Her findes i membranen kun en lille og me- 
get smal celle. Antennerne er sorte, 2. led ofte brunt distalt, 
3. og 4. led mørkebrune. Femora sorte, lyse distalt. Tibierne 
rødbrune med sparsomme sorte tome. Længde ca. 2 mm. 



212 



Arten er ligeledes boreal. Imago findes i juli måned blandt 
græs på solrige sandede steder i Lapmarken. Kendt fra det 
nordligste Norge, Sverige og Finland. I Sverige er det syd- 
ligste fund fra Hålsingland. (DO.S.N.F.). 

Chlamydatus evanescens (Boheman) 1852. 

Meget lille og helt sort. Oversiden langt og tæt gråbrunt 
håret. Dækvingerne er næsten altid forkortede og helt uden 
cuneus og membran. Den macroptere form har et smalt 
hvidligt bånd mellem cuneus og corium. 

1. antenneled er sort. 2. led snavset gult distalt. 3. og 4. 
led er snavsetgule. Femora er sorte og brune distalt. Tibi- 
erne er brune. Snablen er sort og når til baghofterne. 

Hos (5 er højre paramer usædvanlig stor og slank og 
større end venstre paramer. Længde 1,5-2 mm. Macropterer 
individer op til 3 mm. 

Lever på meget tørre steder på bidende stenurt (Sedum 
acre) og hvid stenurt (Sedum album), ofte på stenet grund. 
Arten har 2 generationer. Imago af den første generation 
træffes fra juni til hen på efteråret. 2. generation træffes 
fra ca. 1. august og overvintrer, og lægger om foråret æg på 
værtsplanten, hvorefter den dør i løbet af maj. Er kendt fra 
hele Europa, undtagen Finland og Danmark. (DO.S.N.). 

Tytthus Fieber 

Kroppen lille og delvis grønlig, overvejende sorte eller sort- 
brune er dog hoved, pronotum, scutellum og 2. antenneled. 
Hovedet er ret stort og bredt, ca. 0,9 x pronotums bredde, og 
issen er forsynet med en gul plet ved hvert øje. 2. antenne- 
led er på længde med pronotums bredde. Øjnene er ret små, 
og benene er lyse uden mørke pletter. Dækvinger med kort 
lys behåring. 

Arterne lever på mosebund på fugtige steder. 

ARTSTABEL 

1. 1. antenneled lyst, undertiden mørkere distalt og proxi- 
malt og ca. 1 x issens bredde. Oversiden med lange, sorte 



213 
hår på issen og på pronotums forrand 



1. geminus p. 213. 

- 1. antenneled sort, lysere distalt, sjældnere også proxi- 

malt, hos $ ca. 0,9 x, hos 5 ca. 0,75 x issens bredde 

2. pygmaeus p. 213. 

1. Tytthus geminus (Flor) 1860. 

Pronotum brunt eller sort, ofte med gule bagvinkler. Dæk- 
vingerne er lyst brungrønne og membranen farveløs. Begge 
køn er hyppigt ± brachypterer, mest udpræget hos 5- 1- an- 
tenneled er ofte helt gult og smalt sort proximalt. 2. led er 
sort, sjældent gulligt og meget kortere end 3. + 4. led, som 
er sorte. Tibierne har ± brune torne. Snablen når midthof- 
terne. Længde 2,5-3 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum med gule bagvinkler. 1. antenneled gult, 2. led 
sort f. flori Sti. 

2. Som 1., men både 1. og 2. antenneled er gule 

f . pallidior Sti. 

Det er en nordøstlig art, som lever på sumpede steder på 
siv (Juncaceae) og græsser (Graminaceae) og på jorden mel- 
lem disse. Imago optræder først lidt ind i august og uddør i 
oktober. Forekommer sjældent. Fundet ved Silkeborg, Hil- 
lerød og på Bornholm. (D++.S.F.NT.). 

2. Tytthus pygmaeus (Zetter stedt) 1839. 

Pronotum sort, hyppigt med en trekantet gulhvid plet fortil. 
Dækvingerne lyst grågrønne, membranen lysegrå med grå 
årer. Næsten altid macropter. Antennerne sorte. 2. led smalt 
lysegult proximalt, hos 5 på længde med pronotums bredde, 
hos (5 lidt længere. Længde 2,5-3 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum med en trekantet, gulhvid plet fortil og med 
en gulhvid forrand f. f lavomar ginata Sti. 

2. Pronotum gullig, forhjørnerne mørke 

f. insignis Dougl. et Scott, (flavescens Sti.) 



214 



Lever samme steder som foregående art, men imago findes 
noget tidligere fra juli til september. Sjælden. Kun fundet 
ved Rørvig og på Læsø. (D+.S.F.NT.). 

Hoplomachus Fieber 

Kun een karakteristisk art: 

1. Hoplomachus thunhergi (Fallen) 1807. (Fig. 116). 

Oversiden brungul, undertiden lidt grønlig, med mørke af- 
tegn og ophøjede, blege årer på dækvingerne, tæt besat med 
oprette sorte hår. Hovedet er ± sorttegnet. Pronotum med 
klar gul forrand og lys median, calli ± brunsorte, Scutellum 
med lys median. Membranen røggrå med lyse årer. Anten- 
nerne brune, kraftige og ret korte. 2. led meget kortere end 
pronotums bredde og omtrent på længde med 3. + 4. led. 
Femora mørktplettede distalt. Tibier med sorte torne. Klø- 
erne er vinkelbøjede på midten, og pseudoarolierne er små 
(fig. 33h). Snablen når næsten til midten af bagkroppen. 
Længde 3,5-4,5 mm. 

Arten lever på tørre, sandede steder på håret høgeurt 
(Hieråcium pilosella), hvor den virker som bestøver i blom- 
stringstiden. Imago træffes fra midten af juni og forsvinder 
igen i begyndelsen af august. Almindelig. (D++++.S.N.F. 
NT.). 

Megalocoleus Reuter 

Gule eller gulgrønne, kraftigt behårede arter. Hovedet er ± 
mørkttegnet og clypeus fremstående. Pronotums sider og 
forrand lige. Bagtarsens 2. led er længere end 3. led. Ti- 
bierne er kraftigt sorttornede. Kløerne er kraftigt krum- 
mede distalt og med ret lange pseudoarolier (fig. 33 j). 

ARTSTABEL 

1. Oversiden gul til orangefarvet, tæt besat med oprette 
sorte hår 1. pilosus p. 215. 

- Oversiden mere grønlig og skygget, tæt besat med bløde, 
brune eller lysebrune hår 2. molliculus p. 215. 



215 



1. Megalocoleus pilosus (Schrank) 1801. 

5 er ofte næsten helt orangegul med et svagt skygget parti 
bagest på corium, mens (5 er mere grønliggul. Immature 
individer er grønlige. Membranen er mørk røgfarvet med 
lysere årer. Antennerne er gule eller grønlige og sorthårede. 
2. led er kortere end pronotums bredde. 3. led er ca. 0,75 x 
2. led. Benene er gule. Forhofterne har på forranden en 
række sorte, stive børstehår. Femora har ret utydelige små, 
brune pletter i rækker. 3. tarsalled er sort. Snablen er gul 
med sort spids og når ikke forbi baghofterne. 

Hos (5 er genitalierne næsten som hos M. molliculus, men 
mere robuste. Venstre paramer har en tydelig sanseknude 
forsynet med et rundt og ret tykt fremspring (fig. 38c). 
Længde 4-5 mm. 

Arten lever på regnfang (Tanacetum vulgare), og imago 
træffes fra midten af juli til begyndelsen af september, un- 
dertiden sammen med Oncotylus punctipes, som dog er 
større og helt grøn. Almindelig. (D++++.S.F.NT.). 



2. Megalocoleus molliculus (Fallen) 1829. 
(ochroleucus Kirschbaum). (Fig. 117). 

Oversiden gulgrøn, $ mere gullig end 5* Dækvingerne 
med mørke skyggede partier, som er meget tydeligere end 
hos foregående art. Membranen er røgfarvet, lidt skygget og 
med lyse årer. Antennerne er gulgrønne. 3. led er ca. 0,66 x 
2. led. Ben gulgrønne. Forhofterne har langs forranden en 
række lysebrune børstehår. Femora er mørktplettede, og 3. 
tarsalled er mørkt. Snablen når til midten af bagkroppen. 

Hos (5 er genitalierne ret spinkle. Theca er kort og spids. 
Venstre paramer har en tydelig sanseknude med et rundt 
fremspring, og på spidsen af vesica findes en kort skleroti- 
seret stav (fig. 38b). Længde 4-5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Oversiden ensfarvet lysegrøn (immatur?) 

f. unicolor Sti. 



216 
2. Pronotum med 4 sorte aftegn 



f . maculicollis Sahlberg 

Arten lever på forskellige urter, men træffes navnlig på 
regnfang (Tanacetum vulgare) og på almindelig røllike 
(Achilléa millefolium). Imago optræder fra juli til septem- 
ber. Almindelig. (D++++.S.N.F.NT.). 

Placochilus Fieber 

Ret store og robuste arter med grove antenner og store øjne. 
I verden findes 2 arter, men i Europa kun een: 

1. Placochilus seladonicus (Fallen) 1807. (Fig. 118). 

Oversiden har en meget karakteristisk blågrøn farve uden 
aftegn og er tæt besat med sorte hår. Membranen er røg- 
brun med hvidlige årer. Hovedet er lyst med kugleformet 
udstående øjne. Antennerne er snavsetgule og sorthårede. 
2. led på længde med 3. + 4. led. Ben blågrønne til snavset- 
gule og sorthårede. Tibierne er mørkere distalt. Tarsen er 
sortbrun. Kløerne er store med små pseudoarolier (fig. 38k). 
Længde 4,5-6 mm. 

Denne meget karakteristiske art lever på blåhat (Knautia 
arvensis). Imago findes fra omkring 1. juli og til midten af 
august. Almindelig især i Jylland. (D4+++.S.N.F.NT.). 

Conostethus Fieber 

Kroppen lille med næsten parallelle sider. Oversiden mat, 
grålig og næsten nøgen. Hovedet kort med kugleformede, 
udstående øjne, næsten så bredt som pronotum. Pronotum 
dobbelt så bredt som langt og alle 4 sider konkave. Anten- 
nerne er sorte eller sortbrune hos (5, snavsetgule eller grøn- 
gule til brunlige hos $. 2. og 3. led er næsten lige lange. 
Tibierne med korte, fine, mørke torne. Snablen når midthof- 
terne. 

ARTSTABEL 

1. 2. antenneled længere end 3. led, som er stavformet og 
lige 1. rosens p. 217. 



217 



- 2. antenneled kortere end 3. led, som er krummet, tyde- 
ligst hos (5 (undertiden udrettet ved montering på 
karton) 2. 

2. (5 : 2. antenneled højst 1 x hovedets bredde. 3. led ca. 
1,2 X hovedets bredde. 
$: 2. antenneled ca. 0,8 x hovedets bredde. 3. led ca. 0,9 x 
hovedets bredde 2. frisicus p. 217. 

- (5:2. antenneled mindst 1,2 x hovedets bredde, 3. led ca. 
1,4 x hovedets bredde. 

$: 2. antenneled ca. 1 x hovedets bredde, 3. led ca. 1,1 x 
hovedets bredde saliniis p. 218. 

1. Conostethus roseus (Fallen) 1829. (Fig. 119). 
Oversiden grågrøn, næsten altid tydelig rødligt farvet. Pro- 
notum med lys median og siderande. Scutellum mørk med 
lys median og undertiden også lyse sidevinkler. Gorium rød 
(5) til brunrød ((5) med lyse sider. Cuneus hvidgul. 2. an- 
tenneled er tydeligt kortere end 3. + 4. led. Benene er grå- 
gule og femora med brune pletter på undersiden. 

Hos (5 er hovedet mørkerødt til sort og gult ved siderne, 
calli og scutellum er mørke. Hos J er hovedet gult med 2 
brune pletter på issen ved hvert øje, og scutellum er rosa- 
farvet. Længde 2,5-3 mm. 

Arten lever på urter og græsser på sandede udyrkede 
marker. Særlig foretrukket er fliget vejbred (Plantago coro- 
nopus) og sandskæg (Gorynéphorus). Imago optræder meget 
tidligt og findes fra først i juni til begyndelsen af juli. Ikke 
almindelig, fundet spredt i hele landet. (D++.S.NT.). 

2. Conostethus frisicus Wagner, 1952. 

Oversiden gråbrun til grågul, undertiden lidt grønlig, mør- 
kest hos (5, og ofte med lyse tegn. Hovedet er gulligt med 
2 mørke pletter på issen ved hvert øje. Pronotum har ly- 
sere siderande og median. Galli er tydelige, hvælvede og 
fint mørkt punkterede, undertiden ± mørke ved bagranden. 
Scutellum ofte med lys median og sidevinkler, særligt hos 



218 



(5- Membranen er grå med ensfarvede celler og årer. Hos 
(5 er 3. antenneled tydeligt krummet, særligt distalt, og 
helt sort. Hos 5 er leddet brungult og kun svagt krummet. 
Isse: øjebredden er hos (5 ca. 2,1, hos 5 ca. 2,2. Benene er 
gulgrå. Længde 3-4,5 mm. 

Træffes ved kyster på saltelskende urter som tætblom- 
stret hindebæger (Limonium vulgare) og annelsgræs (Pucci- 
nellia). Imago findes fra midt i juni til midt i juli. Den 
træffes hist og her, men er også fundet i mængder på slap 
annelsgræs (Puccinellia retroflexa) i den vestlige del af 
Limfjorden. (D+++.NT.). I »A check list of British insects« 
benævnes arten grisens Douglas et Scott. 

Conostethus salinus (Sahlberg) 1870. 

Ligner foregående art, med hvilken den har været forvekslet, 
overordentlig meget. Isse: øjebredden er hos (5 2,3, hos $ 
ca. 2,8. Længde 3,5-4,5 mm. 

Arten er østlig og boreal. Den lever på fugtige steder og 
foretrækker sødgræs (Glyceria). Den er fundet i den nord- 
vestlige del af Rusland på grænsen til Finland. (DO.F.). 

Asciodema Fieber 

Oversiden bleggul eller grønlig med tydelig behåring. Issen 
er urandet. Pronotums sider og bagrand lige eller konvex. 
Dækvingerne er noget gennemsigtige. Benene er lyse uden 
mørke pletter, og tibierne har kraftige sorte torne. Bag- 
tarsens 2. led er længere end 3. led. 

ARTSTABEL 

1. Oversiden i reglen hvidlig okkergul og kun med lyse 
hår. Membranen glasklar. Snablen når højst til baghof- 
terne. På ælm (Ulmus) 1. fieberi p. 219. 

- Oversiden grønliggrå med lyse og sorte oprette hår. 
Membranen grå og mørkt tegnet. Snablen når forbi bag- 
hofterne. På gyvel (Sarothamnus) 

2. obsoletum p. 219. 



219 



1. Asciodema fieberi (Douglas et Scott) 1865. (Fig. 120). 
Oversiden ensfarvet lysegrøn, gulgrøn, ofte også okkergul 
og (5 endog undertiden orangefarvet og med ret tæt, hvid- 
gul behåring. Øjnene er sorte og isse: øjebredden er hos $ 
ca. 1,75, hos $ ca. 2. Antennerne er ensfarvede hvidgule. 
Benene er lyst okkergule, og tibierne har lange sorte torne. 
3. tarsalled er mørkere distalt. Længde 3,5-4,5 mm. 

Arten lever på ælm, særlig skovælm (Ulmus glabra). 
Imago optræder i juli måned. Ret spredt og ikke alminde- 
lig. (D++.S.NT.). 

2. Asciodema obsoletum (Fieher) 1864. 

Oversiden er ensfarvet grågrøn med lange hvide og enkelte 
sorte hår. Dækvingerne har en meget fin grålig gulgrøn 
farve, som let afbleges efter døden. Membranen er lys røg- 
grå med lyse årer og brunlige celler. Bag disse findes nogle 
mørke aftegn. Øjnene er brune. Isse: øjebredden er hos (5 
ca. 1,5, hos $ ca. 2,4. Antennerne er snavsetgule til grå. 
Længde 3,5-4,5 mm. 

Arten lever på gyvel (Sarothamnus scoparius), og imago 
findes i juli og august. Den er almindelig mange steder på 
Bornholms sydkyst fra Rønne til Balka Strand, men ellers 
kun fundet ved Bøtø på Falster og en enkelt gang på Fyn 
(Wedelsborg). (D++.NT.). 

Harpocera Curtis 

(5 og ? af noget forskelligt udseende, navnlig med hensyn 
til 2. antenneleds udformning. Kun een art: 

1. Harpocera thoracica (Fallen) 1807. (Fig. 121). 

(5 er mørkebrun. Hoved, pronotum og scutellum er sorte 
med gul median, og hoved og pronotum er gule bagtil. An- 
tennerne er brungule, og 2. led er distalt forsynet med en 
fortykkelse med tætstillede hår på et fladt parti. 3. anten- 
neled er meget langt og krummet. For- og bagtibier er 
krummede. 



220 



$ er gulbrun. Hovedet er ofte sort med lys median og 
bagrand. Pronotum er lys med sorte calli, og scutellum er 
lys med sort forrand. 2. antenneled er kun svagt udvidet 
distalt, og 3. led er lige. 

Begge køn har en fin og tæt behåring. Pronotums bag- 
rand er konkav, hos (5 næsten vinkelformet indskåret. 
Membranen er grå med hvidlige årer. Længde 6-7 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum og scutellum gråbrune ($$) 

f. grisescens Sti. 

2. Pronotum og scutellum rødbrune, dækvinger gråbrune 
($9) f. confusa Sti. 

3. Som 2, men dækvingerne er rødgule (?$) 

f. ruficollis Westh. 

4. Pronotum sort uden gul median ($$ og S 6) 

f. nigra Sti. 

5. Pronotum sort med gul median, dækvinger gråbrune 
( (5 (5) f. confusa Sti. 

Arten lever på eg (Quercus). Æggene klækkes først i maj, og 
nymferne lever til at begynde med under de bristende 
knopskæl. Nymfestadierne gennemleves meget hurtigt, og 
allerede omkring 1. juni kommer imago frem. $9 lever, til 
æglægningen er tilendebragt i den sidste halvdel af juni, 
mens (5 S kun lever en uges tid. De er næsten alle væk in- 
den 15. juni. Almindelig udbredt. (D++++.S.N.NT.). 

Compsidolon Reuter (Coniortodes Wagner.) 
Dækvingerne er tæt besat med små, runde, mørke punkter 
(undtagen hos en mellemøstlig art). Hos (5 er vesica s-for- 
met krummet og forsynet med en eller to glatte, sklerotise- 
rede stave. Herhjemme findes kun een art: 

1. Compsidolon salicellus (Herrich-Schaeffer) 1841. 

Oversiden er grå ± hvidlig med sølvglinsende, tilliggende 
hår og halvt oprette lange, sorte hår. De for de europæiske 



221 



arter så karakteristiske runde, brune pletter findes bagest 
på pronotum, på scutellum og på dækvingerne med undta- 
gelse af cuneus. De er tættest placeret bagtil på dækvin- 
gerne. Guneus er hvid, ofte med en rød plet midterst ved 
den mediale rand. Membranen er lys røgbrun med lyse årer. 
Antennerne er lysegule, 1. led ofte ± mørkt. Ben gule, 
femora brunplettede. Snablen når forbi baghofterne. Læng- 
de 3,5-4 mm. 

Farvevariationer: 

1. 1. antenneled helt mørkt. Bagfemora brune 

f. distincta Sti. 

Arten angives at leve på forskellige rubusarter, på pil og 
æble, men er herhjemme kun fundet på hassel (Gorylus 
avellana). Imago optræder ret sent på året fra august og 
afløses sidst i september af Pantilius tunicatus. Spredt, men 
ikke ualmindelig. (D+++.S.F.NT.). 



Sthenarus Fieber 

Kroppen ret kort og bred. Oversidens behåring er lys uden 
sorte hår. Issen er ± skarpt randet, hos St. rotermundi kun 
ud mod øjnene. Set fra siden er clypeus næsten skjult af 
genae. Antenner korte, 2. led på længde med eller kortere 
end hovedets bredde. Femora fortykkede. Kløerne vinkel- 
bøjede på midten, ellers ikke krummede og med korte, brede 
pseudoarolier. 

Salicarus Kerzhner er oprindelig beskrevet som slægt. 

ARTSTABEL 

1. Oversiden mat og tæt besat med lange, hvide, glinsende, 

tilliggende hår (Underslægten Sthenarus s. str.) 

1. rotermundi p. 222. 

- Oversiden skinnende og næsten nøgen med korte, spredte 

lyse hår (Underslægten Salicarus Kerzhner) 

roseri p. 222. 



222 



1. Sthenarus rotermundi (Scholz) 1846. (Fig. 122). 
Oversiden hvidlig gulliggrå til brunlig, tæt besat med hvid- 
lige, ofte lidt buede, tilliggende hår. Desuden findes langs 
coriums laterale rand en smal række sorte hår. Hovedet er 
lyst med en brun plet i panden. Issen er næsten urandet i 
midten, men ± skarpt randet ved øjnene. Pronotum er 
brunlig med ± sorte calli og gul fortil. Scutellum er brun- 
lig. Corium er brunlig med lyse partier. Cuneus er rød med 
lys forrand. Hos $ er farven mere lys og aftegnene udvi- 
skede. Antennerne er gullige. Benene er lysegule og femora 
bruntpunkterede. Bagfemora er røde distalt og bagtibierne 
røde proximalt. Snablen når midthofterne. Længde 3,5-4 
mm. 

Farvevariationer: 

1. Cuneus ensfarvet hvidgrå f. cunealis Sti. 

2. Panden med 2 brune pletter. Scutellum ensfarvet hvid- 
grå. Calli brunt sømmede. Cuneus rødlig 

f. pallidior Sti. 

3. Pronotum gråhvid med brune tegninger. Dækvingerne 
hvidgrå. Cuneus rødlig f. fuscata Sti. 

Arten lever på sølvpoppel (Populus alba) og gråpoppel 
(Populus canescens), hvor bladenes gråhvide, filtede udse- 
ende meget ligner dækvingernes overside. Imago optræder 
fra midt i juli til september. Ikke sjælden, men ret stede- 
gen. (D++.S.F.NT.). 

Sthenarus roseri (HerrichSchaeffer) 1839. 

Oversiden med meget afvekslende farver fra sort til okker- 
gul. Typisk er følgende: Hovedet sortbrunt med gul bag- 
rand, issen typisk skarpt randet. Pronotum sort, for- og 
siderande okkergule. Scutellum sort ± gult tegnet. Dæk- 
vingerne er hos $ sorte med et hvidt aftegn fortil. Hos $ 
er dækvingerne mørkebrune, lysere fortil og med lyse rande. 
Clavus lys. Cuneus er rødlig. Membranen er hvidlig, mør- 
kere bagtil. 1. og 2. antenneled er sorte, 1. led ofte lyst 
distalt og 2. led med en rødbrun ring på midten. Femora er 



223 



mørke, lysere distalt. Tibier er gulbrune med sorte torne i 
små sorte punkter, som er utydelige på fortibierne, og i det 
hele taget er utydelige på meget lyse individer. Længde 
3,5-4,5 mm. 

Farvevariationer : 

1 . Dækvingerne ensfarvede sorte 

f. nigra Sti. 

2. Dækvinger som nominatf ormen. Antenner sorte, 1. led 
bredt rødbrunt distalt f. antennaria Sti. 

3. Oversiden sort eller sortbrun, de normale gule aftegn 
meget mørke f. marginata Sti. 

4. Dækvinger ensfarvet gulbrune 

f. immaculata Sti. 

5. Hele oversiden okkergul. Gorium med en uskarp sort- 
brun, langagtig plet. 1. og 2. antenneled næsten helt lyse 
f. vittata Fieb. 

Arten lever på pilearter (Salix sp.). Imago træffes i juli og 
august. Endnu ikke fundet herhjemme. (DO.S.N.F.NT.). 

Psallus Fieber 

En meget artsrig slægt, som er meget forskellig i udseende 
og størrelse. Visse fællestræk kan dog fremhæves. Størrelsen 
er aldrig over 6 mm. Farven kan variere fra helt sort over 
brunlig til rød, men indeholder aldrig grønt. Oversiden er 
glinsende og med 2 slags hår, dels ret lange ± oprette sorte 
hår og dels noget kortere, tilliggende, krumme, flade hår, 
som har et gyldent eller sølvagtigt skær. Individerne er al- 
tid fuldtvingede. 

Fra siden ses clypeus i hele sin længde. Øjnene er store 
og issen højst svagt randet. Antennerne har normal tyk- 
kelse, hos (5 kan 2. led dog være lidt tykkere end hos $. 1. 
led er aldrig forsynet med en mørk ring, men er enten helt 
sort, mørkt proximalt, eller med et par mørke pletter med 
børstehår distalt. Pletterne kan dog undertiden være noget 
afblegede. Femora er enten ensfarvet rødbrune, sorte med 
lys spids eller lyse med mørke pletter, særligt distalt. Tibi- 



224 



erne har lange, sorte torne i for det meste meget tydelige 
sorte punkter. 

Genitalierne hos S er af plagiognathustypen (fig. 5c). På 
venstre paramer er sanseknuden, som vender til venstre, 
trukket ud i en ± but flad spids. Hypofysen vender til 
højre og er trukket ud i en finere spids i samme retning som 
sanseknuden. Disse 2 spidser griber ligesom 2 fingre nede- 
fra om theca. Højre paramer er tynd og bladagtig. Vesica 
er mod spidsen ofte forsynet med sklerotiserede stave og 
plader, som har stor betydning for bestemmelsen. Disse 
iagttages bedst på individer, hvor skierotiseringen er til- 
endebragt. På immature individer ses de næsten ikke. 

Psallusarterne lever alle zoo- eller phytophagt på træer og 
buske og kan nedbankes fra tidligt forår til hen i oktober 
måned. Arterne er ofte stærkt bundet til deres værtstræ, og 
dette kan støtte bestemmelsen betydeligt. 

UNDERSLÆGTSTABEL 

1. 1. antenneled sort. 2. led helt eller delvist sort 

Apocremnus p. 224. 

- 1. antenneled lyst, undertiden smalt sort proximalt eller 
med 2 sorte punkter på indersiden. 2. led lyst 2. 

2. Bagtarsens 3. led tydeligt længere end 2. led og kun næ- 
sten så langt som 1. + 2. led. På nåletræer (Goniferae) . . 
Pityopsallus p. 229. 

- Bagtarsens 3. led kortere eller så langt som 2. og meget 
kortere end 1. + 2. led. På løvtræer 3. 

3. Femora sorte til rødbrune, oftest tydeligt lysere distalt . . 
Hylopsallus p. 231. 

- Femora ensfarvet lyse med mørkere pletter, særligt dis- 
talt Psallus p. 235. 

Underslægten Apocremnus Fieber 

Oversiden hyppigst meget mørk, 5 lysere end $. Antenner 
sorte. Femora ensfarvede sorte til rødbrune, undertiden me- 
get smalt lyse distalt. Tibier sorte eller ± brune. Bagtar- 



225 



sens 3. led kortere eller på længde med 2. led og tydeligt 
kortere end 1. + 2. led. 

Hos (5 er vesicas spids oftest forsynet med en utandet, 
tornagtig stav, som går bagud for den membranøse del. I 
denne sidste findes ofte en tandet, sklerotiseret plade. Para- 
mererne ligner hinanden meget. 



ARTSTABEL 

1. Længde 2,7-3,1 mm. Ben ensfarvede sorte til sortbrune, 
dog er femora lyse distalt. På nåletræer (Goniferae) .... 
1. kolenatii p. 225. 

- Længde over S,5 mm. Mindst tibierne delvis lyse .... 2. 

2. 3. antenneled lyst gulrødt, 2. led lyst på den proximale 
halvdel hos $, helt sort hos (5 2. ambiguus p. 226. 

- 3. antenneled sort, 2. led altid sort proximalt 3. 

3. Guneus ensfarvet med corium og uden lysere forrand. 2. 

antenneled højst 0,75 x pronotums bredde. Boreal 

aethiops p. 228. 

- Guneus med lysere forrand. 2. antenneled mindst ca. 0,83 
X pronotums bredde 4. 

4. Længden over 4,5 mm 3. betuleti p. 226. 

- Længden højst 4,1 mm. Boreal graminicola p. 228. 

1. P sallus kolenatii (Flor) 1860. 
Oversiden glinsende, ensfarvet sort eller sortbrun. Gorium 
undertiden med en brungul plet fortil. Antenner sorte. 2. 
led 0,75 X pronotums bredde, 3. + 4. led længere end 2. led, 
tynde og hvidlige. Tibierne har sarte, sorte torne. Snablen 
når baghofterne. 

Hos (5 er vesicas distale del forsynet med en kraftig 
sklerotiseret tand (fig. 35a). 

Arten lever på nåletræer (Picea excelsa og Pinus silve- 
stris) Imago optræder i juli og august. Ikke almindelig og 
fundet spredt i landet, ved Sønderborg, Svendborg, Tis- 
vilde, Hillerød og Stoholm Jyll. (D++.S.F.NT.). 



226 



2. P sallus amhiguus (Fallen) 1807. 

En ret stor, langoval, sort eller sortbrun ((5) til mere rød- 
brun (5) art. Hovedet er sort, ofte med gul isse. Cuneus 
ofte rødlig hos 5» mørkere med lys forrand hos $. Mem- 
branen er sort med en lys plet udvendig ved cuneusspidsen 
og med lyse årer. 1. antenneled sort. Benene er lyse, femora 
undertiden mørke, men lysere distalt. Tibierne snavsetgule 
med utydelige sorte punkter. Disse er tydeligst midt på bag- 
tibierne. 

Hos (5 er genitalsegmentet uden køl ventralt. Vesica er 
påfaldende lille, lang og smal og med en ganske lille, skle- 
rotiseret torn distalt (fig. 35b). Længde 4-5 mm. 

Arten lever på forskellige løvtræer, og imago træffes fra 
sidst i juni til først i august. Ret almindelig særlig på el 
(Alnus). (D++++.S.N.F.NT.). 

3. P sallus hetuleti {Fallen) 1829. 

Den største psallusart herhjemme. Oversiden sort til brun- 
lig, ofte med en rødlig tone, særligt hos 5- Hovedet er sort 
med en lys plet på issen. Cuneus har altid en lys forrand. 
Hos 5 er pronotum rødbrunt med sort for- og bagrand. 
Dækvingerne og scutellum er rødbrune med en mørk plet på 
corium. 

(5 er i reglen helt sort med et ± rødligt skær. Anten- 
nerne er helt sorte hos begge køn. Femora er mørke, men 
lysere distalt. Hos J ^^^ ^^ være helt rødlige. Tibierne er 
± rødbrune med tydelige sorte punkter. 

Hos (5 er venstre paramer af den sædvanlige type. San- 
seknuden er sort og bredt udtrukket og ses let fra venstre 
side. Hypofysen er fin og tynd. Spidsen af vesica har en 
kraftig, lige spids og distalt i den membranøse del en tan- 
det, sklerotiseret plade (fig. 35c). Længde 4,5-6 mm. 

Farvevariationer hos $: 

1. Pronotum helt sort f. nigricollis Sti. 

2. Pronotum helt sort. Dækvinger brunsorte med rødlige 
strøg f. nigrivestis Sti. 



227 











Fig. 35. Spidsen på vesicas sklerotiserede del hos a: Psallus kolenatii. 
b: Ps. ambiguus. c: Ps. betuleti. d: Ps. graminicola. e: Ps. aethiops. 
f: Ps. luridus. h: Ps. lapponicus. k: Ps. picea. Endvidere venstre paramer 
hos g: Ps. luridus. j: Ps. lapponicus. 1: Ps. picea. (a — e skematisk efter 
Kerzhner 1964. h— 1 efter Ossiannilsson 1967). 



Arten lever på birk (Betula). Imago findes ret tidligt fra 
midten af juni, og den forsvinder i løbet af juli. Alminde- 
lig overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 



228 



P sallus aethiops (Zetterstedt) 1840. 

Oversidens farve stærkt varierende fra sort til gul, dog 
overvejende ± ensfarvet sort. Undersiden er altid mørk. 
Hovedet er sort med en ± gulbrun isse. Membranen brun- 
sort med lyse årer. 1. og 2. antenneled er sorte eller mørkt 
farvede. 3. og 4. led er mørkebrune. 2. led er hos (5 tykkere 
end fortibierne, hos 5 meget tyndere. Isse: øjebredden er 
hos (3 ca. 1,5, hos 5 ca. 2. Femora er sorte, knæene gulrød- 
brune. Tibierne er gulbrune, bagtibierne ofte mørkere 
proximalt og distalt. Hos $ er vesica forsynet med en lang, 
lige spids distalt og med en meget fint tandet plade i den 
distale membranøse del (Fig. SSé). Længde 3,8-4,7 mm. 

Farvevariationer hos $: 

1. Hoved, pronotum og scutellum sorte. 1. antenneled rød- 
brunt, 2. led rødbrunt på midten 

f. marginata Sti. 

2. Hoved, pronotum og scutellum sorte. Dækvinger snavset 
gulbrune f. testacea Sti. 

3. Oversiden brunsort. Scutellum og cuneus brunrøde 

f. nigrofusca Sti. 

4. Oversiden brunrød. Hoved, pronotums forrand og calli 
mørke f. rubiginosa Sti. 

5. Oversiden okkergul. Hoved og pronotum ± sort tegnede 
f. fennica Sti. 

6. Oversiden overvejende gul ± grønliggul 

f. flavicolor Lindb. 

Arten lever på pilearter (Salix sp.) i Lapmarken. Er syd- 
ligst taget i Dalarne og Gåstrikland i Sverige. Fundet i 
Norge, Finland og Nordrusland. (DO.S.N.F.). 

P sallus graminicola (Zetterstedt) 1840. 
Oversiden sort. Dækvinger sortbrune. Membranen mørk 
med gule årer. Antenner sorte, 2. led hos 5 i reglen rød- 
brunt på midten. 3. og 4. led mørkebrune og på længde 
med 2. led. Isse: øjebredden er ca. 2 hos begge køn. Be- 
nene er mørkebrune. 



229 



Hos (5 findes en krum sklerotiseret spids på vesica, og 
i den membranøse del findes en tandet, sklerotiseret plade 
(fig. 35d). Længde 3,5-4,1 mm. 

Farvevariationer hos $: 

1. Antenner ensfarvet sorte. Tibier brunsorte 

f. nigra Sti. 

2. 1. antenneled rødbrunt. Scutellum blodrød. Cuneus ens- 
farvet blodrød. Tibier rødlige 

f. sanguinolenta Sti. 

Arten lever på polarbirk (Betula nana) i Lapmarken. Den 
er sydligst taget i Dalarne og Hårjedalen i Sverige. (DO.S. 

N.F.). 

Underslægten Pityopsallus Wagner 

Grå, grårøde eller lidt brunlige arter, som lever på nåle- 
træer. Antennerne er gulgrå eller gulbrune, femora er gul- 
brune med mørke pletter eller punkter distalt. Tibierne er 
lyse med sorte eller grå torne i sorte pletter. Kløerne er 
lange og slanke og næsten ikke krummede. Hos $ er vesica 
snoet distalt og er helt ude på spidsen forsynet med et side- 
rettet sklerotiseret vedhæng, på hvis distale rand der findes 
en række tænder. Venstre paramer er stor og med en lidt 
forskellig udformet sanseknude. 

De 2 sidstnævnte arter er boreomontane og kan være me- 
get vanskelige at bestemme. 

ARTSTABEL 

1. Gulbrun til gulgrå uden rødlig farve. Femoras pletter er 

forholdsvis store og runde. På lærk (Larix) 

1. luridus p. 230. 

- Farven ofte med en rødlig tone. Femoras pletter er 
punktformede og undertiden utydelige 2. 

2. Længden 4-4,5 mm og kroppen ret smal. Snablen når 
næsten til midten af bagkroppen .... lapponicus p. 230. 

- Længden 3,4-4,1 mm. Kroppen bredere. Snablen når 
højst ubetydeligt forbi baghofterne picea p. 230. 



230 



1. P sallus luridus Reuter y 1878. 

Oversiden er hos $ næsten ensfarvet grågul. Hos $ er 
oversiden mørkere, pronotum er brunlig med mørke calli, 
scutellum brunt til sort og clavus ofte mørkere bagtil. Gu- 
neus har altid en bred, lys forrand, og membranen er brun- 
grå med lyse årer. Antennerne er ensfarvet brungule, mør- 
kest hos (5- 1. led har undertiden nogle mørke punkter og 
enkelte gule eller brune oprette børstehår. 

Hos (3 har venstre paramer en bredt afrundet sanse- 
knude (fig. SSg). Vesicas siderettede spids er noget krum- 
met og er proximalt forsynet med 4-5 ret store, krummede 
tænder. Distalt findes en række mindre tænder (fig. 35f). 
Længde 3,5-4 mm. 

Arten foretrækker særligt unge lærketræer (Larix), hvor 
de undertiden kan tages i mængde. Imago træffes i juli 
måned. Almindelig især i Jylland. (D++++.S.F.NT.). 

P sallus lapponicus Reuter ^ 1874. 

Mørk gulbrun, ofte med rødlig tone, særligt på undersiden. 
Hoved, pronotum og scutellum er brune, særligt hos (5- 
Dækvingerne er ofte næsten ensfarvede, mørkt gulrøde, 
og cuneus er rødlig med en bred, hvid forrand. Membranen 
er grå med en lys plet bag cuneus og med lyse årer. Anten- 
nerne er gulgrå, 3. og 4. led er mørke. Femora er distalt 
meget fint punkterede. 

Hos (3 har venstre paramer en forholdsvis flad sanse- 
knude (fig. 35j), og vesicas siderettede spids er næsten lige 
og forsynet med en række små tænder af næsten ens stør- 
relse (fig. 35h). 

Imago træffes på forskellige nåletræer i juli måned. Den 
er i Sverige fundet i Dalarne på rødgran (Picea abies). Den 
er desuden fundet højt mod nord i Finland og i Alperne. 
(DO.S.F.). 

P sallus picea Reuter, 1878. 

Farven er som hos foregående art. Corium har ofte bagtil 
et mørkere tværbånd, og bagranden er lys. Cuneus er rødlig 



231 



med bred, hvid forrand. Antennerne er gulbrune. 1. led har 
ofte på indersiden et par børstehår i mørkebrune punkter. 
2. led er på længde med pronotums bredde og næsten så 
langt som 3. + 4. led. Femora er sparsomt og fint brunt 
punkterede. 

Hos (5 har venstre paramer en stor sanseknude med et 
karakteristisk hjørne bagtil (fig. 351). Vesikas siderettede 
spids er lige og fint tandet (fig. 35k). 

Arten lever fortrinsvis på gran (Picea), og imago findes 
i juli måned. Den er fundet i Sverige i Jåmtland og Ånger- 
manland på rødgran (Picea abies). Desuden er den taget i 
Nordtyskland. (DO.S.F.NT.). 



Underslægten Hylopsallus Wagner 

Brune til sorte arter af meget ens udseende. 5 lysere end (5 . 
Den bageste del af corium og den forreste del af cuneus er 
hvidlig, særlig lateralt. Oversiden iøvrigt med tilliggende, 
krumme, lyse hår, med halvt oprette lysebrune hår, særligt 
fortil og med halvtoprette sorte hår, som undertiden er mest 
fremtrædende bagtil på dækvingerne. Antennerne er lyse. 
1. led oftest smalt sort proximalt, sjældent mørkere og ofte 
med enkelte opstående børstehår. Femora er sorte til rød- 
brune ± hvidlige distalt, tydeligst på for- og mellem- 
benene. Tibierne er lyse med sorte punkter, som især er 
tydelige på bagbenene. 

Genitalsegmentet hos (5 har en køl på undersiden. Para- 
mererne har den sædvanlige form. Vesica er kraftig, krum- 
met og med sklerotiserede vedhæng, der spidser til distalt. 

De lever alle på eg (Quercus) i den første halvdel af som- 
meren. 

ARTSTABEL 

1. 2. antenneled så langt som pronotums bredde. Issen ret 
smal. Isse: øjebredden hos (5 ca. 1,5, hos $ ca. 1,75. De 
tilliggende hår er helt hvide 1. quercus p. 232. 

- 2. antenneled tydeligt kortere end pronotums bredde. Is- 



232 



sen bredere. Isse: øjebredden ca. 1,8 eller mere. De til- 
liggende hår er ± gule 2. 

2. Længden i reglen over 3,8 mm. Snablen når ikke forbi 

midthofterne. Genitalierne hos (5 , se teksten 

2. variabilis p. 233. 

- Længden i reglen under 3,8 mm. Snablen når mindst til 
baghofterne. Kun (5 S kan bestemmes med sikkerhed . 3. 

3. Længden hos (5 3,5-4,2 mm, hos $ 3,3-3,9 mm. Genita- 
lier hos (5, se teksten 3. perrisi p. 234. 

- Længden hos $ 2,8-3,5 mm. Genitalier hos (5, se tek- 
sten 4. wagneri p. 234. 

1. P sallus quercus (Kirschbaum) 1856. 

Oversiden sortbrun eller brun til rødlig med pletdannende, 
skinnende hvide, tilliggende hår. Hoved, pronotum og scu- 
tellum er som regel sorte eller sortrøde, dækvingerne mere 
rødlige og ofte lyse fortil. Cuneus er sortrød med ensfarvet 
spids. Membranen er grå med hvidlige årer. Kløerne er 
jævnt krummede. 

Hos (5 har genitalsegmentet en tydelig køl. Venstre pa- 
ramer er ret lille og med en spidst udtrukket sanseknude 
(fig. 36a). Mest karakteristisk er vesica, fra hvis spids der 
udgår en skrå, meget fin, sklerotiseret spids. I den mem- 
branøse del sidder distalt en række små tænder (fig. 36b). 
Længde 3,5-4,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hoved, pronotum og scutellum næsten sorte, dækvin- 
gerne delvis røde f. montandoni Reut. 

2. Hoved, pronotum og scutellum lysere. Dækvingerne med 
gulrøde partier, cuneus lyserød f. fuscata Sti. 

3. Som 2, men dækvingerne grårøde og cuneus brunrød .... 
f. grisescens Sti. 

4. Som 2, men dækvingerne gulgrå og cuneus rød 

f. simillima Kirschb. 

Arten lever på arter af eg (Quercus). De mørkerøde nymfer 
vokser hurtigt til, og imago kan allerede træffes fra om- 



233 



kring 20. juni. De forsvinder igen i løbet af juli. Pletvis 
almindelig. (D+++.S.N.F.NT.). 

2. Psallus variabilis (Fallen) 1829. (Fig. 123). 

Farven varierer meget fra sort over brun til rødlig. Hos 
den typiske form er hoved, pronotum og scutellum sorte el- 
ler meget mørke. Hovedet ofte med en lys bagrand. Hos (5 
er dækvingerne sorte til sortrøde ± brunlige fortil. Cuneus 
har en ensfarvet spids. 5 ^r lysere, og dækvingerne er + 
brunrøde og gulbrune fortil. Cuneus er rødsort, undertiden 
med en meget smal, lys spids. 

Isse: øjebredden er ca. 1,8, og 2. antenneled er længere 
end 3. + 4. led. Kløerne er mest krummede lige proximalt 
for midten og næsten lige på det distale stykke. 

Genitalsegmentet hos (5 har en utydelig køl. På venstre 
paramer er sanseknuden distalt bredt afrundet, udfladet og 
drejet i plan mod hypofysen (fig. 36c). Vesica er forsynet 
med 3 stave, hvoraf den distale er stærkt krummet distalt. 
Den næstyderste er ret lang og næsten helt lige (fig. 36d). 
Længde 3,8-4,2 mm. 

Farvevariationer: 

1. Hos $. Oversiden rødligsort til rødbrun, dækvingerne 
dog lyst brunrøde. Cuneus mørkerød. Femora sorte .... 
f. rubra Sti. 

2. Hos $. Pronotum og scutellum for størstedelen rødgule. 
Clavus næsten helt gulbrun. Cuneus rød. Femora mørke- 
røde f. variegata Sti. 

3. Oversiden rødlig grågul. Hovedet mørkebrunt og corium 

kun mørkt bagtil. Femora mørkerøde (immature) 

f. whitei Dougl. Scott. 

4. Oversiden grå til mørkebrunrød. Dækvinger røde. Cu- 
neus klar rød hos $. Femora mørkerøde 

f. assimilis Sti. 

Arten lever på eg (Quercus) i den første halvdel af somme- 
ren. Den er ligesom foregående pletvis udbredt. (D++++.S. 
N.F.NT.). 



234 



3. P sallus perrisi Mulsant et Rey, 1852. 
Ligner foregående art meget, men er oftest noget mindre og 
altid ret mørk. Hoved, pronotum og scutellum er altid sorte 
eller sortbrune, og issen har en lys bagrand. Hos $ er dæk- 
vingerne sorte, undertiden med et rødligt skær og ± brun- 
lige fortil. Guneus har undertiden en smal, lys spids. Hos 
$ er clavus gulbrun. Corium er gulbrun fortil, mørkere 
bagtil og ofte med rødlige siderande bagtil. Guneus er sort- 
rød med smal, hvid spids. Isse: øjebredden er ca. 2 hos 
begge køn, størst hos $. Femora er altid sorte. 2. antenneled 
er lidt kortere end hos foregående art, kun meget lidt læn- 
gere end 3. + 4. led. 

Hos (5 har genitalsegmentet en tydelig køl. Vesica er for- 
synet med 2 stave, hvoraf den distale har en lang, lige 
spids. Den anden har en meget karakteristisk krummet, 
tornagtig spids (fig. 36e). Venstre paramers sanseknude er 
spids som hos Ps. quercus. 

Arten findes sammen med de øvrige Hylopsallusarter på 
eg (Quercus) og på samme tid. Den er ikke ualmindelig, 
men forveksles sikkert ofte med foregående art. Visse steder 
dominerer den totalt. Af 40 undersøgte Hylopsallus $ (5 fra 
en population i Dybdal ved Stoholm J. fandtes 37 perrisi, 
2. wagneri og 1 quercus. (D+++.S.F.NT.). 



4. P sallus wagneri Ossiannilsson, 1953. 

Arten står Ps. perrisi meget nær. Det angives, at den er lidt 
mørkere og at 2. antenneled er lidt kortere, på længde med 
3. + 4. led. 5 er ikke kendt med sikkerhed. 

Genitalkapslen hos (5 har en tydelig køl. Venstre para- 
mers sanseknude er som hos perrisi. Den distale stav i 
vesica er lang og lige som hos perrisi, mens staven foran er 
lang og sværddannet som hos Ps. variabilis. På dette kendes 
arten let (fig. 36f). 

Arten træffes sammen med Ps. perrisi (se ovenfor), men 
er langt sjældnere. (D++.S.F.). 



235 













J 



Fig. 36. Spidsen på vesicas sklerotiserede del og venstre paramer hos a 

og b: Psallus quercus. c og d: Ps. variabilis, h og j: Ps. varians, k og 1: 

Ps. albicinctus. Endvidere vesicas sklerotiserede stave hos e: Ps. perrisi. 

f. Ps. wagneri. g: Ps. haematodes. 



Underslægten Psallus s. str« 

Arternes farve er lysegul til rød, undertiden rødbrun. Un- 
dersiden er lys. Antenner og ben er lyse, og femora med 
mørke pletter, særligt på undersiden. Tibierne er gule med 
mørke torne i sorte pletter. Bagtarsens 3. led er ca. 0,8 x (1, 
+ 2.) led. Hos (3 er vesica forsynet med sklerotiserede stave 



236 



og et ret stort tandet, membranøst vedhæng. Ved undersø- 
gelsen af paramer og vesica har det stor betydning, at be- 
tragtningen sker fra den rigtige synsvinkel. Disse dele må 
derfor kunne ses fra forskellige sider. Vesicas spids er af- 
bildet, så de fleste detaljer er synlige. Det kan undertiden 
være vanskeligt at anbringe den snoede sklerotiserede del i 
den rigtige stilling, idet den skal stilles noget på højkant. 
Dyrene lever på forskellige løvtræer. 



ARTSTABEL 

1. Cuneus ensfarvet hvid 2. 

- Cuneus rødlig, højst hvid ved forrand og spids .... 3. 

2. Gorium hvidlig og ± rødplettet. Isse: øjebredden hos 
(5 ca. 1,75, hos ? ca. 2,1. Længde 3-3,8 mm. På pil i 
sensommeren 1. haematodes p. 237. 

- Gorium rødlig, gullig eller brunlig. Isse: øjebredden hos 
(5 ca. 1,33, hos 5 ca. 1,8. Længde 3,8-4,6 mm. På andre 
løvtræer 2. varians p. 238. 

3. Bagfemora meget korte og tykke, længden ca. 2,5 x dia- 
meteren og på undersiden overalt med talrige, uregel- 
mæssigt anbragte, små, grå punkter. Hoved og prono- 
tum blegorange til rødlige med små brune pletter. På eg 
(Quercus) 3. albicinctus p. 240. 

- Bagfemora slankere, længde mindst 3 x diameteren. De 
mørke pletter på undersiden danner ofte rækker. Hoved 
og pronotum uden mørke punkter 4. 

4. 1. antenneled lyst med 2 små, mørke punkter, ofte med 
hver sit mørke hår på indersiden (punkterne undertiden 
afblegede efter døden). Gorium overvejende rød, brun- 
rød til karminrød og ofte lysere fortil 5. 

- 1. antenneled uden mørke punkter. Gorium oftest meget 
lys, bleggul orangefarvet eller grågul 8. 

5. De tilliggende hår er ret lange og hvide. Den bageste 

del af dækvingerne er altid ± blodrød 

scholtzi p. 241. 

- De tilliggende hår er gule 6. 



237 



6. Cuneus med smal, hvid forrand og blodrød spids 

4. alnicola p. 242. 

- Spidsen af cuneus oftest hvid, undertiden dog ensfarvet 
brunrød 7. 

7. Oversiden brunrød. Isse: øjebredden hos $ ca. 1,6, hos 
5 ca. 2. Cuneus med smal, hvid forrand og oftest ens- 
farvet spids. På ask 5. lepidus p. 242. 

- Oversiden lys gulrød. Isse: øjebredden hos $ ca. 1,1, 
hos 5 ca. 2. Cuneus med bred, hvid forrand og tydelig 
hvid spids. På birk 6. falleni p. 243. 

8. Snablen når ikke til baghofterne. Membranen med lyse 
aftegn. På ask 9. 

- Snablen når baghofterne. Membranen oftest mere ens- 
farvet røggrå. På eg 10. 

9. Brun eller brunrød. Snablen når lidt forbi midthofterne. 
Bagfemora plettede i hele længden. 3. antenneled 1,6 x 
4. led 5. lepidus p. 242. 

- Gul til gulrød. Snablen når kun til midten af midthof- 
terne. Bagfemora kun plettede på den distale halvdel. 3. 
antenneled 1,3 x 4. led 7. f lavellus p. 244. 

10. Længde 3,8-4,6 mm. Kløerne store, svagt krummede og 
med små pseudoarolier (fig. 371) .... 2. varians p. 238. 

- Længde højst 3,8 mm, kun sjældent lidt længere. Klø- 
erne små og stærkt krummede og med forholdsvis store 
pseudoarolier (fig. 37n) 11. 

11. Vesicas distale del bred og tæt besat med tænder (fig. 
37h) 9. mollis p. 245. 

- Vesicas distale del er mere langstrakt, let krummet og 
med en lille tandet udløber og en række tænder langs 
randen (fig. 37j) 8. diminutus p. 245. 

1. P sallus haematodes (Gmelin) 1789. 
(alni Fabricius, roseus Fabricius)''" 

Oversiden bleg ± rødplettet, således at farven varierer fra 
helt hvid til smukt ensfarvet rød, når pletterne smelter helt 



* Navneændringen er meddelt af Kerzhner 



238 



sammen. Guneus er så godt som altid helt farveløs. Desuden 
er oversiden forsynet med talrige lysegule hår og på dæk- 
vingerne desuden med sorte hår. 1. antenneled er hvidgult 
med et par ± mørke pletter med børstehår indvendigt. De 
øvrige led er gule. Benene er gule, femora mørktpunkterede 
distalt. Snablen er gul med mørk spids og når til baghof- 
terne. 

Hos (5 findes på spidsen af vesica en membranøs lap, 
som er stumpt afskåret distalt og her med nogle tænder 
langs randen. En række fine tænder fortsætter lidt ind 
langs siden. Desuden findes en tynd, lidt krummet skleroti- 
seret stav (fig. 36g). Længde 3-3,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum, scutellum og dækvinger ensartet rosaf arvede, 
cuneus helt hvid f. rosea Fabr. 

2. Dækvinger og cuneus rosafarvede, cuneus med hvidlig 
forrand f . fraudatrix Reuter 

3. Oversiden rødlig gulgrå, utydeligt plettet. Corium har 
ofte bagtil et mørkt aftegn f. griseo-rosea Sti. 

4. Dækvingerne grågule, moderat rødplettede 

f. roseomaculata Sti. 

5. Dækvingerne hvide, tæt rødplettede 

f. rufata Sti. 

6. Dækvingerne ensfarvede hvide f. simplex Sti. 

Arten træffes på småbladede pilebuske (Salix caprea og Sa- 
lix cinérea) og er en af de seneste psallusarter, man finder. 
Imago er først fremme i større antal fra midten af august, 
og de lever til sidst i september. Den træffes ofte i mængder 
og mange former sammen. Almindelig udbredt. (D++++.S. 
N.F.NT.). 



2. P sallus varians (Herrich-Schaeffer) 1842. (Fig. 124). 

Oversiden sorthåret og med gule, tilliggende hår. Hoved, 
pronotum og scutellum er grågule, dækvingerne varieret 
farvet. Oftest er de rødlige, hvidlige fortil og med en smal, 



239 







J 

Fig. 37. Spidsen på vesicas sklerotiserede del og venstre paramer hos b 
og c: Psallus lepidus. d og e: Ps, falleni. f og g: Ps. flavellus. j og k: 
Ps. diminutus. Endvidere spidsen på vesicas sklerotiserede del hos a: 
Ps. alnicola. h: Ps. moUis, Og endelig kløernes form hos 1: Ps. varians, 
m: Ps. falleni og n: Ps. diminutus. 



hvid rand på grænsen til cuneus. Bagtil findes undertiden et 
mørkt aftegn. Cuneus er rød med en bred, hvid forrand og 
en smal hvid spids, sjældent helt hvid. Antennerne er lyse, 
1. led ofte smalt mørkebrunt helt proximalt. 2. led er hos 
5 ganske lidt kortere end pronotums bredde, hos S ^^^^ 
længere og tykkere. 3. led er forholdsvis langt, næsten altid 



240 



mere end 1,6x4. led, og ubetydeligt længere end hovedets 
bredde. Femoras underside har sorte pletter i forskellig 
størrelse, tættest anbragt distalt, og langs hele forranden 
findes korte, lyse hår. Kløerne er kraftige og ret svagt 
krummede og med smalle pseudoarolier (fig. 371). Snablen 
når lidt forbi baghofterne. 

Hos (5 har genitalsegmentet en tydelig køl. Venstre pa- 
ramer har en plump, tilspidset sanseknude (fig. 36j). Vesicas 
spids er forsynet med en stor, krum stav og lidt indenfor 
den med et tandet parti og en tynd, bredt afrundet flade 
vinkelret på dette (fig. 36h). Længde 3,8-4,5 mm. 

Farvevariationer: 

1. Oversiden hvidlig, cuneus ensfarvet hvid 

f. decolorata Muls et Rey. 

2. Oversiden ensfarvet okkergul (immatur) 

f. ochracea Fieb. 

3. Gulgrå. Corium + orangerød. Cuneus med spids ligeledes 
orangerød f. insignis Fieb. 

4. Oversiden mørkere ± lys gråbrun. Corium bagtil lateralt 
og cuneus med spids orangerød f. fieberi Sti. 

5. Oversiden meget mørk med lysere sider. Uden rød farve 
f. nigrescens Fieb. 

Arten lever på eg (Quercus), men kan findes på mange an- 
dre løvtræer. Imago optræder fra slutningen af juni, og den 
forsvinder igen i løbet af sommeren. Optræder spredt og er 
kun pletvis almindelig. (D+++.S.N.F.NT.). 



3. P sallus albicinctus (Kirschbaum) 1856. 

Oversiden orangefarvet ± rødlig med tilliggende gule og 
halvt oprette, sorte hår. Hoved og pronotum er tæt og fint 
brunt plettede og med lys median. Scutellum har ligeledes 
en lys median. Dækvingerne er gulgrå, bagtil rødlige. Cla- 
vus er ofte rødplettet. Cuneus er orangerød med smal, hvid 
spids og forrand. Isse: øjebredden er hos S ca. 2, hos 5 ca. 
2,25, og hovedet er ret bredt. Antennerne er lysegule. 1. led 



241 



har 2 mørke pletter på indersiden og er ofte rødligt distalt. 
2. led er ca. 0,8 x pronotums bredde hos begge køn og noget 
længere end 3. + 4. led. Benene er grågule. Kløerne er slan- 
ke, kun lidt krummede og med smalle pseudoarolier. Snab- 
len når lidt forbi baghofterne. 

Hos (5 er venstre paramer lille og med en meget tynd og 
fin hypofyse. Sanseknuden har en ret lang spids proximalt 
(fig. 361). Spidsen af vesica har ingen tandet membranøs 
lap, men 2-3 spidse stave, hvoraf den længste er vinkelfor- 
met bøjet distalt ((fig. 36k). Længde 2,5-3,2 mm. 

Farvevariationer: 

1 . Pronotum og scutellum med rødlig farve 

f. rubella Sti. 

2. Pronotum, scutellum og dækvinger grågule. Corium bag- 
til samt cuneus orangerød f. griseoflava Sti. 

Imago findes på eg (Quercus) fra midten af juni til midten 
af juli. Den optræder spredt og ikke almindeligt. Fundet 
ved Vordingborg og i Dyrehaven ved Jægersborg. (D++. 
NT.). 

P sallus scholtzi Fieher, 1861. 
Oversiden gulgrå. Hoved og pronotum er fint rødbrunt 
punkterede. Scutellum er ± rødbrunt. Dækvingerne er blod- 
røde, fortil dog gråhvide og ± rødplettede. Den grå farve 
særligt fortil på $ er meget karakteristisk. Cuneus er blod- 
rød, forranden er smalt hvid lateralt, og spidsen er oftest 
ensfarvet rød. Membranen er sodfarvet med røde årer. Isse: 
øjebredden hos $ er ca. 1, hos 5 ca. 1,9. Antennerne er 
grågule. 2. led er hos $ ca. 0,8 x, hos $ ca. 1 x pronotums 
bredde. 3. og 4. led er undertiden mørke. Benene er grå- 
gule, og bagfemoras underside er bruntplettede, tydeligst 
distalt og langs bagranden. Snablen når lidt forbi baghof- 
terne. 

Hos (5 ligner genitalapparatet meget Ps, alnicolas. Læng- 
de 3,5-4,5 mm. 



242 



Farvevariationer : 

1. Oversiden næsten ensfarvet brunrød 

f. fieberi Sti. 

Arten findes næsten udelukkende på gråel (Alnus incana), 
som er værtsplanten. Imago optræder fra midten af juli, 
og den uddør sidst i august. Wagner har meddelt, at arten 
er sydlig og ikke kan forventes i de nordiske lande. Den 
forveksles meget nemt med Ps. alnicola. 

4. P sallus alnicola Douglas et Scott, 1871. 

Oversiden rød til rødgul, ofte ret lys ensfarvet rød. Kun 
cuneus' forrand er ofte smal hvid lateralt. Membranen er 
grå med gule årer. Isse: øjebredden er hos (5 ca. 1,1, hos 
$ ca. 2. 1. antenneled er lyst rødbrunt og leddenes forhold 
som hos foregående art. Bagfemoras underside er tæt og 
fint punkteret undtagen helt proximalt. Arten er mere rød- 
gul og ikke grålig som foregående art. 

Hos (3 har genitalsegmentet en køl. Venstre paramer har 
en stor sanseknude med en spids omtrent på midten. Dis- 
talt på vesica findes en membranøs lap, som distalt er 
stumpt afskåret og forsynet med ca. 10 skråtstillede tænder 
langs den ene rand. Tænderne distalt er store og tydelige, 
mens de proximale er mindre og mere utydelige. Desuden 
findes en ret kort, spids sklerotiseret stav (fig. 37a). Længde 
3,3-4 mm. 

Arten lever på el (Alnus) i England, særligt på rødel 
(Alnus glutinosa), hvor den angives at være udbredt. Her- 
hjemme træffes den kun på gråel (Alnus incana). Imago 
optræder hyppigst i august måned. Den er fundet spredt 
her i landet, bl. a. ved Svendborg, Vordingborg og i Næ- 
rum. (D++.S.N.F.NT.). 

Kerzhner (1964) anser arten for identisk med Ps. scholtzi. 

5. P sallus lepidus Fieber, 1858. 

Oversiden brunrød, undertiden helt mørkerød. Hovedet er 
± lyst, undertiden rødplettet. Pronotum og clavus kan lige- 



243 



ledes være brun- eller rødplettede. Cuneus har ofte en smal 
hvid forrand og en meget smal gulhvid spids eller en helt 
ensfarvet spids. Isse: øjebredden er hos (5 ca. 1,6, hos $ 
ca. 2. Antennerne er gule, 1. led smalt brunt helt proximalt. 
2. led er ca. 0,9 x pronotums bredde og længere end 3. + 4. 
led. Bagfemoras underside er regelmæssigt brunplettet. Klø- 
erne er korte og kraftige, og pseudoarolierne er meget små. 
Snablen når til spidsen af midthofterne. 

Hos (5 har venstre paramer et næsten vinkelformet frem- 
spring distalt og nedenunder dette en fremtrædende fortyk- 
ket spids (fig. 37c). På vesicas spids findes en lap med tæn- 
der spredt på hele overfladen, og bag denne findes en tynd, 
sklerotiseret stav (fig. 37b). Længde 3,8-4,4 mm. 

Arten lever på ask (Fraxinus), og imago optræder i juli 
og august. Almindelig. (D++++.S.F.NT.). 

6. P sallus falleni Reuter, 1883. 

Oversiden er rødgrå til gul, tæt sorthåret og med gule til- 
liggende hår. Pronotum kan være ± bruntplettet. Glavus og 
corium er ofte lysere fortil og her undertiden rødplettede. 
Cuneus er rød med tydelig hvid forrand og spids. Isse: øje- 
bredden er hos (5 ca. 1,2, hos 5 ca. 2. Antennerne er gule. 
2. led er hos 5 noget kortere, hos (5 ganske lidt længere 
end pronotums bredde og lidt længere end 3. + 4. led, som 
er brune. 3. led er ret kort og mindre end 1,6x4. led. Bag- 
femoras underside har en række store, mørke pletter ved 
forranden, distalt er pletterne mindre, tættere og uregel- 
mæssigt fordelt. Kløerne er kun lidt krummede og har små 
pseudoarolier (fig. 37m). Snablen når baghofterne. 

Hos (5 er genitalsegmentet slankt og med en køl. Køns- 
organerne er næsten ens med Ps. alnicola. Sanseknuden på 
venstre paramer er stor og har en noget udtrukket fin spids 
proximalt (fig. 37e). Vesicas spids har en noget krummet 
tungeformet lap, hvis ene side er forsynet med ca. 15 små 
bagudrettede tænder, hvoraf de proximale er de mindste. 
Desuden findes en lille krummet, sklerotiseret stav (fig. 
37d). Længde 3,6-4,1 mm. 



244 



Farvevariationer: 

1. Oversiden ensfarvet gulrød f. alhicincta Sti. 

2. Hoved og pronotum med sorte punkter 

f. nigropunctata Sti. 

Arten lever på birk (Betula), og imago optræder i juli og 
august. Almindelig overalt. (D++++.S.N.F.NT.). 

7. P sallus f lavellus Stichel, 1933. (minor Saunders). 
Hoved, pronotum og scutellum er gulligt til orangefarvet, 
undertiden med brune punkter. Clavus er gulligt, ofte med 
røde, små ± sammenflydende pletter. Corium er rødlig, lidt 
gulligt lateralt. Cuneus er rød med bred hvid forrand og 
meget smal hvid spids. Isse: øjebredden er som hos Ps. le- 
pidus. Antennerne er lyst grågule. 2. led er tydeligt kortere 
end pronotums bredde hos begge køn. Femora er gule eller 
røde og på undersiden med pletter omtrent som hos Ps. fal- 
leni. Snablen når lige til baghofterne. 

Hos (5 er genitalsegmentet ret tykt og kort og med en 
tydelig køl. Venstre paramer har på sanseknuden en tydelig 
lille spids forlængelse anbragt omtrent på midten (fig. 37g). 
Distalt på vesica findes en lang og smal tilspidset lap med 
mange ret korte tænder på den ene side (fig. 37f). Desuden 
findes en slank, lang, sklerotiseret stav. Længde 3,5-4 mm. 

Farvevariationer: 

1. Scutellum og dækvinger næsten blodrøde 

f. rubida Sti. 

Denne psallusart lever på ask (Fraxinus) og træffes hyp- 
pigt sammen med Ps. lepidus. Den kendes let fra denne art 
ved sin mindre størrelse og meget lysere rødgule farve. 
Imago træffes fra midten af juli til slutningen af august. 
Almindelig overalt. (D++++.S.NT.). 



245 



8. P sallus diminutus (Kirschhaum) 1856. 

Oversiden bleggul, orangefarvet. Dækvingerne hos $ er 
hyppigst grågule, hos 9 mere rødgule, særligt bagtil. Gu- 
neus er rødgul med hvid spids og forrand. Membranen er 
sodfarvet med grågule årer. Antennerne er lyse og hovedet 
lyst rødgult. Isse: øjebredden er hos (5 ca. 1,6, hos 5 ca. 
1,9. 2. antenneled er så langt som pronotums bredde. 3. led 
er ret langt som hos Ps. varians. Femoras underside har små 
grå, jævnt fordelte pletter. Snablen når lidt forbi baghof- 
terne. 

Hos (5 er genitalsegmentet uden køl. Venstre paramer 
har en stor, spids sanseknude, og hypofysens tynde del er 
ret kort (fig. 37k). Vesicas spids er karakteristisk udformet 
(se tabellen) og med en ret kort, sklerotiseret stav (fig 37 j). 
Længde 3,2-4,1 mm. 

Farvevariationer: 

1. Dækvinger lyst grågule med sorte strøg 

f. signata Sti. 

2. Scutellum og dækvinger næsten helt røde 

f. ruhra Sti. 

Arten lever på eg (Quercus). Den optræder lidt senere end 
Ps. varians og er meget almindelig overalt. (D++++.S.N.F. 
NT.). 

9. P sallus mollis (Mulsant et Rey) 1852. 

(massei Woodroffe). 

Udseendet er identisk med ovennævnte art, og kun (5 $ kan 
kendes på genitalapparatets bygning. Hos disse findes på 
vesicas spids en ret stor, tandet lap med en krum, skleroti- 
seret spids. Lidt længere proximalt findes en ret bred, skle- 
rotiseret stav (fig. 37h). 

Arten findes på eg (Quercus) sammen med Ps. diminutus. 
Imago træffes i juli og august. Herhjemme er den truffet 
pletvis, bl. a. i Gentofte og i Krabbesholm Skov ved Skive. 
Den er sikkert tit forvekslet med diminutus og muligvis 
mere almindelig end antaget. (D++.S.F.). 



246 



Oncotylus Fieber 

Oversiden tæt sorthåret. Clypeus fremtrædende, adskilt fra 
panden ved en fure. Bagtarsens 2. og 3. led lige lange. 
Pseudoarolierne lange og smalle. 

I Midteuropa er fundet 6 arter. Herhjemme findes kun 
een: 

1. Oncotylus punctipes Reuter, 1873. 
Oversiden ensfarvet livlig grøn. Dækvingernes membran er 
mørk med gule årer, ± forkortede hos 5 ^K m.&å en mørk 
plet ud for den lille celle. Antennerne er gulgrønne og sort- 
hårede. 3. led er ret langt, ca. 0,7-0,8 x 2. led. 3. + 4. led er 
ubetydeligt længere end 2. led. Benene er gulgrønne og fe- 
moras overside distalt med tydelige, sortbrune pletter. Tibi- 
erne har sorte torne i meget fine, sorte punkter, som kan 
mangle på for- og midttibier, men er tydelige på bagtibi- 
erne. Snablen er kort og når til midthofternes midte. 

Hos (3 er venstre paramer ret stor, og sanseknuden har 
en ret skarp, afrundet kant. Spidsen af vesica har en lang 
og fin sklerotiseret stav. Theca er kraftig og tilspidset (fig. 
38a). Længde 4,8-5,5 mm. 

Arten lever på regnfang (Tanacetum vulgare), og imago 
træffes i begyndelsen af sommeren. På værtsplanten afløses 
den sidst i juli af M. pilosus og M. molliculus. Den er den 
sjældneste af de 3 arter. (D+++.S.N.NT.). 



Campylomma Curtis 

En meget lille og farveløs miride, hvis overflade er fint be- 
håret. Benene er lyse med sorte pletter, og tibierne har sorte 
torne, hvoraf der også findes enkelte på den distale del af 
femora. 

ARTSTABEL 

1. Clypeus sort eller sortbrun. 1. antenneled lyst med en 
sort ring distalt. 2. led er lyst, men smalt sort proximalt 
verhasci p. 247. 



247 



- Clypeus ensfarvet lys. 1. og 2. antenneled er hos (5 helt 

sorte, hos 5 lyse med sorte tegninger 

annulicornis p. 247. 

Campylomma verbasci (Meyer-Diir) 1843. 

Dækvingerne er hvidliggrå til grønlige og fint lyshårede 
med enkelte brune, halvtoprette hår. Pronotum og scutellum 
er hvidgrå, ofte rødgule ved forranden. Corium og cuneus 
er ± brunlige på midten. Antennerne er strågule med de i 
tabellen nævnte sorte aftegn. Snablen når baghofterne. 
Længde ca. 3 mm. 

Arten lever på forskellige slags urter og træer, formodentlig 
zoophagt. De hyppigste planter er kongelys (Verbascum), 
stokrose (Althaea), kartoffel (Solanum tuberosum) samt 
æble (Malus) og eg (Quercus). I England har den 2 genera- 
tioner om året, og imago kan findes fra juni til august. Den 
ligner PL albipennis, som dog har meget mørke antenner, 
hvis 1. led er helt sort. 

Arten er fundet i Nordtyskland og flere steder i Sverige. 
(DO.S.NT.). 

Campylomma annulicornis (Signoret) 1865. 

Oversiden er ensfarvet lys okkergul til grønlig med tem- 
melig lange sorte og fine lyse hår. Antennerne hos (5 er 
meget kraftigere end hos 5 og sorte. Hos 5 er 1. led lyst 
med nogle sorte hår i en sort plet, og 2. led er smalt sort 
proximalt. Benene er gullige, og femora har sorte pletter 
langs for- og bagrand. Tibiernes sorte pletter er tydeligst 
proximalt. Snablen når til midthofterne. Længde 2,5-3 mm. 
Arten lever på smalbladede pilearter (Salix), særligt ved 
rindende vand. Imago træffes i juli og august. Det er en 
sydeuropæisk art, som er fundet i Holsten. (DO. NT.). 

Monosynamma Fieber 

(Microsynamma Fieb., Neocoris DougL et Scott.) 
Små fint lyshårede arter, hvor kroppens bredeste sted tit 
ligger på den bageste del. Oversidens farve varierer fra næ- 



248 



sten ensfarvet sort til en blanding af hvidt brunligt og sort, 
og undertiden er de lyse partier ± rødlige. 2. antenneled er 
meget kortere end pronotums bredde. Kløerne er korte og 
stærkt krummede, især på for- og mellembenene. 

Dyrene lever på pilearter og kan være meget svære at skel- 
ne fra hinanden. Tilsyneladende findes alle overgange imel- 
lem dem, og det er sandsynligt, at de alle er former eller 
underarter af M. bohemani. Her refereres dels Wagner 
1952, dels Woodroffe 1967. 

ARTSTABEL 

1. 3. antenneled: issebredden hyppigst over 1,4. Ret stor, 
3,5-4 mm med udbredt lys tegning. 2. antenneled lidt 
længere end hovedets bredde sahiilicola p. 248. 

- 3. antenneled: issebredden hyppigst under 1,4. 2. anten- 
neled på længde med hovedets bredde 2. 

2. Pronotums bredde: hovedets bredde hyppigst over 1,35. 
Middelstor, 3,1-3,6 mm. Lidt mørkere end foregående . . 
1. bohemani p. 249. 

- Pronotums bredde: hovedets bredde hyppigst under 1,35. 
Ret små, 2,7-3,3 mm 3. 

3. Isse: øjebredden hos (5 ca. 1,95, hos $ ca. 2,15. Guneus 
oftest lysfarvet med lys forrand .... 2. maritima p. 249. 

- Isse: øjebredden hos $ ca. 1,75, hos $ ca. 1,9. Guneus 
ensfarvet sort 3. nigritula p. 250. 

Monosynamma sabulicola Wagner, 1947. 
Den største art. Oversiden grågul til rødligbrun med mør- 
kere tegning. Lyse er: Hovedets bagrand og en plet ved 
hvert øje, pronotums og scutellums median, 2 pletter på 
scutellums forrand, corium fortil og forranden på cuneus. 
Hos (5 er dækvingerne mørkere end hos $. 1. antenneled 
hos (5 er sort, lysere proximalt og distalt. 2. led er mørkt, 
lysere distalt. Hos $ er antennerne lyse. 1. led og ofte også 
2. led er mørke proximalt. 3. og 4. led er oftest lyse. Snab- 
len når spidsen af baghofterne. 



249 



Farvevariationer: 

1. Oversiden ensfarvet rød til gulrød 

f. unicolor Wagn. 

Er truffet på hvidpil (Salix alba) og båndpil (Salix vimi- 
nalis) ved gærder og veje. Imago fra midten af juni til ind 
i august. Fundet i Holsten. (DO.NT.). 

1. Monosynamma bohemani (Fallen) 1829. (Fig. 125), 

Oversiden er farvet som hos foregående art, måske lidt 
mørkere. Skikkelsen er lidt mindre og lidt smallere end 
hos M. sabulicola. Pronotum er ofte uden lyse aftegn, og 
dækvingerne kun lyse fortil og ved forranden af cuneus. 
Bagkroppens underside er oftest sort. Snablen når spidsen 
af mellemhofterne. 

Farvevariationer: 

1. Pronotum og scutellum sorte med brun median. Cuneus 
med smal, hvid forrand. Undersiden sort. Corium og 
clavus sorte, corium brunlig fortil f. scotti Fieb. 

2. Meget lys. Oversiden overvejende rødgul. Bugen hos 5 

oftest rødgul eller rødplettet, hos (5 sort 

f. ruhronotata Jak. 

Arten lever på pilearter (Salix sp.) på fugtige steder. Imago 
træffes i juli og august. Pletvis udbredt. (D+-H-.S.N.F.NT.). 

2. Monosynamma maritima Wagner, 1947. 

Oversiden vekslende farvet fra ret lys til helt sort, smallere 
og mindre end foregående art. Antenner sorte, 1. led hos 
begge køn og 2. led hos 5 oftest smalt lyse distalt. Oftest 
er pronotum sort med lys median og rødlige calli, dækvin- 
gerne vekslende farvet fra ensfarvet sorte til rødliggule med 
sorte aftegn. Snablen når spidsen af midthofteme. 

Dyrene er fundet på gråris (Salix repens ssp. arenaria) 
ved havkyster og er taget ved den tyske kyst fra Holland 
til Holsten. I Danmark er den taget i mængder ved Husby 
Klit og ved Hals, men er sikkert udbredt overalt. Imago 



250 



træffes hele sommeren. I populationerne træffes talrige helt 
sorte individer, som ikke kan skelnes fra nedenstående art. 

(D++++.NT.). 

3. Monosynamma nigritula (Zetter stedt) 1839. 
Oversiden og navnlig cuneus helt sort, dog kan corium 
være lys helt fortil og scutellum have et par rødbrune plet- 
ter ved forranden. Undersiden er ensfarvet sort, og snablen 
når baghofterne. $ hos denne art ligner fuldstændig den 
sorte form af foregående art, mens $ synes noget længere 
og smallere. 

Farvevariationer: 

1. Oversiden med en rødbrun farve på issens bagrand, ved 
hvert øje, ved coriums laterale kant og på scutellums og 
pronotums median f. putoni Fich. 

Arten kan findes på lave pilebuske (Salix sp.) og (i Fin- 
land) på rosmarinpil (Salix repens ssp. rosmarinifolia) i mo- 
ser og på fugtige steder. Imago i juli og august. (D+++.S.N. 
F.NT.). 

Plagiognathus Fieber 

Kroppen mere langstrakt end hos foregående art. Hovedet 
bøjet og issen uden rand. Pronotums sider lige. Femora med 
sorte aftegn eller helt sorte. De sorte pletter på tibierne er 
størst proximalt, og helt oppe ved leddet findes næsten altid 
en ± stor, sort plet uden torn. Kløerne er langstrakte og 
meget lidt krummede. Pseudoarolierne er ganske små. 

Hos (3 er genitalsegmentet stort og uden køl. Penis er 
meget slank og stærkt snoet. På vesicas spids findes 2 skle- 
rotiserede stave. Venstre paramer har en tydelig sanseknude 
forsynet med en tap, hvorpå der ofte sidder et hår. 

Arten Plagiognathus albipennis er muligvis en racekreds, 
hvori flere arter af underslægten Poliopterus indeholdes. 



251 

ARTSTABEL 

1. Bagtarsens 3. led er 1,5x2. led og længere end 1. + 2. 
led. Femora sortplettede. På nåletræer. (Underslægten 
Parapsallus Wagner) 1. vitellinus p. 252. 

- Bagtarsens 3. led er oftest tydeligt kortere end 2. led og 
altid kortere end 1. + 2. led 2. 

2. Oversiden med sorte hår. Femora sorttegnede. (Under- 
slægten Plagiognathus s. str.) 3. 

- Oversiden tæt lyst håret, uden sorte hår. Bagfemora of- 
test sorte eller sortbrune. (Underslægten Poliopterus 
Wagner) 5. 

3. Oversiden grønlig, grågrøn til gullig 

2. chrysanthemi p. 252. 

- Oversiden sortbrun til gulrød 4. 

4. Bagfemora med sorte punkter og en sort længdestribe 
langs forranden 3. arhustoriim p. 254. 

- Bagfemora alene med sorte pletter 

fulvipennis p. 255. 

5. 2. antenneled ret kort og kraftigt, hos (3 ca. 1,1 x, hos 5 
ca. 1 X hovedets bredde. Længden hos (5 2,4-2,7 mm, hos 
5 2,2-2,5 mm collinus p. 255. 

- 2. antenneled slankt, hos (5 mindst 1,25 x, hos $ over 
1 x hovedets bredde 6. 

6. Slank og ret smal. Længden hos (5 ca. S,6 x, hos 5 
3-3,25 X pronotums bredde. Dækvingerne hos $ betyde- 
ligt kortere end hos $. Længden hos $ 3-3,2 mm, hos 
9 2,5-2,7 mm arenicola p. 255. 

- Betydeligt bredere. Længden hos $ ca. 3,2 x, hos $ 2,8 
X pronotums bredde. Dækvinger hos ? og (5 omtrent lige 
lange 7. 

7. Oversiden og femora sortagtige eller brunlige. Hovedets 
bredde er ca. 0,6-0,7 x pronotums bredde. Længden hos 

(5 3-3,3 mm, hos $ 2,8-3,2 mm 

4. albipennis p. 256. 

- Oversiden og femora gulgrå. Hovedets bredde ca. 0,7-0,8 
x pronotums bredde. Længden hos (5 2,6-3,1 mm, hos $ 
2,2-2,7 mm 5. litoralis p. 257. 



252 



1. Plagiognathus vitellinus (Scholtz) 1846. 
(5 er ensfarvet gulliggrå eller mørkere, 5 er helt ensfarvet 
lergul, begge med fin, lysegul behåring. Guneus er ofte lidt 
mørkere gul. Membranen er røgfarvet med gule årer. An- 
tenner gulgrå. Hos (5 er 1. led mørkt proximalt og med en 
mørk ring på midten, 2. led er mørkt proximalt. Hos $ er 
antennerne oftest lysere. Benene er gule, femoras overside 
med enkelte brune pletter distalt og undersiden med 2 ræk- 
ker mørke pletter. Bagtibierne er helt sorte proximalt. 

Hos (5 har sanseknuden på venstre paramer en lille tap 
forsynet med et hår. På vesicas spids findes 2 meget tynde 
og lange sklerotiserede stave (fig. 38e). Længde 2,7-3,3 mm. 

Farvevariationer: 

1. 1. antenneled brunligt proximalt og med 2 brunlige plet- 
ter på midten f. annulata Sti. 

2. Helt lys lergul. Mørke er kun 2 pletter på midten af 1. 

antenneled og tibierne helt proximalt 

f. dilutus Fieb. 

Den sidstnævnte farvevarietet er også beskrevet af Wagner 
som underarten PL vitellinus ssp. fennicus. Arten lever på 
nåletræer, særligt på gran (Picea). Imago træffes fra be- 
gyndelsen af juli til sidst i august. Almindelig overalt. 

(D++++.S.F.NT.). 

2. Plagiognathus chrysanthemi (Wolff) 1864. (Fig. 126). 

Grågrøn eller gulgrøn, $ længere, smallere og mørkere end 
$, som er oval. Oversiden tæt besat med sorte hår. Hovedet 
lyst, clypeus sort på spidsen. Kroppens underside mørk. An- 
tenner gulgrønne. Hos (5 er 1. led mørkt med en lys spids. 
Hos 5 er 1. led lyst, mørkt proximalt og med en ± afbrudt 
mørk ring lige udenfor midten. 2. led er sort proximalt. 
Benene er gulgrønne. Femora med sorte punkter, som på 
undersiden er størst og anbragt i længderækker. Særligt 
bagtibierne er helt sorte proximalt. 



253 




Fig. 38. Theca, venstre paramer og spidsen af vesicas sklerotiserede del 
hos a: Oncotylus punctipes. b: Megalocoleus moUiculus. c: Venstre 
paramer hos Megalocoleus pilosus. Endvidere venstre paramer og spidsen 
af vesicas sklerotiserede del hos d: Plagiognathus albipennis. e: PI. 
vitellinus. f: PI. chrysanthemi. g: PL arbustorum. h: Spidsen af vesicas 
sklerotiserede dele hos PI. fulvipennis. (h: efter Wagner 1967). 



Hos (5 har venstre paramer en stor sanseknude med en 
kraftig spids, distalt forsynet med et hår. På spidsen af 
vesica findes 2 ret brede, flade, korte sklerotiserede stave 
(fig. 38f). Længde 3-4 mm. 

Farvevariationer : 

1. (5(5- Hovedet farvet som nominatf ormen, men 1. anten- 
neled er farvet som hos $ f. vicaria Reut. 

2. Hovedet med 2 brune strøg. Gorium og cuneus mørke 
bagtil f. bipunctata Sti. 



254 



3. Hovedet helt brunt. Pronotum med mørke calli. Scutel- 
lum med sort median f. maculata Sti. 

En uhyre almindelig miride, som træffes overalt på forskel- 
lige urter og helst på noget tørre lokaliteter. Imago findes 
i juli og august. (D++++.S.N.F.NT.). 

3. Plagiognathus arhustorum (Fabricius) 1794. 
(Fig. 127). 
Oversiden tilliggende sorthåret og meget varierende farvet. 
Hyppigst er den ret ensfarvet lys olivenbrun med sort ho- 
ved med lys isse. Membranen er mørk røgbrun med sorte 
årer. Antennerne er sorte, dog er 3. og 4. led gulgrå og 3. 
led undertiden mørkt proximalt. Femora er sortplettede med 
en karakteristisk sort længdestribe på for- og ofte også bag- 
randen. 

Hos (5 findes på venstre paramers sanseknude en kraftig, 
spids tap forsynet med et hår lidt indenfor spidsen. På spid- 
sen af vesica findes 2 lige lange, robuste, sklerotiserede 
stave (fig. 38g). Længde 3,7-4,6 mm. 

Farvevariationer : 

1. Hoved, pronotum og scutellum sorte, dækvingerne lyst 
olivengrå f. pallidipennis Reut. 

2. Oversiden sort olivenfarvet 

f. hortensis Mey.-Diir. 

3. Oversiden sortbrun, stedvis orangegul 

f. nigrofusca Sti. 

4. Oversiden okkergul, pronotums forrand og scutellum ± 
sorte. Cuneus gulrød f . reuteri Westh. 

5. Oversiden okkergul uden sorte aftegn 

^ f. brunnipennis Mey.-Diir. 

En meget almindelig miride, som findes overalt, hvor der 
er bevoksninger af den foretrukne værtsplante, stor nælde 
(Urtica dioéca). Den findes dog også på talrige andre urter, 
helst på skyggefulde steder. Imago findes fra først i juli til 
sidst i september. (D++++.S.N.F.NT.). 



255 



Plagiognathus fulvipennis (Kirschhaum) 1856. 

Oversiden rødgul til brunlig med kort sort behåring. Cu- 
neus forrand er smal hvid og membranen røggrå med brune 
eller rødlige årer. Undersiden er oftest brun til sortbrun. 
Antennerne er sorte, 1. led smalt lyst distalt. 2. led er sort 
hos (5, men bredt lysere distalt hos J. Bagtarsens 3. led er 
på længde med 2. led. 

Hos (5 findes på vesicas spids 2 robuste sklerotiserede 
stave, hvoraf den ene er meget kortere end den anden (fig. 
38h). Længde 3,5-4,8 mm. 

Farvevariationer: 

1. 1. antenneled med en lys ring på midten 

f. diversicornis Reut. 

2. Undersiden udbredt gulbrun. 2. antenneled sort 

f. circiimcincta Sti. 

3. Undersiden udbredt gulbrun. 2. antenneled brungult, 
sort helt proximalt f. annulata Sti. 

Arten findes på forskellige urter, særligt på slangehoved 
(Echium vulgare), men også på poppel. Den findes ret 
spredt i hele Tyskland, men er ikke fundet herhjemme. (DO. 
NT.). 

Plagiognathus collinus Wagner, 1941. 

En lille, meget mørk, næsten helt sort art. Antennerne sorte, 
2. led undertiden smalt brunlige distalt. Benene mørke, ti- 
bierne grå med store sorte pletter. 

Den er fundet i Tyskland på markbynke (Artemisia cam- 
pestris) i juli og august måned. I Sverige er den taget i 
Skåne og Halland. (Se endvidere under PI. albipennis). (DO. 
S.NT.). 

Plagiognathus arenicola Wagner, 1941. 

Oversiden sortgrå til sortbrun, cuneus med lys spids og for- 
rand, løvrigt som ovenstående art. 

Lever på markbynke (Artemisia campestris). Imago findes 
fra juni til september, og der er formodentlig 2 generationer 
årlig. Den er fundet i Slesvig og i Sverige (Skåne og Dland). 
(Se under PI. albipennis). (DO.S.NT.). 



256 



4. Plagiognathus albipennis (Fallen) 1829. 
Oversiden ret ensfarvet sort til grå og tæt besat med fine, 
hvide hår. Issen med en gulrød plet ved hvert øje. Scutel- 
lums forhjørner ofte gulrøde. Dækvingerne sortgrå, ofte lidt 
mere lyst spraglet end hoved og pronotum. Guneus med en 
bred, lys forrand. Antenner sorte, 2. led ofte lyst mod spid- 
sen, 3. og 4. led mørke. Femora mørke, smalt lyse distalt. 
Tibier brungrå og bagtibier med små sorte pletter. 

Hos (5 findes en ret lille, velafgrænset tap på venstre 
paramers sanseknude. På vesicas spids findes 2 sklerotise- 
rede stave, hvoraf den korteste er næsten vinkelbøjet (fig. 
38d). 

Farvevariationer : 

1 . Over- og underside ensfarvet sort 

f. obscura Sahlb. 

2. Som nominatformen, men corium brunlig fortil og langs 
siderne f. assmanni Sti. 

3. Over- og underside mørkebrun. Dækvinger lyse fortil og 
til siderne. Guneus med lys spids f. alhella Sti. 

4. Lysebrun. Gorium mørkebrun bagtil. Guneus med brun 
midte f. beckeri Sti. 

5. Oversiden snavset hvid. Hovedet lyst med sort clypeus. 

Pronotum og scutellum mørkebrune fortil 

f. lanuginosa Jak. 

6. Oversiden lysegrå og undersiden lysebrun. Antenner lyse, 
1. led sort (immatur?) f. antennaria Sti. 

7. Over- og underside ensfarvet lysegrå 

f. pallidula Dahlb. 

Arten lever på bynke (Artemisia), særligt på grå bynke 
(Artemisia vulgaris). Imago træffes i juli og august, og den 
har formodentlig 2 generationer årligt. Herhjemme findes 
den ret lokalt og er ikke almindelig. (D++.S.N.F.NT.). 

Arten er ret foranderlig efter den plante, den lever på. 
Fra engelsk side angives det, at dyr, som lever på Artemisia 
vulgaris, bliver de største og mørkeste, mens dyr på Artemi- 
sia maritima bliver de mindste og lyseste. Endvidere nævnes 



257 



det, at 2. generation sædvanligvis er de længste og bredeste. 
Der er derfor mulighed for, at de nye arter kun er underarter 
eller endog kun former af PL albipennis. Forskellen i geni- 
talsegmentet hos (5 (3 er meget lille og virker ikke overbe- 
visende. 

5. Plagiognathus litoralis Wagner, 1949. 

En lille hvidliggrå til grågul art, tæt lyshåret, med om- 
trent samme farve som planten, hvorpå den lever. Scutellum 
er ofte gulligrød ved forranden og cuneus, brunlig på mid- 
ten. Antenner grågule, 1. led sort, 2. led hos (5 bredt sort, 
hos 5 noget smallere sort proximalt. Ben grågule, femora 
oftest gullige og sortplettede. Bagtibier med store, sorte 
pletter. 

Arten lever på strandmalurt (Artemisia maritima). Imago 
træffes i juli og august. Den er fundet langs den tyske nord- 
søkyst op til grænsen. Herhjemme er den taget i 0. Hurup 
i Himmerland og ved Kalø Vig. (Se endvidere PL albipen- 
nis). (D++.NT.). 

HJÆLPETABEL 

En praktisk hjælpetabel ved hvilken langt de fleste mirider 
kan henføres til slægter, slægtsgrupper m. m. Nærmere for- 
klaring findes i indledningen under afsnittet: Bestemmel- 
sen p. 24. 

1. Pronotum med halsring (forklaring p. 8) gruppe 1. 

- Pronotum uden halsring 2. 

2. For- og mellemtibier sorte eller mørkebrune, højst rød- 
brune på midten og sorte proximalt og distalt. Oversiden 
oftest sort gruppe 2. 

- For- og mellemtibier helt lysegule til lysebrune eller 
grønne, meget sjældent mørkere (hos meget mørktf arvede 
individer) 3. 

3. For- og mellemtibier med lyse torne eller med torne, der 
er ensfarvede med tibierne og uden tydelige sorte punk- 
ter. Tornene er sjældent lysbrune eller brune (hos Lopus, 
Pilophorus og Heterocordylus). Tornene kan være spar- 



258 



somme eller mangle. I disse tilfælde iagttages tornene på 

bagtibierne eller hårene gruppe 3. 

For- og mellemtibierne med sorte torne 4. 

For- og mellemtibier med sorte torne i ± tydelige sorte 
punkter. I få tilfælde er punkterne tydeligst på bagtibi- 
erne (f. eks. Oncotylus) gruppe 4. 

For- og mellemtibier med sorte torne og uden tydelige 
sorte punkter gruppe 5. 



GRUPPE 1 

1. Små brune til sorte arter med een celle i membranen. 3. 
tarsalled er tykkere end de øvrige led og sort. Længde 
højst 3 mm, macroptere dog op til 4 mm. På bregner 
(Filices), almindelig Bryocorinae p. 28. 

- Oftest større arter med 2 celler i membranen. 3. tarsal- 
led er på tykkelse med de øvrige led 2. 

2. Pronotum med en u-f ormet rende (se fig. 10). Membra- 
nen tæt behåret. På skovenge, meget sjælden 

Bothynotus p. 30. 

- Pronotum uden en sådan rende. Membranen ikke behå- 
ret 3. 

3. Bagtarsens 1. led er langt, mindst lidt under 2x2. led 
4. 

- Bagtarsens 1. led er betydeligt kortere 7. 

4. Bagtarsens 1. led er ca. 1,7x2. led. Pronotum med 2 
store, mørke aftegn bag hver calli. På græsser (Grami- 
naceae), ret almindelig Stenotus p. 89. 

- Bagtarsens 1. led mindst 2x2. led 5. 

5. Pronotum tydeligt punkteret. Bagtarsens 1. led betyde- 
ligt tykkere end de øvrige led. Overfladen brunlig til 

rødlig. På skovfyr (Pinus silvestris). Sjælden 

Alloeotomus p. 38. 

- Pronotum ikke punkteret. Bagtarsens 1. led ubetydeligt 
tykkere end de øvrige led 6. 

6. Hoved, pronotum og scutellum sorte. På græsser (Gra- 
minaceael Pithanini p. 51. 



259 



- Hoved, pronotum og scutellum grønne, sjældent sort- 
tegnede. På græsser ved vand Teratocoris p. 66. 

7. Pronotum ± tydeligt punkteret, punkteret-rastreret eller 
kraftigt rastreret. I de 2 sidste tilfælde er issen randet, 
ofte tydeligst lateralt 8. 

- Pronotum glat, ru eller ujævn, højst meget utydeligt 
punkteret, men da er issen urandet 9. 

8. Ofte store robuste, aldrig grønne arter. Pronotum og 
dækvinger næsten nøgne, skinnende og dybt, meget 
spredt punkterede. Kløerne med en meget tydelig, tand- 
agtig udvidelse proximalt (fig. 9b) 

Deraeocorini p. 30. 

- Pronotum og dækvinger mere fladt punkterede eller 
pronotum kraftigt rastreret (Plesiocoris). Kløerne ikke 
tandagtigt udvidet proximalt Capsaria p. J04. 

9. Halsringen flad og øjnene ofte fjernede fra pronotum. 
Små spinkle arter 10. 

- Halsringen buet i tværsnit. Øjnene er næsten i berøring 
med pronotums forrand. Issen aldrig randet (se dog 
Dichrooscytus) 11. 

10. Halsringen undertiden meget smal. Oversiden aldrig 
grøn. Dækvingerne med 1: tydelige lyse tværbånd. Of- 
test 3-4 mm, meget sjældent op til 7 mm 

Hallodapinae p. 138. 

- Halsringen bred. Dækvingerne delvis gennemsigtige og 
oftest grønne Dicyphinae p. 40. 

11. Oversiden mat og oftest sort med gule og røde aftegn og 
med spredte grove, opstående hår. Halsringen er meget 

bred. 6-7,5 mm. På urter, meget sjælden 

Capsodes p. 73. 

- Oversiden ofte skinnende, undertiden ± grøn, kun sjæl- 
dent sort-gul farvet (se Miris og Calocoris). Halsringen 
er smallere. Se under Miraria p. 75. 



260 



GRUPPE 2 

1. Øjnene stilkede. På pil (Salix) i Nordsverige 

Labops p. 146. 

- Øjnene ikke stilkede 2. 

2. Fortibier krumme og udfladede distalt. Dækvingerne 
punkterede. I Finland, sjælden .... Euryopicoris p. 208. 

- Fortibierne ikke udfladede og dækvingerne ikke punk- 
terede 3. 

3. Overfladen med flade, tilliggende skælhår (fig. Id), som 
let gnides af. Tibierne ofte gulrøde på midten. Tornene 
brune til lysebrune. Ofte på gyvel (Sarothamnus scopa- 

rius), almindelig Heterocordylus p. 166. 

- Oversiden uden tilliggende hår af ovennævnte udseende, 
men nok med tilliggende lyse, krumme hår. Tornene 
sorte 4. 

4. Alle antenneleddene sorte (undertiden er 2. led rød- 
brunt på midten) og med talrige lange, opstående hår. 

På urter, almindelig Orthocephalus p. 150. 

- Antennerne ofte kun delvis sorte og næsten tilliggende 
behåret. Se under Apocremnus p. 224. 

GRUPPE 3 

1. Bagtarsens 1. led er mindst 2x2. led. Kroppen er lang- 
strakt, ret smal og ofte med mørke længdestriber. Issen 
med en længdefure og/eller med tværnedtryk. Tibierne 
næsten uden tome. På græsser (Graminaceae), almin- 
lig. Se under Stenodemini p. 53. 

- Bagtarsens 1. led er meget kortere. Issen er uden læng- 
defure 2. 

2. Pronotum og scutellum overvejende sorte eller meget 
mørkebrune, undertiden med lysere tegninger 3. 

- Pronotum og scutellum lysere, brunlige, rødlige, gullige 
eller grønne 16. 

3. Pronotum sort eller sortbrunt med ± udbredt lysere 
brune eller gullige partier 4. 

- Pronotum og scutellum ensfarvet sort eller brunt .... 6. 



261 

4. Antenner, hoved og scutellum overvejende sortbrunt. 
Pronotum sortbrunt hos <5, brunt hos 5« Dækvingerne 
ensfarvede med pronotum. På bævreasp (Populus tre- 
mula). Sjælden Brachyarthriim p. 197. 

- Dækvingerne ikke ensfarvede med pronotum 5. 

5. Dækvinger bleggule, oval, 2,5-3,5 mm. På fugtige enge, 
meget sjælden Tytthus p. 212. 

- Dækvingerne smukt brunt farvede, langstrakt, 5,5-7,5 
mm. På eg (Quercus), almindelig .... Cyllecoris p. 165. 

6. 2. antenneled sort, fortykket og fladt 

Heterotoma p. 154. 

- 2. antenneled ikke fladt 7. 

7. Oversiden dækket med tilliggende, flade hvide skæl- 
hår (fig. Id), som let gnides af 

Heterocordylus p. 166. 

- Oversiden med en anden behåring, undertiden med til- 
liggende, lyse, krumme hår 8. 

8. Dækvingerne smukt brune med fine, hvide tværlinier. 
Hovedet bredt og issen skarpt randet (fig. 8m). På 
træer og buske, almindelig Pilophorus p. 142. 

- Dækvingerne uden smalle, hvide tværlinier 9. 

9. Antenner meget lange og tynde og helt lysegule eller 
med mørkere 3. og 4. led 10. 

- Antennerne ± mørke, i hvert fald 2. led 11. 

10. Hovedet meget bredt og nedadbøjet, issen skarp randet 
(fig. 8m). Næsten altid brachypter. 2,5-5,3 mm. På sner- 
re (Galium), almindelig H alttens p. 146. 

- Hovedet fremstrakt og issen uden rand. Altid macrop- 

ter. På hassel (Gorylus avellana). Almindelig 

Phylus coryli p. 196. 

11. Hovedet sort med en stor, gul plet ved hvert øje. Dæk- 
vingerne grønlige, navnlig lateralt 

Cyrtorhinus p. 187. 

- Hovedet uden stor, lys plet ved hvert øje. Dækvingerne 
ikke grønlige 12. 

12. Macropter. Dækvingerne brune ensfarvede med prono- 
tum og scutellum (hos $ lidt lysere). 2,5-3,5 mm. På 



262 

skovfyr (Pinus silvestris), sjælden . . Plesiodema p. 198. 

- Dækvingerne anderledes farvede end pronotum og scu- 
tellum og/eller 5 brachypter 13. 

13. 2 brachypter med sorte dækvinger. (5 macropter med 
ensfarvede brunlige ± gennemsigtige dækvinger ... 14. 

- Dækvingerne ikke ensfarvede, men med brede, hvide eller 
gule tværbånd 15. 

14. Hovedet fremstrakt og clypeus synlig fra oven. På stor 
nælde (Urtica dioeca), almindelig . . Orthonotus p. 195. 

- Hovedet meget bredt med store øjne og flad isse. Cly- 
peus ikke synlig fra oven. På urter, almindelig 

Mecomma p. 186. 

15. Macropter. Pronotum stærkt indsnøret bag calli og 
stærkt udvidet bagtil. Oversiden opret behåret. På eg 

(Quercus), almindelig 

Dryophilocoris p. 165. 

- Oftest brachypter. Pronotum moderat indsnøret bag cal- 
li og ikke meget udvidet bagtil. Oversiden tilliggende 
behåret. Ikke almindelig. Bl. a. på krybende pil (Salix) 
Globiceps p. 156. 

16. Oversiden overvejende grøn eller bleggrøn, undertiden 
med mørkere aftegn 17. 

- Oversiden overvejende rødlig, gullig, grå eller brun, un- 
dertiden grønlig i ringe udstrækning 19. 

17. Oversiden grøn. Alle tibier sorte proximalt 

Blepharidopterus p. 156. 

- Tibierne ikke sorte proximalt 18. 

18. Oversiden bleggrøn ofte med grønne pletter. Øjnene 
fjernet fra pronotums forrand. Længde 3-4 mm. 2. an- 
tenneled sort proximalt Malacocoris p. 155. 

- Oftest ensfarvet grønne. Øjnene ikke fjernet fra prono- 
tums forrand. Over 4 mm. Se under . Orthotylus p. 170. 

19. Oversiden rødlig, orangefarvet eller varmt gul .... 20. 

- Oversiden lysegul, grålig eller brunlig, eventuelt med 
lysere eller grønne partier 22. 

20. Hovedet fremstrakt og ofte sort, issen urandet. Oversi- 
den gullig til orangefarvet. Se under . . . Phylus p. 195. 



263 



- Hovedet bøjet, ikke sort, men ensfarvet ved oversiden. 
Issen randet. Oversiden rødlig 21. 

21. Oversiden med lange, lyse oprette hår, længde 4-4,5 
mm. På ask (Fraxinus), sjælden . . Pseudoloxops p. 169. 

- Oversiden med tilliggende hår. Længde 2,5-3 mm. På 

saltenge i marsken, endnu ikke fundet herhjemme 

Orthotylus rubidus p. 178. 

22. Oversiden ensfarvet lysegul, hos Amblytylus ofte lidt 
grønlig og med brunlige partier 23. 

- Oversiden grå eller brunlig, eventuelt med lysere eller 
grønlige partier (hos O. bilineatus) 25. 

23. Hovedet stærkt fremstrakt og clypeus fremtrædende, set 
fra oven (fig. 33b). På græsser (Graminaceae), alminde- 
lig Amblytylus p. 192. 

- Hovedet normalt nedadbøjet, oversiden ensfarvet bleg- 
gul 24. 

24. Kroppen langstrakt med parallelle sider. Længde 4-4,5 
mm. På eg, ret almindelig . . Orthotylus tenellus p. 182. 

- Kroppen oval, ofte brachypter. Øjne og antenner sorte. 

Længde 2,5-3,5 mm. På enge, sjælden 

Fieberocapsus p. 170. 

25. Øjnene noget fjernet fra pronotum, særligt hos $. Pro- 
notums bageste del og dækvingerne gråbrune, matte. 
Oversiden næsten nøgen med spredte, korte hår. Længde 

4-5 mm. På græsser (Graminaceae), almindelig 

Lopus p. 205. 

- Øjnene ikke fjernet fra pronotum. Oversiden tættere 
behåret med lange hår 26. 

26. Hoved, pronotum og scutellum brunlige med udbredt lys 

tegning. Clavus brun, dækvinger grønlige lateralt 

Orthotylus bilineatus p. 179. 

- Hele oversiden næsten ensfarvet sortbrun ((5) eller rød- 
brun ($) Brachyarthrum p. 197. 



264 



GRUPPE 4 

1. Oversiden uden tilliggende, lyse, krumme hår, kun med 
almindelige hår 2. 

- Oversiden med tilliggende lyse, krumme hår (undtagen 
Sthenarus roseri). Aldrig grøn 7. 

2. Oversiden helt ensfarvet grøn og tæt sorthåret. På regnfang 
(Tanacetum), ret almindelig Oncotylus p. 246. 

- Oversiden ikke ensfarvet grøn 3. 

3. 6-7 mm, brunlig. På eg (Quercus), almindelig 

Harpocera p. 219. 

- Under 5 mm 4. 

4. Tibierne sorte helt proximalt (undtagen hos meget lyse 
individer Plagiognathus p. 250. 

- Tibierne ikke sorte proximalt 5. 

5. Oversiden ret ensfarvet hvidgrøn til okkergul, højst 3 

mm. Endnu ikke fundet her i landet 

Campylomma p. 246. 

- Oversiden sort og ± lysttegnet, undertiden brunlig-lys 
6. 

6. Hovedet næsten så bredt som pronotum. Oversiden skin- 
nende sort. Bagfemora fortykkede. 1. og 2. antenneled ± 
sorte, 3. og 4. led lyse. 1,5-3 mm . . Chlamydatus p. 207. 

- Hovedet ikke nær så bredt. 3. og 4. antenneled i reglen 

mørke eller ensfarvede med 1. og 2. led 

Monosynamma p. 247. 

7. Oversiden enten skinnende og næsten nøgen eller med 
lange krumme lyse tilliggende hår .... Sthenarus p. 221. 

- Oversiden med korte krumme, lyse tilliggende hår og 
længere oprette, i reglen mørke hår. På træer og buske 
Compsidolon og Psallus p. 223. 

GRUPPE 5 

1. Hovedet meget bredt, enten næsten så bredt som pro- 
notum (ca. 0,9 x) eller som vist fig. 26e 2. 

- Hovedet ikke så bredt eller anderledes formet 5. 

2. Hovedet som vist fig. 26e. Issen skarprandet. Altid 



265 



macropter. Længde 3,5-4 mm. På urter, almindelig .... 
Strongylocoris p. 148. 

- Hovedet anderledes formet. Issen ikke skarprandet . . 3. 

3. Størrelse over 4 mm. Ofte brachypter. Oversiden og ho- 
vedet ensfarvet sort og kraftig dækket af både tillig- 
gende og oprette hår. På urter, almindelig 

Orthocephalus 5 p. 150. 

- Størrelsen under 4 mm. Oversiden ikke sort og kun 
svagt behåret 4. 

4. 2. og 3. antenneled næsten lige lange. Pronotums 4 sider 

er alle konkave. Altid macropter 

Conostethus p. 216. 

- 3. antenneled meget kortere end 2. led. Pronotums sider 
konvekse. Oftest brachypter Chlamydatiis p. 207. 

5. Bagtarsens 1. led mere end 2x2. led. Issen med utydelig 
længdefure og tydeligt tværnedtryk. For- og mellem- 
tibier med sparsomme torne, men med tydelige sorte, 

stive hår. På græsser (Graminaceae). Almindelig 

Megaloceraea og Leptopterna p. 71. 

- Bagtarsens 1. led meget kortere. Issen uden længdefure 
eller tværnedtryk 6. 

6. Oversiden ensfarvet med en karakteristisk blågrøn farve 
og tæt sorthåret. På blåhat (Knautia), ret almindelig . . 
Placochiliis p. 216. 

- Oversiden ikke blågrøn 7. 

7. Oversiden helt sort med tilliggende lyse, krumme hår. 
Kun sjældent med hvidlige aftegn 8. 

- Oversiden grøn, brungrå, rødlig eller gul uden tillig- 
gende lyse, krumme hår 11. 

8. Alle tibier klart lysegule, ofte smalt sorte distalt og un- 
dertiden også proximalt 9. 

- Tibierne ± snavsetgule til rødbrune 10. 

9. Alle antenneled sorte (2. led undertiden rødligt på mid- 
ten) og stærkt hårede. Over 4,5 mm. På urter, alminde- 
lig Orthocephalus p. 150. 

- Antennerne er ikke nær så hårede. Hos $ er 1. og 2. 
led lyse, hos (5 er 2. led cylindrisk, sort og krummet 



266 



(hos den danske art). På snerre (Galium). Sjælden .... 
Criocoris p. 198. 

10. Bagtibierne oftest tydeligt mørkere end for- og mellem- 
tibierne. 2. antenneled altid cylindrisk. På nåletræer 
(Coniferae) Phoenicocoris p. 202. 

- Alle tibier snavsetgule til brunrøde. 2. antenneled ofte 

tenformet opsvulmet. (Se også Ps. ambiguus) 

Atratotomus p. 200. 

11. Oversiden lysegul eller grønliggrå med hel lys behåring 
Asciodema p. 218. 

- Oversidens behåring sort eller brun 12. 

12. Oversidens hår er lysebrune og bløde 

Megalocoleus molliculus p. 215. 

- Oversiden tæt sorthåret 13. 

13. Clypeus stærkt fremstående, tibierne snavsetgrønne, for- 
og mellemtibier næsten uden torne. Oversiden overvej- 
ende grøn Macrotylus p. 205. 

- Clypeus ikke fremstående, for- og mellemtibierne med 
tydelige torne. Oversiden overvejende gul eller brun 14. 

14. Hovedet ensfarvet. Oversiden oftest næsten ensfarvet 
orangegul. Antenner gule. På regnfang (Tanacetum), 
almindelig Megalocoleus pilosus p. 215. 

- Hovedet med sort tegning. Oversiden spraglet. Anten- 
ner navnlig 3. og 4. led mørke . . . Hoplomachus p. 214. 



Foretrukne planter for visse mirider 



Træer, buske og buskagtige vækster 

Abies (ædelgran): Phytocoris intricatus, Atractotomus mo- 
rio, Phoenicocoris dissimilis. 

Alnus (el): Phytocoris tilia, Blepharidopterus angulatus, 
Orthotylus flavinervis. Psallus alnicola. 

Betula (birk): Lygus contaminatus, Psallus betuleti, Psallus 
falleni. På polarbirk Psallus graminicola og Globiceps 
salicicola. 

Conifera (nåletræer): Exolygusarter, Stenodemaarter (over- 
vintrende). Se endvidere Pinus, Abies og Picea. 

Corylus (hassel): Malacocoris chlorizans, Compsidolon sali- 
cellum, Phylus coryli, Pantilius tunicatus. 

Crataegus (hvidtjørn): Atractotomus mali, Miris striatus, 
Deraeocoris trifasciatus og olivaceus. 

Erica (klokkelyng): Orthotylus ericetorum, Deraeocoris scu- 
tellaris. 

Frangula (tørstetræ): Lygus rhamnicola. 

Fraxinus (ask): Campyloneura virgula, Pseudoloxops cocci- 
nea, Orthotylus tenellus, Psallus lepidus, Psallus flavellus. 

Genistae (visse): Heterocordylus genistae, Heterocordylus 
leptocerus. 

Juniperus (ene): Zygimus nigriceps. 

Larix (lærk): Plagiognathus vitellinus, Psallus luridus, De- 
raeocoris annulipes. 

Malus (æble): Phytocoris dimidiatus, Phytocoris reuteri, 
Phytocoris tilia. 

Picea (gran): Exolygusarter, Stenodemaarter (overvintren- 
de), Orthops rubricatus, Orthops atomarius, Dichrooscytus 
rufipennis, Dichrooscytus intermedius, Phytocoris intrica- 
tus, Atractotomus magnicornis, Plagiognathus vitellinus, 
Psallus kolenatii, Psallus picea, Psallus lapponicus. 

Pinus (fyr): Camptozygum aequale, Pilophorus cimnamop- 
terus, Psallus kolenatii, Phoenicocoris obscurellus, Phoeni- 
cocoris modestus, Alloetomus gothicus, Alloetomus germa- 
nicus, Phytocoris pini, Megacoelum beckeri. Orthotylus 
fuscescens, Plesiodema pinetellum. 

Populus (poppel): Phytocoris populi. Pilophorus confusus. 
På Populus tremula (bævreasp): Brachyarthrum limita- 
tum, Orthotylus bilineatum. På Populus alba (sølvpoppel): 
Sthenarus rotermundi. 



268 



Prunus (slåen): Heterocordylus tumidicornis. 

Quercus (eg): Harpocera thoracica, Calocoris striatellus, 
Dryophilocoris quadrimaculatus, Gyllecoris histrionicus, 
Phylus melanocephalus, Psallus quercus, Psallus variabilis, 
Psallus perrisi, Psallus wagneri, Psallus diminutus, Psallus 
varians, Psallus mollis, Psallus albicinctus, Orthotylus te- 
nellus, Orthotylus nassutus, Pilophorus perplexus, Mega- 
coelum infusum, Phytocoris dimidiatus, Phytocoris hirsu- 
tulus, Phylus palliceps. 

Salix (pil): Agnocoris rubicundus, Lygus limbatus, Plesio- 
coris rugicollis, Pilophorus confusus, Pilophorus clavatus, 
Blepharidopterus angulatus, Orthotylus marginalis, Ortho- 
tylus diaphanus, Orthotylus boreellus, Sthenarus roseri, 
Gampylomma annulicornis, Psallus haematodes, Psallus 
aethiops. Monosynamma sabulicola, Monosynamma bohe- 
mani. På Salix repens (krybende pil): Monosynamma 
maritima, Monosynamma nigritula, Globiceps fulvicollis 
cruciatus. 

Sarothamniis (gyvel): Heterocordylus tibialis, Heterocordy- 
lus leptocerus, Orthotylus virescens, Orthotylus concolor, 
Orthotylus adenocarpi. Deraeocoris cordiger, Asciodema 
obsoletum. 

Thymus (timian): Deraeocoris morio. 

Tilia (lind): Orthops cervinus, Lygus viridis, Orthotylus 
nassutus, Phytocoris tilia, Megacoelum infusum. 

Ulmus (celm): Malacocoris chlorizans, Orthotylus virldiner- 
vis, Orthotylus prasinus, Asciodema fieberi, Phytocoris 
tilia, Phytocoris longipennis, Blepharidopterus angulatus. 

Vaccinium (bølle): Calocoris biclavatus. 

Urter 

Achillea (Røllike): Phytocoris varipes, Calocoris roseoma- 

culatus, Exolygusarter, Megalocoleus molliculus. 
Artemisia (bynke): Exolygusarter. Lygus spinolai, Lygus 

lucorum, Chlamydatus pulicarius, Plagiognathus albipen- 

nisgruppen. 
Atriplex (melde): Orthotylus flavosparsus. 
Atropa (galnebær): Dicyphus hyalinipennis. 
Calamagrostis (rørhvene): Capsus wagneri. 
Campanula (klokke): Strongylocoris leucocephalus. 
Carex (star): Teratocoris palludum, Teratocoris saundersi, 

Cyrtorhinus caricis. 
Chenopodium (gåsefod): Orthotylus flavosparsus. 
Chrysanthemum (okseøje): Calocoris roseomaculatus, Ortho- 

cephalus vittipennis. 



269 



Corynephorus (sandskæg): Trigonotylus pulchellus. 

Digitalis (fingerbøl): Dicyphus pallicornis. 

Echium (slangehoved): Plagiognathus fulvipennis. 

Elymus (marehalm): Trigonotylus elymi. 

Epilohium hirsutum (lodden dueurt): Dicyphus epilobii. 

Euphorbia (vortemælk): Galocoris pilicornis. 

Filices (bregner): Bryocoris, Monalocoris. 

Galium (snerre): Charagochilus gyllenhali, Polymerus nigri- 
tus, Polymerus brevicornis, Polymerus unifasciatus, Poly- 
merus microphthalmus, Polymerus palustris, Halticus ap- 
terus, Griocoris crassicornis. 

Graminaceae (græsser): Myrmecoris gracilis, Pithanus maer- 
keli, Stenodeminiarter, Megaloceraea recticornis, Noto- 
stira elongata, Trigonotylusarter, Leptopternaarter, Ambly- 
tylusarter, Lopus decolor. 

Hieraceum pilosella (håret høgeurt): Hoplomachus thun- 
bergi, Orthocephalus saltator. 

Jasione montana (blåmunke): Strongylocoris luridus. 

Juncus (siv): Teratocoris saundersi, Cyrtorhinus caricis, 
Fieberocapsus flaveolus, Tytthusarter. 

Knautia arvensis (blåhat): Placochilus seladonicus. 

Lychnis (trevlekrone): Dicyphus globulifer. 

Matricaria (kamille): Phytocoris varipes. 

Melandrium (pragtstjerne): Dicyphus globulifer. 

Molinia coerulea (blåtop): Capsus pilifer. 

Ononis (krageklo): Macrotylus paykulli. 

Papilionaceae (ærteblomstrede): Adelphocorisarter. 

Phleum pratensis (engrottehale): Stenotus binotatus. 

Puccinella retroflexa (slap annelgræs): Conostethus frisicus. 

Salsola (sodaurt): Polymerus cognatus, Orthotylus rubidus. 

Salvia (salvie): Dicyphus constrictus. 

Schrophularia nudosa (knoldet brunrod): Dicyphus errans. 

Scirpus maritimus (strandkogleaks): Teratocoris antennatus. 

Sedum (stenurt): Chlamydatus evanescens. 

Solanum tuberosum (kartoffel): Lygus pabulinus. 

Stachys silvatica (skov galtetand): Dichyphus stachydis, Di- 
cyphus pallidus, Dicyphus constrictus. Macrolophus nu- 
bilus, Macrotylus solitarius. 

Tanacetum (regnfang): Megalocoleus pilosus, Oncotylus 
punctipes. 

Umbiliferae (skærmblomstrede): Liocoris tripustulatus, Or- 
thops campestris, Orthops kalmi, Orthops basalis. 

Urtica dioeca (stor nælde): Galocoris affinis, Galocoris al- 
pestris, Galocoris sexguttatus, Liocoris tripustulatus, He- 
terotoma planicornis, Plagiognathus arbustorum. 



Litteraturfortegnelse 



Ved udarbejdelsen af bogen er benyttet følgende systemati- 
ske værker: 

Kerzhner, I. M.: Heteroptera Miridae. Opredeliteli nase 
komych. europeiskoi tjasti. SSSR I 1964. 

Kloet and Hincks: A check list of British insects. 2. ed. 1964. 

Linnavuori, R.: Suomen elaimet 10, Hemiptera I, Helsing- 
fors 1966. 

Reuter, O. M.: Hemiptera Gymnocerata Europae. Acta Soc. 
Scient. Fenn. 13 og 23, 1878-1896. 

Rostrup-Jørgensen: Den danske flora. 19. udgave. Gylden- 
dal 1969. 

Soiithwood and Leston: Land and Waterbugs of the British 
Isles. Frederick Warne and Co., 1959. 

Stichel, W.: Illustrierte Bestimmungstabelle der Wanzen, 
Vol. 2. Berlin-Helmsdorff 1955-1960. 

Wagner, E.: Blindwanzen oder Miriden. Die Tierwelt 
Deutschlands, 41. Teil. Gust. Fischer Verlag, Jena 1952, 
og 55. Teil, Jena 1967. 

- Heteroptera-Hemiptera, Die Tierwelt Mitteleuropas, IV 
Band. Quelle und Meyer, Leipzig 1961. 

Wagner et Weber: Faune de France 67, Hétéroptéres Miri- 
dae. Federation francaise d. soc. d. se. naturelles, 1964. 

Endvidere er blandt andre følgende artikler og værker an- 
vendt. I disse findes talrige litteraturhenvisninger, som 
også er anvendt: 

Cobben, R. H.: Biotaxonomische Einzelheiten iiber nieder- 
låndische Wanzen. Tijdschrift voor Entomologi. Deel 101, 
Afl. 1, 1958. 

Carvalho, J. C. M.: Chaves para os generos de Mirideos do 
mundo. Boliv. Mus. Paraense Em. Goeldi 11, 1955. 

Gyllensvdrd, N.: Någrå for Sverige nya eller sållsynta He- 
miptera, I-V i Opusc. Entomologica, 1961-1969. 

Kelton, L.: Review of the Spec. of Teratocoris. Canadian 
Entomologist Volumen 98, 1966. 

Kerzhner, 1. M.: Zur Nomenklatur einiger europåischer 
Blindwanzen. Acta Ent. Mus. Nation. Pragae. 1969. 

Kullenberg, B.: Studien iiber die Biologi der Gapsiden. Alm- 
quist och Wiksells, Uppsala 1944. 



271 



- Uber Morphologi und Funktion des Kopulationsapparats 
der Capsiden und Nabiden, Almquist och Wiksells, Upp- 
sala 1947. 

Ossiannilsson, F.: Heteroptera Sueciae, Opusc. Entomol. 
Lund 1947. 

- Gatalog. Ins. Suec. Additamenta VII, Opusc. Ent. Bd. 18, 
1953. 

- Hemipterfynd i Norge 1960. Norsk Ent. Tidsskrift vol. 
XII, 1962. 

- The Hemiptera of the Tromsø Museum. Tromsø Museum 
Årshefte, Vol. 65, 1942. 

- On the lectotypes of Ps. lapponicus R. and Ps. picea R. 
Entom. Tidsskrift, årgang 88, 1967. 

- Making permanent fluid mounts of minute arthropods. 
Entomol. Tidsskrift, årgang 87, 1966. 

Southwood, T. R. E.: The morphology and taxonomy of 
the genus Orthotylus F, m. m. Trans. Roy. Ent. Soc. Lon- 
don 104, 1953. 

Southwood and Woodroffe.: On the systematic position of 
Cyllecoris dispar Boheman. Proc. R. Ent. Soc. London (B) 
26. 1957. 

Taksdal, G.: Hemiptera collected on ornamental trees m. m. 
Norsk Ent. Tidsskrift, Vol. XIII, 1965. 

Tamanini, L.: Valore sistematico del Lygos basalis Costa. 
Ann. Ist. Mus. Zool. Napoli 3, 1951. 

Wagner, E.: Zur Systematik der Gattung Orthotylus Fieb. 
Mitt. Deutsch. ent. Ges. II, 1942. 

- Uber Teratocoris Fieb. Notul. Ent. XLV. Helsinki 1965. 

- Beitrag zur Systematik der Gattung Globiceps Lep. et 
Serv. Soc. Scien. Fenn. Comm. Biol. 23, 1960. 

- Phylidea und Psallus. Reichenbachia, Bd. 8. nr. 2, Dres- 
den 1966. 

Wagner und Weber: Die Heteropterenfauna Nordwest- 
deutschlands. Schriften des naturwissenschaftl. Vereins 
fiir Sleswig-Holstein, Bd. 37, 1967. 

Woodroffe, G. E,: The Lygus pratensis complex in Britain. 
The Entomologist, aug. 1966. 

- The identity of the British Monosynamma Se. The Ento- 
mologist, sept. 1967. 

- The British Teratocoris. The Entomologist, sept. 1967. 





Fig. 39. Monalocoris filicis 
(Linné) 



Fig. 40. Bryocoris pteridis 
(Fallen) 





Fig. 41. Deraeocoris punctulatus 
(Fallen) 



Fig. 42. Deraeocoris ruber 
(Linné) 





Fig. 43. Campyloneura virgula 
(Herrich-Schaeffer) 



Fig. 44. Dichyphus epilobii 
Reuter 





Fig. 45. Macrolophus nubilus 
(Herrich-Schaeffer) 



Fig. 46. Myrmecoris gracilis 
(Sahlberg). 




Fig. 47. Pithanus maerkeli 
(Herrich-Schaeffer) 




"^J 




Fig. 48. Acetropis gimmerthali 
(Flor). c5 




/ \ 



Fig. 49. Acetropis gimmerthali 
(Flor). $ 



Fig. 50. Stenodema calcaratum 
(Fallen) 





Fig. 51. Notostira elongata 
(Geoffroy). S 



Fig. 52. Notostira elongata 
(Geoffroy). 9 





Fig. 53. Trigonotylus ruficornis 
(Geoffroy) 



Fig. 54. Teratocoris antennatus 
(Boheman) 





Fig. 55. Teratocoris saundersi 
Douglas et Scott. $ 



Fig. 56. Leptopterna dolabrata 
(Linné). S 





Fig. 57. Leptopterna dolabrata 
(Linné). $ 



Fig. 58. Leptopterna ferrugata 
(Fallen). 9 




Fig. 59. Capsodes gothicus 
(Linné) 




\^ 




Fig. 60. Dichrooscytus rufipennis 
(Fallen) 




Fig. 61. Pantilius tunicatus 
(Fabricius) 



Fig. 62. Phytocoris ulmi 
(Linné) 




Fig. 63. Phytocoris varipes 
Boheman. $ 




Fig. 64. Phytocoris longipennis 
Flor. (5 




Fig. 65. Phytocoris intricatus 
Flor 



Fig. 66. Stenotus binotatus 
(Fabricius) 





Fig. 67. Miris striatus 
(Linné) 



Fig. 68. Calocoris norvegicus 
(Gmelin) 




Fig. 69. Calocoris sexguttatus 
(Fabricius) 




Fig. 70. Calocoris biclavatus 
(Herrich-Schaeffer) 





Fig. 71. Calocoris striatellus 
(Fabricius) 



Fig. 72. Adelphocoris lineolatus 
(Goeze). S 




Fig. 73. Adelphocoris seticornis 
(Fabricius). 9 



Fig. 74. Capsus ater 
(Linné) 




Fig. 75. Liocoris tripustulatus 
(Fabricius) 



Fig. 76. Charagochilus gyllenhali 
(Fallen) 




Fig. 77. Polymerus nigritus 
(Fallen) 





^^«Bte:»«^. 



Fig. 78. Polymerus unifasciatus 
(Fabricius) 




Fig. 79. Camptozygum aequale 
(Villars) 



Fig. 80. Agnocoris rubicundus 
(Fallen) 





Fig. 81. Orthops kalmi 
(Linné) 



Fig. 82. Exolygus pratensis 
(Linné) 






r å 1 



Fig. 83. Lygus viridis 
(Fallen) 



Fig. 84. Plesiocoris rugicoUij 
(Fallen) 





Fig. 85. Systellonotus triguttatus 
(Linné) 



Fig. 86. Pilophorus cinnamopterus 
(Kirschbaum) 




Fig. 87. Halticus apterus 
(Linné) 



Fig. 88. Strongylocoris leucocephalus 
(Linné) 




Fig. 89. Orthocephalus coriaceus 
(Fabricius). S 





Fig. 90. Orthocephalus coriaceus 
(Fabricius). 9 




Fig. 91. Heterotoma planicornis 
(Pallas) 



Fig. 92. Malacocoris chlorizans 
(Panzer) 





Fig. 93. Blepharidopterus angulatus 
(Fallen) 



Fig. 94. Globiceps flavomaculatus 
(Fabricius). 9 





. V 



Fig. 95. Dryophilocoris 
flavoquadromaculatus (De Geer] 



Fig. 96. Cyllecoris histrionicus 
(Linné) 





Fig. 97. Heterocordylus leptocerus 
(Kirschbaum) 



Fig. 98. Fieberocapsus flaveolus 
(Reuter) 





Fig. 99, Orthotylus ericetorum 
(Fallen) 



Fig. 100. Orthotylus virescens 
(Douglas et Scott) 





Fig. 101. Orthotylus bilineatus 
(Fallen) 



Fig. 102. Orthotylus marginalis 
Reuter 





Fig. 103. Mecomma ambulans 
(Fallen). S 



Fig. 104. Mecomma ambulans 

(Fallen). $ 




Fig. 105. Cyrtorhinus caricis 
(Fallen) 





Fig. 106. Amblytylus nasutus 
(Kirschbaum) 




Fig. 107. Orthonotus rufifrons 
(Fallen). (5 



Fig. 108. Orthonotus rufifrons 
(Fallen). 9 





Fig. 109. Phylus melanocephalus 
(Linné) 



Fig. 110. Criocoris crassicornis 
(Hahn). (5 





Fig. 111. Atractotomus magnicornis 
(Fallen). 9 



Fig. 112. Lopus decolor 
(Fallen). (5 





Fig. 113, Macrotylus paykulli 
(Fallen) 



Fig. 114. Chlamydatus pullus 
(Reuter) 





Fig. 115. Chlamydatus saltitans 
(Fallen) 



Fig. 116. Hoplomachus thunbergi 
(Fallen) 




Fig. 117. Megalocoleus molliculus 
(Fallen) 




Fig. 118. Placochilus seladonicus 
(Fallen) 




Fig. 119. Conostethus roseus 
(Fallen) 



Fig. 120. Asciodema fieberi 
(Douglas et Scott) 





Fig. 121. Harpocera thoracica 
(Fallen). $ 



Fig. 122. Sthenarus rotermundi 
(Scholz) 





Fig. 123. Psallus variabilis 
(Fallen) 



Fig. 124. Psallus varians 
(Herrich-Schaeffer) 





Fig. 125. Monosynamma bohemani 
(Fallen) 



Fig. 126. Plagiognathus chrysanthemi 
(Wolff) 




Fig. 127. Plagiognathus arbustorum 
(Fabricius) 



273 



Navnefortegnelse 



Pag. 

A 

Acetropis 55 

acanthioides 211 

Actitocoris 54 

Adelphocoris 99 

adenocarpi 176 

aethiops 228 

aequale 115 

Aetorhinus 156 

affinis 94 

Agnocoris 116 

albicinctus 240 

albidus 193 

albipennis 256 

albolineatus 139 

albo-ornatus 152 

Allodapus 139 

Alloeotomus 38 

alni 237 

alnicola 242 

alpestris 94 

ambiguus 226 

Amblytylus 192 

ambulans 186 

angulatus 156 

annulatus 45 

annulicornis (Adelph.) 100 
annulicornis (Gampyl.) 247 

annulipes 36 

antennatus 68 

Apocremnus 224 

Apolygus 131 

apterus 147 

arbustorum 254 



Pag. 

arenicola 255 

Asciodema 218 

ater 106 

atomarius 119 

Atractotomus 200 

Attus 208 

avellanae 196 

B 

basalis 124 

beckeri 103 

betuleti 226 

biclavatus 97 

bilineatus 179 

binotatus 89 

Blepharidopterus 156 

bohemani 249 

boreelus 180 

Bothynotus 30 

brevis 151 

brevicollis 194 

brevicornis 113 

Brachyarthrum 197 

Brachyceraea 42 

Brachytropis 57 

Bryocorinae 28 

Bryocoris 29 

Byrsoptera 195 



calcaratum 57 

Calocoris 92 

campestris 122 

Gamptobrochis 31 



274 



Pag. 

Camptozygum 115 

Gampyloma 246 

Campyloneura 41 

Gapsaria 104 

Gapsidae 26 

Capsodaria 73 

Capsodes 73 

Capsus (Deraeocoris) . 31 

Capsus 105 

caricis (Teratoc.) .... 70 

caricis (Cyrtorh.) .... 188 

carinata 56 

cervinus 121 

Gharagochilus 109 

Chlamydatus 207 

chiorizans 155 

chloropterus 175 

chrysanthemi 252 

cingulatus 74 

cinnamopterus 144 

clavatus 143 

Clivenemini 30 

Closterotomus 93 

coccineus 169 

coelestialium 66 

cognatus 111 

collinus 255 

Compsidolon 220 

concolor 175 

confusus 143 

Coniortodes 220 

Conostethus 216 

constrictus 47 

contaminatus 133 

cordiger 36 

coriaceus 151 



Pag. 

coryli 196 

crassicornis 199 

Cremnocephalus 139 

Criocoris 198 

cruciatus (Globiceps) . 161 

cruciatus (Macrotylus) 206 

Gyllecoris 165 

cyrtopeltis 42 

Cyrtorhinus 187 

D 

decolor 205 

delicatus 194 

Deraeocorinae 29 

Deraeocorini 30 

Deraeocoris 31 

diaphanus 185 

Dichrooscytus 77 

Dicyphinae 40 

Dicyphus 42 

dimidiatus 86 

diminutus 245 

dispar 160 

dissimilis 204 

dolabrata 72 

Dryophilocoris 165 

E 

elegans 70 

elongata 61 

elymi 64 

epilobii 48 

ericetorum 174 

errans 47 

erratica (Notostira) . . 62 

erratica (Megaloc.) . . 61 



275 



Pag. 

Euryomerocoris 208 

Euryopicoris 148 

evanescens 212 

Exolygus 125 

F 

falleni 243 

fennicus 148 

ferrarii 151 

ferrugata 72 

fieberi 219 

Fieberocapsus 170 

filicis 28 

flavellus 244 

flaveolus 170 

flavinervis 182 

flavomaculatus 161 

flavonotatus 165 

flavoquadrimaculatus . 165 

flavosparsus 176 

frisicus 217 

fulvicollis cruciatus . . 161 

fulvipennis 255 

fulvomaculatus 97 

fuscescens 174 

G 

gemellatus 129 

geminus 213 

genistae 168 

germanicus 39 

gimmerthali 55 

Globicellus 157 

Globiceps 156 

globulifer 44 

gothicus (Gapsus) ... 74 



Pag. 

gothicus (Alloeotomus) 39 

gracilis 51 

graminicola 228 

griseus 218 

gyllenhali 109 

H 

Hadrodemus 91 

haematodes 237 

Hallodapinae 138 

Hallodapus 139 

Halticini 145 

Halticus 146 

Harpocera 219 

herbaticus 69 

Heterocordylus 166 

Heterotoma 154 

hirsutulus 86 

histrionicus 165 

holsatum 60 

Hoplomachus 214 

Horistus 74 

hrabei 5S 

hyalinipennis 46 

Hylopsallus 231 

I 

Idolocoris 43 

infusum 103 

innotatus 100 

insignis 82 

intermedius 77 

intricatus 87 

K 

kalmi 123 

Knightocapsus 31 



276 



Pag. 

kolenatii 225 

Ktenocoris 79 

L 

Labops 146 

laevigatum 60 

lapponicus 230 

lepidus 242 

Leptopterna 71 

leptocerus 167 

leucocephalus 149 

limbatus 134 

limitatus 197 

linearis 63 

lineatus 70 

lineolatus 99 

Liocoris 108 

Litocoris 171 

litoralis 257 

longipennis 83 

Lophyromiris 93 

Lopus (Capsodes) ... 73 

Lopus 205 

Loxops 169 

lucorum 136 

luctuosus 38 

luridus (Psallus) 230 

luridus (Strongyl.) ... 149 

luteicollis 146 

lutescens 32 

Lygocoris 131 

Lygus 131 

M 

Macrolophus 48 

Macrotylus 205 



Pag. 

maerkeli 52 

magnicornis 201 

major (Haiti cus) .... 147 
major (Galocoris) ... 94 

Malacocoris 155 

mali 201 

marginalis 180 

maritima 

(Monosynamma) . . 249 
maritima (Exolygus) . 130 

massei 245 

Mecomma 186 

Megacoelum 102 

Megaloceraea 63 

Megalocoleus 214 

melanocephalus 196 

Melanotrichus 172 

meriopterum 155 

m-flavum 91 

micropthalmus 113 

Microsynamma 247 

minor (Psallus) 244 

minor (Plesiocoris) . . 138 

Miraria 75 

Miridae 5 

Mirinae 50 

Mirini 73 

Miris 90 

modestus 202 

molliculus 215 

mollis 245 

Monalocoris 28 

moncreaffi 179 

Monosynamma 247 

montanus 120 

morio (Atractotomus) . 201 



277 



Pag. 

morio (Deraeocoris) . . 38 

mutabilis 151 

Myrmecophyes 152 

Myrmecoris 51 

N 

nassatus 183 

nasutus 193 

Neocoris 247 

Neolygus 131 

Neomecomma 173 

Neopachylops 172 

niger 149 

nigriceps 137 

nigritula 250 

nigritus 110 

nitidus 148 

norvegicus 95 

Notostira 60 

nubilus 50 

O 

obscurellus 204 

obsoletum 219 

ochroleucus 215 

ochromelas 98 

olivaceus 34 

Oncotylus 246 

opacus 211 

Orthocephalus 150 

Orthonotus 195 

Orthops 118 

Orthotylinae 141 

Orthotylini 153 

Orthotylus 170 



Pag. 
P 

pabulinus 132 

palliceps 197 

pallicornis 44 

pallidicornis 44 

pallidus 46 

paludum 69 

palustris 114 

Pantilius 78 

Paraglobiceps 157 

Parapsallus 251 

parvulus 202 

paykulli 206 

perplexus 144 

perrisi 234 

Phoenicocoris 202 

Phylinae 188 

Phylini 188 

Phylus 195 

Phytocoris 78 

picea 230 

pilicornis 93 

pilifer 106 

Pilophorini 142 

Pilophorus 142 

pilosus (Bothynotus) . 30 

pilosus (Megalocoleus) 215 

pinastri 115 

pinetellum 198 

pini 88 

Pinocapsus 171 

Pithanini 51 

Pithanus 52 

Pityopsallus 229 

Placochilus 216 

Plagiognathinae 188 



278 



Pag. 

Plagiognathus 250 

planicornis 155 

Plesiocoris 137 

Plesiodema 198 

Poeciloscytus 110 

Poliopterus 251 

Polymerus 110 

populi (Phytocoris) . . 85 

populi (Lygus) 133 

prasinus 185 

pratensis 128 

Psallus 223 

psammaecolor 64 

Pseudoloxops 169 

pseudopini 89 

pteridis 29 

pubescens 127 

pulchellus 65 

pulicarius 208 

pullus 209 

punctatus 127 

punctipes 246 

punctulatus 32 

pusillus 144 

Pycnopterna 90 

pygmaeus 213 



Q 

quadrimaculatus .... 199 
quadripunctatus 

(Galocor.) 98 

quadripunctatus 

(Adelphoc.) 100 

quercus 232 



Pag. 

R 

reclairei 118 

recticornis 63 

reicheli 102 

reuteri 87 

rhamnicola 135 

Rhopalotomus 105 

roseomaculatus 95 

roseri 222 

roseus (Gonostethus) .217 

roseus (Psallus) 237 

rotermundi 222 

ruber 33 

rubi 50 

rubicundus 116 

rubidus 178 

rubricatus 120 

rufescens 140 

ruficornis 65 

rufifrons 195 

rufipennis 77 

rugulicollis 137 

rugulipennis 127 

rutilans 129 

S 

sabulicola 248 

sahlbergi 146 

Salicarus 221 

salicellus 220 

salicicola 163 

salinus 218 

saltator 152 

saltitans 210 

saundersi 70 



279 



Pag. 

schmidti 93 

scholtzi 241 

scutellaris 37 

seguisinus SS 

selectus 161 

seladonicus 216 

seticornis 101 

sexguttatus 93 

signatus (Actitocoris) . 54 
signatus 

(Ghlamydatus) 211 

solitarius 207 

sphegiformis 160 

spinolai 136 

stachydis 45 

steganoides 149 

Stenodema 56 

Stenodemini 53 

Stenopsallus 202 

Stenotus 89 

Sthenarus 221 

Stethoconus 41 

striatellus 98 

striatus 90 

Strongylocoris 148 

Systellonotus 140 

T 

tenellus 182 

Teratocoris 66 

thoracica 219 

thunbergi 214 

tibialis 167 

ticinensis 102 

tilia 82 

Tricocalocoris 92 



Pag. 

trifasciatus S5 

Trigonotylus 63 

triguttatus 140 

tripustulatus 108 

trispinosum 58 

tumidicornis 166 

tunicatus 78 

Tytthus 212 

U 

ulmi 81 

unifasciatus 114 

V 

variabilis 233 

varians 238 

varipes 81 

verbasci 247 

virens (Orthotylus) . . 181 

virens (Stenodema) . . 58 

virescens 175 

virgula 41 

viridinervis 184 

viridis (Teratocoris) . . 70 

viridis (Lygus) 134 

vitellinus 252 

vittipennis 152 

vulneratus 112 

wagneri (Gapsus) .... 108 

wagneri (Psallus) . . . 234 

wagneri (Exolygus) . . 128 

wilkinsoni 211 

woodroffei 164 

z 

Zygimus 137